Flere partier kræver redegørelse efter ny sag om mulig hvidvask i Danske Bank

Sagen om mulig hvidvask via en filial af Danske Bank i København bør undersøges nærmere.

Det siger politikere fra begge Folketingets fløje, efter at Information og erhvervsmediet Finans tirsdag kunne afdække en ny sag om mulig hvidvask i Danske Bank.

»Jeg vil anbefale, at man får det lagt ind under den undersøgelse af Danske Bank, som Finanstilsynet allerede har undervejs,« siger Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby.

Hidtil har sagen om mulig hvidvask i Danske Bank været centreret om bankens estiske afdeling. Men som Information og Finans beskrev tirsdag, strømmede mere end 50 millioner kroner fra formodet svindel, herunder momssvindel, i 2016 gennem en direktørs firmakonto i Danske Bank Erhverv Direkte i København.

Direktøren var en 23-årig litauisk mand, og kontoen var ifølge en kuratorredegørelse oprettet, uden at han nogensinde var mødt op i banken.

For at leve op til hvidvaskreglernes krav om kundekendskab burde Danske Bank ellers have undersøgt den litauiske mand, inden de lukkede ham ind i banken og gav ham en konto, vurderede hvidvaskeksperter i tirsdagens Information.

Pengene, der menes at have direkte forbindelse til den verserende Operation Greed-sag om svindel med moms og skat, blev kanaliseret videre til et vekselbureau for derefter at forsvinde.

Firmaet efterlod en gæld til den danske statskasse på over 34 millioner kroner i form af manglende indbetaling af moms, A-skat og AM-bidrag, viser en gennemgang fra Skat.

Et skoleeksempel

På baggrund af sagen kræver både Dansk Folkeparti, Venstre, SF og Socialdemokratiet nu en redegørelse fra Finanstilsynet.

»Vi vil have en redegørelse for, hvordan bankerne efterlever de regler, der er for kontrol af personer og gennemstrømninger i deres bank,« siger Socialdemokratiets Morten Bødskov.

Sagen er et »skoleeksempel« på, hvordan man kan organisere hvidvask, mener Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen.

»Hvis Operation Greed falder ud med domme for alvorlig økonomisk kriminalitet, vil det være naturligt, at man ser på, om nogle af dem, der har været involveret i forløbet, har foretaget sig noget strafbart og ikke overholdt eksempelvis hvidvasklovgivningen,« siger han.

Danske Bank har hidtil sagt, at den ikke kan kommentere på den konkrete sag eller eventuelle indberetninger, men heller ikke garantere, at man fanger alt. I en ny kommentar siger bankens midlertidige adm. direktør, Jesper Nielsen:

»Når vi bliver opmærksomme på noget mistænkeligt, reagerer vi på det, så snart mistanken opstår og indberetter til myndighederne. Vi må ikke kommentere på konkrete sager og eventuelle tiltag og indberetninger til myndigheder, men vi mener, vi har reageret, som vi skal.«

Minister vil se på sagen

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) kalder det »dybt kritisabelt, at der tilsyneladende er foregået den slags ting i Danske Bank også i Danmark«.

»Det skal selvfølgelig forfølges, og det er noget af det, jeg vil kaste mig over, hvis jeg bliver genvalgt som erhvervsminister, at få kigget på sager på dansk jord,« siger han til Information.

Ministeren forklarer, at han ikke må blande sig i, hvilke sager Finanstilsynet efterforsker, men at også han ønsker en redegørelse for sagen. Under valgkampen er han imidlertid afskåret fra at trække på embedsværkets bistand, »så vi må lige vente nogle uger«, siger han.

Ministeren understreger samtidig, at der i de seneste år er blevet indført bl.a. strengere straffe på området, ligesom Finanstilsynet er blevet tildelt flere ressourcer og værktøjer. Adspurgt om der er behov for flere lovgivningsmæssige tiltag, svarer han:

»Min vurdering er, at det vigtigste lige nu først og fremmest er, at Finanstilsynet skal tage de værktøjer i brug, som vi har givet dem. Og så skal de arbejde meget mere systematisk med at få analyseret de indberetninger, der kommer, så de får en mere effektiv kontrol,« siger Rasmus Jarlov.

Der kan dog også være behov for at se på Erhvervsstyrelsens kontrol med virksomheder, mener SF’s erhvervsordfører, Lisbeth Bech Poulsen. Hun henviser til Information og Finans’ afdækning af, hvordan svindlere opretter firmaer på tomme grunde, falske adresser og – som i denne sag – med stråmandsdirektører.

»De fleste partier er enige om, at det er godt, at det er nemt at starte virksomhed. Problemet er bare, at det er blevet for nemt, specielt når kontrollen ikke følger med,« siger hun.