Læsetid: 4 min.

Gades triumf er en pyrrhussejr til Løkke

Bondeoprøreren Søren Gade trak Venstre frem til sejr ved europaparlamentsvalget. Han har profileret sig selv som anti-Løkke, og derfor vil EP-sejren næppe hjælpe statsministeren til folketingsvalget
Som en bondeoprører, der har bekæmpet Løkke indefra, har Søren Gade nu fået sendt et kraftigt signal til Venstres bagland om, at han ikke kan ignoreres.

Som en bondeoprører, der har bekæmpet Løkke indefra, har Søren Gade nu fået sendt et kraftigt signal til Venstres bagland om, at han ikke kan ignoreres.

Mathilde Korsholm

28. maj 2019

Venstre jublede i et kort befrielsens øjeblik, da de første stemmetal kom sent søndag aften.

På papiret så det også flot ud ud: Venstre havde med 23,5 pct. af stemmerne fået sit bedste europaparlamentsvalg nogensinde, havde fordoblet sit mandattal fra to til fire og var blevet landets største parti.

Men det er en valgsejr med to vidt forskellige sider: Officielt kan sejren tilskrives Lars Løkkes lederskab.

Den anden version har dog helt en anden venstremand i hovedrollen: Her er Venstre stadig et folkeparti. Hvis blot Lars Løkke Rasmussen ikke stod i spidsen for partiet. Sådan kan resultatet fra søndagens europaparlamentsvalg udlægges, og sådan er der mange i Venstre, der lige nu tænker som en kættersk eftertanke: Venstre ville have en bedre vinderchance ved folketingsvalget, hvis de havde en anden statsministerkandidat i front.

Med opbakning fra 23,5 pct. af vælgerne fik Venstre et betydeligt bedre resultat ved EP-valget, end meningsmålingerne forudsiger, at statsministerens parti vil få ved folketingsvalget om otte døgn. Valget udstillede, at Venstre har et langt større potentiale, end Lars Løkke Rasmussen hidtil har formået at indfri.

Efter seneste folketingsvalg i 2015 konkluderende landets førende valgforskere ligefrem, at Lars Løkkes person kostede Venstre op mod 180.000 stemmer. Og nu er den gal igen.

Fremgangen for Venstre ved europaparlamentsvalget har nemlig en enkel forklaring: Tidligere forsvarsminister Søren Gade, der i sin tid blev fældet af Jægerbog-skandalen, fejrede en personlig triumf i de midt- og vestjyske valgkredse, hvor Venstre engang havde en solid magtbastion. Og det har Venstre altså stadig, når blot 56-årige Søren Gade er på stemmesedlen, og Lars Løkke ikke selv er på valg.

I det østlige Danmark og de større byer klarede Venstres spidskandidat Morten Løkkegaard sig bedre, men han har også haft en stribe fordele som partiets frontfigur. Gade har kæmpet uden for rampelyset og alene.

Gades parlament

Med sin underspillede og stolte attitude har Søren Gade formået at tiltrække mange af de EU-skeptiske vælgere, som stemte på Dansk Folkeparti tilbage i 2014. Og selv om Søren Gade langt fra når helt op på niveau med Morten Messerschmidt i antal personlige stemmer, indtager den jyske Venstre-stjerne den dramatiske hovedrolle ved europaparlamentsvalget.

Oprindeligt blev Søren Gade kun stemt ind som nummer fire på Venstres valgliste, men hans personlige triumf fra neden viser, at han har et omdømme som ukronet konge i det gamle landboparti. Han har trodset den interne modstand fra partieliten og er – uden den økonomiske og organisatoriske støtte, som spidskandidaten Morten Løkkegaard har fået – alligevel lykkedes med at mobilisere vælgere på gammeldags facon.

Succesen rummer et stort element af pay back time – i form af bitter tilbagebetaling til Lars Løkke. For hvis der er to Venstremænd, der har været på kant med hinanden i de senere år, er det Søren Gade og Lars Løkke Rasmussen.

Det begyndte for alvor på valgnatten for snart fire år siden, hvor Venstre gik tilbage, og hvor Søren Gade kom for skade at udtale: »Det er selvfølgelig trist, hvis mit parti går så markant tilbage, og det må vi jo have en intern ransagelse af bagefter, hvad vi gør forkert,« sagde Gade og tilføjede, at han gerne så et regeringssamarbejde med Dansk Folkeparti.

Selv om Søren Gade året forinden havde hjulpet Lars Løkke i formandsopgøret mod Kristian Jensen, blev ønsket om en intern selvransagelse taget meget ilde op af Venstres formand. For nu at sige det mildt.

I den efterfølgende regeringsdannelse blev Søren Gade kun tilbudt ministerposter, han på forhånd havde afvist, og trods også en personlig valgtriumf ved folketingsvalget i 2015 endte den jyske stemmesluger derfor uden ministerpost i Løkkes første smalle Venstreregering.

Efterfølger til Løkke

De indre spændinger mellem de to Venstremænd blev voldsomt forstærket, da Søren Gade som partiets gruppeformand ved flere lejligheder gik direkte imod statsministeren. Mest markant da Søren Gade i efteråret valgte at undsige VLAK-regeringens sundhedsreform og forslaget om at nedlægge de folkevalgte regioner, som han højlydt udlagde som et brud på Venstres demokratiske traditioner.

De interne opgør i Venstre førte til, at Lars Løkke til sidst fik nok og sendte Søren Gade væk og på aftægt i Bruxelles. Men søndag slog Søren Gade så tilbage og beviste, at han stadig er en personlig magtfaktor i Venstre.

Som en bondeoprører, der har bekæmpet Løkke indefra, har Søren Gade nu fået sendt et kraftigt signal til Venstres bagland om, at han ikke kan ignoreres.

I første omgang vil fremgangen til Venstre selvfølgelig også blive udlagt som et rygstød til statsminister Lars Løkke Rasmussen, som da også havde valgt at sammenkoble valgene til først Europa-Parlamentet og siden Folketinget for netop at få et positivt overløb.

Timingen virker perfekt, og Løkkes gambling kan siges at have givet fuld gevinst. Men det er næppe den afgørende dynamik. For i anden omgang og allerede her i de afgørende dage frem mod folketingsvalget vil europaparlamentsvalget også kaste en skygge over Løkkes i forvejen kaotiske valgkamp.

På næste onsdag er Søren Gade nemlig ikke på stemmesedlen, og de mange kernevælgere, der ikke længere har fidus til Lars Løkke, vil atter være hjemløse. Statsministeren formåede ikke engang at trække sin egen søn, Bergur Løkke Rasmussen, frem til et mandat, og det politiske familiedynasti ser dermed ikke ud til at blive en realitet.

Til gengæld rumsterer Søren Gade nu for alvor i kulissen som Lars Løkkes efterfølger som partiformand. Venstre er et parti i splid med sig selv midt i en valgkamp.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton.

Fakta

Så mange personlige stemmer fik Venstres førende kandidater.

  • Morten Løkkegaard: 207.558
  • Søren Gade: 201.626
  • Asger Christensen: 31.303
  • Linea Søgaard-Lidell: 24.145
  • Bergur Løkke Rasmussen: 11.725
  • Kim Valentin: 9.112

Kilde: KMD

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Thomas Tanghus
  • Torben K L Jensen
Christian Mondrup, Thomas Tanghus og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Rasmussen

Det er dog en mærkelig analyse. Venstre vinder fordi de har noget at byde ind med. Har Socialdemokraterne det? Problemet i denne valgkamp er, at ingen aner hvad S vil, og er som Le Pen i Frankrig kun populær blandt sine egne. At Brexit har splittet England kan ikke undre nogen. Men skal vi med S regeres af kommunisterne i EL eller af de højreradikale i DF. Vi kan ikke få svar kun tågesnak. Vi ved at S er et anti EU parti, det er Venstre ikke, Vi ved at S ligger tæt på DF's udlændinge politik med Lindholm, og ingen kære mor, men vi ved ikke ret meget om hvordan de vil sikre velfærd, hvilken velfærd, ulighed, fattige børn, levevilkår og sundhed for de ældre på folkepension, andet end de vil sætter afgifterne på en lang række varer i vejret, for de siger ingenting. Jo de vil splitte befolkningen op i et A hold som kan få ydelser og et B hold som ikke kan. Vi må forstå de vil gøre dyrt at leve for erhversaktive, de vil gøre en masse for de fattige, men uden at fortælle hvad og hvordan. I Frankrig hvor jeg sidder lige nu siger man, at de liberale til EU valget har stemt på Macron, mens venstrefløjens stemmer er gået til de grønne, som måske er fremtiden? Le Pen's RS har det samme publikum som Front Nationale, og ligger kun en anelse under valgresultatet. Til gengæld er den den traditionelle venstrefløj inklusive socialister nærmest udslette med fra 1% til 6% og højre fik 8,6% Så det være rart med nogle udmeldinger om visionerne mens man stadig er i live.

Thomas Tanghus

Det var dog en mærkelig kommentar, Ole Rasmussen..?
Men den kom da vidt omkring, må man sige ;)

Peter Madsen, Jørn Stjerneklar, Karsten Lundsby og Nette Skov anbefalede denne kommentar

Nu kender jeg en del som udmærket forstår Valgprogrammet for Socialdemokratiet. Og hvad de ønsker for fremtiden. Har du ikke læst det. Ole Rasmussen.

Tillykke til Søren Gade, som virker behagelig og kompetent !!

Ole Rasmussen

Jeg har læst, at S vil særbehandle nogle grupper af samfundet, mens andre skal holde for. Det er det eneste jeg kan udlede af S politik. Ja, jeg lod mig rive med af af den måde Lars Trier fremstiller sin analyse på. Han er Besserwisser på TV 2 og jeg har bemærket, at nogle af Besserwisserne lader sig rive med af de følelser de har for enkeltpersoner i politik mere end de reelt analyserer politikken. Derfor sammenkædningen med det franske EU valg, hvor Socialisterne efter deres nedtur ved sidste præsidentvalg nu nærmest er udslettet, da de ikke længere har opbakning i befolkningen.

Jens Winther

Der er ikke dækning for artiklens konklusion (pyrrhussejr til Løkke). Venstre har to store stemmemagneter: Morten Løkkegaard og Søren Gade - og Løkkegaard fik flest personlige stemmer!

Det forhold, at Venstre scorede en stor fremgang og blev største parti kan ikke bortforklares. Mange bebrejdede Løkke den indbyrdes tidsmæssige placering af EP-valget og Folketingsvalget. Men valgdeltagelsen viste rekord.

Derimod burde Karsten Hønge buhes helt til Aalborg. Det er en hån mod vælgerne, at Hønge efter at have fået 20.000 personlige stemmer, afstår fra at tage til Bruxelles og forærer sit mandat til en politisk nybegynder. Den slags er stemmesvig - det er helt uacceptabelt og gennemført useriøst. Hvem kan herefter tage Hønge alvorligt?

Ole Rasmussen

Hvis der er 20.000 som vil have Hønge i EU, så skal det blive spændende at se hvor mange som vil have ham i Folketinget. Manden er jo en vendekåbe af dimensioner.

Vi er alle Lars Løkke nyttige idioter ingen der talte om EU fremtid
Skal Danmark være mellem af EU efter at EU socialunionen er indført
skal Danmark have en lov bestemt mindste løn. m/m.
Hvem talte om Bankunion eller EU hær. Igen er det lykkes venstre at
undgå at tale om det som kommer!

Dorte Sørensen

Ja nr 1 og 4 på Venstres liste løb med de fleste personlige stemmer - men Magrete Auken lå lige bagefter - så det var ikke så imponerende endda - Mht. Carsten Lynge så sagde han allerede ved opstillingen, at han var opstillet fordi nogle navne skulle på listen og det var mere end usandsynligt at der kom mere end en fra SF ind.

Noget der er lidt mere mærkeligt er, at Søren Gade nu bliver gjort til en helt og et meget godt og pålideligt menneske - MEN er hans bestilling af amatøroversættelsen til af Jægerbogen og hans slåen sig for brystet med bemærkningen - det er fars ansvar osv. helt glem - Ja der var også andre sager med ham som forsvarsminister.

Thomas Tanghus, jørgen djørup, Jens Kofoed, Rolf Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan August, Torben K L Jensen, Mogens Holme og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

David Joelsen en interessant betragtning.
Hvis det var efter de personlige stemmer så var Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU valgt ind og Carsten Lynge havde ikke haft en chance.

Helle Walther

Begge V kandidater er kendisser fra TV og magten, Søren Gade er elsket i Jylland, han er en af deres egne, han ville få stemmer, om så han var medlem af Ø.
Løkkegård er i kraft af sin uddannelse og tidligere jobs kendt og velformuleret, han snakker fanden øre af, hvad han egentlig har fået gennemført og medvirket tili EU. ??? de sidste ti år ?? Skåltaler.
Derimod ved man, at Jeppe K. fra (S) har været stærk mht. til skattely og hvidvaskning,, at Auken(SF) har været på med klimaet i årevis. Schaldemose, har kæmpet mod giftstoffer og har gjort et gedient arbejde, mens hun har været i parlamentet, Det som jeg synes, man skal glædes over er stemme% herhjemme, og vi har fået dygtige kandidater ind. Mange har stemt på Willumsen fra Ø, uanset de stemmer anderledes til FT.
At der var en klimamarch dagen før, har sikkert også hjulpet noget til stemme% . At LA ikke kom ind, var logik,og Uffe E.(Å) har for vidtdrevne forslag p.t. selv om han har ret.
Jeg synes, vi skal være tilfredse med at EU kom styrket ud af valget, især fordi verden er så forandret, som den er. Venstre er jo ikke et klimaparti, så derfor undre det mig de fik 3+ 1 mandat.

Thomas Tanghus, Karsten Aaen, Rolf Andersen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Og Løkke skal da ikke fortsætte som statsminister, fire år mere vil jo ødelægge mere end det gavner.

Peter Madsen

Det der fakstisk undrer mig, er at mange kommentatorer mener, at resultatet af EP-valget kan give Løkke medvind frem mod folketingsvalget.
Ser man på stemmetallene, så fik regeringspartierne og støttepartiet ialt 42,6% af stemmerne.
Ser man meningsmålingerne står Løkke, samt alle der peger på ham som statsminister til 44,6%.
Selv om der måske er borgelige der har stemt på liste N, er det altså en samlet tilbagegang, og det bør vel ikke føre til medvind mod næste valg. Vel?
Altså med mindre medierne bliver ved med, at udlægge det således!

Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Karsten Aaen, Rolf Andersen og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Måling nu 103/ 72 ( 68 + 5), og Søren Gade udtaler, at han ikke skal op og hænge i lygtepæle ved siden af Løkke, han vil bevare sin troværdighed. Tag den ned Løkke!!

Bliver Søren gade den der for alvor bringer Frikadellepartiet og Venstre sammen? Noget må han jo kunne desangående siden han kan få fat i tidl. DF-vælgere.

Karl Aage Thomsen

Partihopperne er sgu værre end Karsten Hønge, der ikke slæber sine stemmer over i et andet parti. Det kan da godt være, at han slingrer, men da ikke så udemokratisk som overfor nævnte partihopper. Jeg stemte på en af dem ved sidste valg. Det var fanme en skuffelse af rang. Som K.H. S spring slet ikke kommer på højde med.