Læsetid: 6 min.

1,2 mia. kroner fra formodet momssvindel ført igennem Danske Bank i Hørsholm

En firmakonto i Danske Banks Hørsholm-afdeling er blevet brugt til at skjule mindst 1,2 milliarder kroner fra flere store internationale sager om formodet momssvindel
En firmakonto i Danske Banks Hørsholm-afdeling er blevet brugt til at skjule mindst 1,2 milliarder kroner fra flere store internationale sager om formodet momssvindel

Jakob Dall

27. maj 2019

Danske Banks filial i Hørsholm er blevet brugt til overførsler af mindst 1,2 milliarder kroner fra flere omfattende sager om momssvindel og formodet momssvindel i hele Europa.

I Tyskland er en hovedmand blevet idømt otte års fængsel i en af svindelsagerne. Denne svindelsag er tidligere blevet beskrevet i pressen, men indtil i dag har Danske Banks rolle ikke været omtalt.

I sagen er blandt andet flere hundrede millioner kroner på blot fem måneder blevet kørt gennem en bankkonto i Danske Banks Hørsholm-afdeling.

Udover den tyske sag er der også kørt penge fra lignende sager i Spanien og Italien gennem kontoen i Hørsholm.

Danske Banks rolle fremgår af dokumenter, der er blevet lækket til det internationale journalistsamarbejde Grand Theft Europe.

Information har sammen med erhvervsmediet Finans haft adgang til dokumenterne via en database hos den tyske researchorganisation Correctiv i Berlin og har gennemgået 315.000 sider dokumenter, der er blevet lækket fra flere efterforskninger i blandt andet Tyskland, Italien og Spanien.

Fik otte år for svindel

Den tyske efterforskning førte i 2016 til en dom på otte års fængsel til den britiske rigmand Mohammad Safdar Gohir for momssvindel med CO2-kvoter.

Svindlen var først og fremmest rettet mod den tyske stat, men indgik i et større kompleks, der rakte til flere europæiske lande, og som blev oprullet af Europol i samarbejde med flere landes politimyndigheder fra 2009-2010 og frem. Flere andre personer i den tyske sag fik fængselsdomme.

De lækkede dokumenter viser nu, hvordan Mohammad Safdar Gohir sammen med andre bagmænd i løbet af blot fem måneder i 2009 sendte 830 millioner kroner gennem Danske Bank-kontoen i Hørsholm.

Kontoen tilhørte det svensk indregistrerede, men danskejede firma Swefin.

Dokumenterne fra de forskellige efterforskninger viser, hvordan Swefin fungerede som betalingsplatform — en slags skyggebank — som momssvindlere brugte til at skjule deres pengestrømme for myndighederne.

På den måde blev Danske Bank et redskab til at skjule pengestrømmene fra bagmændenes kriminalitet, forklarer Richard Ainsworth, der er adjungeret professor ved Boston University og advokat, og som var juridisk konsulent på sagenen om udlevering af Mohammad Safdar Gohir.

»Man skjulte kontanterne fra momskarruselsvindlen, efterhånden som de blev udbetalt fra statskasserne. Men mere end det: Man skjulte identiteten på indlånerne — altså svindlerne — og man skjulte overførsler af midler i det globale legitime banknetværk,« siger Richard Ainsworth.

Adgangsport til de rigtige banker

»At få flyttet pengene over til Swefin svarer til at gå igennem adgangsporten til den legitime bankverden. Derefter flyttede Swefin pengene gennem flere banker, før de til sidst endte på en personligt ejet konto eller simpelthen blev geninvesteret i en ny tur rundt i en momskarrusel i EU,« siger Richard Ainsworth, der i forbindelse med sit arbejde konkret har undersøgt, hvordan det danskejede Swefin blev anvendt i svindlen.

Information og Finans har forelagt oplysningerne for Danske Bank. Her siger midlertidig administrerende direktør Jesper Nielsen:

»Som vi har sagt tidligere, så er én kriminel, der lykkedes med at misbruge banken, én for meget.«

Jesper Nielsen afviser, at Danske Bank kan kommentere konkrete kundeforhold, men påpeger, at den konkrete sag ligger »en del år tilbage i tiden«.

»Når det er sagt, så har vi tilbage i 2009/2010 været opmærksomme på problemstillingen omkring skyggebanker og har foretaget indberetninger til de relevante myndigheder, når vi har fundet anledning til det,« siger Jesper Nielsen.

»Samtidig er der ingen tvivl om, at vi siden denne sag har investeret betydeligt i forbedret overvågning og flere ansatte til at bekæmpe hvidvask. Og det vil vi blive ved med. De kommende år har vi afsat op mod to milliarder til forbedringer af indsatsen mod hvidvask og økonomisk kriminalitet.«

Hvidvaskloven er blevet strammet flere gange siden 2009, men også dengang var der krav om at indhente identitetsoplysninger på kunder og krav om at banker skulle underrette bagmandspolitiet SØIK ved mistænkelige overførsler.

Konto styret fra et rækkehus i Ishøj

Den anerkendte hvidvaskekspert og selvstændige konsulent Graham Barrow har gennemgået sagens oplysninger. Han ser det som mistænkeligt, at så mange penge blev flyttet igennem en konto, der tilhørte et i offentligheden ukendt firma, der på få måneder voksede til at have så stor en omsætning:

»Det er forfærdeligt mange penge for et relativt nyt selskab,« siger Graham Barrow, der understreger, at aktiviteten på kontoen bør have fået Danske Bank til at alarmere myndighederne.

»I og med, at vi ikke ved det med sikkerhed, må vi gå ud fra, at Danske Bank gjorde sit arbejde og levede op til sine forpligtelser,« siger Graham Barrow.

Selskabet bag Swefin blev drevet af en dansk-pakistansk forretningsmand, der boede i et lille rækkehus i Ishøj. Denne adresse blev ransaget af dansk politi i 2010 i forbindelse med efterforskning af den tyske svindelsag, hvor bagmanden fik otte års fængsel.

Swefin blev stiftet med en firmaadresse i Sverige. Da undersøgende journalister fra det svenske tv-program Uppdrag Granskning besøgte adressen i 2017, var der ingen, der svarede. En nabo forklarede til journalisterne, at manden, der købte lejligheden, betalte kontant. Han havde pengene med i en skotøjsæske.

Swefins ’forretning’ var at tilbyde onlinebank for de kriminelle. Her kunne de betale hinanden og overføre penge, uden at myndighederne kunne følge med. De endelige betalinger i den lovlige bankverden stod Swefin derefter for.

Gebyrerne for at være kunde hos Swefin var store. En overførsel kostede flere hundrede kroner i enkeltgebyr plus en procentdel af det overførte beløb.

Forgængerne for Swefin havde lejet serverplads til onlinebankerne hos store netudbydere, men her kunne myndighederne få adgang til data med retskendelser. Derfor blev Swefin og andre lignende skyggebanker bygget op med egne servere, der blev placeret i billige lejligheder, som den Swefin købte kontant.

Flere forsvarslinjer har svigtet

Tom Kirchmaier er professor ved Copenhagen Business School og ekspert i hvidvaskbekæmpelse. Han peger på, at det ikke kun er bankens forsvarslinjer, der har svigtet.

»Skattemyndighederne over hele Europa er dem, der havde alle informationerne, og som skulle have stoppet det,« siger Tom Kirchmaier. Han påpeger, at Swefins pengestrøm gennem Danske Bank skete på et tidspunkt, hvor hele den danske finanssektor var ekstremt presset. Det skete samtidig med, at Danske Bank lånte 24 milliarder kroner i en hjælpepakke, der blev udstedt af regeringen under finanskrisen for at holde de nødlidende banker oven vande.

Tom Kirchmaier kritiserer hvidvaskkontrollen for at være utilstrækkelig.

»Systemet virker ikke, som det skal. Det gjorde det ikke i 2009, hvor ingen tænkte på hvidvaskbekæmpelse, men i stedet var optagede af at redde det finansielle system. Endnu i dag er det djævelsk svært for en bank at opdage sådanne transaktioner, mens de sker. Banken kan falde over transaktionerne manuelt, men at gøre det systematisk er næsten umuligt,« siger Tom Kirchmaier.

Skjulte også penge fra Spanien og Italien

Blot få måneder efter den omfattende, tyske svindelsag opdagede det spanske finanstilsyn i 2010, at den samme konto i Danske Bank blev anvendt i endnu en sag.

I den spanske sag blev statskassen ifølge dokumenterne svindlet for 224 millioner kroner, som også blev overført via kontoen i Danske Bank.

Det spanske finanstilsyn skrev i en mail i april 2010, at »99 pct. af transaktionerne foregår helt åbent gennem en mærkelig bankkonto i Danske Bank«.

I 2014 skrev det italienske dagblad Corriere Della Sera på baggrund af anonyme kilder, at penge fra momssvindel med CO2-kvoter blandt andet var blevet brugt til at finansiere al-Qaida i Afghanistan.

Ifølge avisen blev de italienske myndigheder advaret af USA, efter at amerikanske og britiske tropper havde fundet dokumenter fra svindlen under en operation i bjergene mellem Afghanistan og Pakistan i 2010.

Da italienerne efterforskede den formodede svindel, viste det sig, at et netværk af forretningsmænd havde svindlet for 8,5 milliarder kroner. Den hovedmistænket i sagen var den britisk-pakistanske forretningsmand Imran Yakub Ahmed, der var flygtet til Dubai.

Dokumenterne fra Grand Theft Europe viser, at også i denne sag spillede den danskejede betalingsplatform Swefin en rolle. Det italienske netværk benyttede nøjagtig den samme konto i Danske Bank i Hørsholm til at skjule nogle af pengene fra den formodede svindel.

I den italienske sag blev trecifrede millionbeløb ført via kontoen og derfra videre til blandt andet Hongkong og Dubai.

Serie

Grand Theft Europe

Informations undersøgende redaktion har sammen med erhvervsmediet Finans og en lang række andre medier fra hele EU gennem flere måneder arbejdet på at afdække international momssvindel for milliarder af kroner.

Samarbejdet er koordineret af den uafhængige tyske researchorganisation CORRECTIV under navnet Grand Theft Europe.

De første artikler, dokumentarer og podcasts fra Grand Theft Europe blev fra 7. maj offentliggjort over hele Europa, og medienetværket fortsætter med at undersøge den grænseoverskridende kriminalitet.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jes Enevoldsen
  • Flemming Berger
  • Carsten Munk
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Thomas Tanghus
  • Ervin Lazar
  • Gert Romme
  • Marianne Stockmarr
  • Torben Ethelfeld
  • Trond Meiring
  • David Breuer
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
Jes Enevoldsen, Flemming Berger, Carsten Munk, Anne-Marie Krogsbøll, Thomas Tanghus, Ervin Lazar, Gert Romme, Marianne Stockmarr, Torben Ethelfeld, Trond Meiring, David Breuer, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Oluf Husted

Tak for afsløringerne til Informations formidable trio.

Nu ønsker jeg, at disse; Oh! Så dygtige bankdirektører, får åbnet deres årsopgørelser, ganske som UBER-chauffører fik , så min mistanke kan blive undersøgt: Mon de OGSÅ selv snyder i SKAT?

John Andersen, Ole Svendsen, Werner Gass, Niels Duus Nielsen, Thomas Tanghus, Søren Bro, Anders Reinholdt, Ulla Søgaard, Henrik Leffers, Birte Pedersen, Ervin Lazar, P.G. Olsen, Gert Romme, Torben Lindegaard, Kim Houmøller, Mogens Holme, Egon Stich, Aage Lars Johansen, Marianne Stockmarr, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Karsten Jensen og Steen Obel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvor bliver man bare træt..
Men tak til journalisterne på Information, som utrætteligt optrævler finanssektorens uhæmmede lovløshed i Grand Theft Europe.
De tre samuraier slår til :-)

John Andersen, Ole Svendsen, Tue Romanow, Werner Gass, Carsten Wienholtz, Anne-Marie Krogsbøll, Søren Bro, Anders Reinholdt, Ulla Søgaard, Birte Pedersen, Gert Romme, Mogens Holme, Torben Bruhn Andersen, Jan Jensen, Klaus Lundahl Engelholt, Aage Lars Johansen, Marianne Stockmarr, Trond Meiring, David Breuer og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Josephine Kaldan

Tak. Og Danske Bank opdagede intet. Møjbank.

John Andersen, Werner Gass, Birte Pedersen, Torben Lindegaard, Oluf Husted, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Bo Elkjær, Lasse Skou Andersen & Sebastian Gjerding

Stærk artikel - rigtig godt gået.

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Ledelsen m. flere i landet største bank har været direkte udygtige. Hvad mere har de ikke styr på?

Werner Gass, Trond Meiring og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Hennig Kjær

Udygtige .... det er mildt sagt.

Swefin sender 830 mio igennem en konto i Danske Bank, Hørsholm på 5 måneder.
Det svarer til et cash-flow på ca. kr. 7 mio pr. arbejdsdag !! -
det er helt overvældende tal for en bankfilial.
Selvfølgelig har alarmklokkerne ringet i Dansk Bank; men man har bevist ladet stå til.

Swefin sendte i øvrigt ca. 30 mia svenske kroner igennem bankerne på bare 10 måneder.
Deutsche Bank var kontoførende bank for ca. halvdelen af dette cash-flow ifølge Wikipedia.

Ole Svendsen, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Gert Romme, Oluf Husted, Anne-Marie Krogsbøll, Trond Meiring og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

Emnet er alvorligt, men både artiklen og kommentarerne savner i den grad substans!

At udråbe de tre Information-journalister til "formidable" (@Oluf Husted) og "utrættelige optrævlere" (@Eva Schwanenflügel) er vildt overdrevet. Deres bedrift består i at modtaget og læst "dokumenter, der er blevet lækket til det internationale journalistsamarbejde Grand Theft Europe". Dvs. afsløringerne er af andre placeret lige under næsen på de tre journalister.

Vi får ikke at vide, om Danske Bank har meldt transaktionerne eller kontohaveren til Bagmandspolitiet (SØIK), hvilket i lighed med i andre sager kunne være tilfældet.

CBS-eksperten siger: "Skattemyndighederne over hele Europa er dem, der havde alle informationerne, og som skulle have stoppet det". Denne oplysning får ikke journalisterne til at tænke over eller fordybe sig i myndighedernes svigt. Derimod hænger man Danske Bank ud, selvom samme ekspert siger "Endnu i dag er det djævelsk svært for en bank at opdage sådanne transaktioner, mens de sker. Banken kan falde over transaktionerne manuelt, men at gøre det systematisk er næsten umuligt".

Man forventer altså, at Danske Bank skulle kunne løse en opgave, som selv i dag karakteriseres som "næsten umulig", mens det tilsyneladende ikke afføder undren, undersøgelser eller bebrejdelser, at skattemyndighederne absolut intet har foretaget sig, selvom de havde alle de informationer, der ville gøre det muligt at stoppe trafikken.

Det er ikke nogen "stærk artikel", @Torben Lindegaard, det er i letvægtsklassen.

Niels Duus Nielsen

Okay, Jens Winther, du kritiserer formen, og det er da okay. Men hvad med substansen? Uanset om artiklen er i let- mellem- eller sværvægtsklassen peger den på nogle forhold, som er en debat værd. Hvorfor forholder du dig ikke til dem? Hvorfor skyder du på budbringeren, i stedet for at forholde dig til budskabet?

Trond Meiring, John Andersen, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

Jeg tror simpelt hen ikke på, at ledelsen af den Danske Bank kan være uvidne om, hvad der foregår i deres afdelinger, når det drejer sig om posteringer af denne størrelse.

Vi overfører ofte ret små beløb mellem 2-3 lande, fordi ikke bor i Danmark, men er registrerede borgere i 2 andre lande. Og blot ved overførsler på 6.000-10.000 EUR, bliver vores overførsler "hængende" i bankernes systemer, indtil vi rykker, og må forklare os. Og i gennem de seneste 8-10 år hænder hver eneste gang, vi overfører penge. Vi home-banker, - det vil sige gør det hele selv, men bankerne har formentlig et alarmsystem, der stopper processen.

Disse transaktioner giver formentlig et ganske stort provenu til banken. Og den administrative ledelse aflønnes med stor resultatløn. Men de, der bestemmer "linjen" i banken er altså ejerne, der er repræsenterede af aktionærernes bestyrelse. Og bestyrelsen må jo have godkendt den form for transaktioner, for ellers står den administrative ledelse jo til bortvisning uden nogen rettigheder.

Trond Meiring, Ole Svendsen, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Jens Winther

Næh, @Niels Duus Nielsen, det er ikke formen, jeg kritiserer, men den manglende substans.

Hvor er den dybdegående journalistik henne?

Har banken indrapporteret transaktionerne til SØIK eller ej? Hvad er konsekvensen, hvis eksperten har ret i, at det er umuligt for en bank at identificere transaktioner, der udspringer af ulovligheder? Hvorfor har myndighederne, som jf eksperten har alle nødvendige informationer for at afsløre ulovlighederne, ikke opdaget noget? Hvad betyder det for en hensigtsmæssig placeringen af ansvaret for kontrol med hvidvask og anden finansiel kriminalitet?

Hvorfor er sagen interessant nu, hvis tyske myndigheder for 3 år siden idømte forbryderen en straf på 8 års fængsel? Det forhold viser jo, at ulovlighederne faktisk blev opdaget af myndighederne i Tyskland. Hvis tyskerne havde ment, at der var medskyldige i Danmark eller endda i Danske Bank, havde de nok taget den del af sagen op.

Og i øvrigt: hvis det er svært at opdage hvidvask (selvom det i dette tilfælde faktisk blev opdaget) gennem legale banker ,er det med fuld sikkerhed 100% umuligt at afdække ulovligheder som hvidvask og korruption, hvis det sker med "digitale valutaer". Hvilke overvejelser bør det føre til hos myndighederne?

Der er tonsvis af dybt interessante spørgsmål - men artiklen tager ikke selv de mest indlysende spørgsmål op til behandling. LETVÆGTSJOURNALISTIK!

Oluf Husted

Om så ledelsen i Hørsholms DB skulle være helt uduelige/uden de rette "værktøjer" så ønsker jeg,
at få oplyst, om denne større omsætning har udløst ekstra bonus og om der er betalt indkomstskat
af hele lønnen og evt. ekstra bonus?

Eller, hvad jeg tror, så har de ansatte adgang til skatterådgivning, som "frynsegode", så beskatningen er "tryllet" bort, næsten, eller helt, uden at bryde skattelovene.

Torben Lindegaard

@Jens Winther

Bare det at vi får sagen rejst er positivt - men du har da ret i, at sagen rejser mange spørgsmål.

Professor Tom Kirchmaier, BBS, fremhæver, hvor svært kontrol af hele hvidvaskområdet er.
Jeg har slet ikke kaliber til at gå op imod en professor fra CBS; men jeg vil hæfte mig ved professorens pointe, at banken manuelt kan falde over transaktionerne.

Det har skreget til Himlen i Danske Bank, Hørsholm afd, at Swefin har haft et cash-flow på gennemsnitligt kr. 7 mio pr arbejdsdag igennem 5 måneder !! så vi må kunne gå ud fra, at Danske Bank har indrapporteret transaktionerne til Finanstilsynet - ellers hører alt jo op.

Men Danske Bank forsatte med at facilitere Swefin - og oppebære sin formidlingsprovision - vel vidende, at Finanstilsynet dengang i 2009/10 var hårdt ophængt med tilsyn af datidens nødlidende pengeinstitutter - og i øvrigt generelt var ganske livløst.

Dette stiller selvfølgelig Danske Bank i et dårligt lys, selvom Banken formelt set måtte have overholdt lovgivningen.
Men det er jo et mønster for Danske Bank at lukke øjnene for hvad som helst - bare provisionsindtægterne flyder.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Torben Lindegaard, professoren siger "Banken kan falde over transaktionerne manuelt" - altså at man kan finde transaktionerne ved en tilfældighed. Det er vel ikke det, vi skal sætte vores lid til?

Samtidig siger han, at myndighederne har alle oplysningerne for at kunne at finde hvidvasken og hvidvaskerne. Hvorfor er det lige, at vi ikke beder myndighederne få fingeren ud?