Læsetid: 3 min.

Nu har de første syrere fået nej til at få forlænget opholdstilladelse

De danske udlændingemyndigheder har taget de første praktiske skridt i forsøget på at få sendt syriske flygtninge hjem. Udlændingestyrelsen har således afvist at forlænge opholdstilladelsen i otte sager. Det er principielt, lyder det fra Dansk Flygtningehjælp
Den generelle sikkerhedssituation er forbedret i de regeringskontrollerede områder af Syrien, herunder i hovedstaden Damaskus.

Den generelle sikkerhedssituation er forbedret i de regeringskontrollerede områder af Syrien, herunder i hovedstaden Damaskus.

Magnus Wennman

4. maj 2019

Imens udlændingemyndighederne er godt i gang med at inddrage opholdstilladelser for hundredvis af flygtninge fra Somalia, er turen nu også kommet til syrere.

Den 12. og den 26. april har Udlændingestyrelsen sagt nej til at forlænge opholdstilladelsen til i alt syv syrere fra Damaskus-området, der har fået midlertidig beskyttelse i Danmark.

Det fremgår af et indlæg fra den danske regering i en sag om familiesammenføring ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

De syriske flygtninge har i henholdsvis 2016, 2017 og 2018 fået midlertidig beskyttelse i Danmark, men med henvisning til en rapport fra Dansk Flygtningehjælp og Udlændingestyrelsen, som Information tidligere har omtalt, er vurderingen nu, at forholdene netop i Damaskus-området er forbedret.

De syv sager er appelleret til Flygtningenævnet, hvor sekretariatschef Stig Torp Henriksen bekræfter, at nævnet har modtaget otte sager. Altså én mere end nævnt i indlægget til menneskerettighedsdomstolen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Selvfølgelig kan vi ikke sende syrere tilbage, hvad tænker de på. Det er jo ikke midlertidigt ophold i kampene, man skal bruge som udgangspunkt, men varig, traktatfæstet fred.

Jørgen Hald, Ib Gram-Jensen, Elisabeth From, Torben K L Jensen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Birte Pedersen, Kenneth Krabat, Marianne Ørberg, Jesper Sano Højdal, David Zennaro, Christina Balslev, Ete Forchhammer , Anders Skot-Hansen, Johanna Haas, Hans Larsen, Poul Simonsen, Gert Romme, Trond Meiring, Christel Gruner-Olesen, Marianne Stockmarr, Carsten Nørgaard og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Hjem til det regime, der opererer tortur-fabrikker. Det skal nok blive godt. Hvis du ikke har gjort noget galt, har du intet at frygte (og hvorfor flygtede du?)

Marie Jensen, Jørgen Hald, Carsten Wienholtz, Arne Albatros Olsen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Johanna Haas, Anders Skot-Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Johanna Haas

Jeg har ingen sammenhængende sætninger overfor dette menneskelige barbari. Læs Stefan Glieses en gang til.

Marie Jensen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Birte Pedersen, Gert Romme og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Andre lande ser nok til Danmark... ja, med forbløffelse, væmmelse, afsky!
Som mange, bare det dog snart er mange nok, også gør det her indefra.
Moderniseringsstyrelsen er vist ikke den eneste styrelse hvis dage bør være talte, i hvert fald med den nuværende ledelse...

Jørgen Hald, Elisabeth From, Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz, Arne Albatros Olsen, Steffen Gliese, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Birte Pedersen, Kenneth Krabat og Jesper Sano Højdal anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Så må i jo stemme på nogle partier, som ønsker fri indvandring lige gyldig årsag. Der er valg lige om lidt!

Erik Fuglsang, Per Torbensen, Leo Nygaard, Bjarne Frederiksen, Georg Kallehauge og Lasse Reinholt anbefalede denne kommentar

@ Ete Forchhammer,

Jeg er dansk skattebetaler, der bor i 2 andre lande. Og jeg syntes ikke man kan påstå, at man ser Danmark med væmmelse og afsky. Måske med nogen undren, for det bliver ikke overset. Men man konstater igen og igen, at Danmark ligesom Ungarn og Poland i hvert fald ikke hører hjemme i "det gode selskab".

Elisabeth From, Ete Forchhammer , Steffen Gliese, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Bent Gregersen, Birte Pedersen, Michael Friis og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

"Kim Houmøller
04. maj, 2019 - 08:44
Så må i jo stemme på nogle partier, som ønsker fri indvandring lige gyldig årsag. Der er valg lige om lidt!"

Flot og dybsindig retorik, som spidsfindigt forstår at adressere alle punkterne i artiklen. Bravo!

Flemming Berger, Steffen Gliese, Trond Meiring og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Vi kan ikke opretholde danske afdelinger af alle lande med uro og utryghed. Den aktuelle sag er kun en detalje.
Derfor, tak for at agère. Lad dem ikke vente længere i uvished.
Mon ikke regeringen har en finger med i spillet under indtryk af valget - en regering, der vejrer folkestemningen.

Michael Andresen

Hvis der er sikkert, der hvor flygtningene er kommet fra, så skal de naturligvis rejse hjem igen,så der bliver plads til andre flygtninge fra steder, hvor der er krig og ufred.

peter guldmann

Israel skulle tage nogle flere flygtninge, men de tager kun jødiske flygtninge. Det er diskrimination. Mange palestinænsiske flygtninge er jo flygtet derfra men myndighederne gør intet for at tilbage sende dem.
Det næste bliver vel at vi får en borgerkrig i Danmark, fordi fremmedhadet er blevet normaliseret og så vil vi tro at vi kan udrense
"de fremmede" fordi vores politikere har gjort det acceptabelt tale ned om vores indvandrere

Elisabeth From, Steffen Gliese, Werner Gass, Karsten Lundsby, Benny Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er fuldkommen unuanceret og en sandhed med kæmpe modifikationer, at der skulle være 'fredelige forhold' noget sted i Syrien.
Hvad er det der står i den rapport, Dansk Flygtningehjælp har medvirket til at skrive?

For det første opererer der paramilitære styrker, kontrolleret af Rusland og Iran, udenfor kontrol af regimet. Disse styrker er i intern konflikt pga divergerende interesser.
For det andet er regimets sikkerhedsorganisation Mukhabarat rimelig intens i sin overvågning af dissidenter, oprørere og desertører fra hæren.
For det tredje anerkender ingen EU-lande Assad-regimet som et legalt styre, idet han betragtes som krigsforbryder.

Det er hul i hovedet at hjemsende flygtninge under de betingelser. Og det bliver sikkert heller ikke til de facto udsendelse, for det kan man ikke når styret ikke er legitimt, og man derfor ikke kan lave udsendelsesaftaler. I stedet vil de afviste få lov at rådne op i lejre, som vi har set i Sjælsmark og på center Ellebæk. FØJ !!

Læs hvad en forsker i DIIS skriver :

https://www.altinget.dk/udvikling/artikel/diis-de-regimekontrollerede-om...

Torben K L Jensen, Ete Forchhammer , Birte Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Ikke-konventionsflygtninge på midlertidigt ophold, som kommer fra Damaskus-området og ikke er personligt forfulgt, men har fået asyl på grund af de generelle forhold i landet, skal - alt andet lige - hjemsendes, når betingelserne for hjemsendelse i lovgrundlaget er opfyldt.
Så langt kan der vel skabes enighed ?

Hjemsendelse før betingelserne herfor er opfyldt? Nej, naturligvis ikke, meeeeeen når betingelserne for hjemsendelse af de kompetente myndigheder vurderes opfyldte, er det vel bare med at komme i sving eller ?

Hvis en afgørelse om hjemsendelse derimod er indbragt for Flygtningenævnet, har klagen opsættende virkning, og effektueringen må derfor sættes i bero, som jeg forstår reglerne.
Når nævnet har truffet endelig afgørelse, og hvis afgørelsen går klageren imod, så skal afgørelsen vel respekteres og effektueres uden unødigt ophold ? Eller vil modstanderne af hjemsendelse heller ikke respektere nævnets afgørelse ?

Steffen Gliese

Problemet, Erik Fuglsang, er jo, at et afslag jo tydeligvis favoriseres, det er ikke en neutral bedømmelse, der længere kan foregå, fordi ønsket om at give asyl ikke længere findes.
Jeg har indtryk af, at rene teknikaliteter kan føre til afslag nu om dage, hvor forståelse af de omstændigheder, flygtningene har befundet sig og befinder sig i bevidst misforstås.

Marie Jensen, Ib Gram-Jensen, Ete Forchhammer , Carsten Wienholtz, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Steffen Gliese:
Du har ret i, at embedsværket er underlagt et politisk pres, selvom jeg personligt ikke kender til livet inden for udlændingestyrelsens tykke mure i Ryesgade.
Det er også mit indtryk, at der - bortset fra den (yderste) venstrefløj - kan spores en efterhånden stor politisk uvilje mod i det hele taget at give asyl. Det er ikke acceptabelt. Lov er lov, og den skal overholdes.
De flygtninge, som helt reelt (og så vidt muligt dokumenterbart) opfylder lovens betingelser for asyl, skal selvsagt have asyl, dvs midlertidig beskyttelse. Og det er naturligvis ikke acceptabelt, hvis de omstændigheder, hvorunder flygtningene har befundet sig og befinder sig, bevidst misforstås af sagsbehandlerne. Så langt er vi også enige.

Mit ærinde var blot at sige, at hvis lovens betingelser for midlertidigt ophold ikke længere er til stede, så skal der ske hjemsendelse.
Beskyttelsen er altså midlertidig, men i visse kredse har der øjensynligt bredt sig den fejlagtige opfattelse, at asyllanterne skulle gøres til indvandrere. Det har aldrig været hensigten med midlertidig beskyttelse til flygtninge, og det skal vi altså turde sige højt og tydeligt.

Erik Fuglsang

Rettelse: Det har aldrig været hensigten med permanent ophold til flygtninge. De skal kun være her, så længe de opfylder lovens betingelser og således har et behov for beskyttelse, og det skal vi altså turde sige højt og tydeligt.

Steffen Gliese

Netop, Erik Karlsen, for det handler vel i bund og grund om, at borgerkrigen skygger for den politiske forfølgelse, der nu ser ud til at ville kunne fortsætte uændret eller forstærket med en mere sejrssikker Assad på tronen.

Erik Fuglsang

Erik Karlsen og Steffen Gliese
Hjemsendelse skal først ske, når lovens betingelser for hjemsendelse er opfyldt. Om der er risiko, og hvor stor denne i givet fald er, må¨vel i alle tilfælde bero på en individuel vurdering. Så langt tror jeg, vi er enige.
Det andet punkt, hjemsendelse, er jeg mere i tvivl om.
1. Er I enige i, at midlertidig beskyttelse rent faktisk betyder midlertidig beskyttelse ?
2. Eller handler det i virkeligheden om, at I ønsker at gøre alle de syriske flygtninge til indvandrere med permanent ophold ? Det sidste er i givet fald et helt legitimt ønske, uanset at en overvældende majoritet i befolkningen og Folketinget har besluttet noget andet, nemlig at dansk asyllovgivning skal være baseret på en midlertidig beskyttelse.

Erik Fuglsang

Tilføjelse:
Der skulle have stået:
Hjemsendelse skal først ske, når lovens betingelser for hjemsendelse er opfyldt. Om der er risiko for politiske forfølgelse, og hvor stor denne i givet fald er, må vel i alle tilfælde bero på en individuel vurdering.

@ Erik Fuglsang,

Jeg har ingen præference for dette. For mit vedkommende kan disse syriske flygtninge blive i Danmark eller frivilligt rejse hjem, når forholdene tillader det.

Men spørgsmålet er, om forholdene i hjemlandet tillader det. For, i henhold til FN´s Flygtningekonvention, har de faktisk ret til asyl indtil da. Og er man i tvivl om, hvad der står i denne konvention, kan man da bare læse den. Og ligesom en række andre konventioner er den er faktisk så simpel, at der slet ikke er mulighed for personlige eller politiske tolkninger.

Men spørgsmålet er altså om forholdene netop er rimelige for at forlange hjemrejse. For sammen med almindelige fængsler driver Syriens diktator faktisk forsat torturfængsler med en kapacitet til omkring 2.400 personer, medens der i praksis er mindst 18.000 - 20.000 indsatte. I disse underjordiske fængsler er motivet egentlig ikke afstrafning efter en retslig udmåling. - Her er motivet alene, at de indsatte skal tortureres ihjel for at skræmme efterladte og hele befolkningen.

Og for en god ordens skyld kan det tilføjes, at det altså ikke er dem, der er blevet hjemme og kæmpet på Syriens og Ruslands side, og hjulpet med at dræbe civile, kvinder og børn eller har angrebet skoler, torve, hospitaler og lignende, der tortureres og lemlæstes til døde.

https://www.information.dk/udland/2017/08/syrien-stort-torturkammer

https://amnesty.dk/nyhedsliste/2016/tortur-og-doed-er-hverdag-i-syriske-...

Erik Fuglsang

Gert Romme
05. maj, 2019 - 15:02
Jeg argumenterer slet ikke for, at vi skal neglicere flygtningeknoventionen eller andre retskilder. Tværtimod argumenterer jeg netop for, at det er retsreglerne, der skal lægges til grund - og ikke alle mulige følelser og andre uvedkommende hensyn.

Derudover argumenterer jeg for, at midlertidig beskyttelse også skal være midlertidig. Når forholdene tillader hjemrejse, så skal der også ske hjemrejse. Hvornår dette er tilfældet, må bero på en individuel vurdering af hver enkelt flygtnings situation. Hvis der er en reel risiko for personlig forfølgelse, så skal der naturligvis ikke ske hjemsendelse.

Endelig argumenter jeg for, at når et lovligt valgt demokratisk flertal har vedtaget en lov og tilsluttet sig en konvention, hvorefter beskyttelsen er midlertidig, så skal den også være midlertidig. Lovgivningen skal slet og ret fuldbyrdes efter sit indhold. Alt andet er ganske enkelt uacceptabelt i en demokratisk retsstat.

Hvis beskyttelsen skal bestå i, at flygtninge skal gives permanent ophold, så må tilhængerne se, om man kan samle et politisk flertal om en sådan beslutning. Det lader imidlertid til at have meget lange udsigter at mobilisere et sådan flertal, som jeg vurderer det.

Eva Schwanenflügel

@ Erik Fuglsang

Der er simpelthen ingen argumenter for at påstå, at det er sikkert for syriske flygtninge at vende hjem med en diktator og krigsforbryder ved magten som Assad.

Desuden opererer paramilitære militser frit i Damaskus-området, og udgør en betydelig sikkerhedsrisiko.

Danmark har ingen udvekslingsaftale med Syrien, da styret betragtes som illegitimt.
Derfor kan ingen flygtninge heller udsendes. De vil blive placeret i lejre på ubestemt tid her i Danmark.

Men jeg ved godt, hvor du vil hen.
Du vil gerne have nogen til åbent at erklære, at de mener flygtningene skal have permanent ophold i Danmark, når de først er kommet hertil.

Nuvel, jeg kan ikke tale for andre, men min holdning er, at det vil være uanstændigt hvis man tvangsudsender folk som har boet i landet i årevis og skabt sig et liv her.
Vi taler jo ikke om at tvangshjemsende flygtningene fra Balkan eller Vietnam, vel?

Der er intet i sol og måne der tyder på at Assad forsvinder lige foreløbigt. Og før det er sket kan vi ikke bare sådan erklære Syrien for et sikkert land, uanset folketingsflertal.

@ Erik Fuglsang.

Det klarlægger sagen, Men - der er altså et punkt, hvor vi ikke er enige.

Og det er, "når et lovligt valgt demokratisk flertal har vedtaget en lov og tilsluttet sig en konventiondette".

Det ligger helt klart, at Udlændingestyrelsen skal behandle sager i henhold til dansk lovgivning og intet andet. Og styrelsen skal ikke beslutte i forhold til konventioner eller andet - altså med mindre at dette fremgår af de gældende love.

Men det er til gengæld uendelig ligegyldigt om det politiske flertal, der skaber lovene har tilsluttet sig en given konvention, hvis de ved deres lovgivning tilsidesætter en konvention.

Og nu har jeg lige tjekket en række EU-lande via nettet, og alt tyder på, at Danmark er det eneste land, der syntes, at forholdene i Damaskus er blevet mere sikre for flygtninge, der er flygtet på grund af deres egen sikkerhed. I øvrigt er det netop i og omkring Damaskus at regimet har sine berygtede torturkældre.

Eva Schwanenflügel

PS. Det svarer til at påstå, at Tyskland var et sikkert land at sende jøderne tilbage til, såfremt Hitler og nazismen havde vundet krigen.

Erik Fuglsang

Gert Romme og Eva Schwanenflügel
Jeg argumenterer ikke for, at det er sikkert noget sted i Syrien. Bortset fra avisomtale ved jeg intet om sikkerhedssituationen i de enkelte områder det krighærgede land.
Jeg argumenterer ikke for, at nogen som helst syrisk flygtninge skal sendes tilbage, hvis der er tvivl om, hvorvidt de risikerer at blive personligt forfulgt. Hvis der er en risiko for personlig forfølgelse, skal de naturligvis ikke sendes tilbage. Det har jeg gjort mig meget umage med at understrege.

Folketinget kan naturligvis heller ikke vedtage lovgivning, der er strid med Flygtningekonventionen, og det har det - mig bekendt - heller ikke gjort, så det vil jeg ikke forfølge nærmere.

Det, som jeg problematiserer, er, at vi har en asyllovgivning, ifølge hvilken vi skal yde midlertidig beskyttelse, men i virkeligheden så er det ikke sikkert, at det ender med at blive en midlertidig beskyttelse men snarere et permanent ophold, og det er jo det, der er sagens kerne for mig. Jeg efterlyser en ærlighed stillingtagen hos de politiske partier om, hvorvidt - og under hvilke præcise betingelser - der evt. skal dispenseres fra lovens hovedregel og udgangspunkt.

Det er helt legitimt, at man - som dig Eva - toner rent flag og siger ligeud: "..min holdning er, at det vil være uanstændigt hvis man tvangsudsender folk som har boet i landet i årevis og skabt sig et liv her. Vi taler jo ikke om at tvangshjemsende flygtningene fra Balkan eller Vietnam, vel?"

Selvom dit udsagn er generelt, Eva, er det er ærlig stillingtagen, og det har jeg stor respekt for. Jeg ville ønske, at alle politiske partier - før valget - ville melde lige så tydeligt ud, så vi ved, hvad vi kan forvente af dem.

God søndag til jer begge - og de øvrige debattører herinde :-)

Else Marie Arevad, Eva Schwanenflügel og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Og hvis og hvis tyskerne ikke havde ført krig, ville andre lande ikke ha` blandet sig i deres interne forhold. Jødehadet var vidt udbredt.
Jeg mener netop det - at vi ikke skal blande os, evt med våben i hånd, i alverdens landes interne forhold.

Eva Schwanenflügel

@ Erik Fuglsang

Jeg tror også på ærlighed, og den er desværre ofte ret så fraværende i det politiske system.
Uld-i-mund er snarere reglen end undtagelsen, hvorfor den voksende politikerlede intet mysterium er.

Når det er sagt, så står vi overfor et snarligt folketingsvalg, og den røde fløj vil meget gerne tale om virkelige problemer så som klimaændringer, miljøkollaps, den voksende ulighed der truer sammenhængskraften i vores vestlige samfund, og i der hele taget den politik venstrefløjen brænder for.

Hvis vi begynder at tale alt for meget udlændingepolitik, forsvinder fokus fra disse vigtige områder, og vi får den sædvanlige tomgang, hvor DF sætter sig bastant på det hele.
Nu bliver der nok ikke nogen vej udenom alligevel, når både Nye Borgerlige og Stram Kurs skal til at møve sig frem.
Ærgerligt af h... til efter min mening.

God Søndag til dig også, Erik :-)