Nyhed
Læsetid: 5 min.

Akademikeren kan se frem til flere raske leveår som pensionist end håndværkeren

Uligheden i raske leveår er endnu større end uligheden i levetid, og det er en overset faktor i pensionsdebatten, mener forsker. Socialdemokratiet er enige, mens Venstre mener, at forebyggelse, ikke pensionsreformer, er løsningen
»I dag er nogle kommet i klemme, så de ikke har nogen sunde og raske år tilbage efter arbejdslivet,« siger Mattias Tesfaye (S).

»I dag er nogle kommet i klemme, så de ikke har nogen sunde og raske år tilbage efter arbejdslivet,« siger Mattias Tesfaye (S).

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
31. maj 2019

Danskernes pensionsalder stiger i takt med den gennemsnitlige levealder. Det er en konsekvens af Velfærdsaftalen, som blev vedtaget af et bredt flertal i 2006. Og i kølvandet på Socialdemokratiets og regeringens pensionsudspil er antallet af leveår efter pensionsalderen blevet del af den politiske debat.

Men det ensidige fokus på levealder overser, at der ikke kun er forskel på, hvor længe danskerne lever, men også på hvor mange sunde og raske år forskellige lag af befolkningen kan se frem til, når de går på pension. 

»Raske leveår er et mindst lige så vigtigt parameter i pensionsdebatten,« mener Henrik Brønnum-Hansen, der er lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Der er nemlig en markant social ulighed i raske leveår, som er endnu større end forskellen i levetid mellem forskellige befolkningsgrupper. Det betyder, at akademikeren kan se frem til langt flere raske leveår som pensionist, hvor hun kan lege med børnebørnene eller tage på vandretur, end det er tilfældet for den ufaglærte eller håndværkeren. 

65-åriges forventede levetid opdelt i raske og svækkede leveår 2015 -2016

Kilde: Statistik Danmark og den europæiske undersøgelse SHARE

En 65-årig mand med et lavt uddannelsesniveau har i dag 8,5 raske år foran sig, mens en jævnaldrende mand med en lang uddannelse kan se frem til 11,6 raske leveår. For kvinder er de tilsvarende tal henholdsvis 9,0 og 13,1 raske leveår. Det viser beregninger, Henrik Brønnum-Hansen har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og den danske del af den omfattende europæiske interviewundersøgelse SHARE.

Derudover har de ældre, der har taget en kort uddannelse, flere leveår, hvor de er meget svækkede, eksempelvis på grund af sygdom eller nedslidning, end det er tilfældet for de ældre, der har et højt uddannelsesniveau. En 65-årig mandlig akademiker kan se frem til 1,7 år, hvor han er markant begrænset i sine daglige aktiviteter, mens en jævnaldrende håndværker har 2,9 af dens slags år – og hans gennemsnitlige levetid er samtidig kortere. De tilsvarende tal for en højtuddannet og en kort uddannet 65-årig kvinde er henholdsvis 2,2 og 3,3 år. 

Ud over at leve færre år end akademikeren har den pensionerede håndværker altså også færre raske og flere syge leveår.

Denne ulighed i raske leveår mellem forskellige dele af befolkningen har været stødt stigende de sidste ti år, fortæller Henrik Brønnum-Hansen, som selv forsker i raske leveår. 

»Man kan argumentere for, at man efter et langt, hårdt arbejdsliv har ret til en årrække, hvor man er sund og rask og kan nyde sin pensionstilværelse. Uanset hvilket erhverv eller hvilken uddannelsesbaggrund man har. Derfor bør pensionsreformer tage hensyn til den markante ulighed i raske leveår,« siger han.

Vi overlever kroniske sygdomme

I dag lider 47 procent af alle ældre over 65 år af langvarig sygdom, langvarige eftervirkninger af en skade, handicap eller en langvarig lidelse af mindst seks måneders varighed. Det viser Sundhedsstyrelsens rapport Ældres sundhed og trivsel – Ældreprofilen 2019.

Selv om danskernes gennemsnitlige levealder er steget, er det altså ikke alle, der går en sund og rask pensionstilværelse i møde. Og her er de lavest uddannede pensionister som nævnt særligt hårdt ramt.

»I dag overlever vi sygdomme, man tidligere døde af, men som nu er kroniske sygdomme, vi lever videre med, men med aktivitetsbegrænsninger til følge. Det er hverken optimalt for den enkelte eller samfundet, hvis vi kun lever længere, men ikke bedre. Det handler om at føje liv til år, ikke kun år til liv,« siger Henrik Brønnum-Hansen.

Man ved ikke præcis, hvad den store ulighed i raske leveår skyldes, fortæller han. 

»Mange faktorer spiller ind. Der er store forskelle i livsvilkår helt fra barns ben. Og forskelle i livsstil, eksempelvis om man ryger eller ej. Der er social ulighed i standard og beliggenhed af bolig, samt hvor nedslidt, man bliver på arbejdsmarkedet,« siger han.

»Vi ved, at lavt uddannede er mere eksponeret end højtudannede for en række helbredsskadelige faktorer og at effekterne og sårbarheden er større, når man er eksponeret for flere risikofaktorer. Det er vanskeligt at udrede effekterne fra hver af disse mange faktorer.« 

Raske leveår bliver målt som selvrapporteret helbred og kobles til registerdata om dødelighed, fortæller Henrik Brønnum-Hansen. Typisk bliver et repræsentativt udsnit af befolkningen spurgt, om de har begrænsninger i deres daglige aktiviteter på grund af et svækket helbred.

Det er et rigtig godt mål for folkesundheden at kigge på raske leveår, mener Lea Sletting Jakobsen, der er postdoc på DTU Fødevareinstituttet og bl.a. forsker i sammenhængen mellem kostvaner og raske leveår.

»Det giver ikke altid mening kun at kigge på antal leveår, det er jo også relevant, hvor syge vi er, mens vi lever. Og om der er forskel i det på tværs af befolkningsgrupper,« siger hun.

S positiv, V mere skeptisk

Socialdemokratiets erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye, er positiv over for ideen om at tænke raske leveår ind i kommende pensionsreformer.

»Det mener jeg, er meget relevant. En af velfærdsstatens kronjuveler er folkepensionen, hvor tanken er, at vi skal kunne forlade arbejdsmarkedet, før vi er så nedslidte, at vi eksempelvis ikke kan holde til en fisketur med børnebørnene. I dag er nogle kommet i klemme, så de ikke har nogen sunde og raske år tilbage efter arbejdslivet,« siger han.

Ifølge Mattias Tesfaye er den stigende og markante ulighed i sunde leveår en af årsagerne til Socialdemokratiets pensionsudspil om, at særligt nedslidte grupper skal kunne gå tidligere på den almindelige folkepension.

– Men jeres udspil har været kritiseret for at være for uspecifikt om, hvem som har denne ret til tidligere pension. Hvordan skal dem med færrest raske leveår være sikre på at få glæde af det?

»Vores model skal baseres på objektive kriterier, hvor anciennitet er vigtigst. Hvis kroppen siger fra, er de sidste arbejdsår nogle af de meste nedslidende. Derfor skal de mest nedslidte have lov at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet, så de kan få flere sunde leveår som pensionister,« siger Mattias Tesfaye.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er mere skeptisk over for at gøre raske leveår til en integreret del af pensionsdebatten.

»Hvor længe, vi er sunde og raske, hænger også sammen med eksempelvis livsstil. Man kan ikke bare lave pensionsmodeller baseret på raske leveår, for det parameter har ikke nødvendigvis kun noget at gøre med den arbejdsmæssige tilknytning. Der er i højre grad brug for forebyggelse, eksempelvis gennem en bedre arbejdsmiljøindsats, som vi har prioriteret,« siger han.

Beskæftigelsesministeren understreger, at man skal have mulighed for at trække sig tilbage, hvis man er nedslidt. Det er ifølge ham netop pointen med regeringens udspil om seniorpension.

– I jeres udspil er et af kriterierne for seniorpension, at man kun er i stand til at arbejde op til 15 timer ugentligt. Hvis det er tilfældet, er man så ikke allerede så nedslidt og syg, at man går glip af raske leveår i sin pensionstid?

»Sådan mener jeg ikke, man kan gøre det op. Vi lægger op til, at man har mulighed for at trække sig seks år før folkepensionsalderen, så man kan nå at få en god alderdom på pension. Det er dobbelt så lang tid, som de tre år Socialdemokratiet har foreslået i deres pensionsudspil – hvem end den ret så gælder for,« siger Troels Lund Poulsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Werner Gass

Den er godt med Traktor Troels.

'forebyggelse i arbejdsmiljøet, som vi har prioriteret...'

Den lille svindlers regering har ganske vist prioriteret arbejdsmiljøet ---
ja den har da direkte NEDPRIORITERET arbejdsmiljøet
i det meste af dens regeringstid!

Først lige her til sidst har man for et syns skyld prøvet at snakke om en svag genoprettelse.
Ikke til arbejdstilsynets fordums styrke, men bare om lidt flere ressourcer og en minimal øgning af arbejdsstyrken i tilsynet.
Således at man kan fremtræde med en så utroværdig udtalelse som den som Traktor Troels her fremkommer med, uden direkte at lyve for tykt.

Venstre ved du hvor du har --- i sammen båd som allerede Alberti og hans mange efterfølgere som AFR m.fl. har roet i muddergrøften.

Per Faurholt Jensen, Dorte Sørensen, Jørgen Tryggestad, Flemming Berger, Steen K Petersen, Torben Bruhn Andersen, Rolf Andersen, kjeld jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen, Søren Bro, P.G. Olsen, Michael Christiansen, Minna Rasmussen, Carsten Wienholtz, Birte Pedersen, Egon Stich, Estermarie Mandelquist, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

hvis en lollandsk man skal have 10 næsten gode år
før døds dagen skal pensionsalder være 50 år, efter
som mange mænd dør før de fylder 60 år

Steen K Petersen, Torben Bruhn Andersen, kjeld jensen, Kurt Nielsen, Minna Rasmussen, Birte Pedersen, Trond Meiring, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Poul Simonsen

Tænk! Skulle det være en ny konstatering?

Kim Houmøller, Kurt Nielsen, Steen Sohn, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hele denne problemstilling er opstået, fordi efterlønnen nærmest er forsvundet, og især at førtidspensioner er blevet nærmest umulige at opnå.
Men selvfølgelig giver den stigende pensionsalder heller ikke mening i det hele taget.
Der burde satses med fuld skrue på bedre arbejdsmiljø, at seniorer kan gå på deltid, og at folk med sygdom ikke skal indgå i arbejdsudbuddet.

Dorte Sørensen, Steen K Petersen, Rolf Andersen, kjeld jensen, Werner Gass, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Kurt Nielsen, Anders Reinholdt, Carsten Munk, Ebbe Overbye, Ole Svendsen, Erik Fuglsang, Lise Lotte Rahbek, Minna Rasmussen, Carsten Wienholtz, Birte Pedersen, Egon Stich, Trond Meiring, Estermarie Mandelquist og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Der er to kategorier (nogle gange sammenfaldende) som får flere raske år som pensionister end fx en mandlig vicevært; det er akademikere og kvinder. Akademikerne, fordi de stort set ikke laver ret meget (fysisk), mens de overvejende lever sundt og har det sjovere - og kvinder, af den simple årsag at de lever længere, uden at jeg skal gøre mig klog på hvor sjovt de egentlig har det (det skal der nok være forskel på). Så hvis du vil være på den sikre side er der kun at blive kvindelig akademiker.

Claus Nielsen, Kurt Nielsen, Trond Meiring og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det ser omsider ud til, at det er gået op for den almindelige dansker, at en stemme på Dansk Folkeparti er en stemme på Venstre og Den-Lille-Svinder og dermed ødelæggelse af den dansk velfærdsstat for alle.

Det er gået op for den almindelige dansker, at når Den-Lille-Svindler siger "vi", så er de ikke indberegnet i begrebet.

kjeld jensen, Werner Gass, Kim Houmøller, Trond Meiring, Kurt Nielsen, Ebbe Overbye, Ole Svendsen, Eva Schwanenflügel og Michael Christiansen anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Er det samme liberale Venster der har vold beskåret AT
Under parolen at de ikke skulle generer erhvervslivet.
Fuck håndværkeren.

Minna Rasmussen

Jeg har stadig ikke forstået logikken i at Socialdemokratiet kun vil hjælpe nedslidte med en kort uddannelse. Hvis man er nedslidt er det vel ligegyldigt hvilken uddannelse eller arbejde man har - så har man brug for hjælp, der gør det muligt at trække sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet. Man kunne lige så godt favorisere rygere/mænd/Lolliker fordi de har en højere dødelighed end andre.

Jeg forstår dog det socialdemokratiske forslag sådan, at de gerne vil favorisere deres kernevælgere, og så blæse værre med resten. Den tendens har vi allerede set hos den nuværende regering, der har favoriseret med skattelettelser på bekostning af den almene velfærd.

Begge fløje hylder sammenhængskraften og tilliden i det danske samfund, men gør hvad de kan for at skabe splittelse og mistillid.

Claus Nielsen, Flemming Berger, Rolf Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ebbe Overbye, Trond Meiring, Kurt Nielsen, Erik Fuglsang, Anna Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Mange faktorer spiller ind. Der er store forskelle i livsvilkår helt fra barns ben. Og forskelle i livsstil, eksempelvis om man ryger eller ej. Der er social ulighed i standard og beliggenhed af bolig, samt hvor nedslidt, man bliver på arbejdsmarkedet,« siger han.

Det er faktisk ikke så vanskeligt endda at gennemskue årsagerne. Studier af makakaber (slægtninge i genetik) viser mere end tydeligt, at placeringen i det sociale hierarki har indvirkning på immunforsvaret. Mennesker med hårde fysiske jobs ligger meget sjældent i toppen af hierarkiet. Der er jo også så grundigt bevist, at mennesker som bliver stigmatiseret af deres sociale status ikke just lever godt.
https://videnskab.dk/krop-sundhed/taber-aber-har-darligt-immunforsvar

Erik Fuglsang, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvis nu pensionsalder var noget, der hang sammen med antallet af år på arbejdsmarkedet i stedet for kronologisk alder, ville meget være anderledes.

Claus Nielsen, Werner Gass og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

@Lise Lotte Rahbek
Fin kommentar
Det der giver de største forskelle, er ulige adgang til sundhedsvæsenet
11 år uden adgang til egen Læge, folk er holdt op med at gå til lægen.
de kan ikke klare at for tælle den samme historie igen og igen, og dertil
kommer at der er 142 km til sygehuset, skal man med sygebussen tager
det 8 timer, at komme til 15 minutter undersøgelse.
Ved indførelsen af brugen af NemID i sundhedsvæsenet, har man med vilje
frakoblet dem som har mest brug for hjælp, man skal være er sund og rask
for at klare sig i det danske sundhedsvæsen.
Og det meste er lavet for, at hjælpe de nedslidte, men det bliver holdt hemmeligt.
Når man arbejder over den fysiske grænse, afkorter man livet.
jeg vil gerne henvise til Karsten Jensen 12. maj, 2019 - 21:04

https://www.information.dk/indland/2019/05/bjarne-hansen-lagt-asfalt-33-...

kort her.
Lars Løkke skulle fortælle om de forbedringer som kom med
lov nr. 553 af 29. maj 2018 , skrivelse nr. 9470 af 20/6 2018.
Beskæftigelsesministeriets vejledning nr. 9059 af 16/1 2019.
Troels Lund Poulsen har ikke udsendt, en pressemeddelelse om disse love og vejledninger
Så det er først nu kommuner begynder at bruge dette Lovgrundlag for borgere i ressourceforløb, Det betyder at mange sager om Seniorførtidspension og førtidspension skal gå om, også fordi at Ankestyrelsen havde fortolket de gammel love forkert.

Erik Fuglsang, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Werner Gass

@Karsten Jensen
Kunne det tænkes at Ankestyrelsen ikke er en uvildig instans, men et medløberforetagende, der for det meste fortolker til ulempe for den jævne borger?

Loven om førtidspension og fleksjob kræver, at arbejdsevnen skal søges fotbedret under et ressourceforløb af en forud bestemt varighed og maks 5 år.
Så siger vel sund fornunft, at der ved negativ udfald skal træffes en afgørelse om ret til FØP eller Fleksjob.
Loven bestemmer at borgere over 40 år kun har ret til 1 ressourceforløb, med mindre borgeren SELV ØNSKER sig et nyt!

Men som regel tvinges borgeren til at 'ønske' sig et nyt ressourceforløb, ellers er det kontanthhælp hvor eventuel samlevers indtægt giver en modregning.
I sådanne tilfælde havde Ankestyrelsen for vane at afvise en klage dengang jeg havde med slige sager at gøre.

Erik Fuglsang, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

Så håndværkerne skal spare langt mere op til pension? Det må jo siges at være et input til overnenskomstforhandlingerne.

Lise Lotte Rahbek

Werner Gass
Du er inde på noget rigtig slemt, som foregår oftere, end jeg bryder mig om at tænke på .
Mennesker i kontakt med beskæftigelsessystemet, som jo er den instans som tager sig af syge og nedslidte, har uklare retningslinier for borgernes rettigheder og for hvornår beskæftigelsessystemet kan SKØNNE, at borgerne har forbrudt sig mod regler og/eller den påkrævede motivation og skal sanktioneres økonomisk.
Klagesager via Ankestyrelsen varer gerne op imod et år, og der er ingen sanktioner imod kommunarne pga de afgørelser, som Ankestyrelsen underkender. Det er altså ganske gratis for kommunerne at skønne hårdt og imod bedre vidende.

Erik Fuglsang, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Werner Gass
Tak for svaret
LLR og Kommuner fortolker loven forkert, ikke efter gledne lovgrundlag.

Hvis man ikke kan arbejdede 10 timer om ugen skal man have førtidspension, hvis egen
Læge siger der er ingen arbejdsevne tilbage skal man ikke arbejdes prøves. Uanset alder.

Uddrag fra 9470
Der skal således ikke iværksættes ressourceforløb, hvis det enten er dokumenteret eller det på
grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i
et sådant forløb
Det betyder, at der ikke længere kan visiteres til ressourceforløb alene med den begrundelse, at
det ikke kan udelukkes, at borgerens arbejdsevne kan forbedres. Hvis en borger henvender sig
til kommunen og anmoder om, at der tages stilling til, om der kan tilkendes førtidspension med
henvisning til den nye lovgivning, skal kommunen træffe afgørelse herom på det foreliggende
grundlag.

Og Beskæftigelsesministeriets vejledning nr. 9059 af 16/1 2019.
Fra 9059
I alle sager, hvor kommunen skal anvende rehabiliteringsplanen, er der tale om en konkret vurdering,
hvor de lægelige oplysninger skal indgå i helhedsvurderingen af, om den pågældende har ret til f.eks.
revalidering.
De lægelige oplysninger er således en vigtig del af selve oplysningsgrundlaget.
Der er ikke hjemmel til at erstatte den praktiserende læges vurdering med en anden læges vurdering

Ankestyrelsen havde fortolket loven forkert og vejledt kommunerne i den ulovlige praksis.
Kommuner og Ankestyrelsen skulle rette de forkerte afgørelser igennem tre år.

Sygedagpenge loven. LBK nr 68 af 25/01/2019
https://www.dr.dk/nyheder/indland/mette-mistede-sygedagpenge-ulovligt-so...

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Skal mennesker leve længder på Lolland og ligne stæder, kan man begynde med at give gratis. Tandlægehjælp, til førtidspensionisterne og pensionisterne og der skulle være mobile operations team, hvor læger bliver flyttet til patienter og ikke som i dag, hvor det er omvendt.

Man bliver undersøgt den ene dag, hvis der skal opereres, bliver man indlagt med det samme og opereret den næste dag. Med mobile operations team vil, alle dansker få den samme adgang til Sundhedsvæsnet, men det ville kræve at vi ny tænker, Sundhedsvæsnet, og ikke LLR super sygehuse eller den ligegyldige sundheds plan som fjerner ethvert politiker ansvar.

Vi har brug for en operationsstyrelse som søger for at lokale operationsstuer i de eksterne og nye sundhed huse, og administration af de mobile operations team, hvis det var under sundhedsministeren og sundhedsministeriet, der ikke noget med, det er regioner og kommuner der har skylden for alt det der går galt

Signe Hansen

Og kvinder lever længere end mænd :-)

Jeppe Lindholm

Det korte af det lange er, at folkepensionsalderen ikke skal være mere end 67 år som den har været det i mange årtier, bortset fra en kort periode med 65 år. Der er fortsat masser af mennesker, som ikke opnår at blive 70 år. Prøv bare at læse landets dødsannoncer. De taler et tydeligt sprog uden om statistikkerne.

En anden fordel for de højtuddannede er at de for en langt højere løn og pension. Lønnen gør det faktisk muligt at spare op til at kunne selvpensionere sig med 50 år - Hvis man vil. En ufaglærts løn rækker derimod kun lige til livets nødvendigheder i det danske samfund.

Der er absolut ingen af de personer, som laver statistikker og træffer beslutninger om vores pensionering, som har den mindste lille bitte indsigt i, hvad det vil sige at have et hård opslidende arbejde fra 7-16 hver evigt eneste dag i 50 år. Det ligger helt uden for rækkevide af deres virkelighedsboble.

Nils Bøjden

"Det korte af det lange er, at folkepensionsalderen ikke skal være mere end 67 år som den har været det i mange årtier,"

Så skal folkepensionen bare sættes ned med 30%. Måske mere når vi begynder at leve endnu længere.

Jens Winther

Den mest effektive metode til at udrydde "social ulighed" hvad angår levetid og gode leveår er at hæve prisen på cigaretter så meget, at folk ikke har råd til at ryge.

Nils Bøjden

"Den mest effektive metode til at udrydde "social ulighed" hvad angår levetid og gode leveår er at hæve prisen på cigaretter så meget, at folk ikke har råd til at ryge."

Det er da ikke dit problem om andre vælger at leve på en sådan måde at de dør i en tidlig alder.

Jens Winther

@Nils Bøjden, næh, det kan du fsv have ret i. Men sagen er, at politikere og andre (altså også den god lektor, der er ophavsmand til oplysningerne i artiklen) jævnligt tale om "uligheden". Og den er vel også baggrund for Mette Frederiksens obskure og løseligt beskrevne forslag om selvvalgt differentieret tilbagetrækningsalder.

Og når jeg skal betale for Mettes forslag, så er jeg ikke længere ligeglad!

@Jens Winther

"Og når jeg skal betale for Mettes forslag"

Den betaler stor set for sig selv. det har ikke med rygning at gøre,
en ryger i Nordsjælland lever længer end, en på Lolland og ligne stæder.
Hvorfor skal syge kæmpe for retten, når man blot vil have hjælp
til at komme videre på en værdig måde

Jens Winther

@Karsten Jensen, Mette ved dårligt nok selv, hvad det reelle indhold i hendes forslag er - eller rettere bliver. Så at udtale sig om, hvad det kommer til at koste og om det “betaler for sug selv”, forekommer løsagtigt.

Men det forekommer ikke rimeligt og retfærdigt at pålægge nogen at betale for at andre, der tilfældigvis er medlem af én eller anden fagforening og “føler sig slidt” efter eget valg kan suge skillinger op af statskassen.

Mennesker, der har et ægte behov, skal hjælpes - det er vi vel alle enige om. Men det må og skal ikke være en selvbetjeningsautomat.

@Jens Winther

Tak for Svaret

Den betaler stor set for sig selv, vi taler om 3part forhandling og
3år før pension alderen, Af dem der har arbejdede i 40år hvordan
Kan det være, efter eget valg kan suge skillinger op af statskassen.
Kan man undgå at de Fx, have et nyt knæ, så er de penge givet godt
Ud.

I denne samtale glemmer man, at dem der arbejder på skiftehold
Aftenhold og nathold dør før dem, der kun arbejder daghold.
dem der arbejder på skiftehold, Aftenhold og nathold arbejder i
eksportfirmaer som tjener penge til Danmark

Du har en god pointe i at der bliver, suge skillinger op af statskassen
De danske politikere, har formøblet en Billion kr. på 40år
Men det er en anden snak, det svare til 240,000 på pension i 40år

Nils Bøjden

"Den betaler stor set for sig selv, vi taler om 3part forhandling og
3år før pension alderen, Af dem der har arbejdede i 40år hvorda"

Jeg kender en del akademikere der har været på arbejdsmarkedet i 40 år ved 60 års alderen, idet de alle har haft studiejobs på op til halvtidsstillinger.

@Nils Bøjden
Tak for svaret.
Du har sikkert rat i, at det kan misforstås

"Af dem der har arbejdede i 40år hvordan, Kan det være, efter eget
valg kan suge skillinger op af statskassen."

Jeg mener, har man arbejdede i 40år. skal man ikke beskylles for at
suge skillinger op af statskassen. slet ikke når det drejer om 3års pension.

Jeg mener også at
Skal mennesker leve længder på Lolland og ligne stæder, kan man begynde med at give gratis. Tandlægehjælp, til førtidspensionisterne og kontanthjælpsmodtager.

Jens Winther

@Karsten Jensen, en trepartsforhandling indgår ikke i de smuler Mette har fortalt om sit kommende forslag.

Uanset hvor mange eller få år, man har arbejdet, suger man penge op af statskassen, når man henter sine penge der, i stedet for at bidrage til betalingen for sygehuse, politi, børneinstitutioner, uddannelser osv.

Nils Bøjden

" Men sagen er, at politikere og andre (altså også den god lektor, der er ophavsmand til oplysningerne i artiklen) jævnligt tale om "uligheden". "

Der er kun et svar. Stop med at ryge.

Men for mig må man godt sætte prisen op til 60 kroner pakken. Det er et glimrende skatteobjekt.

@Jens Winther
tak for svaret.
jeg vil ikke forsvare Mette eller forslaget. men i debatten på DR1 sagde,
hun arbejdsmarkedet parter, det er for mig trepartsforhandlinger

vores syn på pensionister er ikke ens,
De som ikke helt nedslidt bidrager også til samfundet, det er som man ikke vil se det.
hvis man skal arbejdede til grænsen, kommer det til at koste kassen i sundhedsvæsnet
skal man have et nyt knæ to gange, er det billiger at give pension i 3 år

Artiklen handler om
Uligheden i raske leveår er endnu større end uligheden i levetid
Alle der har arbejdede 40år på skiftehold, forlader arbejdsmarkedet nedslidte!

Nils Bøjden

"Uligheden i raske leveår er endnu større end uligheden i levetid Alle der har arbejdede 40år på skiftehold,"

Så alle i sundheds og plejesektoren? Læger, sygeplejersker, jordemødre, SOSU'er, og ufaglærte? Så skal vi vist til at fordoble samtlige uddannelsespladser i sundhedssektoren, Og stort set alle i transportsektoren. En stor del af butikspersonelet. Piloter, stewardesser M/K, sømænd og politi skal også med i puljen.

Dorte Sørensen

En anden ting fra debatten - var at LLR var meget fortørnet over at MF nu IKKE ville stille ALLE folk lige, når hun ville give nogle få bedre mulighed for at gå lidt tidligere på pension.

- dels er alle ikke lige - eller forslår LLR nu at ALLE skal have samme løn og arbejdsvilkår osv... næppe
Ligeledes så har hans regering indført højere straf til folk der bor i de af regeringen udpegede boligområder - bare et eksempel på hans lighedsbegreb.

-dels vil folk gå stærkt ned i indtægt - så mon folk vil tage tilbuddet ,hvis de ikke er nedslidte eller ikke kan finde en arbejdsgiver, der vil ansætte dem. Med andre ord den tale om at mange vil forlade arbejdsmarkedet for så at tage et par år tidligere på pension er bare en skræmmekampagne.

Nils Bøjden

"dels vil folk gå stærkt ned i indtægt - så mon folk vil tage tilbuddet ,hvis de ikke er nedslidte eller ikke kan finde en arbejdsgiver, der vil ansætte dem. "

Man får ubetalt folkepension og får pensionsfordele (f.eks rabat til offentlig transport) uanset om man har forladt arbejdsmarkedet eller ej.

Dorte Sørensen

Niels Bøjden ja folk får folkepension - nogle får tillæg, det gør folk med gode pensionsordninger, formue osv. ikke. Men folk får ikke folkepensionen før de har den fastsatte aldre- det er jo den aldre som tilbydes nedsat et par år for visse lønmodtagere i særligt nedslidende job aftalt med arbejdsmarkedets parter og med lang tid på arbejdsmarkedet.

@Nils Bøjden

du forveksler skiftehold med skiftene arbejdstider.
de fleste på skiftehold bruger den svenske model
3 dage på dag følger 3 dage på nat. 3 dage fri
3 dage på aften følger 3 dage på dag. 3 dage fri
3 dage på nat følger 3 dage på aften. 3 dage fri
jeg mødte den 24.12 kl. 18 og den 31.12 kl. 22

Nils Bøjden

"en folk får ikke folkepensionen før de har den fastsatte aldre- det er jo den aldre som tilbydes nedsat et par år for visse lønmodtagere i særligt nedslidende job aftalt med arbejdsmarkedets parter og med lang tid på arbejdsmarkedet."

Hvem?