Nyhed
Læsetid: 4 min.

Staten bruger 4,6 milliarder kroner om året på konsulenter. Men vi aner ikke, hvad vi får for pengene

Statens udgifter til eksterne konsulenter er steget med 50 procent under Lars Løkke Rasmussen, skrev Altinget i marts. Men der er intet belæg for mediets konklusion, vurderer to professorer. Det interessante er dog ikke, om udgifterne er steget eller ej. Det interessante er, hvad vi egentlig får ud af konsulenterne, siger den ene
Onsdag var innovationsminister Sophie Løhde (V) på baggrund af en artikel fra mediet Altinget indkaldt til samråd for at forklare, at udgifterne til konsulenter i staten er steget med 50 procent, siden Lars Løkke Rasmussen-regeringen overtog magten i 2015. Ministeren afviste Altingets konklusion, og det kunne hun med rette gøre, siger to professorer, som ikke mener, at tallene – som Altinget har gjort – kan sammenlignes. Dog aner vi intet om, hvad vi får ud af de mange penge, der uanset hvad bruges på konsulenter.

Onsdag var innovationsminister Sophie Løhde (V) på baggrund af en artikel fra mediet Altinget indkaldt til samråd for at forklare, at udgifterne til konsulenter i staten er steget med 50 procent, siden Lars Løkke Rasmussen-regeringen overtog magten i 2015. Ministeren afviste Altingets konklusion, og det kunne hun med rette gøre, siger to professorer, som ikke mener, at tallene – som Altinget har gjort – kan sammenlignes. Dog aner vi intet om, hvad vi får ud af de mange penge, der uanset hvad bruges på konsulenter.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
12. april 2019

I de seneste uger er statens udgifter til konsulentarbejde blevet diskuteret og sat under lup.

I artiklen »’Hyklerisk og bekymrende’: Statens konsulentforbrug er vokset med halvanden milliarder under Løkke« skrev Altinget i marts, at udgifterne til konsulenter i staten er steget med 50 procent, siden Lars Løkke Rasmussen-regeringen overtog magten i 2015.

Derved blev der i 2018 brugt 4,6 milliarder på konsulenter, som hentes ude i byen for at løse alskens opgaver med for eksempel digitalisering, effektiviseringer og ledelse i staten. Og det er eksklusive advokat- og revisionsrådgivning, som ligger uden for regnestykket.

Konklusionen i artiklen bygger på en aktindsigt, som mediet har fået af Moderniseringsstyrelsen, og som viser de opgjorte udgifter til konsulentarbejde fra 2008 og frem til 2018.

Men ifølge Per Nikolaj Buch, der er økonom og professor i økonomisk styring på Aalborg Universitet, kan man ikke, som Altinget har gjort, bruge tallene fra Moderniseringsstyrelsen til at fastslå, at der er sket en stigning under Lars Løkke Rasmussen.

»Hvis jeg tager forskerkasketten på og skal være helt nøgtern, vil jeg sige, at man ikke kan sige noget om en stigning i denne regeringsperiode ud fra materialet,« siger han.

Det skyldes, at tallene fra de forskellige perioder ikke er direkte sammenlignelige, og Per Nikolaj Buch bakkes op af Jørgen Grønnegård Christensen, der er professor emeritus fra Aarhus Universitet.

»Man kan egentlig ikke sige noget om stigninger ud fra datamaterialet. Jeg er meget sikker på, at forbruget også var højt i den tidligere regeringsperiode, men hvor meget det måtte være steget siden, og om det er steget, det kan man ikke sige.«

Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, indkaldte på baggrund af Altingets artikel den ansvarlige minister, innovationsminister Sophie Løhde (V), til et samråd, som blev afholdt onsdag i denne uge.

Her sagde Løhde, at man to gange de seneste år har ændret måden at registrere konsulentudgifterne på. Siden 2017 har man registreret udgifterne via fakturaer og ikke på baggrund af indrapporterede tal fra ministeriernes regnskaber som tidligere. Derudover begyndte man i 2015 at registrere såkaldte udførende it-konsulenter og ikke kun de rådgivende, hvilket har fået det samlede forbrug til at syne højere end før.

»De ændringer vanskeliggør, at man kan lave de her sammenligninger over tid,« sagde ministeren til samrådet, hvilket hun også er citeret for i Altingets artikel, »og af samme grund kan man heller ikke udlede, som Altinget gør, at det faktiske forbrug er steget med 50 procent i perioden. Det er ganske enkelt ikke en korrekt udledning.«

Per Nikolaj Bukh er tilbøjelig til at give ministeren ret.

»Jeg kan ikke afstemme det på kronen, men det er altovervejende sandsynligt, at stigningen, vi har set i tallene, skyldes de omlægninger, der har været i, hvordan man registrerer data, og at der er et øget forbrug af it-driftskonsulenter i Skat,« siger han.

Ifølge Grønnegård er det egentlig ikke interessant, om udgifterne er steget eller ej.

»Det interessante er, at udgifterne er høje. Det er så ikke det samme som, at de er for høje. For at sige noget om det skal man ind og se på, hvad man får for pengene. Og det ved vi ikke.«

Hvad kan man gøre?

Under onsdagens samråd forklarede Sophie Løhde, at det er »regeringens helt klare holdning, at forbruget af konsulenter i staten er højt, og at det skal nedbringes«.

Samme ambition fandtes hos Thorning-regeringen, som havde fokus på emnet i dens valgkatalog, og som fra 2011 til 2015 lykkedes med at skære over en milliard af den samlede udgift til konsulenter.

Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, foreslår et omprioriteringsbidrag på konsulentydelserne på fem procent årligt. De frigivne midler skal gå til at finansiere et lønloft til de varme hænder i velfærdsstaten. Og SF’s gruppeformand, Jakob Mark, foreslår i et interview med Altinget at sænke statens udgifter til konsulentydelser med 1,5 milliarder. Men hvor skal man skære?

Det er særligt udgifterne til de såkaldte it-konsulenter i Skat, som er høje. Det skyldes, at der bruges mange ressourcer på at udarbejde et nyt inddrivelsessystem som erstatning for det udskældte EFI-system og generelt på at genopbygge Skat.

Men der bruges også en del midler på de såkaldte managementkonsulenter: »Grumme managementtyper« som Sophie Løhde kaldte dem under samrådet med henvisning til store dele af offentlighedens mangeårige mistanke om, at staten bestiller svinedyre evalueringer, analyser, PowerPoint-præsentationer og bud på effektiviseringer fra jakkesætsklædte konsulenter, som staten lige så godt selv kunne have udarbejdet – og som blot skal bekræfte de konklusioner, som staten allerede selv er kommet frem til.

Det er dog svært at kritisere værdien af de kroner, man bruger på managementkonsulenterne, når man ikke ved, hvad pengene konkret bruges på. For at offentligheden kunne få bedre indsigt i, hvad konsulentlønnen går til, kunne man gøre det til et krav, at de færdige rapporter, som konsulenterne udarbejder for staten, blev offentliggjort. Det mener Jørgen Grønnegård Christensen.

»På den måde ville de ligge til fri beskuelse for sådan nogle som dig og mig, der kan finde på at kigge kritisk på dem,« siger Grønnegård.

Han mener også, at det er vigtigt at få lagt de aftaler, som staten laver med konsulentfirmaerne, frem – det såkaldte opdrag.

»Og så kunne man i højere grad fokusere på en systematisk efterkritik, når sådanne konsulentrapporter bliver afleveret. I dag er der en styregruppe, som består af repræsentanter fra opdragsgiverne i ministeriet og styrelsen. Men hvis vi har den mistanke, at man i staten allerede har nået konklusionerne for, hvor man vil hen, men at man bare gerne vil købe nogle rapporter fra konsulenter, der understøtter disse konklusioner, så er en styregruppe intet værd og faktisk meget betænkelig. Så det kunne være væsentligt, at der var en form for reviewprocedure på store projekter,« siger professoren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Staten skal bevare sin suverænitet ved at råde over den form for ekspertise, der er nødvendig. Den findes i de statslige institutioner og på forskningsinstitutionerne.

Thomas Tanghus, Trond Meiring, Ib Christoffersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Olaf Tehrani, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Løfgren, Nette Skov, Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, Bjarne Andersen, Rolf Andersen, P.G. Olsen, Tue Romanow, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Viggo Helth og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Nemlig Steffen Gilese - Dette konsulentcirkus kan "vi" takke Schlüther for med hans modernisering , hvor meget blev udlagt til private konsulenter. Hvilket bevirkede , at de embedsmænd der tidligere havde udført opgaverne blev private konsulenter til en højere løn og med tab i ministerierne af mange dygtige folk.

Olaf Tehrani, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Nette Skov, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, Bjarne Andersen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Torben Skov og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Jo, men man kan jo som Bjarne Corydon få en stilling i et af de dyre selskaber,man benytter meget.

Ib Christoffersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Martin E. Haastrup, Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, Bjarne Andersen, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Tommy Gundestrup Schou

På tide der bliver kigget på dette misforhold. Der ryger utroligt mange penge ud af vinduet på denne konto.

Ib Christoffersen, Susanne Kaspersen, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Altingets, af fagfolk nedskudte, konklusion er lidt den samme som diskussionen om at skatten er for høj altid udløser.
Det der er vigtigt er, at holde sig for øje hvad man får for de penge der forbruges.

Det er meget mere interessant hvad vi betaler til via skatten end hvor høj skatten er.

Det 'dyre' danske sundhedsvæsen til eksempel er i international sammenhæng ikke særlig dyrt. Tværtimog hører det til i den billigere ende i sammenligning med lande på samme velstandsniveau og som vi gerne plejer at sammenligne os med.

Og det er det fordi vi betaler solidarisk over skatten, og dermed udelukker udgifter til sygekassernes reklamer og kundefiskeri og hospitalers profittænkning.

Indkøb af specialviden via konsulenter skal derfor altid holdes op mod den viden man i forvejen råder over.
Er det eventuelle nye brugbare synsvinkler, som man så gør brug af, fremkommer udgiften verdifuld.
Bekræfter rapporten bare det man ved i forvejen er pengene spildt.

Grønnegårds opfordring til at offentliggøre opdrag samt rapport er en glimmrende ide. Også for at kunne afgøre om staten - vi alle - eventuelt betaler konsulentydelser til Venstres valgkamp!

Trond Meiring, Palle Jensen, Lars Løfgren og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Danmark genererer et årligt Bruttonationalprodukt (BNP( på mede end 2.000 mia. DKK, hvoraf man leder de styrtende rige beholde en meget stor andel.

Problemet er derfor ikke udelukkende disse 4,6 mia. DKK, der går til PR-firmaer, lobbyister og andre konsulentfirmaer, - selv om de nok kunne anvendes bedre på borgerne. Nej - problemet er, hvad det er for en slags PR-firmaer, lobbyister og andre konsulenter, som parti-ideologisk tænkende politikere bruger pengene på.

Man kan jo blot forholde sig til, at de samme parti-ideologisk-tænkende politikere også har samlet en række poliotiske embedsmænd omkring sig, så de beder kan misinformere borgerne.

Og dette med at man ikke selv har den efterspurgte kompetence i de offentlige regi. den tror jeg ikke en millimeter på. For hvis det er tilfældet, bør man da snarest få tag i den, for skal man skabe parti-neutrale beslutningsgrundlag, for at kunne gøre de bedste beslutninger, skal man altså ikke "købe" sin kompetence, så skal man have den.

Kim Houmøller, Trond Meiring, Ib Christoffersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Løfgren, Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, Werner Gass, P.G. Olsen, Egon Stich og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Torben Agersted

Konsulenternes popularitet skyldes, at ansvarlige i virksomhederne har "nogen" at tørre ansvaret af på, når forkerte dispositioner skal forklares, gælder også besættelse af chefstillinger.

Ib Christoffersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Ib Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvad vi får for pengene...? Vi får bl.a. "den digitale prøvevagt".

https://www.version2.dk/artikel/gymnasieelev-piller-digitale-proevevagt-...

Karsten Olesen

4,6 mia. er 1 1/2 gange så meget som det pensionsbeløb, Løkke og Mette Frederiksen debatterede om sidste søndag.

Dorte Sørensen, jørgen djørup, Ib Christoffersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Ib Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Carsten Wienholtz, Werner Gass og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Vi ved helt præcist hvad vi får for pengene: Flere konsulenter.

Vi ved heller ikke hvad vi får for alle de andre mia vi poster i staten

Ib Christoffersen

Det er vel bare et gigantisk beskæftigelsesprojekt med gigantisk betaling, selvfølgelig betalt af velfærdskassen.

Dorte Sørensen

Fint pointe Karsten Olesen
Det fortæller desværre med alt tydelighed, at politikerne ikke prioriterer folks velfærd som første prioritet.
Eller er det de blås evindelige fortælling om at det private erhversliv skal støttes , da det er vejen til velfærd for de nedslidte og andre folk der kunne trænge til et sikkerhedsnet.

Der er et glimrende borgerforslag, som anviser en måde, at forbedre statens brug af konsulenter på. Kan ses og støttes her: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-02363

"Det er vel bare et gigantisk beskæftigelsesprojekt med gigantisk betaling, selvfølgelig betalt af velfærdskassen."

Lidt hårdt at omtale den offentlige sektor på den måde, men OK. Point taken.

Nils Bøjden

Det du blandt andet har eller kan modtage for de milliarder du forhåbentligt er med til at poste i 'staten' - som jo også er dig, er fødselshjæp da du kom til verden, passning da du var lille, undervisning da du blev større, veje at cykle i skole på, mulighed for deltagelse i fritidsaktiviteter i din ungdom - hvis du gad deltage, uddannelse til arbejdslivet, senere mulighed for at modtage folkepension, plads på et plejehjem eller et hospiz og til sidst måske begravelseshjælp hvis du trænger.
Og så hele livet adgang til et sundhedsvæsen af rimelig kvalitet.
Det er da ikke så lidt endda!