Læsetid: 5 min.

Bøf eller barnebarn: De unge vil have en klimasnak, inden de voksne stemmer

Børn kan få deres forældre til at blive mere klimabevidste, viser ny forskning. Det er også erfaringen hos tre klimaengagerede 9. klassespiger, som med valgkampagnen Stemsammen.dk opfordrer voksne til at tale med de unge om klimaet, inden de stemmer
De tre veninder Lea Stenbjergaard, Sofie-Emilie Lytzen og Elmira Plougheld har til klimamarchen lørdag lavet plakater, der skal opfordre voksne, der kan stemme til EU-Parlamentet og Folketinget, til at tale med en ung, før de stemmer.

De tre veninder Lea Stenbjergaard, Sofie-Emilie Lytzen og Elmira Plougheld har til klimamarchen lørdag lavet plakater, der skal opfordre voksne, der kan stemme til EU-Parlamentet og Folketinget, til at tale med en ung, før de stemmer.

Anders Rye Skjoldjensen

25. maj 2019

»Bøf eller barnebarn, far?« står der på en af de gule og pink plakater, som ligger på havebordet uden for det sortmalede træhus i Hornbæk i Nordsjælland.

Her bor 16-årige Sofie-Emilie Lytzen med sin mor og tre yngre søskende. Sloganet på de små plakater er lavet af en af de ca. 50 unge, der har taget del i Sofie-Emilie Lytzens og veninderne Lea Stenbjerggaard og Elmira Ploughelds klimavalgkampagne Stemsammen.dk.

Her kan unge gå ind og lave deres eget valgslogan og samtidig opfordre de voksne, der kan stemme til EU-Parlamentet og Folketinget, til at tale med en ung, før de stemmer. Som der står nederst på plakaterne:

»Dit valg, min fremtid.«

Under lørdagens store klimamarch skal de tre 9. klasseselever dele flyers ud med ideer til, hvordan unge kan snakke med deres forældre, bedsteforældre og andre voksne om klimaet. På Sophie-Emilie Lytzens iPad bliver der stadig arbejdet på ideer til at åbne en samtale med en voksen. En af dem lyder:

»Her hvor vi bor, har du så oplevet, at der er sket forandringer med vejret og naturen, siden du selv var på min alder?«

De tre pigers engagement begyndte for alvor i vinter under skoleelevernes klimastrejker. Hverken Lea Stenbjerggaard og Elmira Plougheld havde tænkt særligt meget over klimaet før strejkerne, mens Sofie-Emilie Lytzen året forinden netop på grund af klimaet var blevet vegetar. Men strejkerne og en vældig klimabevidst lærers undervisning har gjort en forskel.

»Vi har lært meget mere, og så har det været inspirerende at høre på både yngre og ældre og få en følelse af, at vi står sammen om det her,« siger Elmira Plougheld.

Den nye klimabevidsthed fik de tre piger til at arbejde med, hvad de selv kunne gøre for klimaet under et tre ugers projekt på friskolen i Hellebæk.

»Det skulle være noget, hvor vi begyndte med os selv i stedet for at pege fingre ad andre,« forklarer Lea Stenbjerggaard.

Derfor kom de på ideen om, at man kunne bytte tøj med andre i stedet for at købe nyt.

Projektet kom til at hedde Friday Rewear, og før skolestrejken i marts lagde de tre piger en video op på Facebook, hvor de opfordrede andre børn og unge til at tage ti stykker brugt tøj med til deres bod ved strejken og bytte det med andre unges tøj. Det gjorde virkelig mange børn og unge, som Elmira Plougheld beskriver det.

I bytteboden blev de kontaktet af bureauet Fremtidsfabrikken, som var ved at undersøge, hvad der rører sig i den nye generation af børn og unge. Og sammen med projektmagerne i Fremtidsfabrikken har de siden udviklet ideen om at lave en valgkampagne, hvor unge uden stemmeret kan påvirke de voksne til at stemme mere grønt.

Døtre påvirker mest

At børn og unge kan påvirke deres forældre i en mere klimavenlig retning, påvises i ny amerikansk forskning. Især fædre og konservative forældre bliver ifølge forskningsartiklen i Nature Climate Change mere klimabevidste. Og især døtre viser sig særligt effektive i forhold til at påvirke deres forældre.

Den beskrivelse kan de tre døtre fra Hornbæk godt genkende. De har alle tre fået indført ændringer derhjemme i en mere klimavenlig retning. Hjemme hos Elmira Plougheld har de fået to ugentlige vegetardage, og hjemme hos Lea Stenbjerggaard synes især hendes far, at »det var megafedt« at spise vegetarisk – så nu spiser de vegetarisk halvdelen af tiden.

Sofie-Emilie Lytzen har fået indført skraldesortering og nægter at tage med på sommerferie, hvis de skal flyve. Og ved sin 16-årsfødselsdag i sidste uge ønskede hun sig kun genbrugsting.

»Jeg fik et brugt skab til annekset,« siger Sofie-Emilie Lytzen og peger hen mod det lille sortmalede hus, som hun har for sig selv bagerst i haven.

Sofie-Emilies mor Anja Lytzen fortæller, hvordan datterens klimabekymringer har påvirket familien til blandt andet en kødfri dag, mindre forbrug og bilkørsel.

»Vi tænker mere over, hvad vi gør i det daglige,« siger Anja Lytzen.

At datteren ikke vil flyve, hvis de skal på ferie, synes hun også, er en »fin holdning.«

»Så kan vi holde ferie her hjemme i Hornbæk med god samvittighed,« siger Anja Lytzen, der også har taget datterens tanker med sig i sin virksomhed, hvor der bliver genbrugt emballage og tænkt mere i at mindske transport. Med hensyn til valget har Anja Lytzen sat sig bedre ind i, hvad de forskellige partier vil gøre for klimaet:

»Men jeg stemmer nok, som jeg plejer.«

Vores fremtid

At børn i det amerikanske forsøg med 250 familier kan påvirke deres forældre i en mere klimavenlig retning, kalder forskerne en ’intergenerationel barn til voksen’-læring, hvor børn overfører deres viden, holdninger og adfærd til voksne. Antropolog Tanja Hall fra Fremtidsfabrikken har set nogle af de samme tendenser i deres undersøgelse af 35 klimabevidste unges påvirkning af deres familier.

»Især mænd mellem 40-60 år er generelt ikke særligt modtagelige for forandring, men børn er vejen til deres hjerter. Her bliver de taget med paraderne nede, så de i dagligdagen tager toget og spiser mindre kød. Men vi ved ikke, om det også påvirker dem politisk,« siger Tanja Hall.

Tilbage i haven i Hornbæk tror de tre piger, at klimaengagementet også godt kan føre til politisk forandring. For det rammer de voksne, når børn og unge blander sig i noget, som egentlig ikke burde bekymre dem, mener Lea Stenbjerggaard:

»Hvis det her med klimaet påvirker mig, så påvirker det jo også mine forældre.«

Sofie-Emilie Lytzen tilføjer:

»Vi har jo brug for en ændring nu.« Derfor har hun talt med sin mor om, hvorfor hun stemmer, som hun gør, og om hun har tænkt på klimaet.

Også Lea Stenbjerggaard og Elmira Plougheld har taget klimasnakken med deres forældre, og så håber de, at deres nye flyers til klimademonstrationen vil få flere børn, unge, forældre og bedsteforældre til at tale om klima sammen.

»Vi ved jo ikke, om det virker, men vi tror, at samtale virker, så vi håber, at vi også kan få andre børn og unge til at gå hjem og tale om klima og valg med deres forældre,« siger Lea Stenbjerggaard.

»For det her handler jo endnu mere om vores fremtid end om deres,« som Sofie-Emilie Lytzen udtrykker det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Trond Meiring
  • Ib Christensen
  • Gert Romme
Ervin Lazar, Trond Meiring, Ib Christensen og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ib Christensen

Det er også en ting der undre mig. Jeg er selv barnløs. Ville gerne ha haft børn, men er i dag lidt mindre ked af ikke at have dem. For deres fremtid ville fylde meget af mine bekymringer.
Min søster derimod har 3 børn. Og alt hun snakker om er skattelettelser, indvandre og dovne danskere.
Jeg derimod har set mig sur på uærlige bedragende danskere der sviner foran vores dør, og har travlt med alt andet end at feje for deres egen dør.
Det er lidt svært at beklage sig over fanatiske muslimer, når vi selv stiller Paludan frem i lyset.
Er det ikke fanatikere vi fik at vide var farlige?

Muslimerne har fanatikere til at repræsenterer dem, og se hvordan det er gået med deres omdømme i verden.

Søren Ferling

"»Jeg fik et brugt skab til annekset,« siger Sofie-Emilie Lytzen og peger hen mod det lille sortmalede hus, som hun har for sig selv bagerst i haven."

Hendes forældre er åbenbart for hensynsfulde eller uvidende til at fortælle hende at det ekstra varmeforbrug ved at opvarme sådant et lille sikkert endda dårligt isoleret hus, langt overstiger, hvad hun ellers sparer.

Også fint de bytter tøj. Det kan måske få deres tøjforbrug ned fra 10 til 5 gange det, de ellers foragtede 40-60 årige mænd har.

Nogle (Folkeskolen ?) burde lære de unge basal overslagsregning, så de ikke var så blinde for kvantitative forhold.

De sejler, som de fleste progressive, afsted på en rent kvalitativ drøm.

Anders Sørensen

@Søren Ferling, et sted skal man jo starte. Eksempelvis ved at købe brugte møbler til det anneks, du intet aner om. Eller bytte tøj, så man kan imødegå de fordomme, du som del af segmentet 40-60-årige mænd fører dig frem med grundet slag i solar plexus.

Thomas Tanghus, Trond Meiring, Trond Meiring og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Karsten Jensen

@Anders Sørensen
Er det ikke sådan at endnu en generation bliver skuffet efter valget ?
hvem har fortalt de børn at, segmentet 40-60-årige mænd ikke er klima bevist.
Vi kan godt spise kød vis det er opdrætte koret. en alpeko har et negativ klima
regnskab, de holder græsset sund og en kokasse skaber liv, jeg kan ikke finde
noget om danske kør på græs.
Hvor er der noget om klimaregnskabet på en smartphone, det totale strømforbrug
er enormt med alle online APP slået til?
det er som klima og miljø er noget nyt, det var på skoleskemaet i 1970 er

Vækstkritik og bæredygtighed har dybe rødder i historien
http://nytfokus.nu/nummer-9/vaekstkritik-og-baeredygtighed-har-dybe-roed...

Nils Bøjden

"Hvorfor?
Der findes ikke noget beder end frisk malket mælk,
på den varme havregrød :- )"

Fordi en stor del af det oksekød vi spiser er en konsekvens af den mælk vi drikker. Kødet er et restprodukt fra mælkeproduktionen.

Nils Bøjden

"Hvorfor?
Der findes ikke noget beder end frisk malket mælk,
på den varme havregrød :- )"

Hvad havde du ellers forestillet dig der skulle ske med køerne når de ikke producerer mælk mere?

Søren Ferling

@ Anders Sørensen
25. maj, 2019 - 13:46

"@Søren Ferling, et sted skal man jo starte. Eksempelvis ved at købe brugte møbler til det anneks, du intet aner om. Eller bytte tøj, så man kan imødegå de fordomme, du som del af segmentet 40-60-årige mænd fører dig frem med grundet slag i solar plexus."

Jeg synes slet ikke at jeg er urimeligt kritisk overfor en sådan negativ fremstilling af midaldrende mænd og glorificering af unge, her, piger.

Der startes ud med at fædre må ophøre med at spise kød for ellers vil deres døtre ikke føde børn og det beskrives, hvordan døtre bruger deres feminine charme til at manipulere deres fædre.

Vi får altså opmalet et billede af nogle unge piger med stor indsigt og handlekraft, som har ret og pligt til at bruge ethvert middel for at få deres vilje igennem - fordi det er så rigtigt og vigtigt.

Så må det være på sin plads lige at pege på at dette samfundssegment har et materielt forbrug på flere gange det, den ældre generation har og at de tydeligvis ingen idé har om, hvad de laver - f.eks. CO2 udslippet fra hendes luksus med at have eget lille hus - de er blot snoredukker for nogle voksne aktivister.

Dette med voksnes misbrug af børn og unge til egne formål er et genkommende mønstre og et, der bør påpeges og tages afstand fra.

Karsten Jensen

@Nils Bøjden

Tak for svaret
jeg forsøgte at påpege at klima og miljø er ikke sort/hvid
og mælk der kommer direkte far koen er det mest miljørigtige
ingen afkøling, homogenisering og påfyldning på papkarton m.m.
og der hvor køerne græsser er biodiversiteten allerstørst.
og vi har som mennesker spist ost i over 30000 år

Nils Bøjden

"og der hvor køerne græsser er biodiversiteten allerstørst.
og vi har som mennesker spist ost i over 30000 år"

Jeg er enig. Derfor er kødbeskatningshysteriet meningsløst.

Nils Bøjden

"og der hvor køerne græsser er biodiversiteten allerstørst. og vi har som mennesker spist ost i over 30000 år"

Min pointe er at alle kødbeskatningsfanatikerne fuldstændig glemmer de fakta der bla som du nævner giver bedre biodiversitet, ernæringsprofilen på mælk etc. Så når de bombastisk erklærer at kød skal beskattes er min holdning at så må de stå ved det og også erklære mælk og ost som beskatningsobjekt.