Læsetid: 6 min.

Kampen for mindre ulighed og bedre velfærd er stadig vigtig

Hvad er de vigtigste kampe for arbejderbevægelsen i dag? For deltagerne ved 1. maj- arrangementerne i Roskilde og Køge var det vigtigste at bekæmpe ulighed og højne velfærden
Hvad er de vigtigste kampe for arbejderbevægelsen i dag? For deltagerne ved 1. maj- arrangementerne i Roskilde og Køge var det vigtigste at bekæmpe ulighed og højne velfærden

Peter Nygaard

2. maj 2019

Informations Lise Richter og Peter Nygaard Christensen tog ud i det danske land på kampdagen for at blive klogere på, hvad de vigtigste kampe for arbejderbevægelsen er i dag. 

Ulighed, arbejdsmiljø, pension og 'de bløde fag' er kun få af de emner, som de nævnte.

Arbejdsmiljøet er det vigtigste

Heidi Lindenskov, gartner

Peter Nygaard Christensen
 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Hvordan det nogensinde er kommet til at handle om at skære ned på velfærden, går vist over de flestes forstand. Det var også kun effektiviseringer, så det kunne blive endnu bedre, folk igennem tiderne er blevet lovet.

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Det er da bare at sætte topskatten op, så forsvinder de rigeste, så falder uligheden. Hvorfor er det ulighed der er det vigtige. Det må da være hvordan vi behandler samfundets svageste, dem der ikke kan selv, der viser vores velfærdssamfund.

Steffen Gliese

Ib Christoffersen, det handler også om meget andet, f.eks. hvilke interesser samfundet ønsker at fremme - og her er overforbrugt og muligheden for at skrive sine egne love og regler i kraft af økonomisk magt nogle af dem, vi ønsker at hæmme.
Heldigvis kan vi nok se hen til et EU, hvor man kan enes om et loft over både løn, bonus og skat i toppen - og forhåbentlig også et fælles fagforeningssystem med åben lønstatistik som i Schweiz, verdens mest konkurrencedygtige samfund med nogle af de højeste lønninger og sociale ordninger, omend på de forsikringsvilkår, vi jo i Norden altid har været modstandere af, og som heller ikke er en strukturel nødvendighed: det er blot, som man indretter finansieringen, og her er arbejdsgiverne godt tjent med, at de ikke skal have penge op af lommen, når medarbejderen bliver syg eller siges op.
I demokratiet er borgeren både suveræn og del af et fællesskab, og denne position skal demokratiet netop beskytte - ikke borgeren som velhaver eller fattiglus, det er private anliggender, som samfundets struktur skal forvalte, så alle kan bevare friheden og ligheden til solidarisk at kunne trække på samme hammel.