Læsetid: 8 min.

Folkeskolen er hjertet i Gram, men den mister elever til friskolen

Står det til Socialdemokratiet, skal der skæres i støtten til friskolerne for i stedet at styrke folkeskolen. Flere penge ville være tiltrængt på folkeskolen i Gram, der løfter et tungt socialt ansvar. Men omvendt vil det presse de friskoler, som holder gang i de små lokalsamfund i oplandet
Andet klassetrin på Gram Skole mødes i begyndelsen af hver time i Auditoriet, hvor de modtager beskeder fra lærerne. Herefter strømmer de ud på forskellige hold opdelt efter niveau og temperament. Denne model har personalet på skolen døbt Gram-blomsten.

Andet klassetrin på Gram Skole mødes i begyndelsen af hver time i Auditoriet, hvor de modtager beskeder fra lærerne. Herefter strømmer de ud på forskellige hold opdelt efter niveau og temperament. Denne model har personalet på skolen døbt Gram-blomsten.

Peter Nygaard Christensen

28. maj 2019

Det ringer ind til time, og eleverne i 2. klasse på Gram Skole er ved at indfinde sig på deres pladser. Ni børn tager plads på en trappe med tre trin bagerst i rummet, mens en håndfuld har sat sig i skrædderstilling på måtter, der ligger på gulvet. Resten af eleverne sidder på skamler langs vindueskarmen.

Børnene befinder sig i det, der kaldes ’Auditoriet’, hvor de mødes i begyndelsen af en ny time for at få beskeder fra deres lærere. Herefter strømmer de ud i hold på to og to for at gå i gang med læsetræning. Den ene halvdel går ind i ’Fokusoriet’ (hvor der er ro til dyb koncentration), det andet i »Reflektoriet« (hvor der er plads til refleksion).

Egentlig er det 2.A og 2.B, der er slået sammen til én klasse med to lærere, som indgår i et team. Eleverne er inddelt efter temperament og niveau. Først og fremmest fordi lærerne på Gram Skole har fundet ud af, at eleverne lærer bedst sådan. Men også fordi det er en måde at udnytte de knappe ressourcer på skolen bedst muligt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Thomas Tanghus
  • Steffen Gliese
David Zennaro, Thomas Tanghus og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

niels astrup

Mens jeg læste denne her, slog det mig: Hvornår læste jeg første gang om "ro i klassen" som et problem.
Så jeg slog efter i Infomedia. Første artikel, der nævner problemet er fra 1980. I 1993 og 99/2000 har politikere lovet at arbejde for at skabe den tiltrængte ro. I alt 3000 gang er det blevet nævnt som et problem.
Det er ved at være et problem: Vi har et politisk system, der ikke rider i de samme årti som det sadler. Ikke en gang i det samme århundrede

David Zennaro, Karsten Lundsby, Torben Bruhn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Hans Hansen

Næ - folkeskolen skal have langt mere frihed til at skabe sin egen lokale identitet. Lige er alle så styrede at ingen voksne som børn kan holde ud at være der.

Karsten Lundsby, Morten Lind, Thomas Tanghus, Jørn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

Fantastisk spin fra Socialdemokratiets side. De får alle journalister til æde præmissen om, at der er flyttet penge fra folkeskolerne til friskolerne. Faktum er, at de to ting ikke har noget med hinanden at gøre. Og faktum er, at det er Socialdemokratiet selv, der har gennemført langt de største besparelser på folkeskolen i deres tidligere regeringsperiode, hvor de skruede op for, og introducerede, en lang række resourcekrævende krav til folkeskolen uden at bevillige flere penge til formålet. Folkeskolen lider fortsat dybt under dette, og bl.a. vælger folk i højere og højere grad friskoler til for at slippe for Socialdemokratiets "vision" for folkeskoledrift.

Karsten Lundsby, Morten Lind, Thomas Tanghus, Jens Winther, Jørn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, morten rosendahl larsen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ro i klassen tja Martin A. Hansen var lærer på Nørrebro. Han var ved gå til fordi de små elever var ustyrlige. Det var i 1940' erne.

David Zennaro, Karsten Lundsby, Jens Erik Starup, Steffen Gliese, Birte Pedersen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

Det Soc.Dem siger er "Vi vil godt have andre til at drive skolerne der hvor den måde vi har indrettet folkeskolen slår fuldstændig fejl. Og vi vil ikke have privatskoler der hvor der er folkeskoler da det ustandselig vil kræve at folkeskolen forbedrer sig. Og det er vi alt for konservative til at tillade"

Nils Bøjden

Og måske er friskolerne bare bedre skoler fordi de hele tide, som i ustandseligt og hele tiden, bliver tvunget til at tænke: "Hvordan gør vi skolen til en bedre skole. Hvis ikke vi gør den bedre hele tiden, taber vi elever og dermed lukker skolen. Så hvordan gør jeg skolen mere attraktiv, bedre til at undervise, bedre til at fastholde lærere, bedre til at skabe gode studiemiljøer for børnene således at skolen kan overleve"

Karsten Lundsby og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Torben linnemann Hansen

Citat: ”De siger meget sjældent nej tak til elever, siger hun. Kun hvis børnene er udadreagerende, for det har de ikke kompetencerne til at håndtere.”
Her er nøgleordet kun.
Disse udadreagerende børn sidder nu tilbage i folkets skole og efterhånden som de ressource stærke forældres børn forlader folkeskolen, bliver koncentrationen af dem de ”flygter” fra - større.

Lene Siid Dusenius påkalder sig manglende kompetence til at håndtere disse elever.
Folkeskolen har ikke de økonomiske midler til at løfte opgaven, men kan/skal af naturlig årsag ikke sige - Nej tak.

Med den udvikling der er i gang. Skaber vi en A og B skole. Hvor dem der kan betale ”slipper” for ”byrden”.

Lene Siid Dusenius »Så vi løfter bestemt det sociale ansvar,« Nej i gør ikke og i kan heller ikke. Derfor skal der flere ressourcer til FOLKETS SKOLE.

Karsten Lundsby, Morten Lind, Thomas Tanghus og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Har man med vilje drejet kameraet væk, eller findes der virkelig ikke et antal børn af anden etnisk herkomst i denne Gram-klasse?

Thomas Tanghus

Rune Stilling har desværre ret: SD har selv været med til at skabe problemet. Det viser med al tydelighed, at SD i lang tid ikke har været hverken rødt, socialt eller demokratisk.
Billedet er det samme i sundhedsvæsenet, om end det er tydeligere der, at det er klar liberalistisk politik, der føres. Den nuværende regering, som SD har fulgt langt hen ad vejen, vil langsomt, men sikkert skabe, hvad vi populært kalder et A- og et B-hold. Folkeskolen bliver udpint, mens private tiltag styrkes.
Inden for sundhedsområdet skæres der ned, mens folk henvises til private hospitaler og klinikker under parolen "Det Fri Sygehusvalg". Det lyder kønt, men er i realiteten en negativ omfordeling.
I praksis er det mere gennemgribende: sidste år var jeg henvist til en MR-scanning på Herlev Sygehus. Da der var lige godr fire ugers ventetid, fik jeg AUTOMATISK en tid på et privathospital! Jeg blev nødt til aktivt at henvende mig og gøre opmærksom på, at jeg ikke ville scannes privat.
Jeg stoler på at hospitalet gjorde det med det bedste intentioner, men det undergraver vores offentlige sundhedsvæsen på samme måde, som det er sket for NHS i UK.
Det er sørgeligt...

Nils Bøjden

"Med den udvikling der er i gang. Skaber vi en A og B skole. Hvor dem der kan betale ”slipper” for ”byrden”."

På den privatskole hvor jeg har siddet i bestyrelsen i 10 år har vi det sidste år haft 1 blind og 1 spastisk lammet i 10 klasse.

jens peter hansen

Jeg tvivler på at den blinde og den spastiske dreng har lavet meget ballade. Jeg har haft børn med fødselsskader og de har været søde og rare. Hold nu op, sandheden er at de private skoler, i alle tilfælde for tiden, kan vælge og ikke mindst vrage mellem elever og smide præstens Morten ud hvis han teer sig umulig. De vilkår har folkeskolen ikke.

jens peter hansen

I Folkeskolen er der i sidste nr. en historie om en kvindelig lærer der er frikendt for vold mod elev. Hun er arbejdsløs, eleven er stadig på skolen.Ak ja.