Læsetid: 5 min.

Jyske Bank lod 116.525.134 kroner køre gennem konto for stråmandsfirma på tom grund

Både Jyske Bank og Nordea er ifølge Bagmandspolitiet blevet misbrugt af formodede momssvindlere til at hvidvaske store millionbeløb. »Vi er kede af, at der er tegn på, at det er sket,« siger Nordea i dag. »Vi har gjort, hvad vi skulle, og vi håber, at det har været medvirkende til, at SØIK har kunnet rejse sagen,« siger Jyske Bank
Den sag om Jyske Bank viser, at »at bankerne ikke er gode nok til deres hvidvaskbekæmpelse,« mener bankekspert og seniorrådgiver fra Aalborg Universitet Lars Krull.

Den sag om Jyske Bank viser, at »at bankerne ikke er gode nok til deres hvidvaskbekæmpelse,« mener bankekspert og seniorrådgiver fra Aalborg Universitet Lars Krull.

Olivia Loftlund

20. maj 2019

I en periode på 17 måneder strømmede over 116 millioner kroner igennem en konto i Jyske Bank, der tilhørte et firma, som var indregistreret på en tom grund med en direktør, der ifølge politiet var indsat som stråmand. Det svarer til mere end 221.000 kroner om dagen.

Det fremgår af dokumenter fra konkursbehandlingen af firmaet og fra den svindelsag, der er under oprulning i retten i Glostrup under kodenavnet Operation Greed. Information har gennemgået dokumenterne i samarbejde med erhvervsmediet Finans.

Selskabet nåede ifølge anklageskriftet at udskrive 1.428 fiktive fakturaer, inden det gik konkurs med en gæld til staten på 68 millioner kroner i ubetalt moms og skat. Ifølge bagmandspolitiet, SØIK, havde firmaet ingen reel aktivitet, selv om det officielt var et vikarbureau.

De 116 millioner kroner blev indbetalt på firmaets bankkonto i Jyske Bank, hvorefter de straks blev ført videre til en konto tilhørende et vekselbureau i København og en konto tilhørende et firma i Polen. Senere blev pengene udbetalt kontant i København, hvorefter de forsvandt.

Vekselbureauet, der var kunde hos Nordea, er blandt de anklagede i Operation Greed-sagen.

Sagen viser, »at bankerne ikke er gode nok til deres hvidvaskbekæmpelse«, siger bankekspert og seniorrådgiver fra Aalborg Universitet Lars Krull.

Også den anerkendte engelske hvidvaskekspert Graham Barrow rejser kritik af bankernes håndtering af sagen.

»Banken har en forpligtelse til skærpet kontrol og overvågning af alle selskaber, der håndterer penge. Derfor burde alarmklokkerne hurtigere blive aktiveret,« siger Graham Barrow.

Hensyn til efterforskningen

Ordførende direktør i Jyske Bank Anders Dam afviser kritikken.

»Det er vores opfattelse, at vi har gjort, hvad vi skulle, og vi håber, at det har været medvirkende til, at SØIK har kunnet rejse sagen,« siger han.

»Vi har jo et noget andet informationsniveau end de eksperter, der løbende udtaler sig om, hvorvidt en bank har levet op til sine forpligtigelser eller ej. I den pågældende sag, som nu kører i retten, har Jyske Bank efter vores bedste overbevisning levet op til alle forpligtigelser, både ved kundeoprettelsen og ved efterfølgende underretninger til SØIK.«

»Man kan eksempelvis forestille sig, at man af SØIK bliver bedt om ikke at bringe et kundeforhold til ophør af hensyn til efterforskningen. Den slags forhold bør eksperterne have i baghovedet, før de udtaler sig om en banks gøren og laden i konkrete sager.«

Hvidvaskeksperten Graham Barrow bekræfter, at det sker, at politiet tillader, at svindelmistænkte firmaer får lov til at fortsætte deres forretninger.

»Nogle gange bliver en bank bedt om at fortsætte kundeforholdet for at forhindre, at personerne under efterforskning bliver advaret. Det er en mulig forklaring på, hvorfor banker reagerer langsomt, men det kan bankerne ikke fortælle os, fordi de har tavshedspligt,« siger Graham Barrow.

De nye oplysninger kommer frem, efter Dagbladet Information sammen med Finans og researchorganisationen CORRECTIV i projektet Grand Theft Europe i et større samarbejde med i alt 35 mediepartnere har afdækket, hvordan forskellige netværk i årevis har svindlet for milliarder af skattekroner i omfattende momssvindel over hele Europa.

I denne sag leverede Nordea ifølge politiet kontanter til vekselbureauet, der er anklaget i Operation Greed for at have foretaget omvekslinger for i alt 351 millioner kroner, indtil Nordea afbrød samarbejdet med bureauet i februar 2017.

Nordea oplyser, at de ikke kan kommentere på konkrete kundeforhold. Banken fortæller, at de løbende har indberettet mistænkelige forhold til bagmandspolitiet.

»Vi vil ikke acceptere at blive brugt til finansiel kriminalitet, og derfor er vi kede af, at der er tegn på, at det er sket,« siger Nordeas erhvervskundechef, Bjørn Bøje Jensen.

»Vi er meget bevidste om, at nogle brancher – som eksempelvis valutavekselbureauer – er højrisikokunder og kræver særlig bevågenhed. Som vi før har nævnt, har vores setup for bekæmpelse af hvidvask desværre tidligere ikke været tilstrækkeligt, og det beklager vi. Men vi har løbende overvåget højrisikokunder og også indberettet til myndighederne, når vi så mistænkelig adfærd. I 2015 og 2016 øgede vi fokus på højrisikokunder som disse massivt og sagde som konsekvens farvel til de kunder, der ikke levede op til kravene.«

Stråmand uden sin viden

Stråmandsdirektøren i vikarbureauet med den enorme omsætning er stadig registreret med folkeregisteradresse på den tomme grund i Dragør ved København.

Manden, der er fra Den Dominikanske Republik, deler adresse med en anden mand, der var direktør i et andet vikarbureau på den samme tomme grund. Information og Finans har forgæves forsøgt at komme i kontakt med begge mænd. Den ene er tilsyneladende rejst til Barcelona i Spanien.

Det fremgår af anklageskriftet i Operation Greed, at SØIK betragter manden fra Den Dominikanske Republik som en stråmand, der uden sin viden blev sat ind i firmaet som direktør. Ti personer er anklaget blandt andet for at have fremskaffet dominikanerens identifikationspapirer og NemID med henblik på at bruge ham som stråmand.

Oplysningerne i sagen viser, at bankerne ikke er gode nok til hvidvaskbekæmpelse, mener bankekspert Lars Krull.

»Det er muligt, at bankerne er blevet mistænksomme og har levet op til deres pligt og indberettet kunderne til politiet. Det må man forvente. Men derfor skal deres kunders forretninger stadig kunne tåle dagens lys, ellers måtte bankerne jo smide kunderne på porten,« siger Lars Krull, der understreger, at banker skal være særligt årvågne, når kunden er et vekselbureau.

Aktiv frem til aktion

Naboer til den tomme grund fortæller, at huset blev revet ned for et par år siden. Ingen har boet på adressen siden 2015, hvor den forrige ejer døde. Det eneste, der er på grunden i dag – ud over postkasse og ukrudt – er sokkelen fra huset og et par kvadratmeter betongulv med et brækket afløb der, hvor badeværelset var.

Den lemfældige kontrol med virksomheden bag den store pengestrøm bliver kritiseret af den engelske hvidvaskekspert Graham Barrow.

»Banken er forpligtet til at fastslå ejerskabet og ledelsen af selskabet og formålet med kontoen – og forklaringerne skal give mening. Problemet er, at mange banker blot udfører papirarbejdet, men ikke ser på det,« siger Graham Barrow og understreger, at denne forpligtelse særligt gør sig gældende, når virksomhedens ledelse i en dansk virksomhed blandt andet omfatter en påstået direktør fra Den Dominikanske Republik.

Vikarbureauets bankforbindelse var aktiv, frem til politiet slog til i sagen i en storstilet aktion i efteråret 2017. På det tidspunkt var der 300.000 kroner på kontoen.

Graham Barrow, der har arbejdet i Deutsche Bank og i Nordea i april og maj 2017, betegner også vekselbureauer som »højrisikokunder« i forhold til hvidvaskbekæmpelse.

Kritikken støttes af Lars Krull.

»Man kan undre sig over, hvordan kunderne er kommet ind. Banken skal altid undersøge, om kundens forretningsmodel er noget, de vil have med at gøre. Og når der så begynder at løbe transaktioner igennem, skal banken reagere, hvis mønsteret ikke passer med det, som kunden havde lagt op til i første omgang. I disse sager er der tale om store beløb, der løber igennem bankerne. Det må man altså forvente, at de har styr på,« siger Lars Krull på baggrund af oplysningerne om transaktionerne gennem Jyske Bank og Nordea.

SØIK vil ikke udtale sig om eventuelle hvidvaskindberetninger fra Jyske Bank i sagen, da sådanne indberetninger er tavshedsbelagte.

Heller ikke Skattestyrelsen ønsker at kommentere sagen.

»Skattestyrelsen er underlagt udvidet tavshedspligt og kan derfor ikke kommentere på konkrete borgere eller virksomheder,« hedder det i et skriftligt svar til Information og Finans.

Serie

Grand Theft Europe

Formodet momssvindel for milliarder, svigtende tilsyn, syrienkrigere og to virksomheder på en tom grund i Dragør. I denne serie afdækker Information sammen med Finans og en lang række medier international momssvindel for milliarder. Samarbejdet er koordineret af researchorganisationen CORRECTIV.

Lyt også til Netværket – en podcast i tre afsnit om bagmændene med forbindelser til al-Qaeda og Islamisk Stat, som er en del af et netværk, som har begået formodet momssvindel for over en milliard.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
  • Eva Schwanenflügel
  • Gert Romme
Oluf Husted, Eva Schwanenflügel og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kåre Nissen

Bare endnu en anomalie fra den neoliberalistiske samfundsmodel. Konkurrencestaten koster mennesker, og vores økonomi er bundet op på det eneste der er mere værd end guld; mennesker i gæld. Men det er ikke kun bankfolkene... det er os alle sammen. Vi snyder og bedrager hinanden konstant, og vi fremhæver gerne egne dyder på andres bekostning, hvilket alt sammen blot skaber mistillid.

Anomalierne er til at få øje på, men den politiske debat bærer på ingen måde præg af dette. Nationen er blevet for lille til at håndtere de globale problemer, og den er blevet for stor til, at tage sig af de lokale problemer. Vi bør følge op på spørgsmålet, som økonomen Mariana Mazzucato stiler i bogen "The Value of Everything", om hvad der i virkeligheden har værdi for vores samfund. Kan vi undvære skraldemændene? Kan vi undvære lægerne? Kan vi undvære bankerne? Kan vi undvære kapitalinvestorerne? Hvem skaber egentlig værdi for vores samfund?

Det økonomiske råbekor har vokset sig stor og mægtig, og der er ingen tvivl om, at der skal findes en løsning på den globale økonomiske kriminalitet, som ingen nation kan dæmme op for. Det 21 århundrede vil blive husket, som det århundrede, hvor homo sapiens standsede sin vækst i den samlee biologiske masse, så sig tilbage og fik en dybere indsigt i sig selv. I det 21 århundrede fødes Homo Civic Mundi.

Ivan Breinholt Leth, Karsten Lundsby, Niels Duus Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg maa altid faelde en taare, naar jeg ser at jeg er den eneste der ikke kan undvaeres.

Jeg kan faktisk huske de tider, hvor danske virksomheder ikke kunne eksportere til andre lande, uden at bankerne skulle have en ret stor del af omsætningen for at veksle over til en anden valuta. Dengang "opfandt" man en række kostbare muligheder at at omgå bankernes monopol.

Heldigvis har EU umuliggjort disse bankforretninger, men i stedet har bankerne i deres enorme grådighed fundet på andre - f.eks. hvidvask af kriminelle penge og gebyrer til konsumenterne.

Jeg syntes, at de frie banker har haft deres muligheder. Skal de fortsat være frie, må de affinde sig med en effektiv kontrol, der totalt udelukke disse lukrative muligheder , og det må ske for bankernes penge. Det mest hensigtsmæssige er, at EU foretager denne løbende kontrol.

Alternativet må være, at medlemslandene i stedet etablerer egne banker.

John Andersen, Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, Kåre Nissen, Ib Gram-Jensen, Niels Duus Nielsen, Birte Pedersen, Anders Reinholdt, Michael Waterstradt, Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Torben K L Jensen, Jesper Sano Højdal og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Sjovt nok at de bankfolk i gamle dage blev inviteret på TV og fortalte om F2 lån og fastforrentede lån, nu på de samme nyhedskanaler har carte blance til at komme og fortælle os om hvordan vi skal forstå vores egen sanfundsindretning her i Danmark, EU, brexit og Trump. Og det på trods af at bankbrancen som helhed og især Danske Bank, Nordea og nu Jyske Bank er totalt miskrediterede af alverdens skandaler. Hvor havde de nye tv-kendiser fingrene, da deres respektive banker, havde deres i kagedåsen?

Sten Bocian: Cheføkonom Danske Bank 2000-2015

Henrik Drusebjerg: Nordea 2003-2014

Ulrik Bie: Nykredit til 2016

Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Birte Pedersen, Tue Romanow og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
David Joelsen

En bank der ikke kan styre penge? Og bagmandspolitiet kalder det at blive misbrugt? Der svarer til at indbrudstyve misbruger politiet. Det er da forventet, derfor er der love og man er ekstra på vagt. Man er trænet og udstyret til at håndtere sådant. Man smider heller ikke pengene i en skuffe, men man har en aflåst pengetank.

Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvordan kan det i det hele taget lade sig gøre rent lavpraktisk at stakke skuffeselskaber ovenpå hinanden ad libitum, uden nogen myndigheder forbyder disse konstruktioner?
Vel har bankerne et kæmpe ansvar for miseren, men er det ikke også bare for nemt at oprette falske selskaber, at bruge skattely, at være konkursrytter, etc?

Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Birte Pedersen, Per Torbensen, Danny Hedegaard, Jan Jensen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
torben - nielsen

Jeg synes, at man her er lidt hurtigt ude med riven efter bankerne.

Hvis ikke politi og anklagemyndighed kan løfte bevisbyrden, så forventer man åbenbart, at så kan banken løfte bevisbyrden. Det er ellers bankernes opgave at drive bankforretning og ikke optræde som privatdetektiver.

Er der nogen, der er parat til igennem deres bank, at betale for et særligt hvidvaskpoliti??

Umiddelbart er der kun bankkunderne til at betale for denne efterforskning.

Når der tikker 100 kroner ind på kontoen, er der så nogen der kan se forskel på, om denne hundredekroneseddel er tjent ved hashhandel på staden, eller som flaskedreng i Brugsen??

Danny Hedegaard

Citat
Eva Schwanenflügel
20. maj, 2019 - 08:26
Hvordan kan det i det hele taget lade sig gøre rent lavpraktisk at stakke skuffeselskaber ovenpå hinanden ad libitum, uden nogen myndigheder forbyder disse konstruktioner?
Vel har bankerne et kæmpe ansvar for miseren, men er det ikke også bare for nemt at oprette falske selskaber, at bruge skattely, at være konkursrytter, etc?
----------------------------------

Det mener jeg så at jeg har løsningen på, i det indlæg jeg skrev her - se linket!

Ihvertfald på nationalt niveau, men vores problem er jo også at vi er meget længere fremme i skoene, med at udnytte de digitale muligheder, end andre lande.

Men det forudsætter samtidig, at den danske tillidskultur kan opretholdes, hvilket meget tyder på, at det ikke helt kan lade sig gøre, under pres af en kombination af digital udvikling, og grænseoverskridende svindel, i takt med globaliseringens udbredelse.
Ikke mindst på grund af denne ide, om det grænseløse Europa i et EU, som der nu er en kraftfuld folkelig modreaktion mod, under udvikling.

En modreaktion som jeg i princippet støtter, men hvor jeg ikke vil stemme på dem som repræsenterer samme, for ikke at agere nyttig idiot for en underliggende dagsorden, som jeg frygter at samme står for, men som de af gode grunde går stille med dørene med.

Formodede svindlere sendte millioner gennem Danske Bank i København
https://www.information.dk/indland/2019/05/formodede-svindlere-sendte-mi...
I øvrigt, så mener jeg at vi midt i alle digitaliseringens lyksaligheder, bør indføre at en ny kunde skal møde op til et møde i banken, og ikke kan få oprettet en konto uden at to medarbejdere med deres signatur godkender kunden.
Det må bankerne gerne tage sig betalt for!

Lige ledes bør man ikke kunne oprette nogen form for selskab, uden at møde personligt op hos skat, eller Borgerservice, for at få sit selskab oprettet af en medarbejder, og det bør ikke ske uden at 2 medarbejdere har været med den der opretter selskabet, ude for at besigtige den fysiske adresse, hvorfra selskabet påstås at skulle drives fra.

Gerne for borgerens regning/ et gebyr.

Som jeg ser det, så bliver det ikke unødigt bureaukratisk, for når først du er godkendt kan du bruge alle lyksalighederne med tast selv, Nemid og netbank - indtil du eventuelt bliver bustet, og blacklistet på grund af misbrug.

Hvis det vil være for mandskabs krævende i bankerne, og hos det offentlige, så tilbyd det som en deltids tjans til pensionerede medarbejdere og efterlønnere, der snildt vil kunne varetage opgaven, og selvfølgelig for borgernes regning når de opretter en konto første gang, og hver gang de opretter et nyt selskab.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Michael Friis

Banker, skat, finanstilsyn osv.. .og bagefter er det indlysende, at vi er for godtroende.
Systemer, "smart" IT, EU regler om momsrefusion eller transfer pricing osv er designet til at få tingene gjort mere effektivt, men hver gang er der dygtige personer, der mere eller mindre lovligt udfordrer det stadig mere komplekse system.
Bistandsklienten, der arbejder sort og asylansøgeren, der fusker med sine papirer er småkriminelle og lette at gennemskue hvorimod de professionelle, der leder efter huller i system kræver mere.
Jeg tror, at bankerne i de fleste tilfælde har været nyttige idioter.
Konsekvensen at disse sager er, at der kommer mere kontrol, og livet bliver mere besværligt og dyrt for lovlydige borgere. Snøft.
De samme dygtige konsulenter arbejder for begge sider. Ligesom Bjarne Corydon.
Det er derfor, at Mette Frederiksen vinder stemmer på simpel udsagn som at der skal flyttes 3 MIA fra konsulenter til varme hænder. Udfordringen for Mette er at gøre det... men det er nok glemt den dag hun er statsminister.

Eva Schwanenflügel

Vi har altså et Finanstilsyn, der går imod en rapport om at de har begået fejl samt undertrykker rapporten, en enkelt skattemedarbejder som i ensom majestæt godkender udbytteskat til svindlere, direktører som ulovligt trækker penge ud af deres firmaer til personligt forbrug, for bare at nævne enkelte eksempler på hvordan der kan omgås regler uden konsekvenser.
Altimens er det kontrolregime man har bygget op overfor arbejdsledige og syge noget der kunne stamme fra Kafka.

Erik Fuglsang, Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, Oluf Husted og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeg snublede også over ordet "misbrug" - for er der ikke tale om "business as usual"?

Jeg kan ikke som privatperson overføre mere end 10.000 kr. uden at blive registreret som mulig terroristsympatisør, men bankerne er selvfølgelig ikke privatpersoner, så de kan selvfølgelig overføre millliarder uden at blive tjekker. Selvfølgelig "misbruger" bankerne systemet, blot er der selvvfølgelig ikke tale om misbrug, for deres eksistensberettigelse er selvfølgelig i vore dage at tjene penge til aktionærerne.

"Selvfølgelig" er et godt ord.

Selvfølgelig er Skattetilsynet underlagt ikke bare tavshedspligt, men udvidet tavshedspligt. For befolkningen skulle jo nødig finde ud af, at det selvfølgelige står i skarp modstrid med både det nødvendige og det anstændige.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Trond Meiring, Oluf Husted og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Vi bør huske på, at både Danske Bank, Nordea og Jyske Bank er SIFI- banker. Dvs. de opererer med en permanent statsgaranti. Altså har disse forbryder karteller næsten fri adgang til skatteydernes penge. Uanset om vi vil det eller ej, så står vi som garanter for disse private virksomheder, uden at vi kan forlange noget som helst til gengæld. Hvordan er vi havnet der? Det korte svar er, at det skyldes de politikere, som vi har stemt på. Ufatteligt at vi gang på gang støtter de, som snyder os, så vandet driver.

Eva Schwanenflügel

@ Ivan Breinholt Leth

Vil det sige, at det du benævner SIFI - bankerne, altså
BANKER MED PERMANENT STATSGARANTI, er karteller?
Og at vores politikere beskytter disse banker?

Det er jo en total underminering af vores Velstands-samfund..

Ivan Breinholt Leth

Man kan godt kalde dem karteller. Tænk f.eks. på bidragssatserne. Forskellen mellem de forskellige kreditinstitutter er meget lille, og hvis du ønsker at skifte, kan det koste dig mellem 15 og 20 tusinde kroner, og så kalder de det frie markeder. Det svarer til, at du skulle betale, hvis du ønsker at handle i et andet supermarked. Vores politikere beskytter disse banker og favoriserer dem. Bankerne kan hæve bidragssatserne vilkårligt. Der er ingen regler, som regulerer disse. At blive kategoriseret som SIFI bank, betyder at du kan låne penge på interbankmarkedet til en lavere rente end ikke-SIFI banker kan, netop fordi at staten garanterer. En statsgaranti indebærer naturligvis, at banken kun går bankerot, hvis staten først er gået bankerot. Bankernes private pengeskabelse plus EU pagterne er den egentlige grund til de utallige nedskæringer på velfærdsstaten. Efter min mening betaler f.eks. kontanthjælpsmodtagere for, at bankerne kan øge den egentlige inflation ved at øge deres spekulation i vores boliger. Magnus Barsøe har kaldt dem 'boligbanker', fordi udlån til produktive investeringer bliver mindre og mindre jo mere spekulationen i vores boliger stiger. Disse forhold omtales stort set ikke i den politiske debat, og danskerne har travlt med Paludan, mens gældsbomben tikker.

Ivan Breinholt Leth

Og så har vi EU regler for, hvor stor statens gæld må være i forhold til BNP. Vi har ingen regler for, hvor stor den private gæld må være, selvom det næsten altid er den private gæld, som udløser en krise, og skaber arbejdsløshed og store statslige omkostninger. En regulering af den private gæld kan jo genere bankernes mulighed for stigende profitter. Statens gæld i forhold til BNP ligger på ca. 30 pct. Den private gæld udgør ca. 130 pct af BNP. Det er verdens højeste private gæld. Danmark er et slaraffenland for den finansielle sektor.