Der står tre mænd i orange arbejdstøj og hælder asfalt i et hul i vejen. En af dem tager fat i en skovl og giver sig til at glatte asfalten ud, inden den bliver stampet flad. Det er Bjarne Hansen på 54. Han er iført briller, sort kasket og sikkerhedssko. Indimellem tager han et hvil op ad lastbilen og bapper lidt på sin e-cigaret.
Sammen med to kolleger er han denne morgen i færd med at lappe et hul omkring en kloakrist lige ved siden af Informations midlertidige valgredaktion i Baron Wedels Hus i den sønderjyske by Gram.
Som så mange andre er Bjarne Hansen optaget af et af de helt store temaer ved det kommende folketingsvalg: tidlig tilbagetrækning for nedslidte. Han har lagt asfalt i 33 år, og det kan mærkes på kroppen.
»Når man laver vej, så foregår det ved jorden. Det vil sige, at man konstant står sådan her,« siger han og bøjer sig forover.
»Det går ud over lænden.«
For et par år siden fik han en diskusprolaps. Det gjorde forbandet ondt, og selv om det lykkedes ham at genoptræne ryggen, har han stadig smerter hver dag.
»Jeg arbejder i en halv time, og så gør det ondt i min ryg,« siger han.
I løbet af en typisk arbejdsdag er han nødt til at gå ned på knæ flere gange for at hvile ryggen, og han beder ofte sine kolleger om at aflaste ham.
Med de gældende regler kan Bjarne Hansen gå på folkepension, når han fylder 68, eller på efterløn, når han er 65. Han har altså mere end ti år tilbage på arbejdsmarkedet, medmindre politikerne indfører en ny ordning, som kan give ham ret til endnu tidligere tilbagetrækning.
»Det er frygteligt, hvis jeg skal arbejde ti år mere,« siger han, inden han griber skovlen og går tilbage til arbejdet.
I fars fodspor
Senere samme eftermiddag triller Information ind i indkørslen til et gult parcelhus i den lille by Moltrup nær Haderslev. Der er dannebrog i haven og svaler, der pipper under tagskægget.
Bjarne Hansen åbner døren og byder indenfor. Han har byttet sikkerhedsskoene ud med hjemmesutter og jeans. Her har han boet med sin hustru Anna Hansen, siden de købte huset i 1986. Flyttebilen behøvede ikke køre langt. Hans forældre boede 200 meter længere oppe ad vejen.
»Jeg har ikke nogen udlængsel,« som han siger, da vi har sat os ved spisebordet.
Det der med at gå i skole har aldrig rigtig været ham.
»Vi havde det meget sjovt, men jeg lærte ingenting,« siger han.
Så da han som 16-årig blev færdig med folkeskolen, gik han direkte ud og fik et arbejde på en lokal lampefabrik. Da den lukkede et par år senere, blev han ansat i sin fars asfaltsjak. Faren havde selv arbejdet med asfalt i 30 år. Senere, da han havde købt hus og fik brug for lidt flere penge, fik Bjarne Hansen arbejde på et slagteri i Vojens, hvor han skar slagtesvin ud og hængte skinker op på kroge.
Bjarne Hansen.
»Jeg blev træt af det til sidst,« siger Bjarne Hansen.
Efter tre år vendte han i 1989 tilbage til sin fars asfaltsjak, og siden har han lagt asfalt i hele Sydjylland. Undervejs fik han og Anna tre sønner, som fyldte huset med liv. På væggene i stuen hænger billeder af de tre drenge med matchende kornfarvet grydehår.
I 1995 blev Bjarne Hansen leder af sit eget sjak på fem mand. Men i 2017 sagde kroppen stop.
Ned på knæ
Bjarne Hansen havde godt undret sig over, hvad det var for en summende fornemmelse, han var begyndt at få i benene, når han skulle tørre sine fødder efter at have været i bad. Han slog det hen. Men en dag, da han stod ude i skuret derhjemme og skulle løfte noget tungt, gav det et smæld i lænden.
»Det gjorde pokkers ondt,« siger han.
»Men man kommer sig jo lidt over det igen, lige indtil jeg skulle løfte noget andet igen samme dag. Så kunne jeg bare mærke, at der skete et eller andet. Og så var det slut.«
De følgende nætter sov han på en stol ind over familiens spisebord. På den måde kunne han holde ryghvirvlerne adskilt – og dermed smerten i ave.
Efter nogle ugers genoptræning hos en kiropraktor fortog smerterne sig. Men nu er det begyndt at blive værre igen.
»Der er enormt mange vrid i ryggen i mit arbejde,« siger Bjarne Hansen.
»Du skubber og trækker asfalten med håndkraft og skal sørge for, at det er lige. Så giver det pludselig et jag i ryggen, og så må jeg ned på knæ og sidde lidt og så op igen. Sådan har det været i det seneste halve år.«
Hver dag, når han kommer hjem fra arbejde, har han ondt i ryggen.
Han regner ikke med at kunne skifte branche til noget mere skånsomt.
»Jeg ved sgu snart ikke. Når man ikke har nogen uddannelse, hvor skal man så skifte hen? Så kan jeg blive brolægger,« siger han – og er ved at flække af grin.
Noget svineri
Bjarne Hansen ville ønske, at det stadig var muligt at gå på efterløn som 60-årig. I stedet må han vente, til han er 65. Til den tid vil han have arbejdet i 49 år.
»Jeg synes, det er noget svineri, at man skal arbejde så længe,« siger han.
»Men jeg må se, om jeg ikke kan hutle mig igennem. Jeg kan ikke gøre andet.«
Med regeringens nye aftale om seniorpension vil han kunne trække sig, fra han er 62. Men kun hvis han har en arbejdsevne under 15 timer om ugen. Så galt håber han ikke, det går.
Bjarne Hansen.
Dem har han to af nu.
På den anden side synes han, at Socialdemokratiets forslag om tidlig tilbagetrækning for en endnu ikke defineret gruppe er for uklar. Desuden foreslår de en ydelse, som er noget lavere end regeringen.
Faktisk er han ikke imponeret af nogen af løsningerne.
»Jeg ved sgu ikke, hvad jeg skal sige til det,« siger han.
Allerhelst ønsker han sig den gamle efterlønsordning tilbage.
»Det er noget skidt. Men jeg kan jo ikke gøre noget ved det.«
Hvis han havde vidst, at de sidste år af hans arbejdsliv, ville blive sådan her, havde han formentlig gjort noget anderledes i sin ungdom. Men han ved ikke, hvad det skulle være. Han var ikke skabt til at sidde på en skolebænk.
På mandag trækker han igen i sikkerhedsskoene og kører ud for at lægge asfalt.
Gram går til valg
Sønderjylland bliver kaldt udkant, men landsdelen er også blevet et nyt centrum i dansk politik.
Det er her, nogle af de mest utilfredse vælgere bor. Det er her, de største partier kappes om at tiltrække de samme stemmer. Og det var her, Dansk Folkeparti tog fusen på alle i 2015 ved at blive det største parti i stort set hele landsdelen.
Spørgsmålet er, om DF kan gentage succesen, om Venstre kan vinde noget af det tabte tilbage, og om oppositionen kan få skrabet nok stemmer sammen til at vippe regeringen af pinden.
Sønderjylland rummer svar på det hele. Information har derfor rykket en del af redaktionen til det gamle Baron Wedels hus i byen Gram for at dække valgkampen fra det nye centrum i dansk politik.
Seneste artikler
»Jeg er frisk på noget god, gammeldags Robin Hood-politik«
29. juni 2019Indbyggerne i Gram, som Information talte med under valget, har forskellige holdninger til den nye regering og de hensigter, den har lagt frem. Til gengæld er flere af dem enige om én ting: Det ser ud til at blive dyrtDF’s fald i Sønderjylland: »Danmark er ikke længere gult, men stadig delt«
7. juni 2019Det lykkedes Venstre at generobre tabt terræn i kernelandet Sønderjylland, efter Dansk Folkeparti for fire år siden farvede regionen gul. DF går massivt tilbage, mens Socialdemokratiet, Venstre og de nye højrefløjspartier går frem. Det gælder også i den lille sønderjyske by Gram, hvorfra Information de sidste fire uger har dækket valgkampenVælgerne i Gram: Det vigtigste er klimaet. »Det er et emne, som påvirker os ALLE«
5. juni 2019Den seneste måned har Information dækket valgkampen fra den lille sønderjyske by Gram. Nu er valgdagen endelig kommet. Vi har talt med ni af de borgere, vi har mødt i løbet af valgkampen. De opfordrer politikerne til at være ærlige om deres politik og holde, hvad de lover. Og så fylder både klima, udlændinge, daginstitutioner og skoler en del – også i Gram
Hvis man er nedslidt efter et langt arbejdsliv, bør alderen ikke være afgørende.
Det vlrker som om at der for nogle faggrupper skal afsættes en markant større del af lønnen til pension
Kun 54 år? Hvad med brancheskift?
Forholdene omkring praktisk arbejde har aldrig for alvor interesseret hverken studenter eller politikere. Men nu er det valgkamp og så får vi selvfølgelig lidt på violinen.
Hvad er din ret, og hvad er pligt, i henhold til regeringspartienes seneste arbejdsmarkedsreform, hvis du er handicappet, uhelbredeligt og/eller kronisk syg og desuden aldeles uformuende?
Helbredsbetinget førtidspension eller 'livslang læring i jobtræning' i diverse til formålet konstruerede 'skånejob' på laveste kontanthjælpsats, indtil du bliver gammel nok til at opfylde betingelserne for modtagelse af folkepensionens grundbeløb, som allerede er så lavt, at ingen kan leve af det alene.
Jeg syntes, at den slags er fuldstændig uværdigt for et samfund, der er så velhavende, som det danske. Men det viser tydeligt, at landets politikere dels lever i deres eget parallelsamfund, hvor de selv har konstrueret den "virkelighed" som de ønsker at se. Og dels vil blæse landets borgere en hatfuld, blot de kan samle sammen til skattelettelserne.
Hvert år genererer samfundet mere end 2.000 mia. DKK, og beløbet er næsten lineært. Heraf anvender man omkring 500 mia. DKK på samfundet - alt i alt, og resten går til de mere velbeslåedes ret store lommer. I øvrigt har disse omkring 500 mia. DKK nærmest stået stille gennem en årrække, medens overskud og leveomkostninger er steget jævnt.
Det er borgernes samfund. Og selvfølgelig syntes jeg, at de, der har investeret i vores samfund, skal have deres andel. Men jeg syntes, at man først og fremmest skal anvende A-L-L-E de midler til samfundet, som samfundet har brug for. I øvrigt kan man lade Skat sætte stopper for alle de enorme summer, som de rige beviseligt lader glide i skattely hver eneste år.
Og hvis dette ikke er nok, må man se på, hvordan man kan omprioritere samfundets omkostninger. Måske kan man spare lidt på krigsføringen i fjerne lande eller/og på den aldeles unyttige grænsekontrol.
Når der er indført forbedringer men tilbageholder information om den
Og der efter kommer med en påstand om at seniorførtidspension ikke virker.
Man har lavet. Lov nr. 553 af 29. maj 2018.
Når information er tilbageholdt er det klart at, Der er mange der mangler at få
førtidspension og seniorførtidspension
"Skrivelse om orientering om lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
og lov om social pension (Ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension)
Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens skrivelse nr. 9470 af 20/6 2018."
Og det er ikke kun i Danmark at den forøgede levealder sætter pensionssystemerne under pres. Og det spørgsmål vi skal stille os selv er :" Hvor stor en del af befolkningen skal forsørge resten af befolkningen".
https://politiken.dk/oekonomi/arbejdsmarked/art5611385/H%C3%B8jere-pensi...
Niels Bøjden:
Selvfølgelig skal vi forsørge dem som lever på det nederste trin og selvfølgelig skal mennesker der e ri live og ikke har været på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt forsørges. Der findes mennesker,som "skaberen" eller genetikken ikke lige har været gavmild for,skal de straffes for at de som har evnerne og måske været heldige skal have lov at gøre nøjagtig hvad de vil uden hensyn til medmennesket?
Nils Bøjden - nu er det en ret ny politik, at man trods stor rigdom i landet ikke har råd til at syge, handicappede og gamle har et liv. Det er mere end almindelig svært for arbejdere at spare op med tilbagevirkende kraft - det er ikke så mange år siden, at samfundet havde råd til alle sine borgere. Såfremt man ikke ønsker at dele en del af overfloden med dem, der af forskellige grunde ikke har haft et livsforløb hvor de kunne spare op til alderdommen, bør man nok ændre den lov, som gør det kriminelt at tigge i Danmark. De første ganske almindelige arbejdere, som har været ude for ulykker, har pådraget sig en kronisk sygdom som gør de ikke kan arbejde, er dybt fornedrede og ydmyget begyndt at tigge ved stormagasinerne - meget forsigtigt og klar til at stikke af - hvis nogle af dem der har råd til mad og forbrug får ondt i rumpen og tilkalder politiet. Når samfundet fuldstændig ekskluderer en del af borgerne, kriminaliserer deres overlevelseskamp - må man nok indstille sig på, at man ikke i længden vil nøjes med tiggeri - er man smidt ud af samfundet og kriminaliseret allerede, er det meget let at få så dybt et had til samfundet, at man tager selv. Er det ekstra forbrug for middelklassen det værd?
"Nils Bøjden - nu er det en ret ny politik, at man trods stor rigdom i landet ikke har råd til at syge, handicappede og gamle har et liv."
Jeg ved ikke helt hvor den opfattelse stammer fra. De syge kommer under behandling. De gamle har et liv (og jeg er dagligt involveret i det med en dement far).
Alle får skolegang, hospital, socialforsorg, biblioteker, sportsfaciliteter, osv. Jeg ved ikke hvad det er for nogen kommuner i bor i hvor det ikke virker, men det gør det her hos os.
Mange nedslidte skoler med personalet der knokler, store personale reduktioner (fyringer) børnene betaler den største pris, Nye sygehuse, hvor personalet knokler, store personale reduktioner, (fyringer) patienterne betaler prisen osv osv.
På hvilken planet ligger din kommune Niels Bøjden?
Mon ikke man bliver nødt til at løse nedslidnings-problematikken i to trin.
1. En løsning, hvor de "aktuelt nedslidte" efter mange års bidrag til samfundet og fællesskabet får en ret til tidligere pension.
Spørgsmålene hober sig imidlertid op. Hvilke faggrupper skal have den ret ? Hvad skal retten helt nøjagtigt bestå af? Hvordan afgrænses faggrupperne fra hinanden? Hvordan skal man dokumentere, at man minimum har haft 40 års fuldtidsansættelse? Hvad med dem, der helt eller delvist skifter fag? Hvad med dem, der undervejs har modtaget offentlig forsørgelse; skal disse perioder modregnes i opgørelsen? Hvor meget eller lidt nedslidt skal man være for at komme tidligere på pension? Hvem skal afgøre, hvad graden af nedslidning er? Skal psykisk nedslidning sidestilles med fysisk nedslidning? Hvad med de danske statsborgere, der er nedslidte og har rundet 70 år, men kun har opholdt sig i Danmark i f.eks. 30 år ? Hvordan undgår vi, at der slås et hul i statskassen? Er 3 milliarder nok? Kan udgiftsstigningen holdes inden for råderummet, eller bliver der brug for at udstede skattestigninger - og i givet fald til hvem ?Osv. osv.
Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er kernen er, at nogle (men ikke alle) tildeles nogle rettigheder, som skal betales for af fællesskabet. Det er jo ikke så underligt, at der er stort konfliktpotentiale i dette tema
2. På sigt er der - efter min mening - ræson i at overveje, om ikke man - via pensionssystemet og overenskomsterne - skal arbejde mod differentieret en pensionsalder, som på sigt skal finansieres gennem arbejdsmarkedspensionerne, således at de nedslidte selv sparer op og ikke skal spørge andre end sig selv, hvonår tiden er inde til at lægge kanvas-habitten på hylden. Det er værdig tilbagetrækning.
"På hvilken planet ligger din kommune Niels Bøjden?"
Den ligger i det Danmark der mener at glasset er halvt fyldt. Hvor skatterne sættes ned, hvor serviceydelserne forøges og hvor befolkningstallet stiger. Hvilken planet ligger din kommune på?
"På hvilken planet ligger din kommune Niels Bøjden?"
Den ligger på den planet hvor kommunen istandsætter egne bygninger efter plejehjemmene. Hvor man for 10 år siden gik i gang med klimatilpasninger. Hvor man har balance mellem land og by. Hvor man har en skibakke med kunstig sne. Og en borgmester der er tilstede i borgernes hverdag.
Så i din kommune på din helt egen planet, er der ikke nedskæringer, der har ramt vuggestuer, børnehaver, skoler, ældreplejen, den lokale politistation, psykiatrien, nærdemokrati der er smuldret i den kommunal reformen, folk der er nedslidt, folk der bliver anstændigt behandlet på jeres jobcentre osv osv, osv.
Bare man har de positive briller på, så er man faktaresistens blind, følger ikke med i alm. Menneskers liv og hvilke dejlige bygninger der er i din kommune, kan jeg forstå glæder dig, så pyt med menneskerne, der er godt nok koldt på toppen af jeres skibakke.
Ak ja, hvem husker ikke billederne af de golfspillende efterlønnere - og gerne i SydSpanien -
da efterlønnen skulle slagtes ☺
Sosserne lagde, som sædvanlig, for - efterfulgt af skiftende regeringer.
Og nu - tager fanden de sidste.
Lasse Reinholt - du foreslår brancheskift, da manden kun er 54 år.
Det er et udmærket forslag.
Har du et bud på, hvor en person med nedslidt lændehvirvler/ryg og dårlige skoleerfaringer kan arbejde de næste 10-15 år - altså hvis det ikke var fordi, den gamle revaliseringsordning i praksis er lagt død.
Jeg mener, at der her helt klart at Bjarne Hansen behøver FØRTIDSPENSION - desværre kræver det en totalt nedværdigende og ydmygende forløb (har været der) , med håbløse og ofte totalt umulige arbejdsprøvninger - som man sjældent får det bedre af.
Bjarne skal ned i tid. Helt ned. Og så skal han finde ud af hvor meget han kan klare at arbejde sammen med gutterne og have kompensation for resten. Hvis han har lyst. Og hvis det ikke passer ham eller hans arbejdsgiver eller han slet ikke kan holde ud at stå med den maskine overhovedet, skal man se om ikke der er en anden tjans ledig i sjakket, som passer ham bedre. Og hvis der ikke er det, skal han tilbydes (uden tvang) en helt anden type job. Og hvis der ikke er noget han kan se sig selv i, uanset hvad kommunen måtte mene, skal han have tilbudt førtidspension - fordi han efter 33 år ved asfalten allerede har givet nok til samfundet. Det er jo helbredet han har ofret og det burde samfundet belønne i stedet for at belønne bankdirektører med helt uhyrlige summer for at lave - hvad?
Har lige læst en leder i Ekstrabladet, der omtaler en 28-årig havnearbejder, der kan se frem til pension, når han bliver 73.
Gennemsnitslevealderen for havnearbejdere er 73,5 år.
"Har lige læst en leder i Ekstrabladet, der omtaler en 28-årig havnearbejder, der kan se frem til pension, når han bliver 73.
Gennemsnitslevealderen for havnearbejdere er 73,5 år."
Så han skal lægge 15% af sin løn hvert år i pensionsindbetaling så han kan gå på pension som 60årig.
Ja ja, @ Niels Bøjden. Han kunne jo også bare lægge halvtreds procent til side, så ville alt være fryd og gammen.
@Steen Sohn
Hvis man har et dybfølt ønske om tidlig pension, så er der jo rent faktisk - i al fald for nogle - et alternativ til offentlige ordninger (og til at sende fællesskabet regningen!) nemlig privat opsparing.
Læs f.eks. artiklen i berlingeren i dag, hvor 32-årige Sune Bjørn Andersen, som bekender sig til den såkaldte FIRE-bevægelse, financial independence, retire early. Hver måned investerer og opsparer han mere, end han forbruger, og det gør han med henblik på at kunne trække sig fra et traditionelt job som 45-årig, blive økonomisk fri og i stedet råde over sin egen tid.
https://www.berlingske.dk/danmark/saadan-goer-han-32-aarige-sune-foelger...
"Ja ja, @ Niels Bøjden. Han kunne jo også bare lægge halvtreds procent til side, så ville alt være fryd og gammen."
Havde du forstillet dig at fællesskabet skulle betale tidlig pension til alle. Og hvis havnearbejdere, hvorfor så ikke fodboldspillere og prostituerede?
Men det er mærkeligt: "Jeg vælger et erhverv hvor jeg ved at jeg kun kan arbejde til jeg er 60. Men jeg lægger ikke penge til side så jeg kan stoppe når jeg bliver 60 for jeg vil have at de andre betaler for mig"
Dette kommer fra ordblind kontanthjælpsmodtager, ikke jurist eller sagsbehandler
Der er et før og efter den 1.6.2018
Prøv at se her
2. maj 2019 - Med en ny seniorpension får nedslidte ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet dette er ikke en lov måske i 2020
1. juni 2018 - Med en seniorførtidspension får nedslidte ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet dette er lov nr. 553.
I 2008 fik jeg en anerkendt arbejdsskade med de efterfølgende ressourceforløb som ophørte i 2017, hvor jeg overgik til kontanthjælp. Februar i år var jeg til et, møde med jobkonsulent, sagsbehandler og sagsbehandler chefen.
Fik at vide at hvis jeg ikke deltog i aktivering kunne jeg ikke få førtidspension, selvom min læge siger at der er ingen
Arbejdsevne tilbage. to gange møde op til aktivering, måtte gå efter 5 minutter på grund af smerter,
Bliv indkaldt til møde hvor jeg fik at vide nu stopper min kontanthjælp. Men skulle skrive min side af sagen.
Var den god nok, kunne jeg møde op hver dag på jobcenter så kunne min kontanthjælp måske forsætte.
Det fik mig til at læse hele Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats nr. 977 af 28/6 2018, efter mange timer
I et underafsnit fandt jeg. ”Skrivelse om orientering om lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension (Ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension)
Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens skrivelse nr. 9470 af 20/6 2018.” Fik et stort chok da jeg læste.
”Hvis en borger henvender sig til kommunen og anmoder om, at der tages stilling til, om der kan tilkendes førtidspension med henvisning til den nye lovgivning, skal kommunen træffe afgørelse herom på det foreliggende grundlag. Sådanne sager skal behandles efter reglerne om afgørelser i sager om førtidspension efter § 17, stk. 2, i lov om social pension”. det omhandler alle nedslidte ældre, sygedagpenge, kontanthjælp og ressourceforløb.
Kort om mig 58 år gammel har arbejdet som Automatiktekniker i 25År
Jeg har arbejdede med Computere siden 2/1/1985 og jeg har brugt Google fra begyndelsen. Når man søger på ”skrivelse nr. 9470 af 20/6 2018”. Og der kommer kun et link efter 10 måneder fra start dato.
Heller ikke noget at finde hverken på DR, TV2, EB, eller på Beskæftigelsesministeriets hjemme side.
Så forstår jeg ikke noget, det har set det før, til maskiner men ikke på mennesker.
Det jeg har oplevet fra jobcenteret. Skal andre ikke udsættes for. slæt ikke når det omhandler 8000 til 28000+
”Præciseringen af reglerne har virkning fra den 1. juni 2018”. Lidt om antal ifølge, Danmarks statistik var der den 1/6/2018. aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 50 til 59 år Ca.9400, 60 til P Ca. 4300
Den 2/4/2019 søgte jeg førtidspension efter Lov nr. 553. Venter på svar, fra kommune som har 3 måneder til at svare
Jeg siger undskyld mange gange for besværet og stave fejl. Håber at det kan hjælpe alle, nedslidte ældre, sygedagpenge, kontanthjælp og ressourceforløb som er i klemme
@Karsten Jensen
Jeg håber at det lykkes for dig.
Du har læst lovgivningen med vejledning som almindelige mennesker læser det.
Men det der står kan også læses og fortolkes anderledes.
At behandle en sag på 'foreliggende grundlag' til eksempelt er en sådan formulering.
Det betyder at der straks ved anmodning om behandling af en pensionssag stoppes med at indhente nye oplysninger
Du skal altså selv, inden du anmoder om FØP, have indsamlet en grundig dokumentation for at din arbejdsevne er bortfaldet. Det er dig der skal ugendrivelig kunne dokumentere dette.
Kommunen skal til gengæld ikke dokumentere at du har en minimal, men anvendelig restarbejdsevne, men kan på ren formodning herom afvise din ansøgning om FØP / SFØP.
Seniorførtidpensionens eneste fortrin har længe været at du ikke skal gennem en arbejdsprøvning og dermed kan modtage dit afslag allerede senest 6 måneder efter anmodningen.
@Werner Gass
Tak for svaret.
Jeg mener ikke der er så mejet at misforstå. men har du akutel viden, høre jeg gerne derom
Mvh. Karseten
Lovændringen betyder, at det er en forudsætning for at iværksætte et ressourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen, og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.
Der skal visiteres til ressourceforløb, hvis der på sigt er en mulighed for, at borgerens arbejdsevne kan udvikles i en sådan grad, at borgeren vil kunne blive i stand til at have indtægtsgivende arbejde i form af ordinære timer eller i et fleksjob, eventuelt efter gennemførelse af en uddannelse. Er dette ikke tilfældet, skal kommunen vurdere, om der i stedet skal indledes en sag om førtidspension.
http://www.socialjura.dk/content-storage/regler/2018/skr-9470-af-206-2018/