Læsetid: 6 min.

Europa er verdens største skattely, men selv Danmark står på reformbremsen

De europæiske lande går hvert år glip af svimlende milliardbeløb på grund af skattely og medlemslande, der underbyder hinandens selskabsskatter i en jungle af særregler. De danske kandidater til Europa-Parlamentet er stærkt uenige om, hvordan problemet skal tackles
De europæiske lande går glip af enorme summer penge grundet skattesnyd, men de danske kandidater kan ikke blive enige om, hvordan problemet løses. Blandt andet ønsker den konservative EU-kandidat Pernille Weiss »fri konkurrence og national selvbestemmelse på skatteområdet«. Alt imens Jeppe Kofod fra Socialdemokratiet ser EU som den eneste vej til at bekæmpe skattesnyd.

De europæiske lande går glip af enorme summer penge grundet skattesnyd, men de danske kandidater kan ikke blive enige om, hvordan problemet løses. Blandt andet ønsker den konservative EU-kandidat Pernille Weiss »fri konkurrence og national selvbestemmelse på skatteområdet«. Alt imens Jeppe Kofod fra Socialdemokratiet ser EU som den eneste vej til at bekæmpe skattesnyd.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

25. maj 2019

Der gik kun få dage, fra den tidligere finans- og premierminister i Luxembourg Jean-Claude Juncker i 2014 havde sat sig i sædet som EU-kommissionsformand, til skatteskandalen LuxLeaks rullede hen over Europa.

Lækket viste blandt andet, at koncerner som Amazon i kraft af særaftaler kunne slippe afsted med få promiller i firmaskat, fordi de lagde deres europæiske overskud i Luxembourg, hvis officielle skattesats ellers lå på 29 procent. Til gengæld fik Luxembourg skabt masser af arbejdspladser og vækst.

I mellemtiden har en hovedrystende europæisk offentlighed oplevet skandaler som Panama Papers og Paradise Papers, hvor især Holland har ageret kanal for skattely uden for EU. Men resultatet er det samme, fortæller Rasmus Nørlem Sørensen, der er chefanalytiker i europaoplysningsforbundet DEO: Hvert år snydes de europæiske statskasser for et firecifret milliardbeløb, som kunne have finansieret enorme mængder velfærd eller grøn vækst.

»EU-Kommissionens vurdering på 7.500 milliarder kr. om året skal tages med et gran salt. Beløbet afhænger af, om vi taler om ren selskabsbeskatning, eller om vi også taler om formuebeskatning, royalties og andre gråzoner, som hvis for eksempel Novo Nordisk overdrager patenter til et schweizisk firma mere eller mindre gratis,« siger Rasmus Nørlem Sørensen.

»Seriøs forskning peger på, at alene den hardcore skattefusk i EU løber op i 1.400 milliarder kroner om året.«

Af dette beløb vurderes omkring tre fjerdedele at være skatteunddragelse inden for EU, som ifølge Rasmus Nørlem Sørensen udgør det største skattely i verden. Som sagen om Apple har vist, ligger Irland forrest i feltet efterfulgt af Luxembourg. I årevis har Apple ladet alle sine aktiviteter i EU gå gennem Irland, men – meget betegnende for den lukrative position som skattely – ville landet i 2018 hellere opretholde status quo end at høste en erstatning fra Apple på hele ca. 98 milliarder kroner.

Reformtoget ruller

»De seneste års skandaler har fået emnet skattesnyd til at ligge meget højt på dagsordenen i hele Europa, så der er klart momentum for at bevæge noget nu,« mener lederen af den proeuropæiske Tænketanken Europa, Bjarke Møller.

»Kommissionen har i den snart forgangne periode fremlagt ca. 25 ændringsforslag, hvoraf halvdelen er kommet igennem. Afskaffelsen af bankhemmeligheden og land for land-rapporteringen for multinationale selskabers indtjening i de enkelte EU-lande er to markante eksempler. Så reformtoget ruller allerede.«

Et af de mest omdiskuterede forslag er, om EU skal indføre en fælles bund eller minimumssats under selskabsskatten for at hindre landene i skattedumpingkonkurrence om at tiltrække udenlandske koncerner. Således er den gennemsnitlige skatteprocent for selskaber i EU allerede faldet fra 35 til 22 procent i de seneste 20 år.

Men det er yderst omstridt, om EU skal have lov til at gribe ind i den måske vigtigste nationale kompetence: retten til at fastsætte skatter.

Det har bl.a. DF, De Konservative og LA takket nej til i den europæiske valgkamp, mens Venstre er mere vaklende, efter Lars Løkke i februar foretog en kovending og takkede ja til at »stoppe ræset mod bunden« og åbnede for en digital skat.

Det har givet gnidninger med regeringspartnerne. Blandt andet ønsker den konservative EU-kandidat Pernille Weiss »fri konkurrence og national selvbestemmelse på skatteområdet«. Hos Alternativet, SF, De Radikale og Socialdemokratiet – og ikke mindst hos Jeppe Kofod, som selv har siddet i EU-Parlamentets TAX 3-udvalg om skattesnyd – ses EU derimod som den eneste vej til at bekæmpe skattesnyd.

»Det er egentlig normal socialdemokratisk reguleringspolitik bare på europæisk plan,« mener Rasmus Nørlem Sørensen, der har været med til at samle de danske kandidaters syn på området i en onlinevalghjælp.

»For Venstres vedkommende er det interessant, at de med Løkkes skifte nærmer sig midten og den bredere befolknings synspunkter. LA og De Konservative holder derimod fast på, at skat er en ren national kompetence, så der opstår en ny brudflade i blå blok.«

Fælles regler, fælles bund

Der er bare en vigtig detalje: Fradragsmulighederne er markant vigtigere end højden på selskabsskatten, når virksomheder i deres evige jagt på skattehuller kigger ud over Europa og overvejer, hvor de kan placere deres over- og underskud, mener Rasmus Nørlem Sørensen.

»Derfor er spørgsmålet om det ’fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag’ så afgørende,« siger han: At der med andre ord er fælles regler for, hvad firmaer kan trække fra, og fælles metoder for, hvordan man beregner firmaers skattepligtige overskud i hele EU.

Med et sådant fælles system ville landenes konkurrenceforvridende særregler for enkelte firmaer kunne opdæmmes – et arbejde, som Tyskland og Frankrig allerede forsigtigt har indledt.

»I dag har vi en sand jungle af nationale særregler i de 28 skattesystemer med lige så mange forskellige afskrivningsregler,« siger Bjarke Møller.

»De store firmaer har råd til dygtige skatterådgivere, som kan navigere i den her jungle – og næsten undgå at betale skat. Mindre virksomheder betaler relativt set langt mere. Det er kort og godt unfair.«

Fastlåst af veto

Det nye EU-Parlament vil fortsat lægge pres på medlemslandene på skatteområdet. Men parlamentets magt er begrænset i dette spørgsmål, fordi medlemslandene sidder med national vetoret på skatteområdet i Ministerrådet.

Ifølge Rasmus Nørlem Sørensen oplever vi derfor en »fastlåst situation i EU«. Både fordi vetoretten er med dem, der insisterer på, at skat hører til de nationale kompetencer, og fordi en lang række lande har fordel af status quo.

Derfor tvivler mange politikere og økonomer på, at 27 europæiske lande nogensinde kan påtvinges en fælles selskabsskat. For hvorfor pokker skulle for eksempel Bulgarien pludselig hæve selskabsskatten fra de nuværende sølle ni procent til det europæiske gennemsnit omkring det dobbelte – og dermed give en konkurrencefordel fra sig?

»Det argument holder ikke,« mener Bjarke Møller.

»Når produktionsvirksomheder placerer deres investeringer, kigger de på fradragsmuligheder og på kriterier som kvalificeret arbejdskraft, billig eller vedvarende energi, adgang til infrastruktur osv. – og ikke så meget på selve selskabsskatten. Vi kan ikke holde fast i skatten som europæisk konkurrenceparameter, som om vi stadig befandt os i det 20. århundrede.«

Kompetenceflytning

Yderst EU-optimistisk foreslår Bjarke Møller i stedet en flatrate-selskabsskat, der kunne gå direkte til EU og afløse en del af medlemslandenes bidrag.

»Det ville modarbejde særregler og spare enorme mængder bureaukrati – og dermed skatter. Og det ville være mere fair,« mener Bjarke Møller.

»Det indre marked er ikke bare frihandel. Det er også en deal om regulering og om fjernelse af handelsbarrierer.«

Rasmus Nørlem Sørensen fra DEO er mere forsigtig.

»Vi enten skrue ned for den fri bevægelighed på det indre marked på grund af alle hullerne – eller europæisere skattespørgsmålet. I den nuværende situation har vi flyttet magten fra medlemsstaterne, men vi har ikke flyttet kompetencerne med, så alle niveauer er faktisk magtesløse.«

Systemupdate

Oven i selskabsskattens omfang står problemet med den digitale økonomi, hvor digitale giganter som Google og Facebook genererer enorme overskud i EU, men det er svært at sige, hvad de har tjent hvor.

Sidste år fremsatte EU-Kommissionen et forslag om en digital omsætningsafgift på tre procent, hvor det altså ikke er overskuddet – men omsætningen, der beskattes. Her var Danmark i den mindre gruppe lande, der trådte på bremsen, fortæller Bjarke Møller. Ikke kun på grund af kompetencespørgsmålet, men også fordi man med en omsætningsskat risikerer dobbeltbeskatning.

»Under Trump er der indført omsætningsbeskatning på investeringsafkast, som virksomhederne skal svare, når de trækker deres overskud hjem til USA. I Kina ses samme debat. Så måske er vi bagud i Europa,« mener Bjarke Møller.

»Problemstillingen om det indre marked og selskabsskatten falder oven i den dramatiske omstilling fra den gamle, fossile økonomi til den digitale økonomi, der er global. Derfor trænger det gamle skattesystem til en update.«

Test din EU-kandidat på økonomi og skattesnyd

I samarbejde med bl.a. Oxfam og Mellemfolkeligt Samvirke har DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet) op til søndagens valg skabt en onlinetest med alle de danske EU-kandidaters holdninger til skattely, selskabsskat, digital beskatning og transparens på europæisk plan.

Du kan sammenligne dine holdninger og præferencer med kandidaterne her.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Thomas Tanghus
Olaf Tehrani og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Politikerne har forelsket sig i tanken om 'udenlansk kapital'. Tænk, da jeg var ung, var det noget af det værste og farligste, man kunne forestille sig for vores erhvervsliv, samfundsøkonomi, arbejdspladser. Dér gik det i høj grad ud på at kunne skaffe tilstrækkelig kapital indenfor landets grænser.

Jens Winther

@Steffen Gliese, ja, men når danske banker lægges i regulatorisk benlås af Finanstilsynet og politikerne og derfor ikke låner penge ud til danske virksomheder, så er der jo kun udenlandsk kapital tilbage som finansieringsmulighed.

Det danske aktiemarked har ikke udviklet sig i mere end et årti. Ikke fordi vi ikke kan se, hvordan aktiemarkedet trives i fx Sverige, men fordi danske politikere indfører fx aktiesparekonto med så lave beløbsovergrænser, at det bliver totalt uinteressant og ikke batter noget.

En af de mest nærliggende forklaringer er korruption, eller jeg er måske bare en gammel kyniker?

Birte Pedersen, Mogens Holme, Pia Nielsen, Steen K Petersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Allan Madsen

" Søren Bro:
Det lyder spændende, har du nogen evidens, noget konkret mht. korruption i forhold til Danmark og skattely/selskabsbeskatning?

Nej, men det er sgu da mærkeligt, at man ikke kan/vil gøre noget ved den form for kriminalitet, der jo er dubt skadeligt for mæsten alle.

Pia Nielsen

Måske det ville hjælpe at formanden for kommisionen ikke kommer fra et af skattely landene i EU.

Lækkede dokumenter har nemlig afsløret at en af Jean-Claude Junckers yndlingsbeskæftigelser inden han blev formand for EU kommisionen netop var at blokerere EU's bestræbelser på at tackle skatteunddragelse fra multinationale selskaber.

Den 1. december 1997, altså over 20 år siden, vedtog Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, en beslutning om en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning med det formål at bekæmpe skadelig skattekonkurrence.
https://www.consilium.europa.eu/en/council-eu/preparatory-bodies/code-co...

Det har tilsyneladende ikke hjulpet en skid. Hvilket denne rapport viser.
https://tpcases.com/eu-report-on-financial-crimes-tax-evasion-and-tax-av...

"Ca. 80% af overskuddet fra EU-medlemsstater kanaliseres til eller gennem et par andre EU-medlemsstater. De seneste skøn over skatteunddragelse inden for EU peger på ca. 825 mia. EUR om året.

Skatteunddragelse via seks EU-medlemsstater resulterer i et tab på 42,8 mia. EUR i skatteindtægter i de 22 andre medlemsstater"

Som de fleste ved er Luxemburg hvorfra Juncker kommer et af dem.
Der er jele 7 lande i kikkerten. Det er Belgien, Cypern, Ungarn, Irland, Luxembourg, Malta and the Holland.

Birte Pedersen, Søren Bro, Mogens Holme og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

Kan man kalde det korruption. Det kunne være at dette begreb trænger til et make over. Hvad er korruption? Er det f.eks. når en lukrativ post vinker forude hvis man "gør det rigtige". I EU sammenhæng når man benytter sin post til at berige sig selv og sine landsmænd på de andres bekostning? Hvad kalder man så det.

Det er i hvert fald nationalt ført politik fra forsædet i EU. Ikke underligt at Luxemburg er det mest EU begrejstrede land. De ser en god forretning i at nasse på resten og så modtager de da vist oven i købet kæmpe tilskud fra EU.

Og hvorfor er den ovenfor omtalte adfærdskodeks ikke bindende? Næ, det har landenes ministre ikke kunne blive enige om. Hvorfor mon. Og sådan går det desværre alt for ofte. Det er jo ragende ligegyldigt at vedtage sådan noget når man ikke behøver at rette sig efter det. Men det ser godt ud påp papiret. EU i en nøddeskal når det virkelig gælder.
Det er ikke andet end Bullshit.

Når EU styres af sådanne anløbne personer a la Juncker så er det ikke ligefrem noget der fremmer lysten til yderligere suverænitetsafgivelse.

Birte Pedersen, Mogens Holme og Trond Meiring anbefalede denne kommentar