Feature
Læsetid: 6 min.

Drengerøven fra Greve er blevet træt af Liberal Alliances rygklapperi: »Der skal ske noget«

27-årige Rasmus Tröing har altid stemt Liberal Alliance for at få nye og mere modige stemmer på Christiansborg. Nu er han blevet træt af, at partiet går mere op i ministerposter end forandring, så næste gang sættes krydset enten ved Nye Borgerlige eller Venstre
Det oprør og den forandring, som Liberal Alliance har lovet tidligere, kan 27-årige Rasmus Tröing fra Greve ikke se længere. Der er brug for mere mod på Christiansborg, mener han, og vil til valget formentlig stemme på Nye Borgerlige eller Venstre.

Det oprør og den forandring, som Liberal Alliance har lovet tidligere, kan 27-årige Rasmus Tröing fra Greve ikke se længere. Der er brug for mere mod på Christiansborg, mener han, og vil til valget formentlig stemme på Nye Borgerlige eller Venstre.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
29. maj 2019

Vi er på Vestergade i København, hvor flere af byens natklubber og værtshuse ligger side om side med turistfælder og statuer, som turisterne tager billeder af, og bargæsterne kravler på. I denne gade har 27-årige Rasmus Tröing brugt en stor del af sit voksenliv, når han som bartender, bestyrer og DJ har betjent alt fra fulde gymnasieelever til internationale superstjerner.

Hans næsten ti års erfaring fra nattelivet har på en og samme tid intet og alt at gøre med hans brud med Liberal Alliance (LA). Han har som dem altid været draget af frihed og mulighederne for at skabe sin egen succes. Men ligesom det ikke går med nøleri på natklubben, gør det det heller ikke i politik.

»Jeg er træt af, at de bare har kløet deres egen ryg. Lige så snart de blev valgt ind, skulle alle være ministre, og de har fået gennemført meget lidt af det, de er gået til valg på. Der er for meget snak og for meget rygklapperi af hinanden,« siger Rasmus Tröing.

Han er vokset op i Venstre-kommunen Greve i det, han selv kalder »det pæne hvide villakvarter« med forældre og kammerater, der alle hørte til det borgerlige segment og stemte til højre for midten. Da han som 19-årig skulle stemme ved sit første valg, gik han dog imod forældrenes linje og stemte Liberal Alliance frem for Venstre.

»Det var lidt rebelsk, men det skal man jo være, når man er ung. For mig handlede det om, at der var alt for mange afgifter og for meget bureaukrati.«

Det var hans drøm med Liberal Alliance, at de kunne skubbe Venstre til at være mere ambitiøse og turde mere, men i stedet har de vist sig ikke at udrette nok af det, de lovede, de ville, siger han.

Han skutter sig i kulden og peger på en dansk kopi af en klassisk amerikansk diner. Det er lige rundt om hjørnet fra hans gamle arbejdsplads i Vestergade, og han kender stedet på deres gode burgere og milkshakes. Vi går ind og sætter os ved en vinduesplads med udsigt til gaden, hvor unge går forbi på vej til barerne.

Nye Borgerlige eller Venstre

Når det kommer til det næste valg, der bliver hans tredje, er han splittet med hensyn til, hvor hans kryds skal sættes. Han har altid stemt på Liberal Alliance, men nu har de svigtet, og han vil have nye kræfter på banen.

»Jeg ved jo godt, at man bliver mere kompromissøgende, når man er i regeringen. Men det er også derfor, jeg tror på, at man skal stemme lidt vildere end der, hvor ens synspunkter egentlig hører til.«

Han griner, da han fortæller, at han bakker op om Enhedslistens rotationsprincip, der sætter en frist for, hvor længe en politiker må sidde i Folketinget.

»Det sikrer, at politikerne ikke sidder for længe, men kommer ud og oplever virkeligheden. Det mangler de andre partier. Det kan godt være, at Pia Kjærsgaard engang har været hjemmehjælper, men det har hun så ikke været siden 1984,« siger han.

Nye kræfter er netop, hvad det nystiftede parti Nye Borgerlige med Pernille Vermund i spidsen kan bidrage med, håber han. Hvis han lytter til sit eget princip om at stemme vildere end sine holdninger og give plads til nye kræfter, bliver det der, hans kryds bliver sat.

»Men det bliver nok ikke sådan. Jeg synes alligevel, at de er for ekstreme.«

Sådan er følelserne også, når det kommer til partiet Stram Kurs med Rasmus Paludan i spidsen.

»Jeg synes, at Stram Kurs er for meget islamistisk had og for lidt fokus på de reelle problemer. Jeg synes, det er alt for ekstremt med Stram Kurs. Dog kan man ikke bebrejde folk at stemme på ham, når man tænker på, hvad der skete på Nørrebro. To minutters taletid til Paludan, og så stod hele Nørrebro i brand.«

Familielivet trækker

Det afgørende, for hvor han sætter sit kryds, ender med at blive, at der er mere, der betyder noget end ideologier om at give plads til nye stemmer og håb om at trække i nye retninger ved at stemme på partier, der er mere visionære end kompromissøgende.

Som årene går, trækker han sig mere fra livet som drengerøven fra Greve og natklubberne og vender i stedet blikket mod drømmen om villa med to børneværelser og en carport.

»Det lyder så dumt at sige det, men det er jo det, man drømmer om. Det er jo det, man gerne vil have. Nu har jeg brugt så mange nætter og dage i støj og larm i de her gader, så nu vil jeg også prøve noget andet og få mere ro,« siger Rasmus Tröing.

Hans brud med nattelivet er sket parallelt med hans brud med Liberal Alliance, og i dag er han salgskonsulent hos Opel »med pæn skjorte og pæne sko«, som han siger.

Når han tænker på sine drømme om at stifte familie, falder hans tanker også straks på normeringer i daginstitutioner, forholdet mellem lærere og elever i skolerne og manglen på sundhedspersonale på hospitalerne.

»Min søster er jo ligesom mig vokset op i et Venstre-hjem, men efter hun begyndte at læse til sygeplejerske, er hun begyndt at stemme socialdemokratisk. Det er, som om man skal det, når man er sygeplejerske. Så stemmer man på dem, der gør det bedst for en.«

Søsterens skift og hans egne drømme har fået ham til at tænke mere over sine værdier, og hvilket samfund han vil have politikerne til at bygge for ham selv og hans kommende børn. Derfor går han også med drømmen om at flytte længere væk fra København, hvor han tror, at der er bedre plads og tid i skolerne til det enkelte barn.

Velfærd eller frihed

Også to andre temaer trænger sig på, når det kommer til valget om, hvor hans næste kryds skal sættes: Udlædninge og indvandring er det ene tema, hvor han føler sig splittet mellem Nye Borgerliges ønske om totalt stop for al indvandring og Venstres lidt for åbne politik, siger han. Det andet er klimaet.

»Jeg går faktisk rigtig meget op i, at vi skal passe på klimaet. Det er helt vildt vigtigt. Vi skal sætte ind på produktion, import og på landbruget.«

- Hvad så med Alternativet eller Enhedslisten, som har klimaproblematikken som mærkesag?

»Ej, det bliver for meget,« udbryder Rasmus Tröing afvisende. Så går der et øjeblik, før han ser op og konstaterer, at der dog er nogle holdninger og mærkesager hos venstrefløjen, som han deler.

»Det handler om prioritering. Vi vil jo alle sammen gerne have, at andre har det godt. Alle herinde vil jo gerne have, at netop deres bedstemor bliver behandlet godt på plejehjemmet. Vi vil også gerne have, at skolerne er gode og sundhedssystemet også,« siger han.

Privat effektivisering

Men selv om han støtter drømmen om et velfungerende sundhedssystem, stærke skoler og gode normeringer i institutionerne, tror han ikke på, at opgaven skal løftes af det offentlige.

»Jeg har en kammerat, der lige har skiftet fra at være konsulent i et privat firma til at lave noget, der minder om, for staten. Opgaver, som han i det private havde fire uger til, får han nu fjorten uger til. Det betyder jo noget for, hvor effektivt man arbejder, for hvis man ved, at man har meget længere frist, end man behøver, så tager man også bare fri og arbejder mindre,« siger han.

Milkshaken er drukket, og udenfor begynder unge at samles på barerne. Der bliver hældt fadøl på glas, og fra gaden kan musikken høres, selv om det stadig er tidligt, og barerne er halvtomme. Rasmus Tröing slutter af med at konstatere, at han i virkeligheden deler de samme værdier som sin søster, der stemmer Socialdemokratiet, men at det handler om, hvem der kan udføre opgaven bedst.

»Der er det private marked bare mere effektivt,« siger han.

Serie

Svingerklubben

Vi lever i en tid med politisk opbrud, og undersøgelser viser, at stadigt flere vælgere skifter parti mellem folketingsvalgene. I denne serie møder Information danskere, der har besluttet at sætte deres kryds et andet sted ved dette valg end ved det foregående.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

Ja, hvor er "det private marked" meget bedre, se på posten, se på togene, se på de offentlige sygehuse der må klare det hele og ikke melde pas...

Karsten Lundsby, Birte Pedersen, Trond Meiring, Steffen Gliese, Torben Bruhn Andersen, Carsten Wienholtz, Jeppe Lindholm, Susanne Kaspersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Werner Gass, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow og Joen Elmbak anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Sådan står man altså ikke med en spansk guitar, med mindre man stiller op til hvad som helst.

Karsten Lundsby, Kim Houmøller, Trond Meiring, Steffen Gliese, Daniel Joelsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Fra Politikens omtale af Guldbrandsens tankevækkende dokumentarfilm om Ny Alliance:

"Til gengæld udstiller liberalisten Anders Samuelsen sig selv som intrigemager, der er drevet mere af had til sin egen politiske fortid end af et ønske om at skabe et levedygtigt parti."

Se eller gense filmen her:

https://www.dr.dk/tv/se/dagbog-fra-midten/ny-alliance/dokumania-dagbog-f...

Karsten Lundsby, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Han var 12 år da Anders Fogh Rasmussen blev statsminister. Han kender ikke til andet end tiden derefter, han kender ikke Danmark. Han er opdraget til, at det eneste, som betyder noget er "mig".

Den sidste generation af anstændige mennesker i Danmark nærmer sig 60 år. Tilbage står kun Facebook, Google og Youtube generationer med selv iscenesatte trutmunde som naivt kan argumentere fanden op i himlen. Velbekom.

Niels Borre, Karsten Lundsby, Daniel Joelsen, Per Torbensen, Troels Brøgger, Rolf Andersen, Torben Bruhn Andersen, Carsten Wienholtz og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Og nej. Fremtiden tilhører sgu ikke de unge som alt og alle prøver at bilde dem ind. Dertil mangler de totalt indsigt i livet. Et folketing udelukkende af unge ville være en katastrofe.

Kim Houmøller, Steffen Gliese, Per Torbensen, Troels Brøgger og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Steffen Gliese 29. maj, 2019 - 15:39
Du skriver "Så ung og så dum." og hvad er du? "Gammel og arrogant"

Jeg er enige i "der var alt for mange afgifter og for meget bureaukrati."
Og jeg kan lide ungdommens trang efter forandring.

Rasmus Knus

Mangler han "action"?

Hvad med at blive frivillig på en ebola-klinik i DR Congo - eller mindre dramatisk - hjælp nogle hjemløse i København, hvad som helst af samme slags for at blive kureret for den neoliberale nihilisme, hvor mere materialisme vil have mere materialisme etc.

Karsten Lundsby, Steffen Gliese, Flemming Berger og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Auch, det må gøre ondt på Lars Løkke, at han og Nye Borgerlige er ligeværdige alternativer ;-)

Karsten Lundsby, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Hvad sker der lige for libertarianerne? At LA ikke er libertære nok for en ærkelibertarianer er helt forståeligt, men Nye Borgerlige? NB er jo et totalitært parti, hvis nationalistiske ideologi står i diametral modsætning til libertarianernes frihedsfundamentalisme.

https://redox.dk/nyheder/hoejreradikal-loge-har-infiltreret-nye-borgerlige/

Karsten Lundsby, Søren Veje, Carsten Wienholtz, Trond Meiring, Anders Reinholdt og Tor Brandt anbefalede denne kommentar

@Niels Duus Nielsen:
Jeg har altid tænkt på det traditionelle politiske venstre/højre spektrum som en cirkel snarere end en linje. Det er ligesom om, ekstremerne ender ud i totalitarisme både mod højre og venstre og dermed ligesom mødes fra hver sin side efter begge at have været hele cirklen rundt.

Jeg har især spekuleret på ironien i, at liberalismen, når den får lov at stå ureguleret, har noget nær den samme samfundsstruktur som slutfacit, som den oprindeligt var et oprør imod: feudalismen.

Karsten Lundsby, Niels Duus Nielsen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Rasmus Tröing virker umiddelbart som en sympatisk fyr og en god samfundsborger (hvad det nu end er)
Han vil gerne have mindre afgifter og mindre bueaukrati.
Hvad vil Rasmus med de ekstra penge det giver ham? Stifte familie. Igen godt. Klar tale og fornuftig argumentation og med til at skaffe mere indkomst til at betale for velfærd.
Hvad er motivation for den venstreorienteret der ikke vil arbejde for at underbygge det kapitalisme system eller kan finde job der matcher egne kvalifikationer, betingelser eller drømme?
Tja. Når EL har regeringsmagten og vi får negativ vækst og alle udlændinge er velkomne vil de så arbejde og bidrage?
Hvad er mon deres motivation eller drømme?

Kim Folke Knudsen

@Rasmus Tröing

Eftertanke hvor skal mit kryds sættes ved det kommende Folketingsvalg ?.

Hvis du føler dig tiltrukket af Liberalismen som beskrevet ovenfor, så er der adskillige partier, der rummer denne overbevisning i Danmark.

Venstre.
Det Radikale Venstre.
Liberal Alliance.

Det centrale for det liberale menneskesyn er anerkendelsen af, at alle mennesker uanset race, tro, etnisk ophav, køn, seksualitet er ligestillet individer og alle har ret til at nyde Liberalismens frihed og demokratiets borgerrettigheder. Dette menneskesyn kan ikke gradbøjes, for så er det et farvel til Liberalismen. USA´s Præsident Abraham Lincoln (1809-1865) stod i spidsen for dette liberale livssyn, da de første skridt blev taget til at afskaffe racismen og slaveriet i USA efter den blodige amerikanske borgerkrig fra 1861-1865. Frihedsidealer og borgerrettigheder for alle borgere er ikke til forhandling, de kan ikke afskaffes i en periode eller gradbøjes for så har Dem som holder af de idealer svigtet dem.

Centralt for Liberalismen er ønsket om at borgerens rettigheder overfor Staten er præget af en indre balance. Staten må ikke få for megen magt over borgerne og deres personlige integritet og ejendomsret den skal forsvares. Jeg tænker med dagpengemodtagerne og Førtidspensionisterne og sygedagpengemodtagerne. Alle borgere som er afhængige af offentlig forsørgelse. Der har der været drevet en klapjagt og et overformynderi overfor de grupper af borgere, som ikke har noget med det liberale menneskesyn ligeværd og respekt og anerkendelse af at alle mennesker har noget godt at byde på det gælder blot om at finde det frem.

Til gengæld må vi forvente, at borgerne ikke misbruger de offentlige kasser, da det i sidste ende er andre skatteborgeres penge, som stilles til rådighed for at få mennesker i arbejde eller forsørget hvis de pga. sygdom og lignende ikke er i stand til at arbejde. Ret og pligt hører sammen men med hensyn til borgerens egne ressource og muligheder. Vi kan ikke forlange af en alvorligt syg person skal tvinges i arbejde. Her skal der naturligvis være plads til at vedkommende får den økonomi, som gør at hans/hendes familie kan leve i økonomisk tryghed fremover. Jeg synes at udviklingen det sidste årti er kammet over, og at arbejdsløse, førtidspensionister og sygedagpengemodtagere er udsat for en uværdig og nedladende mistænkeliggørelse fremfor en indsats, som reelt giver dem håb og tro på fremtiden.

Vi som er liberale er overbevist om, at den frie samhandel og samarbejder mellem nationer i velstand, at det er grundlaget for demokrati, frihed, og økonomisk tryghed for borgerne. Vi vil aldrig acceptere præmissen om at ødelægge frihandel med protektionisme, at nedbryde samarbejdet ved at forlade EU og at afbryde det internationale samarbejde, ved at Danmark går nationalistisk enegang og melder sig ud af internationale konventioner.

En sådan handling vil true Danmarks frihed og uafhængighed som en lille nation, der skal konkurrere og gøre sig gældende omgivet af andre store nationer..

Nye Borgerlige er ikke et borgerligt parti. Partiet betragter konventioner og Grundloven som bestemmelser der kan gradbøjes, således at nogen borgere her i landet får flere rettigheder, medens andre borgere ( læs muslimer ) undtages for frihedens og demokratiets grundlæggende rettigheder. Et samfund hvor der f.eks er forskellige straframmer alt efter, om du bor i et post nummer eller et andet post nummer er ikke et samfund, som behandler sine borgere ligeværdigt og liberalt. Der er tale om en diskriminerende forskelsbehandling.

Nye Borgerlige bør derfor ikke anses for hverken et borgerligt eller et liberalt parti, men et parti som tilhører den gule gruppe af nationalistiske partier i Danmark:

Dansk Folkeparti.
Nye Borgerlige.
Stram Kurs.

Du har mange pointer i dine overvejelser, og det er spændende at se, at du kan tage ting ned fra forskellige partier og ikke bare læner dig op af en overbevisning. Det er godt at være åben overfor at intet parti ligger inde med den helt rigtige holdning eller svaret på alle udfordringer heller ikke den liberale familie af partier.

Held og lykke med at finde dit ståsted og sætte dit kryds på valgdagen Rasmus.

VH
KFK

Steffen Gliese

Niels, din forståelse af libertarianerne er helt forkert: det frie hos dem består i, at kun de, der ejer, er fri nok til at kunne være 'uafhængige'.

Karsten Lundsby, Jan Fritsbøger, Niels Duus Nielsen, Erik Fleischer og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Erik Fleischer

Min søster er jo ligesom mig vokset op i et Venstre-hjem, men efter hun begyndte at læse til sygeplejerske, er hun begyndt at stemme socialdemokratisk. Det er, som om man skal det, når man er sygeplejerske. Så stemmer man på dem, der gør det bedst for en.

Samt
Det handler om prioritering. Vi vil jo alle sammen gerne have, at andre har det godt. Alle herinde vil jo gerne have, at netop deres bedstemor bliver behandlet godt på plejehjemmet.

Jeg har bemærket at en af de ting som de borgerlige har allersværest ved at begribe, er altruisme.

Tanken om egennytte er så fodfæstet, at altruisme ikke kan adskilles fra tossegodhed

Jan Fritsbøger

Erik Fleischer, med hensyn til din søsters motivation mener jeg du tager fuldstændig fejl, når du mener hun stemmer S fordi det er bedst for hende selv,
når man arbejder med mennesker får man simpelthen en bedre forståelse for sociale sammenhænge og man træner sin empati, din søster har simpelthen opdaget at venstres (borgerlig) politik gør samfundet ringere, netop på grund af fokus på penge og på egennytte, man er på højrefløjen så travlt optaget af at mele egen kage, at man aldrig opdager at det i sig selv forhindrer at man bliver lykkelig,
man bliver i stedet mere og mere grådig og frustreret over aldrig at kunne få NOK,
hvis man i stedet gjorde noget for andre ville man opdage at det faktisk er det bedste man kan gøre for egen trivsel, og når din søster stemmer S er det altså fordi det er bedre for mennesker, og mennesker er jo altså det alting burde dreje sig om, og økonomi burde være sekundær,
og der er jo rigeligt råd til et bedre samfund hvis ellers man tør øge fællesskabets andel af kagen, altså øge statens indtægter, i virkeligheden er det jo modsat af hvad borgerlig retorik postulerer, det er de penge som bare ender i private lommer som nærmest bare er spildt, og det er de penge som fællesskabet har til rådighed som gavner, samfundet har brug for skoler, veje, sygehuse, boliger, broer, overførselsindkomster osv. men der er altså ingen som faktisk har brug for luxusbiler og lystbåde i millionklassen, den slags er et udtryk for udlevet grådighed og blær.

Erik Fleischer

Jan jeg er ikke vokset op i et venstrehjem.

De to sætninger er citater fra artiklen