Hvis en minister har forbrudt sig mod loven for ministeransvar eller grundloven ved at lyve eller vildlede Folketinget, eller hvis ministeren med åbne øjne har gennemtrumfet beslutninger, der er i strid med lovgivningen, kan Folketinget kræve en undersøgelse af hende, vælte hende med et mistillidsvotum eller i særligt grelle tilfælde beslutte at rejse en rigsretssag.
Der er bare den humle ved det hele, at det kræver et flertal i Folketinget. Er der ikke et flertal, er det bare ærgerligt.
Det er et demokratisk problem, mener Jens Elo Rytter, der er professor i forfatningsret ved Københavns Universitet.
»Det er et problem, at vi har nogle normer, hvis håndhævelse udelukkende beror på et politisk flertal. Det er usædvanligt i en retsstat,« siger han.
Diskussionen er relevant netop nu, hvor Dansk Folkeparti holder hånden over udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), selv om meget tyder på, at hun har handlet i strid med loven og tilbageholdt oplysninger for Folketinget i sagen om adskillelse af unge asylpar. Dermed er der ikke et politisk flertal for at undersøge sagen nærmere.
»Hvis du har en regering, der sidder med et solidt parlamentarisk grundlag, som af principielle grunde ikke vil røre en minister, bliver de meget fundamentale principper om, at ministre ikke må begå lovbrud og lyve over for Folketinget, hule. Det har vi set flere gange, og meget tyder på, at det er det vi ser med Støjberg-sagen,« siger Jens Elo Rytter.
Også Jørgen Albæk Jensen, der er professor i forfatningsret ved Aarhus Universitet, mener, at der er demokratiske udfordringer forbundet med reglerne. Men han har svært ved at se et bedre og mere demokratisk alternativ.
»Det er uden tvivl et problem, når et parti – som i dette tilfælde Dansk Folkeparti – siger, at de sådan set er ligeglade med, hvad ministeren har gjort, og at de holder hånden over hende alligevel. Men sådan er reglerne nu engang skruet sammen. Man kan sige: Hvad er alternativet? At et mindretal kan kræve en rigsretssag eller stille mistillidsvotum? Det ville også være et demokratisk problem,« siger Jørgen Albæk Jensen.
– Men som det ser ud nu, er loven om ministeransvar vel i praksis ligegyldig, da den kun gør sig gældende, hvis et folketingsflertal vil af med ministeren?
»Ja, det kan man sige. I den forstand er ministeransvaret mere eller mindre illusorisk,« siger Jørgen Albæk Jensen.
Vi ved allerede, at det var ulovligt, da Inger Støjberg tilbage i 2016 i en pressemeddelelse, der samtidig fungerede som en instruks, bad om at få adskilt alle asylpar, hvoraf en af parterne var mindreårig – kategorisk og uden undtagelse. Det har Ombudsmanden siden slået fast.
Inger Støjberg har selv forklaret Folketinget og Ombudsmanden, at det blev præciseret mundtligt over for Udlændingestyrelsen, at instruksen ikke skulle håndhæves uden undtagelser. Men blandt andet en intern mail og en powerpointpræsentation har siden sået tvivl om ministeren forklaring.
Meget tyder altså på, at Støjberg ikke alene har udstedt en instruks, som hun vidste, var ulovlig. Hun har også vildledt Folketinget. Alligevel nægter Dansk Folkeparti, regeringens parlamentariske grundlag, at lægge stemmer til at undersøge sagen. Da DR tilbage i 2017 spurgte partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen, hvordan han reagerer på, at flere professorer vurderer, at Støjberg har handlet groft ulovligt, svarede han:
»Det tager vi stille og roligt i Dansk Folkeparti.«
Vælgernes dom
Diskussionen om, hvordan man stiller en minister til ansvar, er en klassiker inden for statsret. Gennem tiden har der været flere drøftelser af, hvordan man kan gøre det lettere for et mindretal i Folketinget for eksempel at nedsætte en undersøgelseskommission og komme til bunds i en sag – noget, der i dag kræver et flertal.
Det er for eksempel blevet foreslået, at 40 procent af Folketingets medlemmer skal kunne kræve, at en sag bliver undersøgt til bunds.
Både Jens Elo Rytter og Jørgen Albæk Jensen ser dog udfordringer ved en sådan løsning, da den vil kunne udnyttes til politiske drillerier og føre til spild af tid og andre ressourcer.
»Det kan hurtigt ende med at være noget, partierne bruger politisk til at slå hinanden oven i hovedet med,« siger Jørgen Albæk Jensen.
Pia Kjærsgaard, Folketingets formand, har i januar foreslået, at et stort mindretal bestående af 80 medlemmer af Folketinget i særlige tilfælde skal kunne bede embedsmænd om at afgive vidneforklaring, og at en dommer i byretten skal kunne tage stilling til, om centrale dokumenter skal udleveres. Lige nu går samarbejdet mellem Folketinget og ministerierne alene gennem ministeren.
Indtil videre er ingen af forslagene blevet til noget.
»Det er jo voldsomt problematisk for Folketingets medlemmer, når der bliver løjet for dem. Men det er også Folketingets medlemmer, der skal lave reglerne om. Og det er jo i virkeligheden ret symptomatisk, at partierne ofte er mere interesserede i at ændre reglerne, når de sidder i opposition. Så snart partierne kommer tæt på regeringsmagten eller i regering, bliver interessen for at lave ændringer mindre,« siger Jens Elo Rytter.
Én mekanisme, som allerede er indbygget i ministeransvarsloven, er forældelsesfristen på fem år. Den betyder i praksis, at man altid vil have et folketingsvalg, inden fristen udløber, fordi der jo skal afholdes valg mindst hver fjerde år, siger Jørgen Albæk Jensen.
»Altså kan flertallet nå at skifte. Og hvis vælgerne synes, at den pågældende sag, hvor en minister ser ud til at have brudt ministeransvarsloven, er tilstrækkelig vigtig til, at de vil lade den påvirke, hvilket parti de stemmer på til folketingsvalget, så kan man jo stemme på et parti, der vil gøre noget ved sagen. Det er den eneste garanti, der er indbygget i reglerne,« siger Jørgen Albæk Jensen.
Det personlige aspekt
Da den tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen måtte gå af efter den såkaldte Gyllesag i 2016, skete det efter pres fra De Konservative. Partiet, som dengang var en del af Venstre-regeringens parlamentariske grundlag, har en grøn profil, og derfor gav det mening, at netop De Konservative pressede på, når sagen handlede om manipulation inden for miljøområdet.
»Der var nogle særlige ting for De Konservative, der gjorde sig gældende her,« siger Jørgen Albæk Jensen.
Anderledes ser det ud med Støjberg-sagen, der handler om udskillelse af unge asylpar. Inger Støjbergs instruks taler ind i den stramme udlændingepolitik, som regeringen har ført, og som er en mærkesag for dens støtteparti, Dansk Folkeparti.
Dansk Folkeparti er ellers ikke bange for at være kritiske over for regeringens ministre. For eksempel udtalte partiets fiskeriordfører, Ib Poulsen, fredag til Altinget, at han ikke afviser at udtrykke mistillid til Eva Kjer Hansen, fordi myndighederne har givet nogle af Danmarks største muslingefiskere unik adgang til et område, som har været utilgængeligt for andre fiskere.
»Vi ser ofte, at nogle politikere bliver væltet for relativt små ting, fordi nogle har set sig sure på dem og vil af med dem. Andre bliver fredet på trods af relativt alvorlige sager, fordi de eller den politik, de fører, er populær. Så kan de slippe afsted med næsten hvad som helst. Det er nok det, vi ser her med Inger Støjberg,« siger Jørgen Albæk Jensen.
Ja.
Sådan er det jo.
Danmark burde have en forfatningsdomstol, som i Tyskland, der kunne behandle såvel administrative som politiske, overtrædelser og gråzoneproblemer
Men for at en forfatningsdomstol kan give mening, må Danmark først have en forfatning.
Kald det hvad du vil, grundloven er vel en forfatning,
Det kræver en grundlovsændring, og den har lange udsigter, offentlighedsloven taget i betragtning. Der er ingen politisk vilje til at skærpe opsynet med regering, folketing eller ministerier pt.
Ansvaret og håndhævelsen for minister gøren og laden hænger vel også på statsministeren. Han burde da have afsat hende, når hun ikke lever til Ministeransvarsloven mv. Det hænger slet ikke sammen, når regeringen og et Flertal i Folketinget hyller op om længere straffe for dit og dat og ikke engang selv håndhæver loven for en minister.
Hun burde også selv være så "voksen" at hun selv gik.
Der er for mange uregelmæssigheder i Venstre.
Lykkefonden, gyllesagen, bæredygtig landbrug, vindmøller, Hernings Supersygehus, muslingefiskeri, bilagsrod, gratis og permanent bolig på Marienborg, bidrag til BB/politik, Trolex, osv! Mageløst. Ja, andre partier er også grebet i at have fingrene nede i klejnedåsen eller også have administreret samfundets værdier håbløst idiotisk, til tider for egen vindings skyld. Sjovt Danmark ikke har fået klistret udtrykket "bananrepublik" på sig endnu!
Det er jo ikke kun DF der holder hånden over IS. VLAK-partiernes folketingsmedlemmer er lige så skyldige, og svigter jo en forudsætning for demokratiet, når de udviser så eklatant mangel på moral som man gør her. Ligesom når man ser gennem fingrene med omgåelse af partistøtteloven ...
I spørgsmålet om en forfatningsdomstol må det – for klarhedens skyld – indrettes sådan, at
de rettigheder, som skal kunne danne udgangspunkt for rejsning af forvaltningssager,
- skrives ind et sted, hvor politikerne kan få øje på dem.
Dette gælder både fysiske og forvaltningsmæssige rettigheder, og I forholdet til både den lovgivende og den udøvende magt.
FNs erklæring om økonomiske og sociale rettigheder (1966) ,
- som blev tiltrådt 1971 af VKR-regeringen,
indeholder passager om
- ligelig forvaltning
- frihed fra diskrimination
- ret til arbejde og fagorganisering
- retten til en bolig
”ernæring, beklædning og bolig og til fortsat forbedring af vedkommendes levevilkår…”
m.m.
https://menneskeret.dk/internationale-konvention-oekonomiske-sociale-kul...
Disse sagsområder er altså tidligere blevet anerkendt af borgerlige partier - misligholdes blot ofte.
Sagerne rejses nu ved Menneskeretsdomstolen I Strasbourg, eller I Haag, fordi der ikke findes klare forretningsgange I Danmark.
Må Jeg her fra min rundrejse i Iran foreslå et Vogternes Råd? Det er demokratiets sidste redning.
/O
Hvorfor skulle det være et demokratisk problem ikke at kunne vælte en populær minister? Det er demokratiet, der befaler, at denne ikke kan væltes. Det at være populær og derfor ikke kunne væltes ER demokrati.
Der er vist gået noget galt i din demokratiske dannelse/opdragelse/undervisning Anders Sørensen, når - hvis en minister ikke overholder loven, men ikke kan afsættes fordi et flertal står bag ministeren, fordi de godt kan lide denne politikers politik og er ligeglade med lovligheden, så ER det et demokratisk problem.
Eller du mener måske at det er fint fint, at en politiker ikke overholder loven, så længe de fører en politik, som du er tilhænger af?
Der mangler en institution - et udvalg af "ombudsmænd" - der kan stoppe og inddæmme domstolenes indblanding i blandt andet (fordelings-) politik. Utroligt men sandt: Højesteret forvandler - hokus pokus - videnskabsteori og økonomi (som dommere ikke har forstand på) samt fordelingspolitik (som de slet ikke må beskæftige sig med) til jura.
Højesteret modarbejder Folketinget. - Læs debatbogen Banker og Bankkunder.
@Katrine Damm, flertallet, der står bag denne minister, er demokratisk valgt. Det er naturligvis uheldigt, at ministeren bryder loven - men således er repræsentativt demokrati.
Anders Sørensen:
Repræsentativt demokrati er ikke skrevet i sten eller dumpet ned fra himlen, og dermed kan der være fejl i udformningen.
Uheldigt!? - Ja altså ulovligt!
Du svarer ikke på mit spørgsmål, så det kommer lige igen:
Eller du mener måske at det er fint fint, at en politiker ikke overholder loven, så længe de fører en politik, som du er tilhænger af?
Mit spørgsmål er faktisk upræcist formuleret, det burde snarere lyde:
Synes du Anders Sørensen, at det er fint nok at flertal i Folketinget holder hånden over en politiker - minister, der ikke overholder loven, blot fordi de synes, det er en fin fin politik?
@Katrine Damm, flertallet i Folketinget holder hånden over vedkommende, fordi vedkommende har folkets opbakning. Der er ingen anden grund. Så kan man naturligvis - som folk - stemme vedkommende ud. Som gode repræsentanter for folkestyret.
Anders Sørensen: du smyger dig hele tiden udenom mit spørgsmål: Er det i orden, at en folkevalgt ikke overholder loven?
Hvis een politisk gruppe eller koalition - på et bestemt tidspunkt, og med et muligvis forbigående flertal - skulle finde på at fratage bestemte andre grupper ytringsfriheden eller stemmeretten
- bør det bedømmes som værende i strid med selve den demokratiske regeringsform.
I Tyskland 1933 skete det jo netop, at nazisterne gennem en koalition ( med bl. a. industrielle ) kunne samle så meget magt
- at de kunne forbyde andre partier og etniske grupper
- derefter sætte bl. a. socialdemokraterne I fængsel
- og efterfølgende gennemføre en totalitær samfundsomdannelse.
Den eneste konsekvente demokratiforståelse er således, at de andre samfundsgruppers grundrettigheder ikke må kunne fratages.
En gruppe bør altså ikke , selv med et flertal, kunne fratage en anden dens fysiske og demokratiske grundrettigheder.
@Katrine Damm, jeg smyger mig ikke udenom. Jeg er tværtom mere direkte end dig. Og jeg siger, at det er folkets skyld, at ministeren kan tillades det, vedkommende slipper afsted med.
I sidste ende er det folket, der er problemet. Man bør ikke overvurdere folket.
Efter min opfattelse har Danmark flere demokratiske problemer. Og ser man på en række andre lande i Europa har den demokratiske udvikling formentlig stået stille i en længere årrække.
- Danmark mangler en moderne grundlov, dere r tilpasset til nutiden.
- Danmark mangler en totalt uafhængig forfatningsdomstol, der kan holde politikere på "sporet".
- Danmark mangler en reel mulighed for at gøre politikere straf- og erstatningsansvarlige.
- Danmark mangler en reel mulighed for, at borgerne ved et borgerinitiativ kan gennemtvinge deres vilje overfor politikere, som vi lige har set det i det stok-konservative Bayern.
Og man kan faktisk blive med med at nævne mangler i det danske demokrati.
Interessant Anders Sørensen, kan - vil du uddybe? Folkets skyld?
Og jeg fasholder, at du ikke har svaret på mit ret enkle spørgsmål.
Der kommer ingen rigsretssag mod Støjberg selvom flertallet skulle skifte fra rødt til blåt ved næste valg. Det har kun været 5 siden 1849, og det er et kæmpe (og dyrt) apparat at sætte i gang. Socialdemokraterne er ikke interesserede i at få flere udlændingedebatter, som det uvægerligt ville medføre. De vil meget hellere snakke om nedslidning - og det får de nok også rig lejlighed til!
Sorry blåt til rødt...
Hvis Folketinget er utilfreds med regeringen eller enkelte ministre kan Folketinget til en hver tid afskedige dem eller den. Regeringen og ministrene står på den måde til ansvar over for folketinget og vælgerne.På papiret ser systemet næsten perfekt ud. Men i virkelighedens verden fungerer det som bekendt ikke altid heltsågodt. Men selve princippet om, at magthaverne skal kunne drages til ansvar, hvis deres magtudøvelse går over gevind, vil jeg mene, at grundloven bør fastslå som en paragraf. Det er desværre på helt konkrete paragraffer vedr. Magtbeføjelser mindretallet bliver svigtet gang på gang.
At en minister (måske) har et flertal i befolkningen bag sig, giver ikke ministeren ret til at administrere ulovligt eller lyve for Folketinget. At Folketingets flertal er demokratisk valgt giver det heller ikke ret til at undlade at håndhæve ministeransvarlighedsloven eller se stort på grundloven. Når ulovlig administration og vildledning af Folketinget får lov til at passere, er det et helt grundlæggende demokratisk problem - og et symptom på, at udviklingen går i retning af Ungarn.
Men af to grunde kan Danmark naturligvis ikke kaldes en bananrepublik. For det første er det et monarki, og for det andet kan man ikke dyrke bananer på friland. Og det er vist så de eneste grunde.
Uden at være tilhænger af den romerske republik, så havde de rent faktisk en periode på et år, efter at en embedsmand var fratrådt, hvor der kunne rejses anklager imod ham for embedsmisbrug med erstatning og straf som muligt resultat.
Der er juridisk lov der ikke overholdes, når ministre forholder sig til immunforsvar eller flertal i Folketinget.
Grundloven overholdes ikke.
Lov er lov, og lov skal holdes.
Men ikke af regeringen ???
"Der er bare den humle ved det hele, at det kræver et flertal i Folketinget. Er der ikke et flertal, er det bare ærgerligt."
God weekend
Det er I forvejen I Ministeransvarlighedsloven forbudt at afgive falske oplysninger til Folketinget,
og I Straffeloven forbudt for een offentlig myndighed at give falske oplysninger til en anden
(par. 162 – 63 ):
https://www.themis.dk/synopsis/docs/lovsamling/Straffeloven_kap_17.html
Men så længe en regering sidder, er det I praksis næsten umuligt ( trods talrige ombudsmandsskrivelser) at rejse sager om ulovlig forvaltning.
Derfor kan opgøret med ulovlige forvaltningshandlinger forsinkes I måneder eller år.
Det er jo problemet med et et-kammersystem, at der ikke er nogen, der kan skride overfor et parlament, der bryder loven, men ikke vedtager love, der lovliggør praksis.
Til alle tider har man vist, at man derfor minimum skal have 'kollegialitet', altså to ligeværdige parter eller personer i toppen, som kan nedlægge veto mod en beslutning.
Til listen af problemer med demokratiet i Danmark bør især nævnes, fusionen af den lovgivende og udøvende magt. Der er ingen ægte tredeling af magten.
/O
Så du synes, Olivier Goulin, at regeringen skal vælges direkte?
Rigsretten dømte Erik Ninn-Hansen skyldig i Tamilsagen om familiesammenføringer.
Skal ikke kloge mig på hvad der måtte have ændret sig i mellemtiden, men der synes at være paralleller om ikke sammenfald med det der sker i dag, og det der skete dengang.
At folketinget ikke reagerer idag kan vel kun bero på en politisk accept af hele situationen.
@Anders Sørensen
Du har ikke ret i at det er demokrati når en minister der har overtrådt loven kan blive siddende. Skulle det være det, skulle spørgsmålet om ministerens forbliven på posten efter lovovertrædelsen sendes til folkeafstemning.
Jeg vil rigtig gerne se nogen føre valgkamp på at bevare en lovovertræder på en post!! De ville få det svært tror jeg:)
Gjorde de det og vandt kunne du kalde det en demokratisk konsekvens. Ellers ikke.
Grundtvig (tror jeg det var) sagde at demokrati kræver en dannet befolkning. Hvis vi havde sådan en ville det være simpelt. Den korrupte regeringsførelse som Venstre står for ville forsvinde fordi vælgerne HUSKEDE. Det er nemmelig en del af dannelse at kunne det.
Vort eller så danske demokrati er i en så sørgelig forfatning, at det kan sammenlignes med et årtier gammelt fugleskræmsel uden på "jens tyndskids pløjemark"!
Det er hvad der sker når proletariatet gives og tager politisk magt i vort demokrati, så misbruges det fra alle sider.
Saxo-banks købeparti LA, "de rige politiske projekt" for mere rigdom fra statskassen og det arbejdsende folks indtægter via arbejde, består alene af de "nyttige "personer"" som de rige har indvalgt i vort folketing, og er det virkelige kup der er sket imod vort demokratiske samfund.
En elegant løsning på de riges præmis, og hvor de ikke selv står offentligt frem, men kan skjule sig bagved, - men "disse nyttige "personer"" udfører deres ønsker for mere rigdom, men også mere fattigdom for langt flere end tideligere.
Skulle det imidlertid gå galt, kan de rige blot vende ryggen til deres "købte gesandter" i det politiske forum, og sige sig fri for medansvaret, og fortsat være usynlige for os andre.
Meget gælder ligeledes for DFs virke i vort demokrati i dag, for her sjakrer man også med lov og egne ulovligheder - svøbt og slet skjult bag en demokratisk maske af flertal imod ulovligheder begået i demokratiet.
Vi genfinder desuden flere som "nyttige "personer"" for pøbelens politiske magt, der kræver ind uden at stå til ansvar selv, og gør det igen og igen, for magt korrumperer som bekendt, - og det ulovlige og amoralske er ligegyldigt for dem, ligesom demokratiske spilleregler kun er i vejen for dem, så derfor overtræder man gerne lovene om forvaltningen af demokratiets bærende søjler.
Selv de konservative har sammen med V overgivet sig til disse pøbelbevægelser vi ser i dagens politisk spektrum, og det seneste medieforlig, - der alene er en politisk hævnagt imod Danmarks største kultur medie - DR, rækkes der langt ind i administrationen af, og ikke nok med det vil denne pøbel og til at styre kulturinstitutionens drift og kommende store projekter.
Seneste udslag på mediefronten er "radio 24syv", hvor helt vanvittige krav stilles til mediets virke i det daglige, er helt uden fortilfælde, - fordi man tidligere altid har hold "armslængdeprincippet" politisk i hævd, - med det er i dag helt forsvundet, hvor den politiske pøbel har brugt sin magt.
Denne misbrug af politisk magt, afslører også en umådelig politisk foragt for demokrati i vort samfund, - hvilket vi historisk genfinder i forrige århundrede, og som gik så gruelig galt for hele Europa, - hvor ensidighedens tankesæt blev indført som politisk demokratisk vederhæftigt, og hvor den restende pøbel tilbad lederne i deres almindelige tankeløshed, der var blevet omsat til et fjendebillede.
Et fjendebillede vi genfinder i dagens Danmark, der dyrkes med stor lidenskab politisk, så det nærmer sig politisk forfølgelse.
Idiotiet vil ingen grænser have, - for så langt ude er vi i dag hos den politiske pøbel, - selv gode boliger skal rives ned, i forfølgelsens vanvid, boliger som blot huser mennesker, så de ikke er hjemløse, - men det reelle problem ikke adresseres.
Det er jo ikke boligerne der har dannet "parallelsamfund", men derimod dem der bor i boligerne, men årsagen, baggrunden til disse "parallelsamfund" er blevet ligegyldig, og adresseres ikke, - i stedet skal gode boliger rives ned, som LAKV politiske testamente når historien om idiotiet engang skal skrives.
Valget må gerne vise at de danske vælgere er blevet klogere over årene, og fornægter denne politiske pøbel i vor demokrati magt som de tidligere år har givet dem, så vi kan komme tilbage på redelige demokratiske, moralske og etiske værdier for vort demokrati igen.
Anders Sørensen
Det du mener er demokrati, er i vrkeligheden flertalsdiktatur uden givne spilleregler. Det er dette du tilsyneladende er tilhænger af.
Et demorati kendes ved dens omfang af mindretalsbeskyttelse, fastlagt ved love.
Det er derfor man i fællesskab udformer et sæt spilleregler som alle til en hver tid skal overholdes.
Ministeransvarsloven er en af disse spilleregler der gælder alle der arbejder indenfor de demokratiske institutioner.
Selvom et flertal af de afgivne vælgerstemmer står bag de partier der danner regeringens grundlag, kan ikke een eneste stemme tages til intægt for ulovlig forvatning af mandatet, idet stemmen er afgivet under forudsætningen af lovlig forvaltning.
Ingen af de partier er gået til sidste valg på, ikke at overholde gældende lovgivning.
Alle folketingsmedlemmer har til gengæld skrevet under på, at ville overholde grundloven.
Den version af demokrati som du Anders Sørensen giver udtryk for at være tilhænger af, har et andet navn.
Dette navn er facisme!
Du behøver såmend ikke mere at svare Iben Gram-Jensen.