Læsetid: 7 min.

Særligt to pensionsselskaber har store investeringer i firmaer med aktiviteter i besatte områder

Et stigende antal danske pensionsselskaber forholder sig kritisk til at investere i virksomheder med kontroversielle aktiviteter i besatte områder. Særligt Velliv og PKA har dog fortsat investeringer for større millionbeløb. Efter Informations afdækning vil Velliv nu forsøge at afhænde deres aktier
Investeringer i virksomheder, der arbejder i besatte områder som Vestbredden, forholder et stigende antal danske pensionsselskaber sig kritisk til. Billedet er fra en demonstration i byen Ras Karkar nær Ramallah, hvor demonstranterne protesterede mod Israels ulovlige bosættelser på Vestbredden.

Investeringer i virksomheder, der arbejder i besatte områder som Vestbredden, forholder et stigende antal danske pensionsselskaber sig kritisk til. Billedet er fra en demonstration i byen Ras Karkar nær Ramallah, hvor demonstranterne protesterede mod Israels ulovlige bosættelser på Vestbredden.

Mohamad Torokman

25. april 2019

Banker, der låner penge ud til byggeprojekter i ulovlige bosættelser på Vestbredden, udvinding fra et stenbrud på besat område og leverancer af elektroniske sikkerhedssystemer til bosættelserne.

I de seneste år har FN og internationale menneskerettighedsgrupper rettet kritisk fokus mod de virksomheder, der enten profiterer på ressourcer udvundet i besatte områder, eller som med deres økonomiske aktiviteter er med til at sikre og forlænge en ulovlig besættelse.

Det kritiske fokus – herhjemme fra særligt Danwatch – har ført til, at flere danske pensionsselskaber har valgt at sortliste en række firmaer for deres aktiviteter på Vestbredden og i Vestsahara.

Det er ikke ulovligt for firmaer at have økonomiske aktiviteter i besatte områder, og det er heller ikke ulovligt for pensionsselskaberne at investere i dem.

Men pensionsselskaberne bør vurdere investeringerne i forhold til en blødere grænse, som handler om, hvorvidt investeringerne bidrager til at forlænge besættelsen, mener forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke Helle Munk Ravnborg. Og selskaberne bør vurdere, om de virksomheder, de investerer i, undersøger og forholder sig tilstrækkeligt til de menneskeretskrænkelser, de risikerer at bidrage til. Og det er ikke simpelt, anerkender Helle Munk Ravnborg – der ofte har kritisereret pensionsselskaberne for deres investeringer i besatte områder.

»At lave en vurdering af, hvorvidt et firmas aktivitet understøtter og forlænger den illegitime besættelse og menneskeretskrænkelser, er svært. Og når vi ovenikøbet taler om Israel-Palæstina-konflikten, så ved man godt, at det er kompliceret,« siger hun.

»Så jeg kan godt forstå, at pensionsselskaberne synes, det er yderst ubekvemt at skulle forholde sig til det, men det bør de gøre. Det følger af den ansvarlighedspolitik, som flere og flere af dem heldigvis har vedtaget.«

To selskaber går enegang

Informations undersøgelse af de 17 største danske pensionsselskabers investeringer viser, at 11 børsnoterede selskaber er blevet ekskluderet af et eller flere danske pensionsselskaber med direkte henvisning til aktiviteter i besatte områder. Men mens firmaerne altså er ekskluderet af nogle pensionsselskaber, er der fortsat andre, der har investeringer for millioner i dem.

I begyndelsen af 2019 havde den danske pensionsbranche i alt investeret 509,8 millioner kroner i ni af de 11 virksomheder. Men det er særligt de to pensionsselskaber PKA og Velliv, der med investeringer for henholdsvis 306 mio. kr. og 98 mio. kr. står for omkring 80 procent af investeringerne i de kontroversielle selskaber.

Undersøgelsen viser også, at det særligt er ét selskab, som har tiltrukket over halvdelen af investeringerne fra de danske pensionsselskaber, nemlig det amerikanske teknologiselskab Motorola Solutions. Derudover udgøres pensionsselskabernes investeringer primært af en række israelske banker, som blandt andet er involveret i byggeri i bosættelserne, og det tyske firma Heidelberg Cement, der driver et stenbrud på Vestbredden.

Som det første danske pensionsselskab offentliggjorde MP Pension i begyndelsen af 2019 en detaljeret begrundelse for, hvorfor de mener, at Heidelberg Cement og Motorola Solutions med deres aktiviteter i besatte områder opererer i strid med blandt andet FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv og OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber.

I Motorolas tilfælde vurderer MP Pension, at firmaet med »sine leverancer af sikkerhedsudstyr, der anvendes som en kritisk del af infrastrukturen i de israelske bosættelser« bidrager »til den overtrædelse af den internationale folkeret, som bosættelserne vurderes at udgøre«.

I Heidelberg Cements tilfælde er det for at drive et stenbrud via et datterselskab, »uden at dette vurderes primært at komme den lokale befolkning til gode eller sker med deres vilje,« som MP Pension formulerer det i eksklusionsbeslutningen.

De detaljerede begrundelser er interessante, fordi de baserer sig på en vurdering efter principper og retningslinjer, som stort set alle danske pensionsselskaber tilslutter sig.

Hjemmearbejdet tager tid

Information har sendt MP Pensions begrundelser til PKA og spurgt, hvorfor deres vurderinger af de samme retningslinjer falder så anderledes ud. Her forklarer underdirektør i PKA Dewi Dylander, at MP Pensions analyse »selvfølgelig gør indtryk«:

»Men hvert pensionsselskab skal gøre deres eget hjemmearbejde først, og det tager tid. Det tager både tid at gå i dialog, men også at vurdere det i forhold til vores egen politik,« siger Dewi Dylander.

»Når jeg læser det, MP Pension skriver, kan jeg se, at de lægger de samme retningslinjer og principper fra FN til grund, som vi gør. Men vi mangler at gøre vores eget regnestykke op, før vi kan konkludere, hvad vi gør med de selskaber. Det er det, vi er i gang med,« siger hun og henviser til, at pensionsselskabet i øjeblikket afventer en rapport fra deres screeningsselskab, Hermes.

Denne rapport blev bestilt, efter at PKA i efteråret 2018 kom i fokus for deres investeringer i en række israelske banker – heriblandt Bank Leumi, Bank Hapoalim og Mizrahi Tefahot Bank – der alle er ekskluderede af flere danske pensionsselskaber.

Kontroversielle investeringer i besatte områder

Her følger pensionsselskabernes investeringer i virksomheder ekskluderet for aktiviteter i besatte områder:

  • Motorola Solutions: 290.474.280 kr.
  • Bank Leumi: 83.713.782 kr.
  • Bank Hapoalim 47.309.000 kr.
  • Mizrahi Tefahot Bank: 36.253.297 kr.
  • Cemex: 33.325.003 kr.
  • Heidelberg Cement: 13.578.096 kr.
  • Incitec Pivot: 2.482.057 kr.
  • Innophos Holdings: 1.676.958 kr.
  • Bezeq: 1.048.531 kr.
  • I alt: 509.861.003 kr.

Opgørelsen er baseret på aktielister udleveret til Information i perioden oktober 2018 til februar 2019. I de tilfælde hvor et pensionsselskab har gjort os opmærksomme på et frasalg, har vi fjernet dem fra opgørelsen.

Informations opgørelse på den halve milliard er ikke dækkende for alle investeringer i selskaber med aktiviteter i de besatte områder, men alene de selskaber som et eller flere danske pensionsselskaber har fundet så kontroversielle, at de har sortlistet dem.

En undersøgelse fra Human Rights Watch, som blev beskrevet i Danwatch, analyserede bankernes aktiviteter i de besatte områder og konkluderede, at bankerne burde »stoppe med at lave forretning i eller med israelske bosættelser«, hvis de skulle overholde deres menneskeretlige forpligtelser.

»Bankernes involvering er direkte og substantiel: De køber en andel i udviklingsprojekter og følger dem, til de er færdige. Besættelsesmagtens overførsel af medlemmer af dens civile befolkning ind i de besatte områder, og deportationen eller flytningen af territoriets befolkning er krigsforbrydelser. De aktiviteter, som bankerne finansierer, er et afgørende skridt i denne overførsel,« konkluderede Human Rights Watch.

Sampension har både ekskluderet Bank Leumi og Bank Hapoalim, men af deres aktieliste fremgår også en 22,3 millioner kroners investering i Mizrahi Tefahot Bank, der bliver fremhævet i Human Rights Watchs rapport. Det vil pensionsselskabet nu undersøge nærmere.

»Vi var ikke klar over, at de havde de her aktiviteter. Så det undersøger vi nu,« siger Jesper Nørgaard, der er viceinvesteringsdirektør i Sampension.

»Når vi snakker besatte områder, så prøver vi at håndtere det konventionsdrevet. Det er i princippet ikke imod konventionerne at have aktiviteter på besat område. Men det må ikke være aktiviteter, der fastholder eller forlænger konflikten. Det er vores kriterie, og det prøver vi efter bedste evne at vurdere.«

Samfundsansvaret

Velliv – der er et primært kundeejet pensionsselskab, som udspringer af Nordea – skriver i selskabets politik for ansvarlige investeringer, at de »baserer« deres praksis på blandt andet FN’s og OECD’s retningslinjer. Velliv er det pensionsselskab med næstflest aktier i selskaber, der er sortlistet for aktiviteter i besatte områder, men her gør MP Pensions begrundelse for eksklusionerne i første omgang mindre indtryk.

»Vi forventer som udgangspunkt, at alle selskaber respekterer internationale konventioner og principper for selskabers samfundsansvar. Vi har en kontrolproces vedrørende dette, og ifølge vores oplysninger holder de nævnte selskaber sig inden for disse rammer,« skriver Thomas H. Kjærgaard, Head of Investment Governance & Affairs i Velliv.

– Giver MP Pensions vurdering af, at de to selskaber agerer på en måde, som strider mod FN’s retningslinjer, jer anledning til at vurdere selskaberne på ny?

»Vi vurderer udvikling i diverse selskaber og temaer sammen med vores rådgiver på området, og heri indgår relevant information,« skriver Thomas H. Kjærgaard

Men det er et svar, som bestemt ikke tyder på, at Velliv tager sit samfundsansvar tilstrækkeligt alvorligt i spørgsmålet om menneskerettigheder og besatte områder, lyder det fra Helle Munk Ravnborg.

I modsætning til de to andre pensionsselskaber er der nemlig ikke noget, der tyder på, at Velliv foretager en reel vurdering af risikoen for menneskeretskrænkelser, men alene henviser til, at de har et screeningsselskab, som vurderer situationen løbende.

»De forholder sig slet ikke til den information, som andre pensionsselskaber styrer efter. Det forekommer mig at være en selektiv omgang med virkeligheden og i strid med FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv,« siger Helle Munk Ravnborg.

»Retningslinjerne siger ret tydeligt, at hvis man bliver opmærksom på, at der er velbegrundet mistanke om adfærd, der er i strid med menneskerettighederne, så er man forpligtet til at udvise den nødvendige omhu for at stoppe og afhjælpe krænkelserne. Det er vanskeligt at se, at den tilgang, som Velliv giver udtryk for, er forenelig med at agere som en ansvarlig investor.«

Hvis oplysningerne om menneskerettighedsproblematikker i selskaberne kom fra en meget partisk organisation, ville Velliv kunne argumentere for ikke at tage stilling til dem, men det er ikke det, der er tilfældet i denne situation, forklarer Helle Munk Ravnborg.

»Når nu en lang række af deres kolleger i andre pensionsselskaber mener, at de bliver nødt til at handle på den information, der er, så er det vanskeligt at argumentere for, hvorfor Velliv ikke skulle tage informationen ind som troværdig og som noget, de burde handle på.«

Da Information foreholder Velliv kritikken, skifter pensionsselskabet kurs. Selv om der ifølge Thomas H. Kjærgaard stadig ikke er noget, der tyder på, at selskabets politik er overtrådt, »gør den fremførte kritik naturligvis indtryk«.

Derfor vil pensionsselskabet nu alligevel forsøge at trække sig ud af investeringerne. Investeringerne på 87,7 millioner kroner i Motorola Solutions og 3,9 millioner kroner i Heidelberg Cement er dog ikke noget, som Velliv selv har prioriteret at investere i. De ejer deres aktier via en ekstern fond, som de ikke selv kan bestemme direkte over. Men som Thomas H. Kjærgaard skriver til Information:

»Vi har en mindre investering i disse selskaber i en passivt forvaltet fond, hvor vi har meddelt forvalteren, at vi ikke finder, at investeringen skal indgå i investeringsuniverset.«

Investeringer i virksomheder, der arbejder i besatte områder som Vestbredden, forholder et stigende antal danske pensionsselskaber sig kritisk til.
Læs også
Serie

Den sorte liste: Er dine pensionspenge investeret ansvarligt?

Danske pensionsselskaber forvalter aktieinvesteringer for flere hundrede milliarder kroner. Pengene skal sikre os i vores alderdom, men en del af dem er investeret i kontroversielle virksomheder og risikerer blandt andet at understøtte krænkelser af menneskerettighederne, våbensalg og udvinding af fossile brændsler. Flere af disse virksomheder er sortlistet af nogle af pensionsselskaberne, og andre burde måske blive det.

Informations undersøgende redaktion har kortlagt de 17 største danske pensionsselskabers aktieinvesteringer. Det er den hidtil mest omfattende kortlægning af sin slags. I denne serie sætter vi fokus på, om din pensionsopsparing er investeret ansvarligt, og på hvordan pensionsselskaberne kan bruge deres medejerskab til at påvirke kontroversielle virksomheder.

Du kan også selv tjekke hvad dine pensionskroner er investeret i og få hjælp til at skrive til dit pensionsselskab.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu