Folketingsvalget i 1973 var et jordskred, der stadig giver rystelser
Det var mit første valg som folketingskandidat, og det blev en frygtelig fiasko. Valget fandt sted i december 1973. Jeg var opstillet af Det Radikale Venstre.
Jeg havde meldt mig hos De Radikale, fordi jeg som studenterpolitiker i universiteternes tre tumultariske år 1970-73 var nået frem til, at de havde den fornuftigste uddannelsespolitik: På én gang åben og frisindet og samtidig opsat på, at folk skulle lære noget.
Derudover ville jeg gerne støtte den radikale leder Hilmar Baunsgaard, der som statsminister i årene 1968-71 havde vist venlig, værdig og selvironisk myndighed. Selv om Det Radikale Venstre havde måttet opgive statsministerposten ved valget i 1971, kunne man som radikal trøste sig med, at valget var tabt, fordi Baunsgaards regeringspartnere, Venstre og De Konservative gik tilbage.
Det Radikale Venstre, derimod, havde beholdt de flotte 27 mandater, som Baunsgaard ved sin tv-udstråling havde skaffet til partiet tilbage i 1968.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Nu var det næppe Gud, der bragte kommunisterne ind ind i Folketinget igen i 1973, mens snarere deres indsats imod EF og modstanden mod amerikanernes brutale krig mod Vietnam.
Sjovt, for mig var Anker Jørgensens regeringer lige præcis indbegrebet af politisk stabilitet.
Også mit første valg. Ikke som folketingskandidat, men som vælger.
Det fremmedfjendske indtog der siden bare er taget til og til - og ingen ende synes at have.
Forstemmende, frygtindgydende og farligt.
@Steffen Gliese
Jo, jo, men med kurs direkte mod statsbankerot...
Ah, det er jo en vild overdrivelse, givet at vi var på vej til at blive selvforsynende med det, der var hele problemets årsag - OG at det faktisk lykkedes at stabilisere økonomien på blot et par år med Schlüter.