1,2 mia. kroner fra formodet momssvindel ført igennem Danske Bank i Hørsholm

Danske Banks filial i Hørsholm er blevet brugt til overførsler af mindst 1,2 milliarder kroner fra flere omfattende sager om momssvindel og formodet momssvindel i hele Europa.

I Tyskland er en hovedmand blevet idømt otte års fængsel i en af svindelsagerne. Denne svindelsag er tidligere blevet beskrevet i pressen, men indtil i dag har Danske Banks rolle ikke været omtalt.

I sagen er blandt andet flere hundrede millioner kroner på blot fem måneder blevet kørt gennem en bankkonto i Danske Banks Hørsholm-afdeling.

Udover den tyske sag er der også kørt penge fra lignende sager i Spanien og Italien gennem kontoen i Hørsholm.

Danske Banks rolle fremgår af dokumenter, der er blevet lækket til det internationale journalistsamarbejde Grand Theft Europe.

Information har sammen med erhvervsmediet Finans haft adgang til dokumenterne via en database hos den tyske researchorganisation Correctiv i Berlin og har gennemgået 315.000 sider dokumenter, der er blevet lækket fra flere efterforskninger i blandt andet Tyskland, Italien og Spanien.

Fik otte år for svindel

Den tyske efterforskning førte i 2016 til en dom på otte års fængsel til den britiske rigmand Mohammad Safdar Gohir for momssvindel med CO2-kvoter.

Svindlen var først og fremmest rettet mod den tyske stat, men indgik i et større kompleks, der rakte til flere europæiske lande, og som blev oprullet af Europol i samarbejde med flere landes politimyndigheder fra 2009-2010 og frem. Flere andre personer i den tyske sag fik fængselsdomme.

De lækkede dokumenter viser nu, hvordan Mohammad Safdar Gohir sammen med andre bagmænd i løbet af blot fem måneder i 2009 sendte 830 millioner kroner gennem Danske Bank-kontoen i Hørsholm.

Kontoen tilhørte det svensk indregistrerede, men danskejede firma Swefin.

Dokumenterne fra de forskellige efterforskninger viser, hvordan Swefin fungerede som betalingsplatform — en slags skyggebank — som momssvindlere brugte til at skjule deres pengestrømme for myndighederne.

På den måde blev Danske Bank et redskab til at skjule pengestrømmene fra bagmændenes kriminalitet, forklarer Richard Ainsworth, der er adjungeret professor ved Boston University og advokat, og som var juridisk konsulent på sagenen om udlevering af Mohammad Safdar Gohir.

»Man skjulte kontanterne fra momskarruselsvindlen, efterhånden som de blev udbetalt fra statskasserne. Men mere end det: Man skjulte identiteten på indlånerne — altså svindlerne — og man skjulte overførsler af midler i det globale legitime banknetværk,« siger Richard Ainsworth.

Adgangsport til de rigtige banker

»At få flyttet pengene over til Swefin svarer til at gå igennem adgangsporten til den legitime bankverden. Derefter flyttede Swefin pengene gennem flere banker, før de til sidst endte på en personligt ejet konto eller simpelthen blev geninvesteret i en ny tur rundt i en momskarrusel i EU,« siger Richard Ainsworth, der i forbindelse med sit arbejde konkret har undersøgt, hvordan det danskejede Swefin blev anvendt i svindlen.

Information og Finans har forelagt oplysningerne for Danske Bank. Her siger midlertidig administrerende direktør Jesper Nielsen:

»Som vi har sagt tidligere, så er én kriminel, der lykkedes med at misbruge banken, én for meget.«

Jesper Nielsen afviser, at Danske Bank kan kommentere konkrete kundeforhold, men påpeger, at den konkrete sag ligger »en del år tilbage i tiden«.

»Når det er sagt, så har vi tilbage i 2009/2010 været opmærksomme på problemstillingen omkring skyggebanker og har foretaget indberetninger til de relevante myndigheder, når vi har fundet anledning til det,« siger Jesper Nielsen.

»Samtidig er der ingen tvivl om, at vi siden denne sag har investeret betydeligt i forbedret overvågning og flere ansatte til at bekæmpe hvidvask. Og det vil vi blive ved med. De kommende år har vi afsat op mod to milliarder til forbedringer af indsatsen mod hvidvask og økonomisk kriminalitet.«

Hvidvaskloven er blevet strammet flere gange siden 2009, men også dengang var der krav om at indhente identitetsoplysninger på kunder og krav om at banker skulle underrette bagmandspolitiet SØIK ved mistænkelige overførsler.

Konto styret fra et rækkehus i Ishøj

Den anerkendte hvidvaskekspert og selvstændige konsulent Graham Barrow har gennemgået sagens oplysninger. Han ser det som mistænkeligt, at så mange penge blev flyttet igennem en konto, der tilhørte et i offentligheden ukendt firma, der på få måneder voksede til at have så stor en omsætning:

»Det er forfærdeligt mange penge for et relativt nyt selskab,« siger Graham Barrow, der understreger, at aktiviteten på kontoen bør have fået Danske Bank til at alarmere myndighederne.

»I og med, at vi ikke ved det med sikkerhed, må vi gå ud fra, at Danske Bank gjorde sit arbejde og levede op til sine forpligtelser,« siger Graham Barrow.

Selskabet bag Swefin blev drevet af en dansk-pakistansk forretningsmand, der boede i et lille rækkehus i Ishøj. Denne adresse blev ransaget af dansk politi i 2010 i forbindelse med efterforskning af den tyske svindelsag, hvor bagmanden fik otte års fængsel.

Swefin blev stiftet med en firmaadresse i Sverige. Da undersøgende journalister fra det svenske tv-program Uppdrag Granskning besøgte adressen i 2017, var der ingen, der svarede. En nabo forklarede til journalisterne, at manden, der købte lejligheden, betalte kontant. Han havde pengene med i en skotøjsæske.

Swefins ’forretning’ var at tilbyde onlinebank for de kriminelle. Her kunne de betale hinanden og overføre penge, uden at myndighederne kunne følge med. De endelige betalinger i den lovlige bankverden stod Swefin derefter for.

Gebyrerne for at være kunde hos Swefin var store. En overførsel kostede flere hundrede kroner i enkeltgebyr plus en procentdel af det overførte beløb.

Forgængerne for Swefin havde lejet serverplads til onlinebankerne hos store netudbydere, men her kunne myndighederne få adgang til data med retskendelser. Derfor blev Swefin og andre lignende skyggebanker bygget op med egne servere, der blev placeret i billige lejligheder, som den Swefin købte kontant.

Flere forsvarslinjer har svigtet

Tom Kirchmaier er professor ved Copenhagen Business School og ekspert i hvidvaskbekæmpelse. Han peger på, at det ikke kun er bankens forsvarslinjer, der har svigtet.

»Skattemyndighederne over hele Europa er dem, der havde alle informationerne, og som skulle have stoppet det,« siger Tom Kirchmaier. Han påpeger, at Swefins pengestrøm gennem Danske Bank skete på et tidspunkt, hvor hele den danske finanssektor var ekstremt presset. Det skete samtidig med, at Danske Bank lånte 24 milliarder kroner i en hjælpepakke, der blev udstedt af regeringen under finanskrisen for at holde de nødlidende banker oven vande.

Tom Kirchmaier kritiserer hvidvaskkontrollen for at være utilstrækkelig.

»Systemet virker ikke, som det skal. Det gjorde det ikke i 2009, hvor ingen tænkte på hvidvaskbekæmpelse, men i stedet var optagede af at redde det finansielle system. Endnu i dag er det djævelsk svært for en bank at opdage sådanne transaktioner, mens de sker. Banken kan falde over transaktionerne manuelt, men at gøre det systematisk er næsten umuligt,« siger Tom Kirchmaier.

Skjulte også penge fra Spanien og Italien

Blot få måneder efter den omfattende, tyske svindelsag opdagede det spanske finanstilsyn i 2010, at den samme konto i Danske Bank blev anvendt i endnu en sag.

I den spanske sag blev statskassen ifølge dokumenterne svindlet for 224 millioner kroner, som også blev overført via kontoen i Danske Bank.

Det spanske finanstilsyn skrev i en mail i april 2010, at »99 pct. af transaktionerne foregår helt åbent gennem en mærkelig bankkonto i Danske Bank«.

I 2014 skrev det italienske dagblad Corriere Della Sera på baggrund af anonyme kilder, at penge fra momssvindel med CO2-kvoter blandt andet var blevet brugt til at finansiere al-Qaida i Afghanistan.

Ifølge avisen blev de italienske myndigheder advaret af USA, efter at amerikanske og britiske tropper havde fundet dokumenter fra svindlen under en operation i bjergene mellem Afghanistan og Pakistan i 2010.

Da italienerne efterforskede den formodede svindel, viste det sig, at et netværk af forretningsmænd havde svindlet for 8,5 milliarder kroner. Den hovedmistænket i sagen var den britisk-pakistanske forretningsmand Imran Yakub Ahmed, der var flygtet til Dubai.

Dokumenterne fra Grand Theft Europe viser, at også i denne sag spillede den danskejede betalingsplatform Swefin en rolle. Det italienske netværk benyttede nøjagtig den samme konto i Danske Bank i Hørsholm til at skjule nogle af pengene fra den formodede svindel.

I den italienske sag blev trecifrede millionbeløb ført via kontoen og derfra videre til blandt andet Hongkong og Dubai.