Læsetid: 8 min.

I Europa-Parlamentet stemmer Socialdemokratiet lige så ofte med Venstre som med SF

Det parti, man stemmer på ved folketingsvalget, står ikke nødvendigvis for det samme i Europa-Parlamentet som herhjemme. Det viser data over de seneste fem års afstemninger i Europa-Parlamentet
Der er ikke altid sammenhæng mellem, hvad partierne stemmer i Europa-Parlamentet og herhjemme. Det viser data over de seneste fem års afstemninger i Europa-Parlamentet. 

Der er ikke altid sammenhæng mellem, hvad partierne stemmer i Europa-Parlamentet og herhjemme. Det viser data over de seneste fem års afstemninger i Europa-Parlamentet. 

Philip Davali/Ritzau Scanpix

25. maj 2019

I Danmark er vi vant til blokpolitik. Godt nok er der i disse tider politisk opbrud, Lars Løkke foreslår en SV-regering, og Dansk Folkeparti har flirtet med socialdemokraterne i årevis. Alligevel fordeler vi stadig de fleste partier i blå blok og rød blok – to relativt adskilte størrelser med hver deres statsministerkandidat og parlamentariske grundlag.

Men i Europa-Parlamentet udøves magten på en helt anden måde. Her findes ingen statsminister, ingen regering og intet parlamentarisk grundlag. I stedet findes der de forskellige grupper – de såkaldte familier. Og de har en stor betydning for, hvem der arbejder sammen med hvem, og hvilken politik de danske parlamentsmedlemmer stemmer for og imod.

Faktisk så stor en betydning, at de danske partier agerer på en helt anden måde i Europa, end de gør i Danmark. Det viser data over, hvordan de danske spidskandidater og deres grupper har stemt i Europa-Parlamentet siden det seneste valg i 2014 – og som afslører, hvem fra de andre partier, de danske parlamentarikere oftest deler holdninger med. Dataen er udarbejdet af Niels Erik Kaaber Rasmussen fra datavirksomheden Buhl og Rasmussen.

V og DF er dybt uenige i EU

Et eksempel er Venstre. I Danmark har Venstre et mangeårigt fællesskab med De Konservative som regeringspartner og Dansk Folkeparti som det vigtigste parlamentariske grundlag for V-styrede regeringer.

Men i Europa har Venstre minimalt tilfælles med Dansk Folkeparti. Faktisk viser data, at Venstres europaparlamentariker Morten Løkkegaard kun stemte det samme som Dansk Folkepartis parlamentarikere i knap halvdelen af alle afstemninger. Den eneste kandidat, som Løkkegaard er mere uenig med end DF’s Morten Messerschmidt, er Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen Mod EU.

Omvendt stemmer spidskandidaterne fra Venstre og De Radikale næsten altid det samme i Europa-Parlamentet. Det har den naturlige forklaring, at de begge sidder i den liberale ALDE-gruppe. Dermed er Venstre i EU oftere enig med De Radikale, end partiet er med De Konservative, som sidder i EPP-gruppen.

Et andet eksempel er Socialdemokratiet, som i Europa ligger mindst lige så tæt på Venstre og De Radikale som på SF.

Forskellene er dog små. Tager man udgangspunkt i det socialdemokratiske parlamentsmedlem Jeppe Kofod, har han stemt sammen med De Radikale i knap 74 procent af tilfældene, sammen med Venstres Morten Løkkegaard i knap 70 procent af tilfældene, med SF’s Margrete Auken i 69 procent og sammen med De Konservatives Bendt Bendtsen i 68 procent af tilfældene.

Det er også udtryk for, hvor bred konsensus der findes blandt centrumpartierne i Europa-Parlamentet – særligt mellem den liberale ALDE-gruppe, den socialdemokratiske S&D-gruppe og den konservative EPP-gruppe. Imens står Folkebevægelsen Mod EU og Dansk Folkeparti ofte alene ude på fløjene.

Det grønne

Forskellen på, hvem partierne samarbejder med i Danmark, og hvem de samarbejder med i Europa, er særligt interessant, når man ser på Alternativet og De Radikale, der til EP-valget har indgået valgforbund.

De Radikale står lige nu til to mandater i meningsmålingerne, mens Alternativet ikke ser ud til at komme ind. I så fald vil Alternativets stemmer overgå til De Radikale på grund af valgforbundet.

I en dansk kontekst giver det måske god mening, da De Radikale ligesom Alternativet vægter klimaet højt. Men i EU kan en stemme på Alternativet ende med at støtte en langt mindre grøn dagsorden.

For hvor Alternativet er en del af den nye grønne, progressive gruppe Europæisk Forår med Yanis Varoufakis, er De Radikale del af den liberale ALDE-gruppe, som de radikale parlamentarikere ifølge vores data næsten altid stemmer sammen med.

ALDE har i den seneste periode eksempelvis modsat sig et forslag om et EU-mål for energieffektiviseringer på 40 procent i 2030. De har også afvist, at klimaaktivisten Greta Thunberg skulle tale i EU – i stedet ville gruppen invitere Bjørn Lomborg. Thunberg har siden fået lov til at tale i parlamentet alligevel.

I det hele taget vurderes både ALDE-gruppen og De Radikale som fodslæbende i deres klimaindsats i Europa-Parlamentet i en ny rapport udarbejdet af Europas største paraplyorganisation for miljø- og klimaorganisationer, Climate Action.

Oversigt over Europa-Parlamentets grupper – hvem hører sammen med hvem?

Lige nu er der otte grupper i Europa-Parlamentet, mens to nye kæmper for at komme til. Men hvad står de for, hvor hører de danske partier til, og hvem stemmer de med? Her er et overblik.

EPP – Konservative

Centrum-højre-gruppen EPP er lige nu den største gruppe i Europa-Parlamentet og ser også ud til at blive det efter valget, selv om den ifølge meningsmålingerne mister 46 mandater. Gruppen består hovedsageligt af proeuropæiske kristendemokrater og konservative. De Konservative er det eneste danske parti i gruppen og har lige nu et mandat, som partiet risikerer at miste ved dette valg. S&D og EPP har siden parlamentets fødsel haft absolut flertal sammen, men ser ud til at miste det.

Hvem stemte EPP mest med i den foregående periode?

  • Den socialdemokratiske S&D (stemte ens i 73 procent af afstemningerne)
  • Den liberale ALDE (stemte ens i knap 82 procent af afstemningerne)

S&D – Socialdemokratiet

Europas socialdemokratiske partier samler sig hovedsageligt i Europa-Parlamentets næststørste gruppe, S&D. Gruppen ser ifølge meningsmålingerne lige nu ud til at tabe 42 mandater ved det kommende valg, men vil derefter fortsat være den næststørste gruppe. Socialdemokratiet er det eneste danske parti i S&D og har i alt tre mandater.

Hvem stemte S&D mest med i den foregående periode?

  • Den liberale ALDE (stemte ens i 80 procent af afstemningerne)
  • Den grønne DEG/EFA (stemte ens i knap 74 procent af afstemningerne)
  • Den konservative EPP (stemte ens i knap 73 procent af afstemningerne)

ALDE – Venstre og De Radikale

Den centrum-liberale og meget proeuropæiske ALDE-gruppe er den tredjestørste i parlamentet i dag og ser ud til at beholde den position efter det kommende valg, hvor den desuden ser ud til at gå frem med 29 mandater. Det skyldes blandt andet, at den franske præsident Emmanuel Macrons En Marche!-bevægelse har sagt, at den vil tilslutte sig gruppen efter valget. Både De Radikale og Venstre er medlemmer af ALDE-gruppen.

Hvem stemte ALDE mest med i den foregående periode?

  • Den konservative EPP (stemte ens i 82 procent af afstemningerne)
  • Den socialdemokratiske S&D (stemte ens i 80 procent af afstemningerne)

DEG/EFA – SF

Denne gruppe består af to underpartier, nemlig De Europæiske Grønne (DEG), som består af grønne partier på tværs af Europa, samt Europæisk Fri Alliance (EFA), som består af regional- og mindretalspartier som for eksempel catalanerne. SF er det eneste danske parti i DEG/EFA, mens det største parti i gruppen er Tysklands Die Grünen. DEG/EFA står netop nu til at gå frem med to mandater og ende på 53 mandater. Gruppen er oftest enig med den venstreorienterede GUE/NGL-gruppe.

Hvem stemte DEG/EFA mest med i den foregående periode?

  • Den venstreorienterede GUE/NGL (stemte ens i 76 procent af afstemningerne)
  • Den socialdemokratiske S&D (stemte ens i 74 procent af afstemningerne)

GUE/NGL – Folkebevægelsen mod EU, Enhedslisten

GUE/NGL består egentlig af to partier, nemlig Den Forenede Europæiske Venstrefløj og Nordisk Grønne Venstre. Gruppen er bygget op af partier fra den yderste europæiske venstrefløj – som Syriza fra Grækenland, Podemos fra Spanien, Die Linke fra Tyskland og Folkebevægelsen Mod EU fra Danmark. Får Enhedslisten et mandat, vil partiet også træde ind i gruppen. Der findes euroskeptiske partier i gruppen, men skepsissen er forskellige fra parti til parti, og mens nogle partier ønsker en meget løsere tilknytning til EU, ønsker andre at ændre EU’s institutioner. Gruppen ser lige nu ud til at gå tilbage med otte mandater.

Hvem stemte GUE/NGL mest med i den foregående periode?

  • De grønne fra DEG/EFA (stemte ens i 76 procent af afstemningerne)
  • Den socialdemokratiske S&D (stemte ens i 61 procent af afstemningerne)

ECR – Dansk Folkeparti

ECR er en af de moderat euroskeptiske grupper i parlamentet, som består af højrefløjspartier – som for eksempel det polske regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS), De Sande Finner, Sverigedemokraterna og Dansk Folkeparti, som har tre mandater (de havde fire, men Rikke Karlsson er i løbet af den seneste periode blevet løsgænger). Men den indeholder også mainstreampartier som Det Konservative Parti fra Storbritannien. Den ser ud til at gå 17 mandater tilbage og ende på 57 mandater og bliver muligvis for lille til at fortsætte, når den mister de britiske mandater efter Brexit.

Hvem stemte ECR mest med i den foregående periode?

  • Den konservative EPP (stemte ens i 67 procent af afstemningerne)

EFDD – ingen danske medlemmer

Den euroskeptiske højrefløjsgruppe Europæisk Frihed og Direkte Demokrati (EFDD), som tidligere hed EFD, står til at få 61 mandater, hvilket er en fremgang på 16. I dag består gruppen blandt andet af UKIP og Femstjernebevægelsen, men har ingen danske medlemmer.

Hvem stemte EFDD mest med i den foregående periode?

  • Den stærkt euroskeptiske ENF (stemte ens i 67 procent af afstemningerne)
  • Løsgængere (stemte ens i 63 procent af afstemningerne)

ENF – ingen danske medlemmer

Den stærkt euroskeptiske ENF er en tredje gruppe i Europa-Parlamentet, som rummer partier fra den ydre højrefløj. Gruppen blev stiftet af Rassemblement Nationals Marine Le Pen, Geert Wilders fra det hollandske Frihedspartiet og Matteo Salvini fra Lega Nord i Italien. I gruppen sidder også medlemmer fra Frihedspartiet i Østrig, men ingen danske partier. Den ser ifølge meningsmålingerne lige nu til at gå 18 mandater frem og ende på 55 mandater.

Hvem stemte ENF mest med i den forgående periode?

  • Den euroskeptiske EFDD (stemte ens i 60 procent af afstemningerne)
  • Løsgængere (stemte ens i 72 procent af afstemningerne)

Løsgængere – Rikke Karlsson (tidligere DF)

I dag har løsgængerne 18 mandater og ser ifølge meningsmålinger ud til at gå tilbage til 14. Løsgængerne er en blandet skare, men består blandt andet af medlemmer fra de højreradikale partier Jobbik fra Ungarn og Gyldent Daggry fra Grækenland, den tidligere DF’er Rikke Karlsson, medlemmer fra det britiske UKiP og det franske Rassemblement National. Løsgængernes stemmemønstre i parlamentet afslører, at de primært ligger på linje med de euroskeptiske højrefløjsgrupper EFDD og ENF.

Nye partier

Nye partier, der ikke har tilsluttet sig en gruppe endnu, ser ifølge meningsmålingerne ud til at få 52 mandater. Liberal Alliance tælles for eksempel med i denne kategori, da partiet ikke har lagt sig fast på en gruppe.

To nye grupper

Lige nu arbejder Italiens Matteo Salvini på at forme en ny ’supergruppe’ med det yderste højre. Lykkes han med det, vil den nye gruppe højst sandsynligt absorbere ENF. Den vil højst sandsynlig også svække EFDD og ECR, fordi nogle partier som for eksempel Dansk Folkeparti og De Sande Finner vil forlade disse grupper til fordel for den nye supergruppe.

En anden ny gruppe er Europæisk Forår: en samling grønne, progressive parter, som Alternativet vil blive en del af, hvis partiet vælges ind.

Sådan gjorde vi

  • Meningsmålingerne, der henvises til i denne artikel, er taget fra mediet Financial Times, der har sammenkørt meningsmålinger fra forskellige EU-lande samt fra datavirksomheden Europe Elects, der laver meningsmålinger på valg i EU. Artiklen tager udgangspunkt i meningsmålingerne, som de så ud klokken 10 fredag den 24. maj.
  • Storbritannien vælger 73 medlemmer til Europa-Parlamentet. Når landet forlader EU, vil antallet af sæder i parlamentet skrumpe fra 751 til 705. 27 af landets 73 mandater vil blive fordelt til andre lande. Det kan svække flere grupper – blandt andre S&D, ECR og EFDD, hvor store britiske partier som Labour, De Konservative og Brexit Party er medlemmer. 
  • Data om stemmemønstre i Europa-Parlamentet er udarbejdet af Niels Erik Kaaber Rasmussen fra datavirksomheden Buhl og Rasmussen. Den omhandler stemmemønstre i den igangværende periode fra 2014 og frem til nu.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Katrine Damm
  • Lise Lotte Rahbek
  • Torben Lindegaard
Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Natalie Yahya Rosendahl & Niels Erik Kaaber Rasmussen

Rigtig spændende artikel, der også er god at gemme til senere brug.

Nis Jørgensen

Jeg savner en diskussion/fremstilling af partidisciplinen i d eforskellige grupper. Jeg forestiller mig at den er (meget) løsere end i Folketinet, men jeg ved det ikke.

Pia Nielsen

Link til votewatch. https://www.votewatch.eu/

Skriv f.eks. Denmark i søgefelt så fremkommer en liste med de danske repræsentanter. Vælg den kandidat du vil vide noget om. Her er oplysninger om hvordan vedkommende har stemt og om det har været i overensstemmelse med gruppen. Det kan være svært at finde lige den afstemning man er interesseret i - lidt af en jungle. Kræver tid og er slet ikke så ligetil.

Det ville være klædeligt om nogle af de mange midler til oplysning kunne gøre dette mere gennemsigtigt for os almindelige.

Nis Jørgensen

Pia Nielsen: Tak for linket. Men: "The stats regarding loyalty and party matching are provided as a paid service".