Læsetid: 3 min.

Unge med svag social baggrund bruger mere tid på sociale medier

Antallet af unge med højt dagligt forbrug af sociale medier er dobbelt så stort blandt unge med en svag social baggrund, viser ny undersøgelse af skolebørns trivsel og sundhed. Det er bekymrende, fordi det kan give dårligere trivsel, mener eksperter. En anden ekspert advarer mod at koble tidsforbrug på sociale medier med dårlig trivsel
Det er ikke nødvendigvis skidt, at unge bruger tid på sociale medier. Problemet er, at de mange timer online tager tid fra andre ting som fritidsaktiviteter, søvn og fysisk samvær med venner og familie. Her unge i City 2 i Taastrup.

Det er ikke nødvendigvis skidt, at unge bruger tid på sociale medier. Problemet er, at de mange timer online tager tid fra andre ting som fritidsaktiviteter, søvn og fysisk samvær med venner og familie. Her unge i City 2 i Taastrup.

Peter Nygaard

11. april 2019

Hver fjerde pige og hver femte dreng på 15 år bruger mindst fire timer dagligt på sociale medier, viser Skolebørnsundersøgelsen 2018. Men det høje forbrug af sociale medier er dobbelt så stort blandt unge med svagere social baggrund, og det er ifølge flere forskere bekymrende.

Professor Pernille Due, der har været med til at lave undersøgelsen på Institut for Folkesundhed, mener, at en af forklaringerne på den sociale ulighed i brugen af sociale medier kan være, at det er blevet rigtig dyrt at gå til fodbold, håndbold eller badminton.

»Vi kan se, at der også er en kæmpe social forskel på, hvor meget tid de unge bruger på fysisk aktivitet, og det kan måske være en af forklaringerne på, at de unge fra en svagere social baggrund er mere på sociale medier. I modsætning til tidligere koster det kassen at gå til sport,« siger Pernille Due.

Også når det gælder mobning og psykisk belastning ligger unge med en svagere social baggrund højere end de øvrige 11-, 13- og 15-årige, som har deltaget i skolebørnsundersøgelsen. Pernille Due understreger dog, at det er uafklaret, om det hænger sammen med et højere forbrug af sociale medier.

»Vi ved det faktisk ikke, for der kan være forskellige mønstre i brugen af sociale medier, men vi synes, det er en vigtig udvikling i uligheden. Vi ved, at børn med en svagere social baggrund er mindre fysisk aktive, at der er flere ensomme, flere der bliver mobbet, og flere med venner, som de har lært at kende på nettet. Sociale relationer er helt afgørende for ens mentale helbred, så det her er noget, man skal interessere sig for,« siger Pernille Due.

Digital usundhed

Camilla Mehlsen, der er forfatter og didaktisk leder af projekt Digital (Ud)dannelse på Københavns Universitet, er ikke overrasket over den sociale skævhed i tidsforbruget.

»Tendensen er, at de ressourcestærke begrænser adgangen. Det gælder i hjemmet, hvor ressourcestærke forældre opstiller flere regler og begrænsninger, og det gælder i skolesystemet, hvor privatskoler begynder at profilere sig på at begrænse sociale medier og iPad-brug,« siger Camilla Mehlsen.

Hun mener, at det på længere sigt kan komme til at betyde, at der vil opstå et A- og B-hold, når det gælder sunde digitale vaner.

Ligesom ved andre sundhedsvaner som kost, rygning og motion, hjælper oplysning primært de ressourcestærke. Og det gælder også brugen af sociale medier. Camilla Mehlsen understreger dog, at det ikke nødvendigvis er en negativ effekt af et højt forbrug. Problemet er, at de mange timer online tager tid fra andre ting som fritidsaktiviteter, søvn og fysisk samvær med venner og familie.

»Så det er et advarselssignal, at det høje forbrug er socialt skævt, for det kan gå ud over de unges trivsel,« siger Camilla Mehlsen.

En del af undersøgelsen viser, at de unge bliver utilpasse, hvis de ikke kan være på de sociale medier, og det ser Camilla Mehlsen som et tegn på, at de sociale medier også har en afhængighedsskabende effekt.

»De sociale medier er jo kommercielle, så de gør alt for at fange vores opmærksomhed og give os et dopaminskud, og især meget unge mennesker er jo særligt udsatte,« siger hun.

God og dårlig skærmtid

Anne Mette Thorhauge, der er lektor på Københavns Universitet og har forsket i brugen af computerspil og smartphones, mener dog, at det er problematisk at koble et højt tidsforbrug på sociale medier med spørgsmål om trivsel og afhængighed.

»Det handler mere om, hvad man bruger tiden på, end om, hvor mange timer du er på sociale medier. For der er jo stor forskel på passiv underholdning og aktiv kommunikation med venner og ligesindede på sociale medier,« siger Anne Mette Thorhauge.

I en undersøgelse, medieforskeren har lavet sammen med Børns Vilkår om børns brug af sociale medier, var der også sociale forskelle at spore. Jo mere veluddannede forældre, børnene havde, des mere varieret var deres brug af medierne, mens de mindre ressourcestærke var mere passivt konsumerende, forklarer Anne Mette Thorhauge.

Hun mener ikke, at et højt tidsforbrug på sociale medier i sig selv skal betragtes som et problem, men at det må ses i relation til for eksempel lavere livstilfredshed, mobning eller ensomhed.

Undersøgelser blandt computerspillende børn og unge viser for eksempel, at jo mere de spiller sammen med andre, desto større er deres tidsforbrug på spillene. Så et højt medieforbrug kan altså også betyde, at man har mere onlinekontakt til jævnaldrende.

»Så sammenhængen mellem tidsforbrug og mistrivsel er meget uklar, fordi vi mangler gode redskaber til at forstå, hvordan sociale medier er vævet ind i vores hverdag,« siger Anne Mette Thorhauge.

»Jeg prøvede at holde et gennemsnit på tre timer om dagen i en uge, men i weekenden var det svært. Når jeg kedede mig lidt, var det nemt at gå på de sociale medier,« fortæller Frida Clementsen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det kommer jo an på, hvad man laver. Hvis man f.eks. mangler en vennekreds i skolen eller har nogle interesser, der ikke er andre, der deler, så kan nettet være en stor befrielse.

Heidi Larsen, Thomas Tanghus og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"unge med svag social baggrund" - ?

Jeg er med på, at fænomenet skal have et navn, men "svag social baggrund" - come on! De er jo "børn af fattige forældre", så hvorfor ikke bare skrive det? Hvis det er for at markere en forskel til middelklassens børn, er mit forslag mindst lige så godt, da middelklassen per definition ikke er fattig. Og samtidig gør det opmærksom på den reelle kerne i problemet: Fattige mennesker kan ikke understøtte deres unger med fritidsaktiviteter, der koster penge, eller støtte dem materielt i at få en uddannelse.

Fattigdom er en ting, også i Danmark, så kald dog en spade for en spade.

Ellers en glimrende artikel. Især påpegningen af, at de unges interaktive samvær på nettet måske er mere udviklende end et fuldstændigt passivt tv-forbrug, der kun går én vej, flugter med min oplevelse af, hvordan unge omgås i disse digitale tide. Der er selvfølgelig en masse lort på nettet, men det er der altså også i det virkelige liv.

Fysisk samvær er opreklameret, for så vidt bandeaktiviteter også er en form for fysisk samvær, og den tid, der bruges på computeren, er lige så meget en fritidsaktivitet som den tid, der i gamle dage blev brugt på at hænge på et gadehjørne. At skumle profitmagere spekulerer i dopaminkicks på nettet er kun en videreførelse af den spekuation og manipulation, der foregår overalt i samfundets, i profittens hellige navn.

Det problem, som forsøges løst, er ikke et specielt ungdomsproblem, endsige et særligt internet-problem, men derimod en grundlæggende systemfejl, som ikke lader sig løse uden en radikal omstilling af hele samfundet.

Når det er sagt, kan jeg så kun bifalde, at man indsamler mere viden på også dette område, blot skal denne viden sættes ind i en langt større sammenhæng end en fortælling om "unge med svag social baggrunds internetforbrug".

Viggo Okholm, Steffen Gliese og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Tja Niels og Steffen:
Nu sidder vi voksne her og diskuterer om sociale medier på et socialt medie :) Gad vide om vi er truet?
Udvikling eller fremskridt eller misbrug er en svær størrelse.
Men jeg tror man skal passe meget på med det at dele folks kvaliteter op i sociale klasser og det e rjo netop det man gør i adskillige sammenhænge bl. a.ghettobegrebet.

Steffen Gliese

Det er jo også bare i heldigste fald en modernisering af eftermiddagene på børnebiblioteket; men der kan selvfølgelig mangle en fysisk dimension - på den anden side kommer børnene stadig på biblioteket, også i timerne med selvbetjening.

Niels Duus Nielsen

Viggo Ohkolm, jeg faldt i gryden som ung, så jeg har svært ved at frigøre mig fra den marxistiske klasseanalyse som en potent forklaringsfaktor for stort set alle problemer i verden. Samtidig er jeg mig bevidst, at en alt for rigid fastholden af min ungdoms revolutionære idealer sagtens kan forstås som - og i visse tilfælde måske også er udtryk for - forstokkethed.

Derfor er jeg i praksis blevet en slags demokratisk socialist på mine gamle dage: Afskaf fattigdommen, det vil løse, om ikke alle problemer, så dog langt de fleste. Når vi så har afskaffet fattigdommen for alle, kan vi altid diskutere hvem der tilhører hvilken klasse.

I Østrig har netop i går lovgivet for, at borgere med stort forbrug af sociale medier, skal registreres, så myndighederne ved hvem de er, og kan holde øje med dem.

Vil en lignende STASI-ordning løse noget i Danmark?