Læsetid: 4 min.

Politik er en kontaktsport, og derfor kan negativ kampagne være helt OK

På trods af Venstres meget omtalte pressemøde i sidste uge om Socialdemokratiets udlændingepolitik er negativ kampagne ikke særlig udbredt i dansk politik, forklarer en ekspert. Det kan skyldes, at den form for kampagne ikke passer særlig godt til vores partisystem
Venstres pressemøde, der var lanceret for at præsentere partiets udlændningepolitik, hvor billeder er fra, er i diverse medier blevet stærkt kritiseret for at være en skræmmekampagne.

Venstres pressemøde, der var lanceret for at præsentere partiets udlændningepolitik, hvor billeder er fra, er i diverse medier blevet stærkt kritiseret for at være en skræmmekampagne.

Jacob Aban Kjerumgaard

20. april 2019

Tirsdag i sidste uge stimlede pressen forventningsfuldt sammen i Venstres gruppeværelse på Christiansborg for at overvære et pressemøde med tre venstreministre indkaldt på baggrund af de seneste politiske udmeldinger på udlændige- og integrationsområdet.

Som bekendt brugte venstreministrene ikke mødet til at præsentere deres egen politik, men derimod til at fortælle, hvilke konsekvenser det vil have for udlændingepolitikken, hvis Socialdemokratiet får magten ved det nært forestående folketingsvalg.

Mødet var et forsøg på at kritisere modstanderen og sætte sig selv i et bedre lys. Et rendyrket eksempel på negativ kampagne.

Venstres pressemøde er i diverse medier blevet stærkt kritiseret for at være en skræmmekampagne. Information og flere andre medier har derudover også beskrevet, hvordan Venstre har anvendt kreativ talgymnastik for at nå til sine konklusioner.

Men faktisk er negativ kampagne ikke en kampagneform, der er særlig udbredt i Danmark, forklarer Rasmus Tue Pedersen, som i dag er seniorforsker hos VIVE, og som tidligere har forsket i negativ kampagne på Københavns Universitet.

»Indimellem ser vi eksempler som dette, men der er ikke noget, der tyder på, at tendensen stiger. Sammenligner vi os med USA, bruger de danske partier meget få negative kampagner. Partierne bruger i stedet tiden på at tale om deres egen politik.«

Han forklarer, at kampagnerne ofte bliver kritiseret, men at de tilsyneladende ikke er et problem for valgdeltagelsen. Vælgerne er ikke skræmte. De deltager stadig lige så meget i valgene som tidligere.

»Nogle analyser viser endda, at negativ kampagne kan føre til, at endnu flere tager del i valgene. Kampagnerne vækker folks interesse og kan være med til at aktivere vælgerne og få dem ned i stemmeboksen,« fortæller han. Og tilføjer:

»Der er ikke så mange flere at aktivere i Danmark, og i forhold til USA står vi jo i den fantastiske situation, at langt størstedelen stemmer til folketingsvalg. Så på den måde vil negativ kampagne ikke kunne flytte meget på, hvor mange der stemmer i Danmark.«

Mindre effektfuldt i Danmark

Rasmus Tue Pedersen forklarer videre, at vælgerne principielt tager afstand fra, at partierne angriber deres modstandere. De er dog mere tilbøjelige til at acceptere det, hvis kampagnerne handler om at kritisere modstanderens politik. Hvorimod vælgerne er skeptiske, hvis de negative kampagner handler om modpartens privatliv.

Når vælgerne tager afstand fra negative kampagner, kan de umiddelbart synes problematiske.

Det er kampagnerne dog ikke, forsikrer Rasmus Tue Pedersen og Thomas Juul-Dam, der var særlig rådgiver for tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, og som i dag er direktør og partner i Primetime Kommunikation. De mener begge, at konflikt og kritik er en integreret del af politik.

»Politik er en kontaktsport, og det er en del af politik, at man stempler sin modstander. Det handler ikke kun om at fortælle sin egen historie,« siger Thomas Juul-Dam.

Rasmus Tue Pedersen minder om, at politik er baseret på vælgernes forskellige holdninger og forskellige interesser. På den måde er uenighed et grundvilkår. Derfor mener han også, at kritik af modstanderen er en naturlig del af politik.

Negativ kampagne kan ifølge Rasmus Tue Pedersen virke på to måder, hvis det ellers har effekt. Enten flytter man vælgere fra modstanderes parti til et andet parti, eller vælgeren lader helt være med at stemme.

»I et land som USA med kun to partier gør det negativ kampagne effektfuldt. Hvis republikanerne kan trække stemmer fra demokraterne ved at føre negativ kampagne, står Det Republikanske Parti bedre. Hvis vælgerne blot lader være med at stemme på demokraterne, er det også gavnligt for republikanerne.«

I det danske partisystem, hvor der er mange partier, gør det negativ kampagne mindre effektfuldt, fordi der er mange partier inden for samme blok, som vælgerne i stedet kan sætte deres kryds ved. I Danmark vinder man kun på negativ kampagne, hvis den flytter vælgeren helt ud af modstanderens blok, forklarer Rasmus Tue Pedersen.

Men netop det, at der er flere partier, kan også være en grund til at bruge negativ kampagne.

Som Thomas Juul-Dam siger:

»Dels har mange partier samlet sig på den politiske midte, hvor vælgerne ikke kan se forskel på deres politik. Når partierne ikke politisk kan skille sig ud, er det fristende at gå efter modstanderen. Dels er der flere vælgere, der er i tvivl om deres kryds. Når de tvivler, er der også mere på spil for partierne, fordi vælgerne er nemmere at påvirke.«

Mediernes rolle

Et andet eksempel på negativ kampagne så vi under valgkampen i 2015, hvor Socialdemokratiet lancerede en kampagne under navnet:

»Hvem skal betale Løkkes regninger?«

Kampagnen var en reference til Lars Løkke Rasmussens bilagssager, der handlede om, at Venstre betalte for hans tøj og private rejser.

Lars Løkke Rasmussen gik på samme tid til valg på, at der skulle være nulvækst i den offentlige sektor. Socialdemokratiet søgte derfor i en stort anlagt kampagne, som afbildede Lars Løkke Rasmussen på en baggrund af håndskrevne bilag, svar på, hvilke offentligt ansatte der ville blive ramt af hans politiske ønske om nulvækst.

»Vi var interesserede i, at vælgerne skulle tale om, hvordan Lars Løkke Rasmussens bilagssager plagede ham. Kampagnerne virkede, og vælgerne begyndte at tale om bilagssagerne,« fortæller Thomas Juul-Dam.

Venstres pressemøde kan bedst opfattes som én lang skræmmekampagne. Vælgerne vil dog ikke komme til at flytte sig meget på baggrund af de fremlagte tal og beregninger på pressemødet, vurderer valgforsker Kasper Møller Hansen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Mette Jørgensen

Ak,ja endnu engang tilhører jeg et mindretal. Jeg er nemlig led og ked af politikere.
har stemt hele mit liv til hver eneste valg,men næste gang gider jeg ikke.
Sidst var det enhedslisten ved kommunalvalget som narrede vælgerne. nu har det kære teknik og miljø foretagende skidt i egen rede, så nej tak til Jer alle sammen.

Ole Arne Sejersen, Carsten Nørgaard, Susanne Kaspersen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Peter Hedegaard

Anne, jeg tror ikke du tilhører et mindretal af den årsag. Politikerleden er vidt udbredt og Venstres stunt er jo ikke et forsøg på afhjælpe den. Tværtimod. Det er et krampagtigt forsøg på endnu en gang at dreje fokus over på indvandrepolitik i erkendelse af, at man på højrefløjen og hele vejen over til Socialdemokratiet ikke har noget reelt at byde ind med når der skal diskuteres klima, som er, eller i hvert fald burde være det altoverskyggende tema fra denne og de næste mange valgkampe fremadrettet. Dette skyldes måske ikke så meget at de er ligeglade med klimaet men at den politik de står for simpelthen ikke harmonerer med klimavenlighed. Og hvordan skal man så få stemmer? Men gå ned og stem og gør som jeg og stem på Alternativet.

Lars Løfgren, Niels Duus Nielsen, Susanne Kaspersen, Rikke Nielsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Politik er en kontaktsport javel,men i dette tilfælde var der ingen kontakt eller forsøg på at præsentere egen politik.

Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det var et latterligt pressemøde, der var fuldstændigt gennemskueligt i al sin skærende falskhed.
SÅ dumme er de fleste vælgere trods alt ikke.

Carsten Wienholtz, Heidi Larsen og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

At Teknik og miljø borgmesteren har "fucked" det hele op, og er gået på betalt langtidsferie, kan kun skyldes hende selv.

Især efter de er kommet på finansloven, har der været noget nærmest spejder-agtigt over de politisk korrekte danske politikere, så at slynge om sig med "politik er en kontaktsport", får mig til at tænke på danske medier når de puster sig op ift. ytringsfrihed, og falder ned som lam når det f.eks. gælder Julian Assange....

"Jeg er uenig i dét, du siger, men jeg vil til min død forsvare din ret til at sige det....med mindre selvfølgelig at jeg er uenig i dét, du siger".
- Voltaire...efter et 13 ugers virksomhedspraktikophold på Politiken......

Christian Mondrup, Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

"Politik er en kontaktsport"
Nej. Politik er ikke en sport. Det er også dødsens alvor for de mennesker, der politiseres over og det gør mig olm i sulet at læse sådan noget kommunikationsgymnastisk sludder. Politik går ikke bare ud på at mene noget og få en spindoktor til at formulere det i farverige vendinger.
Det handler om mennesker, fremtid og den klode, vi gerne skal kunne leve på.
Tag jer sammen.

Christian Mondrup, Lars Løfgren, Flemming Berger, Finn Jakobsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Heidi Larsen, Niels Duus Nielsen, Erik Fuglsang, Julie Jensen og Ken Sass anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Ja. Der er nogle der ligefrem går hen og stemmer, men det er måske rigtig rigtig dumt at gøre?
For det første kan man jo mene at ens stemme er uden betydning. Bevis? Stem blankt eller lad være at stemme og da har jeg da svært ved at se andet end at de pågældende har bevist de har ret: det er uden betydning. For det andet: Det er så kedeligt at stemme. Der er meget mere fest og farver, heroisme og selvopopfrelse ved alle mulige andre former for udtryk. Så gå i stedet ned, når du ikke har stemt, og udtryk din frustration over udfaldet i vrede eller triste klagesange. Hvis det viser sig at vi får ledere der går ind for en eller anden krig du er inderligt imod så desto bedre. Så kan du deltage i fredsmarcher, og derved bevise hvor meget klogere du er end alle andre, der gik ind for den pågældende politiker. Eller, endnu bedre: Hvis de politikere andre har valgt, og som du altså intet som helst ansvar har får beslutter noget virkeligt forargeligt så kan du sætte gaden i brand bagefter, komme i voldelige sammenstød med politiet og måske opnå helte og martyrstatus, hvis du mærker tåregas, bliver slået eller bidt. At stemme? Det er da virkelig for kujoner, kedelige folk. Der er jo en lille risiko for at man "vinder". Så har man ligefrem en slags indirekte medansvar. Man tænker med gru på den mulighed at de politikere man selv stemte på faktisk blev valgt og prøvede at gennemføre noget af det de sagde. Tænk da på alle de ting man da med lidt mindre ret kan protestere imod. Måske deltager landet i en krig mindre, og det betyder at man ikke får lejlighed til at hygge sig med sine "fredsvenner"?

Niels Duus Nielsen

Hvis dette pressemøde er udtryk politisk debat inden for parlamentarismens rammer, undrer det mig da ikke, at utålmodige unge mennesker går over til uparlamentariske metoder.

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Enhver samtale bliver meningsløs, når deltagerne begynder at ville forklare modstandernes synspunkter, frem for sine egen.

Venstre har scoret endnu et point i konkurrencen om at være mindst konstruktiv i den offentlige debat/valgkamp. Der er desværre mange kombattanter i denne disciplin...

Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel, Lars Løfgren og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar