Læsetid: 5 min.

De to statsministerkandidater var upræcise i brug af tal om pension i første tv-duel

Søndag mødtes Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen i deres første tv-duel, hvor diskussionen blandt andet handlede om Socialdemokratiets udspil om tidligere folkepension til nedslidte. De var uenige om udspillets formåen, og ifølge økonomer brugte ingen af dem de mest retvisende tal
Fra tv-duellen mellem statsministerkandidaterne Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) i DR søndag aften.

Fra tv-duellen mellem statsministerkandidaterne Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) i DR søndag aften.

Bjarne Bergius Hermansen

2. april 2019

Hverken formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, eller statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) brugte de mest retvisende tal om tidligere pension, da de to statsministerkandidater mødtes i deres første tv-duel søndag aften på DR1.

Talkrigen gik på, hvor mange danskere der kan få glæde af Socialdemokratiets valgoplæg om tidligere folkepension til nedslidte. Et udspil, som partiet har afsat tre milliarder kroner til.

Lars Løkke Rasmussen fremførte, at der for tre milliarder kroner kun er råd til, at 2.850 fuldtidsbeskæftigede kan komme på pension tre år tidligere. Men det var ifølge Mette Frederiksen ikke det rigtige tal. Hun mente, at deres udspil mindst vil omfatte 6.000 personer.

Det mest retvisende tal ligger dog et sted midtimellem, vurderer to økonomer.

Bo Sandemann Rasmussen, professor på Aarhus Universitet, forklarer, at når Lars Løkke Rasmussen refererer til 2.850, så er det et udtryk for, hvor mange personer i fuldtidsbeskæftigelse, som kan gå ind på ordningen. Men reelt vil der være tale om »flere hoveder«, fordi det ikke er alle i arbejdsstyrken, som arbejder på fuldtid.

»Nogle af dem er på deltid. Så når man ser på, hvor mange personer de her 2.850 fuldtidsbeskæftigede svarer til, så er vurderingen, at det ligger omkring 4.000 personer,« forklarer Bo Sandemann Rasmussen.

Han bakkes op af økonom Niels Storm Knigge fra den uafhængige tænketank Kraka, som forklarer, at pointen med at bruge tallet 2.850, hvor man har omregnet til fuldtidspersoner, er lidt »en teknisk øvelse«.

Omvendt medregner Mette Frederiksen nogle personer, som ikke er i beskæftigelse. Det mest korrekte tal er derfor et sted midtimellem, istemmer han.

»Hvis den ene har sagt 6.000, og den anden har sagt 2.850, så er det lidt skævt begge dele.«

Flere tal

Mette Frederiksen sagde under debatten til sin modkandidat, at »du og jeg skylder, at når vi bruger tal, så er det de rigtige«. Ifølge S-formanden er »det rigtige tal« noget højere end de 2.850, som Lars Løkke Rasmussen brugte.

»Hvis vi tager udgangspunkt i Finansministeriets egne beregninger, så vurderer de, at man kan give en ret til tre års tidligere folkepension til 7.000 personer for tre milliarder kroner‚« sagde hun.

Lars Løkke Rasmussen indvendte, at det er inklusive dem, der går fra førtidspension til folkepension, hvortil Mette Frederiksen trak 1.000 personer fra og landede på 6.000. Men de 6.000, som Mette Frederiksen refererer til, er altså ifølge eksperterne heller ikke det mest korrekte tal at bruge.

Det skyldes, at de 6.000 i finansministeriets beregninger også inkluderer dem, som har en lille tilknytning til arbejdsmarkedet, men i øjeblikket er uden for arbejdsmarkedet, og så dem, der er på andre former for overførselsindkomster.

»Hvis man inkluderer den gruppe, som har en vis tilknytning til arbejdsmarkedet – de kan være ledige eller på sygedagpenge – så er vi oppe på 5.000 personer. Og hvis man så tager førtidspensionister og dem på andre typer overførselsindkomster, så stiger den yderligere et par tusind og lander til sidst på 7.000 personer,« forklarer Bo Sandemann Rasmussen.

Afhængigt af hvilke grupper man kigger på, er der altså tre-fire tal i spil. Men ingen af de to statsministerkandidater bruger ifølge eksperterne det mest interessante.

»Det bliver først og fremmest interessant med dem, der er på arbejde og kan gå tidligere på pension. Hvis det er dem, man vil kigge på, så er 4.000 et ganske interessant tal. Og måske 5.000, hvis man vil inkludere alle dem, der stadig har en vis tilknytning til arbejdsmarkedet, men som måske ikke er i beskæftigelse i det øjeblik, de får tilbudt ordningen,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Niels Storm Knigge forklarer, at det ligefrem vil være en forringelse for førtidspensionisterne, hvis de overgår fra førtidspension til folkepension tre år tidligere. Han mener derfor også, at det mest retvisende vil være at se på, hvem der går fra et ordinært job til pension.

»I lyset af Socialdemokratiets udspil er det mindre interessant, hvor mange flere folkepensionister, der kommer. Det interessante er, hvor mange der kan gå fra job til folkepension og få glæde af det. Og det er de her omkring 4.000 personer ifølge Finansministeriet,« siger Niels Storm Knigge.

En ud af ti

Niels Storm Knigge fremfører, at der er omkring 40.000 tilbage i beskæftigelse, når man ser på den aldersgruppe, der er ved at nå alderen for pension.

»Det vil sige, at det kun er omkring en ud af ti i arbejdsstyrken, som vil nyde godt af Socialdemokratiets forslag om tidligere pension,« forklarer han.

Samtidig er det stadig uklart, hvordan de 4.000 personer skal findes. I går blev Mette Frederiksen endnu en gang afkrævet svar på, hvem der præcis skal omfattes af ordningen.

»Du er hamrende ukonkret om, hvem der er i den ene gruppe og i den anden gruppe, men det, du gør, er, at du deler landet,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

Mette Frederiksen svarede, at det er de mest nedslidte, og dem, der har været flest år på arbejdsmarkedet, som skal kunne gå fra tidligere.

»Jeg synes, det er vigtigt, at når du har stået på en fabrik eller arbejdet i omssorgssektoren, så kan man sige, at jeg har gjort mit, og så kan man trække sig tilbage, uden man behøver at komme med hatten i hånden.«

Niels Storm Knigge påpeger, at Socialdemokratiet kommer i et dilemma, når de siger, at det er en rettighed, men samtidig siger, det skal målrettes særlige grupper.

»Det kan ikke lade sig gøre på én og samme tid at lave en rettighed og målrette det de svage og nedslidte uden at lave en screening.«

Hermed bliver finansieringen af udspillet problematisk, påpeger Bo Sandemann Rasmussen. Det er nemlig svært at indføre en ret, som man ikke ved, hvor mange der vil benytte sig af, og samtidig sige på forhånd, hvad det vil koste.

Mette Frederiksen sagde i tv-debatten søndag, at de tre milliarder først og fremmest er »en start«. Hun afviser dermed ikke, at udspillet på sigt kan blive dyrere.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen, men på vegne af Socialdemokratiet siger Mattias Tesfaye, at det er »fremragende«, at eksperterne bringer deres beregninger ind i debatten.

»Vi har fra allerførste dag sagt, at det var omkring hver ottende i arbejdsstyrken, der ville kunne få gavn af vores forslag. Det bygger på, at der er cirka 40.000 i arbejdsstyrken. Og at omkring 5.000 vil kunne gå på tidlig folkepension, hvis man har tre milliarder kroner. Det fik Mette Frederiksen desværre ikke mulighed for at forklare, fordi hun blev afbrudt af studieværten,« siger Mattias Tesfaye, der præciserer, at forskellen på partiets og Niels Storm Knigges beregning er, at partiet medregner borgere på dagpenge, hvilket Niels Storm Knigge ikke gør.

På vegne af Lars Løkke Rasmussen oplyser beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i et skriftligt svar: »2.850 såkaldte fuldtidspersoner vil med Mette Frederiksens pensionsforslag kunne gå fra et job og til pension tre år før penisionsalderen. Det fremgår meget tydeligt af de beregninger, som Finansministeriet har foretaget helt efter de regnemetoder, som socialdemokratiet ellers plejer at acceptere.«

Klog om klima blev man ikke af debatten mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, i DR-programmet 21 Søndag.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Gert Romme
Eva Schwanenflügel og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Mette Jørgensen

Desværre har lykke ret. Mettes valgudspil er bluf.
I deadline udtaler 3F og magistrene sig ligeledes i tosse sprog.
Både politikere og diverse interessegrupper burde i stedet ændre S.ftp, således at det er lægevurderinger der skal afgøre om pensionsordningen kan lade sig gøre.
Som det har været fra start er det sagsbehandlernes hær af skrankepaver og økonomi der afgør sagen.
Det er skammeligt, at læger skal bruge deres kostbare tid på skriverier til kommunens uvidende paver. Og Det koster og forhaler afgørelser. Symbolpolitik
Mette Frederiksen var i den grad bannerfører for den elendige reform, som højrefløjen tog imod med kyshånd.
Ikke en eneste gang har madammen beklaget sit stunt.
Det ville klæde hende, men det er for meget forlangt.
Håbløst med magt til de 2 duellanter.

Flemming Berger, Lars Løfgren, Torben Bruhn Andersen, Ebbe Overbye, Gert Romme, P.G. Olsen, Randi Overgård, Finn Jakobsen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Mortensen, Katrine Damm og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Selv om jeg hellere vil ødes langsomt af myrer end se den nuværende regering forsætte og end ikke en ladt pistol mod min tinding vil kunne få mig til at stemme på V - så frydede det mig at se LLR riste madam Frederiksen over sagte ild med henvising til det lort, hun gik med til som beskæftigelsesminister. Det er og bliver hendes achilleshæl - og underminer hendes troværdighed godt og grundigt.
Jeg synes stadigt, det er skammeligt at S valgte hende som formand.
P.S. Lige nu har AL, SF og EL erklæret, at de øjeblikketligt vil have kontanthjælpsloftet afskaffet, hvis de skal støtte en S-regering. Jeg venter stadigt på, at SF og EL også forlanger hele det aktiveringscirkus, ledige tvinges ud i som løntrykkere, afskaffet. AL har forlængst sagt fra- hvad venter de andre på ?

Flemming Berger, Torben Bruhn Andersen, Ebbe Overbye, Gert Romme, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Mortensen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Skal vi nu til det igen. Mobberiet hvor visse medier i den grad er startet. Husker med gru tiden med Helle Thorning. Og nu Mette Frederiksen ... nu - kan ses - med visse barnlige øgenavne. Hvad enten vi stemmer på MF og S eller andre partier, bør vi efterhånden have lært, at ikke alle er som den såkaldte - af medier - udnævnt "stateg", Læs: nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Som Berlingske skrev " Lars Løkke arbejder bedst med ryggen mod muren". Er den oplysning fra B lig med at være nedgøre, arrogant, vred, mobbende?!! Arbejde man så bedst ?!!

Det er som om LL skynder sig ud med "revolveren" rettet mod andre, så han ikke selv bliver centrum i en duel.

Det er og bliver voksen mobberi fra nu - og til og med valget. Medierne hægter sig fast i det mindste, hvoraf der kan "brygges" primitive betragtninger og formodninger. Ærgerligt for vores samfund, hvor de fleste sikkert ønsker et sobert, samarbejdsvilligt folketing samt ditto medier, som bør være et oplysende og sandhedssøgende element i danskernes hverdag.

Det ville skabe en samarbejdende positiv tone i vores forskellige relationer i samfundet. Al adfærd er som en "Influenza epidemi " - "smitter" hurtigt og effektivt !!

Dorte Sørensen

Til anbefaling hør P1's Orientering fra i går - fx. 17:06 Rigtig mange arbejdere er interesseret i Socialdemokratiets tidlige pension - det giver en lidt andet vinkel -
Derudover hvad vil Løkke Rasmussen gøre og hvorfor har han ikke allerede gjort noget - fx. han har længe kunne taget hans meget omtalte ordning til ældre lønmodtager op - hvorfor har han ikke gjort det - burde han ikke stilles de spørgsmål i stedet for at løbe med på hestzen mod MF.
Skal debatten ikke hellere stå om hvad og hvordan de enkelte partier vil løse problemerne mod nedslidning og en værdighed tilbage trækning til de nedslidte og svage borger.

Ja MF indførte nyttejob, var med til at forringe muligheden til en førtidspension osv. Men hvis S og MF kan og vil begynde at genopbygge mulighederne for de syge og nedslidte skal hun så ikke have støtte til det?
Jeg tror ikke på at Løkke Rasmussen og hans "klikke" ønsker at lempe noget her - derfor skal han ikke ha' lov til bare at nedgøre forsøget med bemærkninger om det største fupnummer og ligene bemærkninger.

Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Steen K Petersen og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Jeg vil gerne se 7 eller 8000 personer, fordelt på lige mange mænd som kvinder med færre arbejdsår, få nedsat deres pensionsalder med 3 år for 3 milliarder før end jeg tror på det. En nedsættelse fra 72 til 69 år ? Hvem er det lige som skal have det gode? De nedslidte i hvilke fagforeninger ? Er det pædagogen, skolelærerne eller den kvindelige betjent men ikke den mandlige, eller hvem ? Det er ikke den selvstændige eller flexjobberen, men måske en kvindelig murer. Ingen ved det, så det er ren Tågesnak, og hvad er det for en teknik som skal afklare retfærdigheden førend vi kan få at vide hvem forslaget er rettet mod? Hvorfor stille et uforklarligt forslag nu ? Jeg synes det er et meget meget meget uigennemtænkt og ufærdigt forslag. Måske teknikken opklarer for Mette Frederiksen, at det kan slet ikke lade sig gøre. Jeg synes pensionsreglerne allerede i dag er en stor gang rod. Jeg skal leve af min folkepension og nogle smuler fra ATP. Det kan jeg ikke for over 50 år er man færdig på arbejdsmarkedet, så i min generation eksisterede arbejdsmarkedpensionen kun for de få i fast lønmodtagerjob, og det bliver værre i fremtiden. I 2050 eller om 30 år forventes pensionsalderen at blive 72 år. Det vil være verdens højeste pensionsalder, og kun dem med en opsparet arbejdsmarkedspension gennem hele livet kan leve af pensionen ?

Mon ikke Mette kom til at sige noget uovervejet, som hun nu bagefter ikke kan forklare.

Her er to løsninger til "Tidligere folkepension" til fri afbenyttelse :
- I en vis periode før pensionsalderen kan efter bestemte kriterier og efter ansøgning bevilges tidlig folkepension efter gældende regler. Altså som "Seniorførtidspension", som derfor kan afskaffes !
- I en vis periode før pensionsalderen kan betingelsesløst vælges at trække sig tilbage og modtage folkepension efter gældende regler. "Seniorførtidspension" kan derfor afskaffes.
- I begge modeller kan gældende "Førtidspension" afskaffes i denne periode.
- I begge modeller må bevilges de nødvendige midler på finansloven.

Og stop så al tale om milliarder i valgkampen, kære Mette.

NB - Næste led i udviklingen - efter den evt. valgte betingelsesløse model - er at indføre UBI-Basisindkomst - ikke bare for denne aldersgruppe, men for alle.
Og idiotiske valgkampe som denne er afskaffet.

Mvh. støttepædagogen.

Eva Schwanenflügel

Det er bare pinligt at de to "præsidentkandidater" ikke har ordentligt styr på deres tal. Endsige har visioner for bedre velfærd.

Men trods alt er det bedre at stemme rødt end sort, det er nu min mening.

Frede Jørgensen

Er der ikke andre statsministerkandidater end de to fjolser?

Katrine Damm, Flemming Berger, Herdis Weins og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

S eller V er et fedt i denne debat. Som EB skriver Det christiansborgske broderskab ført an af Venstre og Socialdemokratiet arm i arm har ingen vilje til at få ryddet op. De vil ganske enkelt ikke se virkeligheden i øjnene. Derfor fortsætter politikernes privilegier med bedre barsel, ingen dokumentation ved sygdom, skattefrie tillæg og en ubetalelig pensionsordning for alle andre end politikere.

Politikerne får pension når de er 60 vi andre når vi er 72.

Og endnu engang skal en fagforening bestemme hvornår man er nedslidt eller beror det på en lægejournal eller hvad?

Randi Overgård, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Stor undren
Da der er endnu ikke udskrevet valg virker det meget mærkeligt med en "duel" på nuværende tidspunkt. Den burde rettelig høre hjemme, når valget ER udskrevet.

Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hørte i P1-morgen , at Finansministeriet har beregnet, at det er bankfolk og andre kontorfolk, der kommer tidligst ud på arbejdsmarkedet og derfor er det dem , der vil få ret til MF,s tidligere tilbagetrækning.
Alle kneb skal åbent frem - er Venstre virkelig så bange for MF's forslag - MEN tror Venstre og Kristian Jensen virkeligt, at folk der kan blive på arbejdsmarkedet heller vil tage en folkepension til det lille beløb , hvis de kan klare og har et job?

Det med 40 år i arbejde er den rene ulogiske, bureaukratiske, ubrugelige, uigennemtænkte forudsætning for vurdering af menneskers helbred. Det samme med arbejdets art.
Den der har skoen på ved, hvor den trykker. "Ret til" må derfor være uden betingelser.

Dorte Sørensen

Leo Nygaard så må løsningen være GENINDFØRSEL af efterlønnen , hvor folk kunne tilmelde sig og indbetale til - er det den ordning du vil ha' genindført. Ligeledes vil en letter vej til tilkendelsen af en førtidspension - samt letter overgange til førtidspension så førtidspensionisten letter kan skifte til arbejdsmarkedet med ret til sin pension, hvis vedkommene alligevel ikke kunne magte sit fundne job. Osv.....

Den sang som ofte fremsagdes ved ændringen af førtidspensionen var at ingen skulle parkeres på offentlig forsørgelse alle skulle have mulig for at deltage ja ned til bare et par timer.
Det lød smukt - men der var ikke nok arbejdsgivere , der synes om den model og muligheden for at få tilkendt en pension blev næsten nul, da folk blev slæbt til den ene arbejdsprøvning efter den anden - Er det ikke bare dette cirkus MF har indset og vil prøve at fratage de nedslidte og syge de sidste år før pensionsaldren.

Dorte - Efterløn er tilvalgt forudsat indbetaling bidraget mindst 10 år forud. Brugte man efter at havde været med, ikke muligheden, men blev på arbejdsmarkedet, fik man en bonus /tilbagebetaling. Resultatet heraf afhang af hvor længe man havde indbetalt. (mindst 10 år).
Jeg har prøvet det selv og det gav overskud - 100.000 i overskud - Skattefrit !!
Helt urimeligt og forståeligt, at det bliver afskaffet.

Men det var en form for Basisindkomst, fordi den var selvvalgt.
Som bekendt vil UBI afskaffe alt det "cirkus" - op til 20 regelsæt i statstyranniet.

Hvis MF mener, at "ret til" betyder ubetinget/selvalgt, har hun opfundet en UBI i det fastlagte åremål.
Måske derfor, at hun ikke udtrykker det klart. UBI er jo tabu for gammelpartierne.
Å har fornylig indført den i sit program.

Dorte Sørensen

Leo - UBI lyder vældig tiltalende. Problemet for mig er bare hvad skal der så ikke betales over skatten. Skal førtidspensionister osv. nøjes af med UBI eller hvad skal der ellers skæres i for at få penge til det beløb til alle landets borgere.
Mon det bliver en fordel for de svagest borgere - udover at de kan slippe for hele cirkusset med Jobcenterne

Leo tror du, at folk der har et arbejde som de er glade for og kan klarer vil opgive deres arbejde et par år før bare for at blive pensionist med den lavere indtægt. Mon ikke kun det er de nedslidte og syge , der vil tage den mulighed.

Dorte - Jeg spekulerer ikke i beløbet. Helt som kontanthjælpen nu, bestemmes beløbet af folketingets flertal.
Du og folketinget skal ikke spekulere i hvem - det afgør folk jo selv. F.eks om de vil ha`2 års "barsel"........ osv.
I UBI-samfundet er der ingen gensidig forsørgelsespligt, barselsydelse, dagpenge, børnecheck, ungeydelse, SU, førtidspension. efterløn, seniorpension, folkepension, feriedagpenge, feriepenge, feriefond - og Jobcenter som vi kender de nu.

Og Mette Statsminister kan glemme alt om hendes tidlig tilbagetrækning.
Istedet skal en masse kontornussere omskoles til varme hænder i det offentlige og fagfolk i det private, hvor der er hårdt brug herfor - istedet for østeuropæere i tusindtal.
De borgere der vi sikre sig yderligere må tegne private forsikringer uden statens indblanding.

Der ska l tænkes helt forfra !

Dorte Sørensen

Ja Leo - det lyder meget godt - MEN vil de svageste borgere få lige så meget hjælp og støtte som i dag, hvis der indføres UBI- det er min frygt. Skal "vi" så til selv at betale uddannelse, sundhed osv........ og ikke længere over skatten.

I mine øjne er det godt at MF nu har opdaget at hendes reformer ikke var gode og hun bør roses for at hun endeligt vil til at rulle dem lidt tilbage.Håber det gælder langt mere.

Nej - hvorfor blander du velfærdssamfundets gratisydelser ind i det her ?
Idag er der mange satser på de forskellige. UBI vil være samme beløb for alle og kan udformes med tillæg for børn af forældre på UBI - BUBI ;-)

Dorte Sørensen

Min frygt er at disse ydelser vil blive mindre og måske undlades , hvis der kommer en "borgerløn" til alle. Disse UBI ydelser skal vel også betales over skatten eller hvad.

Hvorfor ikke på niveau med kontanthjælpen nu. Igen - beløbet er en beslutning i folketinget !

Så rører du ved to modeller :
1 - Alle borgere modtager (og betaler så tilbage i skat, når de tjener penge.(BIEN´s foretrukne
2 - Kun borgere uden lønindtægt og anden indkomst modtager UBI. Se grundloven §75. (min foretrukne)
Men det kan jo konstrueres på flere måder og forbindes med skattesystemet. UBI er skattefri.

INDIVIDUEL OG BETINGELSESLØS.
Altså to eller flere i en husstand forbedrer deres økonomi og det modvirker at så mange lever alene.
Du opfordres til at kigge på rette steder, hvis du virkelig er interesseret.

Dorte Sørensen

Men Folketinget kan jo beslutte at UBI skal være ydelsen for alle. Herved får førtidspensionister osv. færre penge at leve for end de har i dag hvorimod deres sygedom osv. ikke bliver mindre - med andre ord de få ringere livsvilkår.

Nej, ikke nødvendigvis. Sygdom varetages af sundhedsvæsnet - ikke af arbejdsmarkedet. Herunder at hvis en handikappet eller andre med særlige behov har ekstra udgifter i sin bolig eller til transport mv, betales det også gennem sundheds- og socialvæsenet.
Men, Dorte, nu er du langt inde i detaljerne. Prøv at fokuser på alt det positive.