Europa er verdens største skattely, men selv Danmark står på reformbremsen

Der gik kun få dage, fra den tidligere finans- og premierminister i Luxembourg Jean-Claude Juncker i 2014 havde sat sig i sædet som EU-kommissionsformand, til skatteskandalen LuxLeaks rullede hen over Europa.

Lækket viste blandt andet, at koncerner som Amazon i kraft af særaftaler kunne slippe afsted med få promiller i firmaskat, fordi de lagde deres europæiske overskud i Luxembourg, hvis officielle skattesats ellers lå på 29 procent. Til gengæld fik Luxembourg skabt masser af arbejdspladser og vækst.

I mellemtiden har en hovedrystende europæisk offentlighed oplevet skandaler som Panama Papers og Paradise Papers, hvor især Holland har ageret kanal for skattely uden for EU. Men resultatet er det samme, fortæller Rasmus Nørlem Sørensen, der er chefanalytiker i europaoplysningsforbundet DEO: Hvert år snydes de europæiske statskasser for et firecifret milliardbeløb, som kunne have finansieret enorme mængder velfærd eller grøn vækst.

»EU-Kommissionens vurdering på 7.500 milliarder kr. om året skal tages med et gran salt. Beløbet afhænger af, om vi taler om ren selskabsbeskatning, eller om vi også taler om formuebeskatning, royalties og andre gråzoner, som hvis for eksempel Novo Nordisk overdrager patenter til et schweizisk firma mere eller mindre gratis,« siger Rasmus Nørlem Sørensen.

»Seriøs forskning peger på, at alene den hardcore skattefusk i EU løber op i 1.400 milliarder kroner om året.«

Af dette beløb vurderes omkring tre fjerdedele at være skatteunddragelse inden for EU, som ifølge Rasmus Nørlem Sørensen udgør det største skattely i verden. Som sagen om Apple har vist, ligger Irland forrest i feltet efterfulgt af Luxembourg. I årevis har Apple ladet alle sine aktiviteter i EU gå gennem Irland, men – meget betegnende for den lukrative position som skattely – ville landet i 2018 hellere opretholde status quo end at høste en erstatning fra Apple på hele ca. 98 milliarder kroner.

Reformtoget ruller

»De seneste års skandaler har fået emnet skattesnyd til at ligge meget højt på dagsordenen i hele Europa, så der er klart momentum for at bevæge noget nu,« mener lederen af den proeuropæiske Tænketanken Europa, Bjarke Møller.

»Kommissionen har i den snart forgangne periode fremlagt ca. 25 ændringsforslag, hvoraf halvdelen er kommet igennem. Afskaffelsen af bankhemmeligheden og land for land-rapporteringen for multinationale selskabers indtjening i de enkelte EU-lande er to markante eksempler. Så reformtoget ruller allerede.«

Et af de mest omdiskuterede forslag er, om EU skal indføre en fælles bund eller minimumssats under selskabsskatten for at hindre landene i skattedumpingkonkurrence om at tiltrække udenlandske koncerner. Således er den gennemsnitlige skatteprocent for selskaber i EU allerede faldet fra 35 til 22 procent i de seneste 20 år.

Men det er yderst omstridt, om EU skal have lov til at gribe ind i den måske vigtigste nationale kompetence: retten til at fastsætte skatter.

Det har bl.a. DF, De Konservative og LA takket nej til i den europæiske valgkamp, mens Venstre er mere vaklende, efter Lars Løkke i februar foretog en kovending og takkede ja til at »stoppe ræset mod bunden« og åbnede for en digital skat.

Det har givet gnidninger med regeringspartnerne. Blandt andet ønsker den konservative EU-kandidat Pernille Weiss »fri konkurrence og national selvbestemmelse på skatteområdet«. Hos Alternativet, SF, De Radikale og Socialdemokratiet – og ikke mindst hos Jeppe Kofod, som selv har siddet i EU-Parlamentets TAX 3-udvalg om skattesnyd – ses EU derimod som den eneste vej til at bekæmpe skattesnyd.

»Det er egentlig normal socialdemokratisk reguleringspolitik bare på europæisk plan,« mener Rasmus Nørlem Sørensen, der har været med til at samle de danske kandidaters syn på området i en onlinevalghjælp.

»For Venstres vedkommende er det interessant, at de med Løkkes skifte nærmer sig midten og den bredere befolknings synspunkter. LA og De Konservative holder derimod fast på, at skat er en ren national kompetence, så der opstår en ny brudflade i blå blok.«

Fælles regler, fælles bund

Der er bare en vigtig detalje: Fradragsmulighederne er markant vigtigere end højden på selskabsskatten, når virksomheder i deres evige jagt på skattehuller kigger ud over Europa og overvejer, hvor de kan placere deres over- og underskud, mener Rasmus Nørlem Sørensen.

»Derfor er spørgsmålet om det ’fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag’ så afgørende,« siger han: At der med andre ord er fælles regler for, hvad firmaer kan trække fra, og fælles metoder for, hvordan man beregner firmaers skattepligtige overskud i hele EU.

Med et sådant fælles system ville landenes konkurrenceforvridende særregler for enkelte firmaer kunne opdæmmes – et arbejde, som Tyskland og Frankrig allerede forsigtigt har indledt.

»I dag har vi en sand jungle af nationale særregler i de 28 skattesystemer med lige så mange forskellige afskrivningsregler,« siger Bjarke Møller.

»De store firmaer har råd til dygtige skatterådgivere, som kan navigere i den her jungle – og næsten undgå at betale skat. Mindre virksomheder betaler relativt set langt mere. Det er kort og godt unfair.«

Fastlåst af veto

Det nye EU-Parlament vil fortsat lægge pres på medlemslandene på skatteområdet. Men parlamentets magt er begrænset i dette spørgsmål, fordi medlemslandene sidder med national vetoret på skatteområdet i Ministerrådet.

Ifølge Rasmus Nørlem Sørensen oplever vi derfor en »fastlåst situation i EU«. Både fordi vetoretten er med dem, der insisterer på, at skat hører til de nationale kompetencer, og fordi en lang række lande har fordel af status quo.

Derfor tvivler mange politikere og økonomer på, at 27 europæiske lande nogensinde kan påtvinges en fælles selskabsskat. For hvorfor pokker skulle for eksempel Bulgarien pludselig hæve selskabsskatten fra de nuværende sølle ni procent til det europæiske gennemsnit omkring det dobbelte – og dermed give en konkurrencefordel fra sig?

»Det argument holder ikke,« mener Bjarke Møller.

»Når produktionsvirksomheder placerer deres investeringer, kigger de på fradragsmuligheder og på kriterier som kvalificeret arbejdskraft, billig eller vedvarende energi, adgang til infrastruktur osv. – og ikke så meget på selve selskabsskatten. Vi kan ikke holde fast i skatten som europæisk konkurrenceparameter, som om vi stadig befandt os i det 20. århundrede.«

Kompetenceflytning

Yderst EU-optimistisk foreslår Bjarke Møller i stedet en flatrate-selskabsskat, der kunne gå direkte til EU og afløse en del af medlemslandenes bidrag.

»Det ville modarbejde særregler og spare enorme mængder bureaukrati – og dermed skatter. Og det ville være mere fair,« mener Bjarke Møller.

»Det indre marked er ikke bare frihandel. Det er også en deal om regulering og om fjernelse af handelsbarrierer.«

Rasmus Nørlem Sørensen fra DEO er mere forsigtig.

»Vi enten skrue ned for den fri bevægelighed på det indre marked på grund af alle hullerne – eller europæisere skattespørgsmålet. I den nuværende situation har vi flyttet magten fra medlemsstaterne, men vi har ikke flyttet kompetencerne med, så alle niveauer er faktisk magtesløse.«

Systemupdate

Oven i selskabsskattens omfang står problemet med den digitale økonomi, hvor digitale giganter som Google og Facebook genererer enorme overskud i EU, men det er svært at sige, hvad de har tjent hvor.

Sidste år fremsatte EU-Kommissionen et forslag om en digital omsætningsafgift på tre procent, hvor det altså ikke er overskuddet – men omsætningen, der beskattes. Her var Danmark i den mindre gruppe lande, der trådte på bremsen, fortæller Bjarke Møller. Ikke kun på grund af kompetencespørgsmålet, men også fordi man med en omsætningsskat risikerer dobbeltbeskatning.

»Under Trump er der indført omsætningsbeskatning på investeringsafkast, som virksomhederne skal svare, når de trækker deres overskud hjem til USA. I Kina ses samme debat. Så måske er vi bagud i Europa,« mener Bjarke Møller.

»Problemstillingen om det indre marked og selskabsskatten falder oven i den dramatiske omstilling fra den gamle, fossile økonomi til den digitale økonomi, der er global. Derfor trænger det gamle skattesystem til en update.«