Rasmus Jarlov: Jeg kendte ikke til kritisk rapport om Finanstilsynet

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) kendte hverken til indholdet i en kritisk EU-rapport om Finanstilsynet, eller at rapporten eksisterede.

Det siger han i et interview med Information.

»Jeg har ikke haft kendskab til rapporten eller dens anbefalinger. Det har jeg ikke. Det må du gerne skrive, at jeg afviser klart,« siger Rasmus Jarlov.

Som Information kunne afdække mandag, konkluderer en hemmeligholdt rapport fra Den Europæiske Bankmyndighed, EBA’s undersøgelseskomité, at det danske og estiske myndighedstilsyn med Danske Bank i perioden 2007-2014 var så mangelfuldt, at det udgør »fire brud på EU-retten«.

Heraf bærer Finanstilsynet ifølge rapporten ansvaret for de to og det estiske tilsyn for et, mens det fjerde lovbrud var begge myndigheders ansvar.

Rapporten var udarbejdet af en undersøgelseskomité ledet af EBA’s formand og seks bestyrelsesmedlemmer bistået af den europæiske myndigheds embedsmænd. Men da komiteen indstillede sin rapport til godkendelse i EBA’s bestyrelse, der består af repræsentanter fra de 28 EU-landes tilsynsmyndigheder, blev den nedstemt.

Som medlemmer af bestyrelsen var Finanstilsynets direktør Jesper Berg og hans estiske kollega Andres Kurgpold selv med til at afgøre sagen. Ingen af dem erklærede sig inhabile. Det har EBA bekræftet over for Information.

Sagen har vakt kritik både i Danmark og i udlandet. EU-parlamentarikere taler om en »klokkeklar skandale«, og i britiske Financial Times er EU-Kommissionens vicepræsident, Valdis Dombrovskis, også stærkt kritisk.

»Det er skuffende, at EBA’s bestyrelse ikke handlede på en af de største hvidvaskningsskandaler i Europa,« siger kommissæren til den britiske avis.

Sagen viser, at det er »essentielt« at få vedtaget lovgivning, der ændrer den måde, EBA’s beslutningsproces fungerer på, tilføjer han.

Oppositionen: Underligt

Herhjemme har SF’s finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, indkaldt erhvervsministeren i samråd om sagen, fordi hun vil have »indblik i, hvordan Danmark (og de andre landes tilsynschefer) får en undersøgelseskomités konklusioner om lovbrud til at blive en frifindelse.« Det skriver hun på Twitter.

Socialdemokratiets Morten Bødskov, der er formand for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, mistænker i netmediet finanswatch.dk Rasmus Jarlov for at have tilbageholdt oplysninger i sagen.

»Jeg synes, det er underligt, at forligskredsen ikke har fået de her oplysninger af ministeren. Derfor vil jeg nu bede ministeren indkalde forligskredsen, så vi kan få svar på, hvilke oplysninger han har tilbageholdt,« siger Morten Bødskov til FinansWatch.

Men erhvervsministeren afviser altså »uden tøven« at have haft kendskab til den kritiske rapport.

Han vil dog ikke kritisere Finanstilsynet for ikke at have orienteret ham. For det er »den endelige konklusion, der tæller«, siger han med henvisning til, at EBA’s bestyrelse afviste rapporten.

»Én ting er, at EBA har konkluderet, at der ikke er begået lovbrud i sagen. Noget andet er så, om tilsynet har været godt nok. Det er to meget forskellige ting. Og jeg synes ikke, tilsynet har været godt nok,« siger Rasmus Jarlov.

»Det har jeg sagt utallige gange. Men ret skal være ret. Der kan ikke blive fortalt historier om, at der er begået lovbrud, når den myndighed, der skal vurdere det, klart har vurderet, at det ikke er tilfældet. Det er mit budskab.«

– Men er det ikke en væsentlig nuance, hvad undersøgelseskomiteen kom frem til?

»Jo, det kan du sige. Men de kritikpunkter, som står i udkastet til rapporten, er jo de samme kritikpunkter, som jeg selv har rejst over for Finanstilsynet. Så for mig er der ikke noget specielt overraskende i det udkast, der var her.«

»Det er også derfor, vi fremover vil kræve et mere aggressivt og opsøgende tilsyn, som undersøger den her type af sager hurtigere og mere tilbundsgående. Og vi har allerede givet dem værktøjerne til, at de kan gøre det.«

Fair at sidde med ved bordet

– Er det ikke lidt mærkeligt, at formanden og seks bestyrelsesmedlemmer står i spidsen for en to måneder lang undersøgelse, som et stort flertal EBA’s bestyrelse så ender med at stemme imod? Kan du forstå, at det vækker undren?

»Jeg har ikke været med på de møder, og jeg har heller ikke noget kendskab til, hvilke argumenter der har vægtet for eller imod. Jeg er ikke ekspert i EU-reglerne på samme niveau, som EBA er. Når de drager en konklusion om, at der ikke er begået lovbrud, så er det svært for mig at påstå, at der er begået lovbrud. Der sidder nogle folk i den bestyrelse, som har kompetence til at træffe den afgørelse.«

– Eksperter peger på, at det er problematisk, at Jesper Berg og hans estiske kollega medvirker til at afgøres deres egen sag. Kan du forstå den kritik?

»Så vidt jeg er orienteret, er det fuldstændig almindelig procedure.«

– Men kan der ikke ligge en interessekonflikt i, at de to tilsynschefer sidder med ved bordet, diskuterer og stemmer om, hvorvidt deres institutioner har gjort deres arbejde ordentligt?

»Det er meget fair, at de sidder med ved bordet. Og at man hører de berørte finanstilsyn om deres synspunkter i sagen. Man kan så diskutere, om de skal stemme eller ej. Men det har ikke været udslagsgivende. Der ville stadig være et stort flertal, som har stemt det samme, og resultatet var blevet nøjagtig det samme.«

– Kan det ikke tænkes, at de to chefers tilstedeværelse har påvirket de andre i lokalet?

»Jo, det kan godt tænkes. Men så må EBA lave om på sine procedurer. Det er lidt underligt at forlange af dem (estisk og dansk tilsynschef, red.), at de skal afvige fra det, som er sædvane i EBA’s bestyrelse.«

I Informations artikler vurderer eksperter, at rapporten er »grundig« og »solid«. Derfor kan der rejses tvivl om, hvorvidt politiske hensyn har påvirket bestyrelsens afgørelse, mener de.

Rasmus Jarlov afviser, at han har forsøgt at overbevise andre lande om at stemme imod rapportens konklusioner.

»Det kan jeg sige med sikkerhed. Jeg har ikke forsøgt at påvirke nogen til at stemme noget bestemt i den her proces,« siger Rasmus Jarlov.

– Har du kendskab til andre myndigheder, der har gjort det?

»Jeg har ikke kendskab til, at andre myndigheder skulle have gjort det«.

– Kan du se et problem i, at det er de 28 nationale tilsynschefer, der skal træffe sådan en afgørelse? Bør det ikke være en ren juridisk vurdering?

»Man kan godt diskutere, om det skal være et andet organ, der træffer den slags beslutninger. Men så synes jeg måske, man skal tage diskussionen på forhånd i stedet for at komme bagefter, fordi man er utilfreds med en bestemt afgørelse. Det ville være mere fair.«