Læsetid: 8 min.

Folkeskolen er hjertet i Gram, men den mister elever til friskolen

Står det til Socialdemokratiet, skal der skæres i støtten til friskolerne for i stedet at styrke folkeskolen. Flere penge ville være tiltrængt på folkeskolen i Gram, der løfter et tungt socialt ansvar. Men omvendt vil det presse de friskoler, som holder gang i de små lokalsamfund i oplandet
Andet klassetrin på Gram Skole mødes i begyndelsen af hver time i Auditoriet, hvor de modtager beskeder fra lærerne. Herefter strømmer de ud på forskellige hold opdelt efter niveau og temperament. Denne model har personalet på skolen døbt Gram-blomsten.

Andet klassetrin på Gram Skole mødes i begyndelsen af hver time i Auditoriet, hvor de modtager beskeder fra lærerne. Herefter strømmer de ud på forskellige hold opdelt efter niveau og temperament. Denne model har personalet på skolen døbt Gram-blomsten.

Peter Nygaard Christensen

28. maj 2019

Det ringer ind til time, og eleverne i 2. klasse på Gram Skole er ved at indfinde sig på deres pladser. Ni børn tager plads på en trappe med tre trin bagerst i rummet, mens en håndfuld har sat sig i skrædderstilling på måtter, der ligger på gulvet. Resten af eleverne sidder på skamler langs vindueskarmen.

Børnene befinder sig i det, der kaldes ’Auditoriet’, hvor de mødes i begyndelsen af en ny time for at få beskeder fra deres lærere. Herefter strømmer de ud i hold på to og to for at gå i gang med læsetræning. Den ene halvdel går ind i ’Fokusoriet’ (hvor der er ro til dyb koncentration), det andet i »Reflektoriet« (hvor der er plads til refleksion).

Egentlig er det 2.A og 2.B, der er slået sammen til én klasse med to lærere, som indgår i et team. Eleverne er inddelt efter temperament og niveau. Først og fremmest fordi lærerne på Gram Skole har fundet ud af, at eleverne lærer bedst sådan. Men også fordi det er en måde at udnytte de knappe ressourcer på skolen bedst muligt.

Ved afslutningen af hver time mødes 2. klasserne igen i Auditoriet. I dag har de mange spørgsmål til 9. klassernes sidste skoledag, som foregår dagen efter.

Peter Nygaard Christensen

Her i valgkampen er debatten om folkeskolen og friskolerne endnu engang blusset op. Socialdemokratiet påpeger, at der under den nuværende regering er sparet en milliard kroner på folkeskolen, mens friskolerne har fået tilført 800 millioner kroner.

Derfor foreslår de at tilføre folkeskolen 300 millioner kroner ved at skære i støtten til friskolerne. Pengene skal blandt andet bruges til at ansætte 600 folkeskolelærere.

Men forslaget fik i forrige uge Venstre til at lancere en såkaldt »Friskolepakke«, der i stedet skal sikre »endnu bedre vilkår for de frie skoler«. Socialdemokratiets forslag risikerer nemlig ifølge Venstre og Friskoleforeningen at lukke op mod 100 friskoler.

Fronterne er altså trukket skarpt op mellem de to partier. Og debatten er særligt relevant i landdistrikterne. Her er hundredvis af folkeskoler lukket, og mange steder er der i stedet åbnet friskoler for at bevare en skole i nærområdet. Men nogle steder betyder det også, at den tilbageværende folkeskole taber elever til friskolerne, mens den sidder tilbage med den til tider vanskelige opgave at rumme alle slags børn.

Efter kritik af Socialdemokratiets forslag, åbnede de i sidste uge op for at differentiere støtten til friskolerne. Nu foreslås det, at friskoler i områder, hvor der ikke umiddelbart er en folkeskole i nærheden, ikke skal skæres i deres økonomiske støtte fra staten. 

Høje ambitioner

Døren til skolelederens kontor på Gram Skole er åben. Ved skrivebordet sidder Majbrit Buciek Schmidt, der har været lærer på skolen i 25 år – de seneste fire år som skoleleder. Hun fortæller, at Gram Skoles elevsammensætning har udviklet sig på samme måde som resten af byen.

Indbyggertallet er faldet støt de seneste 20 år, og det er især alle befolkningsgrupper under 50 år, der er svundet ind. Samtidig er indkomsten og andelen af indbyggere i job mindre i Gram end på landsplan. Det afspejles også i folkeskolen. 

»Det er en meget bred elevgruppe,« siger hun.

Elevtallet er også blevet lavere, og i dag går der 333 på skolen. For nogle år siden besluttede lærere og pædagoger på skolen at arbejde med nye læringsmetoder, fordi lærerne på første klassetrin oplevede, at der var nogle udfordringer her.

På Gram Skole er eleverne også af og til opdelt på tværs af klassetrinene. Her er 0. og 1. klasser sat sammen for at lære stavelser og bogstaver.

Peter Nygaard Christensen

For det første blev årgangen lige akkurat så stor, at de måtte dele den op i to mindre klasser. Og så blev det dobbelt så dyrt. For det andet var der en del elever, som lærerne kunne se får svært ved at blive inkluderet, medmindre de gjorde noget drastisk. Lærerne begyndte derfor at dele børnene op på nye måder og slå sig sammen i et læringsteam.

»Det var et ønske om at forebygge en form for fysisk, social eller faglig eksklusion,« siger skolelederen.

Denne model har de haft stor succes med, fortæller hun. Men selv om det på mange måder fungerer på den lokale folkeskole, så har de også mærket, at der er kommet færre penge til folkeskolen generelt. Majbrit Buciek Schmidt vil ikke sige, at penge løser alting – og man kan drive skole for meget lidt, påpeger hun. Men det handler om, hvad det er for en kvalitet, man gerne vil have i folkeskolen.

»Jeg synes, at ambitionerne for, hvad vi skal kunne løfte for de penge, vi får i folkeskolen, de er høje.«

Eneste offentlige institution

Fra Gram Skole er der ikke langt til præstegården. Her sidder Johannes Gjesing på sit kontor og er i gang med at skrive på en klumme til JydskeVestkysten. Ud over at være byens præst, er han også formand for skolebestyrelsen på Gram Skole.

»En folkeskole er for mig at se et hjerte i Gram,« siger han.

»En folkeskole er den institution, der er tilbage, som både vil kunne løfte de børn, der har nogle særlige udfordringer, samtidig med at den også har den brede og kvalificerede undervisning til de børn, der er mere skoleparate.«

Han kunne godt tænke sig, at folkeskolen i Gram blev styrket på det økonomiske plan.

»Fordi det spektrum af børn, der går der, er så bredt, betyder det også, at der kan være brug for flere pædagoger eller flere lærere.«

Johannes Gjesing er ud over at være byens sognepræst også formand for skolebestyrelsen på Gram Skole. For ham er folkeskolen en vigtig institution i byen, fordi det er en af de eneste, som kan opfange de familier, som har brug for ekstra støtte og hjælp fra kommunen.

Peter Nygaard Christensen

De seneste år har Gram Skole mærket, at flere forældre har valgt at lade deres børn gå på friskolerne i oplandet. Og dem er der mange af: både dem, som er startet, efter kommunen har opgivet at drive en skole, og dem, som har ligget der i over 100 år.

Præsten er selv »friskolebarn«, som han siger, men har valgt at have sine fire børn i folkeskolen i Gram. Først og fremmest, fordi den ligger i gåafstand til hjemmet, og deres legekammerater bor i nærheden. Men også fordi han mener, at børn skal lære at være sammen med de børn, »de måske ikke er helt lig med«.

»Men jeg kan godt forstå de forældre, der vælger et andet tilbud, hvis det har vist sig, at ens barn måske mistrives – for eksempel på grund af larm. Så skal man styrke folkeskolen så meget, at det er et minimumskrav, at der selvfølgelig er ro i en klasse.«

I dag er folkeskolen i Gram sammen med daginstitutionen ved siden af de eneste kommunale eller statslige institutioner i hele den gamle Gram Kommune, som er i kontakt med børnefamilier, påpeger han. Og det betyder ifølge ham, at skolen får en særlig forpligtelse, fordi det bliver skolens opgave alene at opfange de børn og familier, som har brug for hjælp eller særlig støtte.

»Og de svage familier er der jo alle steder. Både i byerne, på landet og i Gram. Men forskellen er måske, at der kun er denne ene institution i det gamle Gram Kommune, som kan gribe de her familier.«

Det giver personalet en ekstra opgave.

»Og derfor synes jeg jo også, at man skulle styrke en skole som Gram.«

Friskole løfter

Uden for byen, omkring seks kilometer fra Gram By, ligger Fole Friskole. Den åbnede for 21 år siden, fordi kommunen dengang besluttede sig for at lukke folkeskolen. Det ville forældrene i det lille, stærke lokalsamfund ikke være med til. De besluttede derfor at opkøbe de gamle bygninger af kommunen og oprette deres egen skole.

I dag er friskolen blevet meget populær. Fra at have 49 elever i 2014, er den nu oppe på 85. Den henter elever fra både Gram og hele oplandet. Hver morgen starter to skolebusser motoren for at køre rundt og hente børnene fra nær og fjern.

På Fole Friskole er 4. og 5. klasse i gang med at forberede en fremlæggelse om Grønland. Skolen er så lille, at to årgange er slået sammen, og i stedet for bogstaver og tal er klasserne opkaldt efter løvtræer. Denne klasse hedder Birk.

Peter Nygaard Christensen

Skolen er den største bygning i den lille by med 212 indbyggere. En flok børn løber over perlegruset foran de røde skolebygninger for at komme over til en multibane. Inden for er der helt stille og kun en enkelt elev at få øje på: En lille dreng, som er ved at fiske en Falck-kasse frem fra et skab for at finde et plaster.

»Jeg har skåret mig, da jeg skulle file noget,« siger han og viser sin finger frem.

Og så hjælper han Information med at finde vej til skolelederens kontor.

Socialdemokratiet mener ikke, at friskolerne tager det samme sociale ansvar som folkeskolen. Men socialt ansvar er noget, som der tænker meget over på Fole Friskole, fortæller skoleleder, Lene Siid Dusenius på sit kontor på første sal.

De siger meget sjældent nej tak til elever, siger hun. Kun hvis børnene er udadreagerende, for det har de ikke kompetencerne til at håndtere. Til gengæld har de omkring ti procent specialelever, som de får økonomisk støtte til. Det er børn med diagnoser som for eksempel indlæringsvanskeligheder og ADHD.

»Så vi løfter bestemt det sociale ansvar,« siger Lene Siid Dusenius.

Samtidig prøver de at gøre noget for de elever, som ikke er så fagligt stærke. Blandt andet har de idræt fire gange om ugen, musik tre gange og et fag, de kalder historiefortælling.

Spørgsmålet er så, hvad det har af konsekvenser for den lille skole, hvis Socialdemokratiet får gennemført deres forslag om at skære i støtten. Lederen på friskolen frygter, at det vil betyde, at de skal spare 200.000 kroner om året.

»I Fole er vi kampberedte, og ved enhver ting, vi sætter os for, så lykkes det. Vi har nogle andre rammer at arbejde inden for, så vi kan lave andre reguleringer. Vi kan for eksempel sætte egenbetalingen en lille smule op,« siger hun.

Men hun håber ikke det sker, for det vil i værste fald betyde, at de må afskedige en af deres ti lærere.

Eleverne i Birk har hentet computere fra et skab i hjørnet og er i gang med at finde fakta om Grønland på internettet. De får alle deres opgaver på mail via Google.docs.

Peter Nygaard Christensen

»Vi har også investeret i iPads og interaktive tavler. Det ville vi hive i håndbremsen med.«

– Kan man ikke argumentere for, at folkeskolen har mere brug for de penge?

»Jeg tænker mere, at det er et forvaltningsspørgsmål. Vi får trods alt en mindre del, end hvad de gør i folkeskolen. Det er vigtigt med en stærk folkeskole, men jeg synes, at vi skal begynde at dele vores erfaringer i stedet for at se hinanden som konkurrenter.«

Tilbage på Gram Skole er børnene i 2. klasse ved at være færdige med deres læsetime. To og to går de tilbage til Auditoriet, hvor deres lærer har en særlig besked: I morgen er det sidste skoledag for 9. klasserne, og det betyder karameller til eleverne.

Begejstringen er stor. Men i første omgang må børnene nøjes med madpakkerne, som de henter i skoletaskerne, inden de går ud på deres spisehold.

Serie

Gram går til valg

Sønderjylland bliver kaldt udkant, men landsdelen er også blevet et nyt centrum i dansk politik.

Det er her, nogle af de mest utilfredse vælgere bor. Det er her, de største partier kappes om at tiltrække de samme stemmer. Og det var her, Dansk Folkeparti tog fusen på alle i 2015 ved at blive det største parti i stort set hele landsdelen.

Spørgsmålet er, om DF kan gentage succesen, om Venstre kan vinde noget af det tabte tilbage, og om oppositionen kan få skrabet nok stemmer sammen til at vippe regeringen af pinden.

Sønderjylland rummer svar på det hele. Information har derfor rykket en del af redaktionen til det gamle Baron Wedels hus i byen Gram for at dække valgkampen fra det nye centrum i dansk politik.

Seneste artikler

  • »Jeg er frisk på noget god, gammeldags Robin Hood-politik«

    29. juni 2019
    Indbyggerne i Gram, som Information talte med under valget, har forskellige holdninger til den nye regering og de hensigter, den har lagt frem. Til gengæld er flere af dem enige om én ting: Det ser ud til at blive dyrt
  • DF’s fald i Sønderjylland: »Danmark er ikke længere gult, men stadig delt«

    7. juni 2019
    ​​​​​​​Det lykkedes Venstre at generobre tabt terræn i kernelandet Sønderjylland, efter Dansk Folkeparti for fire år siden farvede regionen gul. DF går massivt tilbage, mens Socialdemokratiet, Venstre og de nye højrefløjspartier går frem. Det gælder også i den lille sønderjyske by Gram, hvorfra Information de sidste fire uger har dækket valgkampen
  • Vælgerne i Gram: Det vigtigste er klimaet. »Det er et emne, som påvirker os ALLE«

    5. juni 2019
    Den seneste måned har Information dækket valgkampen fra den lille sønderjyske by Gram. Nu er valgdagen endelig kommet. Vi har talt med ni af de borgere, vi har mødt i løbet af valgkampen. De opfordrer politikerne til at være ærlige om deres politik og holde, hvad de lover. Og så fylder både klima, udlændinge, daginstitutioner og skoler en del – også i Gram
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Thomas Tanghus
  • Steffen Gliese
David Zennaro, Thomas Tanghus og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

niels astrup

Mens jeg læste denne her, slog det mig: Hvornår læste jeg første gang om "ro i klassen" som et problem.
Så jeg slog efter i Infomedia. Første artikel, der nævner problemet er fra 1980. I 1993 og 99/2000 har politikere lovet at arbejde for at skabe den tiltrængte ro. I alt 3000 gang er det blevet nævnt som et problem.
Det er ved at være et problem: Vi har et politisk system, der ikke rider i de samme årti som det sadler. Ikke en gang i det samme århundrede

David Zennaro, Karsten Lundsby, Torben Bruhn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Hans Hansen

Næ - folkeskolen skal have langt mere frihed til at skabe sin egen lokale identitet. Lige er alle så styrede at ingen voksne som børn kan holde ud at være der.

Karsten Lundsby, Morten Lind, Thomas Tanghus, Jørn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

Fantastisk spin fra Socialdemokratiets side. De får alle journalister til æde præmissen om, at der er flyttet penge fra folkeskolerne til friskolerne. Faktum er, at de to ting ikke har noget med hinanden at gøre. Og faktum er, at det er Socialdemokratiet selv, der har gennemført langt de største besparelser på folkeskolen i deres tidligere regeringsperiode, hvor de skruede op for, og introducerede, en lang række resourcekrævende krav til folkeskolen uden at bevillige flere penge til formålet. Folkeskolen lider fortsat dybt under dette, og bl.a. vælger folk i højere og højere grad friskoler til for at slippe for Socialdemokratiets "vision" for folkeskoledrift.

Karsten Lundsby, Morten Lind, Thomas Tanghus, Jens Winther, Jørn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, morten rosendahl larsen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ro i klassen tja Martin A. Hansen var lærer på Nørrebro. Han var ved gå til fordi de små elever var ustyrlige. Det var i 1940' erne.

David Zennaro, Karsten Lundsby, Jens Erik Starup, Steffen Gliese, Birte Pedersen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

Det Soc.Dem siger er "Vi vil godt have andre til at drive skolerne der hvor den måde vi har indrettet folkeskolen slår fuldstændig fejl. Og vi vil ikke have privatskoler der hvor der er folkeskoler da det ustandselig vil kræve at folkeskolen forbedrer sig. Og det er vi alt for konservative til at tillade"

Nils Bøjden

Og måske er friskolerne bare bedre skoler fordi de hele tide, som i ustandseligt og hele tiden, bliver tvunget til at tænke: "Hvordan gør vi skolen til en bedre skole. Hvis ikke vi gør den bedre hele tiden, taber vi elever og dermed lukker skolen. Så hvordan gør jeg skolen mere attraktiv, bedre til at undervise, bedre til at fastholde lærere, bedre til at skabe gode studiemiljøer for børnene således at skolen kan overleve"

Karsten Lundsby og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Torben linnemann Hansen

Citat: ”De siger meget sjældent nej tak til elever, siger hun. Kun hvis børnene er udadreagerende, for det har de ikke kompetencerne til at håndtere.”
Her er nøgleordet kun.
Disse udadreagerende børn sidder nu tilbage i folkets skole og efterhånden som de ressource stærke forældres børn forlader folkeskolen, bliver koncentrationen af dem de ”flygter” fra - større.

Lene Siid Dusenius påkalder sig manglende kompetence til at håndtere disse elever.
Folkeskolen har ikke de økonomiske midler til at løfte opgaven, men kan/skal af naturlig årsag ikke sige - Nej tak.

Med den udvikling der er i gang. Skaber vi en A og B skole. Hvor dem der kan betale ”slipper” for ”byrden”.

Lene Siid Dusenius »Så vi løfter bestemt det sociale ansvar,« Nej i gør ikke og i kan heller ikke. Derfor skal der flere ressourcer til FOLKETS SKOLE.

Karsten Lundsby, Morten Lind, Thomas Tanghus og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Har man med vilje drejet kameraet væk, eller findes der virkelig ikke et antal børn af anden etnisk herkomst i denne Gram-klasse?

Thomas Tanghus

Rune Stilling har desværre ret: SD har selv været med til at skabe problemet. Det viser med al tydelighed, at SD i lang tid ikke har været hverken rødt, socialt eller demokratisk.
Billedet er det samme i sundhedsvæsenet, om end det er tydeligere der, at det er klar liberalistisk politik, der føres. Den nuværende regering, som SD har fulgt langt hen ad vejen, vil langsomt, men sikkert skabe, hvad vi populært kalder et A- og et B-hold. Folkeskolen bliver udpint, mens private tiltag styrkes.
Inden for sundhedsområdet skæres der ned, mens folk henvises til private hospitaler og klinikker under parolen "Det Fri Sygehusvalg". Det lyder kønt, men er i realiteten en negativ omfordeling.
I praksis er det mere gennemgribende: sidste år var jeg henvist til en MR-scanning på Herlev Sygehus. Da der var lige godr fire ugers ventetid, fik jeg AUTOMATISK en tid på et privathospital! Jeg blev nødt til aktivt at henvende mig og gøre opmærksom på, at jeg ikke ville scannes privat.
Jeg stoler på at hospitalet gjorde det med det bedste intentioner, men det undergraver vores offentlige sundhedsvæsen på samme måde, som det er sket for NHS i UK.
Det er sørgeligt...

Nils Bøjden

"Med den udvikling der er i gang. Skaber vi en A og B skole. Hvor dem der kan betale ”slipper” for ”byrden”."

På den privatskole hvor jeg har siddet i bestyrelsen i 10 år har vi det sidste år haft 1 blind og 1 spastisk lammet i 10 klasse.

jens peter hansen

Jeg tvivler på at den blinde og den spastiske dreng har lavet meget ballade. Jeg har haft børn med fødselsskader og de har været søde og rare. Hold nu op, sandheden er at de private skoler, i alle tilfælde for tiden, kan vælge og ikke mindst vrage mellem elever og smide præstens Morten ud hvis han teer sig umulig. De vilkår har folkeskolen ikke.

jens peter hansen

I Folkeskolen er der i sidste nr. en historie om en kvindelig lærer der er frikendt for vold mod elev. Hun er arbejdsløs, eleven er stadig på skolen.Ak ja.