Analyse
Læsetid: 3 min.

Vismænd: Dansk CO2-nedbringelse får kun halv global virkning

Danske afgifter for at nå klimamål kan flytte efterspørgsel og produktion ud af landet. Det fastslår Det Miljøøkonomiske Råds formandskab i ny rapport
Mindre dansk forbrug af fossile brændsler betyder, at prisen på disse brændsler falder: »Den lavere pris øger forbruget af fossile brændsler i udlandet,« konstaterer Det Miljøøkonomiske Råds formandskab i ny rapport.

Mindre dansk forbrug af fossile brændsler betyder, at prisen på disse brændsler falder: »Den lavere pris øger forbruget af fossile brændsler i udlandet,« konstaterer Det Miljøøkonomiske Råds formandskab i ny rapport.

Thomas Borberg

Indland
1. maj 2019

Et rigtigt Bezzervisserspørgsmål: Når man taler om drivhuseffekt, hvad er så ’lækageraten’?

Det kan man finde svaret på i den rapport, der tirsdag blev udgivet af Det Miljøøkonomiske Råds formandskab. Og svaret er: Lækageraten udtrykker, hvor stor en del af den mængde CO2-udslip, som nedbringes her i landet, der i stedet dukker op som øgede udledninger af CO2 i udlandet.

Altså: Hvor meget af den sparede mængde kultveilte, der lækker til andre lande.

Når dette tal er interessant, skyldes det, at succes for indsatsen til nedbringelse af CO2-udslip afhænger af, hvor meget belastningen nedbringes globalt. For uanset at landene påtager sig forpligtelser til at reducere inden for deres nationale territorium, er problemet verdensomspændende.

Og her kommer en oplysning, der tænkeligt vil overraske nogen: Vismændene er nået frem til, at omkring halvdelen af danske reduktioner – et sted mellem 45 og 53 procent – dukker op som mere udslip i udlandet.

En del af forklaringen kan tilskrives klimapolitikken i EU. Vismændene forklarer: »Indretningen af EU’s kvotesystem betyder, at tiltag, der reducerer de danske kvoteomfattede udledninger, har en begrænset effekt på de samlede udledninger fra EU’s kvotesystem på langt sigt.«

Sagen er nemlig den, at de afgifter, der skal pålægges for at opnå CO2-reduktionerne, udløser markedsmekanismer. Enten i form af, at forbrugerne smutter uden om dyrere varepriser ved at flytte over til indkøb af udenlandsk fremstillede varer. Eller ved at danske virksomheder smutter uden om afgiften ved at flytte produktionen til udlandet.

Lavere pris: Mere forbrug

Mindre dansk forbrug af fossile brændsler betyder, at prisen på disse brændsler falder: »Den lavere pris øger forbruget af fossile brændsler i udlandet,« konstaterer vismændene. Hertil kommer, at nedsat dansk udslip vil mindske prisen på at købe CO2-kvoter i EU-systemet. Så falder prisen på kvoten. Det gør det muligt for virksomheder i udlandet at købe den og bruge den.

Men der er også positive virkninger knyttet til en stram dansk udslipspolitik, påpeger vismændene: »For eksempel kan strammere klimapolitik i Danmark bidrage til teknologisk udvikling, der gør det nemmere at mindske udledningen i andre lande.«

Vismændene fortsætter:

»Hvis en strammere dansk klimapolitik fører til, at andre lande også øger deres reduktionsmålsætninger (det såkaldte foregangsland-argument), vil det også trække i retning af lavere lækagerate.«

Hurra! Det skulle man i hvert fald tro. Men så dysser vismændene entusiasmen ned ved at tilføje: »En strammere klimapolitik kan dog også tænkes at mindske incitamentet til at foretage klimapolitiske tiltag andre steder i verden, hvilket i givet fald vil trække i retning af større lækage.«

De tre b’er

Uden for EU’s kvotesystem står de tre b’er: biler, bønder og boliger. Her er lækageraterne ifølge vismændene ikke så store som inden for EU-kvoterne. Forklaring: »Det skyldes bl.a, at mange EU-lande forventes at skulle reducere deres udledninger fra ikke-kvotesektorerne frem mod 2030. Dermed har disse lande ikke mulighed for at øge deres udledninger i den del af økonomien som reaktion på en strammere klimapolitik i Danmark.«

Men, men. Som i mange andre miljømæssige sammenhænge er landbruget en undtagelse. Her er der højere lækage af sparet CO2-udslip. Vismændene udreder det således: »Den relativt høje lækagerate for landbruget afspejler bl.a., at forbruget af fødevarer er relativt ufølsomt over for ændringer i indkomst og priser. Når landbrugsproduktionen mindskes i Danmark som følge af regulering, vil landbrugsproduktionen og dertil hørende udledninger derfor stige relativt meget i udlandet.«

Dog ligger der også her en grænse i, at andre EU-lande skal nedbringe deres udslip fra landbruget.

Den generelle vurderede lækagerate på cirka halvdelen af den danske CO2-nedbringelse får en af vismændene bag rapporten, professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet Lars Gårn Hansen, til over for Ritzau at fastslå om det, vi gør i klimapolitikken:

»Det er ikke forgæves, men det er godt at vide, at det reelle gennemslag ikke svarer til de umiddelbare reduktioner, man laver i Danmark.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Egentlig er det logisk. Og problemet er faktisk udelukkende klima-modvillige danske politikere.

Og nogle af disse bestemmende danske politikere har jo forlængst toner rent flag. Enten tror de ikke på klimaforandringerne, eller også tror de ikke på grunden til klimaforandringerne. Og så er der disse danske politiske platugler, der løber lige i haserne på klima-idioten, Donald John Trump.

Hilbert Larsen

Så må vi vel hellere give endnu mere tilskud til energitung industri og landbrugets forpestning af vores omgivelser og dyremishandling.
En udmærket illustration af det gamle økonomiske systems enøjethed og mangel på hensyn til menneskers livskvalitet m.v.

Jeg sidder her langt ude i midtjylland og holder øje med flystriberne en aften tæt på solnedgang og ser, hvordan de spreder sig ud og samler sig i cirrusskyer oppe i stratosfæren en dag, hvor SAS strejker, og så bekymrer vi os om CO2 !

Politikerne og NGOerne og IPCC segmentet vil ikke høre om det. De trives alle på langdistancen. Vi kan håbe på, flyvning bliver lige så politisk ukorrekt som rygning og pædofili. Politisk er det ikke muligt at stoppe den store udledning af vanddamp uden for troposfæren, heller ikke med svenske afgifter.

Hvad med om den danske regering begynder at lave planer for hvor fremtidige danske klimaflygtninge skal søge asyl?