Mågerne vugger lydløst i vinden over Kalundborg Fjord. Kulden niver i kinderne denne eftermiddag, og himlen er så ubønhørligt grå, at røgskyerne fra det nærliggende Asnæsværk går i ét med omgivelserne.
Lige her omkring skete der noget ved folketingsvalget i 2015. Efter i mange år at have været nogenlunde ligeligt delt mellem Venstre og Socialdemokratiet svigtede vælgerne i den gamle havneby Venstre og sikrede i stedet Dansk Folkeparti et drømmevalg med 29,5 procent af stemmerne – hele ti procentpoint flere end i 2015.
Information er derfor kørt til den gamle havneby i håb om at finde en vælger, som har tænkt sig at skifte parti ved det forestående folketingsvalg – noget, som mange vælgere overvejer, ifølge en analyse af vælgervandringer fra Københavns Universitet.
En af dem er Aleksander Nygaard Hansen, en 33-årig familiefar, som er vokset op i Kalundborg.
Hans familie har altid stemt rødt, fortæller han, da Information støder på ham i Kalundborg Roklub. Det samme plejer han selv at gøre – lige bortset fra valget i 2015, hvor han stemte på Venstre. Det skyldtes mest, at han var meget godt tilfreds med den lokale Venstre-borgmester.
Men nu, da begge hans børn er kommet i institutionsalderen – fire og syv år – er han begyndt at bekymre sig mere om arbejdsvilkårene for lærere og pædagoger.
»De er godt nok pressede,« som han siger.
Nøgen i badet
Det har været en lang dag med afslag og hvileløs køren omkring, da Information parkerer ved den lille bådehavn på Gisseløre – en odde, der strækker sig ud i Kalundborg Fjord, og hvor Kalundborg Roklub holder til. Det er inde i klubhuset – nøgen og midt i et varmt brusebad – at Information finder Aleksander Nygaard Hansen.
»I har vel set et par bare baller før,« udbryder han smilende, idet han stikker hovedet ud af fællesbadet.
Han har netop færdiggjort et træningspas i romaskinen og indvilger i at fortælle om, hvorfor han har tænkt sig at stemme anderledes end ved det seneste valg. Lige så snart han har fået noget tøj på.
Danmarksmester og skraldemand
Aleksander Nygaard Hansen er praktisk talt vokset op i Kalundborg Roklub. Hans far var i mange år formand for klubben og slæbte sin søn med til alskens stævner og komsammener. Derfor var det heller ikke så meget et valg som en selvfølge, at Aleksander Nygaard Hansen selv begyndte at ro.
Som ganske ung flyttede han til København, hvor hele hans liv gik op i træning, og i 2004 vandt han danmarksmesterskabet i dobbeltfirer. Efter nogle år i hovedstaden fik han dog hjemve og vendte tilbage til Kalundborg. Han fik læreplads i den lokale SuperBest, hvor han forelskede sig i en rødhåret ungarbejder. De blev gift, fik to børn og et hus med have, hvorfra der er udsigt til roklubben.
I dag arbejder han som skraldemand. Det passer med, at han lige kan nå at træne, når han har fået fri ved middagstid, inden han skal hente børn.
Aleksander Nygaard Hansen ror stadig konkurrencer. Sidste år vandt han danmarksmesterskabet i langdistanceroning, hvilket en pokal i klubbens trofæskab vidner om. I dag er det dog familien og ikke roningen, der kommer i første række.
Hans to børn har sågar ændret hans politiske ståsted.
Mere velfærd
Aleksander Nygaard Hansen kommer ud fra sit bad, ifører sig en T-shirt og sætter sig med en kop kaffe.
Hans børns skole og børnehave har ifølge ham for få ressourcer. Derfor vil han denne gang stemme på et parti, som sætter offentlig velfærd højt på dagsordenen. Han er dog i tvivl, om det skal være Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti, selv om han hælder mest til det første.
Det generer ham stadig, at DF ikke tog regeringsansvar efter valget i 2015, hvor de blev det største parti i den borgerlige blok.
»Det synes jeg sgu er for vattet et eller andet sted. Når det er jer, der får den største opbakning fra befolkningen, så tag dog noget ansvar,« siger Aleksander Nygaard Hansen.
Klimaet
Han har størst tiltro til Socialdemokratiet og resten af oppositionen, når det gælder klima. Et område, der optager ham i stigende grad.
»Det er, som om det er ved at gå op for folk i det 21. århundrede, at vi ikke kan blive ved med at leve på den måde, vi lever på nu,« siger han.
Men der er langt endnu. Som skraldemand oplever han selv, at folk stadig er for dårlige til at sortere deres skrald. De stirrer på hans skraldebil, som om den var et rumskib, når de opdager, at der findes to kamre – et til madaffald og et til restaffald.
»Hvis det er der, vi er nået til, så er der langt endnu,« siger han.
Siden han fik børn, er han begyndt at bekymre sig mere om klimaet.
»Man skal gerne sende den næste generation godt videre i stedet for bare at svine det hele til,« siger han.
Både han og hans børn var sidste år vidne til, hvordan vandet i Kalundborg Fjord steg helt op til roklubbens klubhus flere gange. Sådan plejer det ikke at være. Aleksander Nygaard Hansen taler med sine børn om klimaforandringerne og om, hvorfor det for eksempel er vigtigt at sortere sit skrald. Men i sidste ende er der brug for politisk vilje til at gøre mere, mener han.
»Vi har jo ressourcerne og midlerne til det.«
Stram udlændingepolitik
Selv om han med »90 procents sandsynlighed« har tænkt sig at stemme på Socialdemokratiet, mener Aleksander Nygaard Hansen også, at Dansk Folkeparti »trækker i den rigtige retning« på flere områder. Det gælder især udlændingepolitikken, som han mener, bør være stram.
»Det kan godt være, at de strammer for meget. Men der er nødt til at være en striks kontrol,« siger han.
»Jeg er godt klar over, at vi er nødt til at have udenlandsk arbejdskraft, det er jeg helt med på. Men vi skal sørge for, at det ikke ender ligesom i Sverige.«
Han mener dog ikke, at udlændingepolitikken behøver blive strammere nu. Den er fin, som den er. I virkeligheden er han efter de første dages valgkamp allerede træt af at høre om udlændigepolitik. Han vil hellere høre, hvad partierne vil gøre for klimaet og den nære velfærd.
Derfor hilser han også tanken om en SV-regering velkommen, selvom han ikke regner med, at det er realistisk.
»Jeg tror mest, det er spil for galleriet. Det går jo ikke skidegodt for blå blok i meningsmålingerne, så de er nødt til at gøre et eller andet. Men jeg ville ikke have det store imod det. De lægger alligevel så tæt op ad hinanden på flere områder,« siger han.
»Når alt kommer til alt, er der ikke den store forskel på deres politik. Der er jo nogle ting, der skal betales ligesom hjemme i husholdningen, og så kan de rykke rundt på de sidste procenter.«
Svingerklubben
Vi lever i en tid med politisk opbrud, og undersøgelser viser, at stadigt flere vælgere skifter parti mellem folketingsvalgene. I denne serie møder Information danskere, der har besluttet at sætte deres kryds et andet sted ved dette valg end ved det foregående.
Seneste artikler
Susanne og Henrik donerer gerne deres spisebord til dem, der har mindst
3. juni 2019Susanne og Henrik Hollenbo er bekymrede over uligheden i Danmark. Flere og flere bliver fanget og sidder fast i systemet, og derfor stemmer de begge på De Radikale ved det kommende folketingsvalg. Et parti, ingen af dem før har stemt påKarina Sørensens katte hedder Thorvald og Pio. Men for første gang stemmer hun ikke på Socialdemokratiet
31. maj 2019Karina Sørensen er født ind i Socialdemokratiet og har altid stemt på landets store arbejderparti, men ved folketingsvalget er det slut. Efter »grusomme sjælelige kvaler« har den tro vælger og partisoldat besluttet at lade sig skille fra S og stemme SF. Det er især udlændingepolitikken, som er blevet for meget for den 45-årige beskæftigelseskonsulentDrengerøven fra Greve er blevet træt af Liberal Alliances rygklapperi: »Der skal ske noget«
29. maj 201927-årige Rasmus Tröing har altid stemt Liberal Alliance for at få nye og mere modige stemmer på Christiansborg. Nu er han blevet træt af, at partiet går mere op i ministerposter end forandring, så næste gang sættes krydset enten ved Nye Borgerlige eller Venstre
Igen det der med Sverige! Jamen, folk kan jo ikke have været der. Og DF har på intet tidspunkt stemt for velfærdsforbedringer.
Man kan da i hvert fald fastslå, at det næppe er Sverige, som kan danne norm for Aleksander Nygaard Hansen´s ønske om en stram udlændingepolitik.
For det seneste valg i Sverige endte med at enten var man for Sverige Demokraterne eller også var man imod. Og Sveriges Demokraternes politik er jo den flade, primitive og populistiske udlændingepolitik med de lette løsninger.
Nu blev det altså sådan, at efter at formanden for det konservative parti, Moderaterne, havde holdt et enkelt møde med Sveriges Demokraterne, så raslede vælgertilslutningen så voldsomt, at partiet måtte skifte formand. Og ligeledes faldt den fasttømrede borgerlige blok, Alliancen, fra hinanden, da de andre borgerlige partier ikke troede på, at Moderaterne ville undlade at samarbejde med Sveriges Demokraterne.
Resultatet blev, som alle kunne konstatere, at valgets hovedtema blev, for eller imod Sveriges Demokraterne og deres politik. Og her valgte de svenske vælgere, at stille Sveriges Demokraterne og deres racistiske politik helt alene og helt uden venner.
Men måske har Aleksander Nygaard Hansen taget fejl af Sverige og Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet, Poland og Italien?
Aleksander Nygaard Hanser, prøv at tage nogle valg-tests, jeg tror du ville lande på, ta-dah: SF :-)
Ups, Hansen...
Er kommet over følgende citat, som nøjagtigt beskriver forholdet til udlændinge, det er af Michael Pollan:
One of the most striking things about tribalism, racism, etc., is that it thrives in the place where contact between different peoples happens less often. The people most opposed to immigration in America are the people who live in places where immigrants don't...