Læsetid: 10 min.

Hvor meget ligner Stram Kurs’ udlændingepolitik DF’s og Nye Borgerliges? En del, viser det sig

Partiet Stram Kurs med formand Rasmus Paludan bryster sig af at være strammere end alle de andre strammere. Men faktisk ligner partiets politik på mange områder både Dansk Folkepartis og Nye Borgerliges. Der er dog en afgørende forskel: Paludans snævre definition af danskere
Partiet Stram Kurs med formand Rasmus Paludan bryster sig af at være strammere end alle de andre strammere. Men faktisk ligner partiets politik på mange områder både Dansk Folkepartis og Nye Borgerliges. Der er dog en afgørende forskel: Paludans snævre definition af danskere
10. maj 2019

Rasmus Paludan og hans parti, Stram Kurs, har i ugevis fyldt danske gader og sendeflader med demonstrationer, koranafbrændinger og udlændingepolitiske budskaber, som mange har kaldt ualmindeligt rabiate.

Andre har dog set dem som et friskt pust, og i forrige uge blev partiet opstillingsberettiget og står ifølge flere målinger til at komme i Folketinget – ifølge nogle målinger på bekostning af Nye Borgerlige, som ikke længere fremstår som partiet med den strammeste udlændingepolitik.

Men hvor meget ligner det nyeste parti på den yderste højrefløjs udlændingepolitik egentlig konkurrenternes i Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige? Det har Information undersøgt.

Og svaret er: en del.

Første forslag

Stram Kurs: Ikkedanskere og danskere skal ikke have samme rettigheder.

Nye Borgerlige: Delvist enig. Nye Borgerlige skelner mellem danske statsborgere og ikkedanske statsborgere. Alle danske statsborgere skal have samme rettigheder, men personer tildelt dansk statsborgerskab ved lov skal kunne fratages deres danske statsborgerskab, hvis de dømmes for grov kriminalitet. Udenlandske statsborgere skal have færre rettigheder. Desuden stiller partiet forskellige krav for tildeling af ophold baseret på oprindelseslandet.

Dansk Folkeparti: Delvist enig. Principielt ja. Dansk Folkeparti ønsker forskellige rettigheder for dem, der er født som danske statsborgere, og dem, der ikke er.

Andet forslag

Stram Kurs: Enhver strafbar lovovertrædelse begået af en ikkedansker skal medføre straksudvisning.

Nye Borgerlige: Delvist enig. Nye Borgerlige ønsker at straksudvise alle mennesker, der ikke er danske statsborgere, hvis de får en dom inden for straffeloven.

Dansk Folkeparti: Delvist enig. Principielt ja. Dansk Folkeparti ønsker at straksudvise mennesker, der ikke er danske statsborgere, hvis de får en dom inden for straffeloven. Der skal også være mulighed for administrative udvisninger.

Tredje forslag

Stram Kurs: Islam skal være forbudt i Danmark »f.eks. ved at nægte at anerkende islam som trossamfund i Danmark«.

Nye Borgerlige: Delvist enig. Nye Borgerlige vil ikke forbyde islam. Men muslimske trossamfund skal ikke anerkendes i Danmark, de skal ikke have indflydelse på danske institutioner, og de skal ikke have privilegier i samfundet såsom vielsesret og mulighed for at modtage skattefri bidrag.

Dansk Folkeparti: Delvist enig. Det er »fristende« at forbyde islam i Danmark, siger Martin Henriksen, men det kan ikke lade sig gøre i praksis, da vi med visse begrænsninger har religionsfrihed. Men Dansk Folkeparti mener ikke, at muslimske trossamfund skal anerkendes i Danmark. Derudover skal stormoskeer forbydes.

Ud af 12 forslag fra Stram Kurs’ politiske program om udlændinge og retspolitik er Dansk Folkepartis politik ifølge partiet selv delvist på linje med otte af dem og i overvejende grad med tre af dem. Dermed er partiet kun helt uenigt med Stram Kurs i ét ud af de 12 forslag.

Et lignende billede tegner sig med Nye Borgerlige, som ifølge partiet selv delvist er på linje med Stram Kurs i syv af 12 forslag og i overvejende grad med tre andre forslag.

Information har sendt sammenligningen til Jens Peter Frølund Thomsen, der er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet med særligt kendskab til udlændingepolitik. Han vurderer, at der »tydeligvis« er langt flere ligheder mellem de tre partier, end der er forskelle.

»Kigger man på sammenligningen, er der jo ikke nogen tvivl om, at de overordnet ønsker meget stram udlændingepolitik og mere eller mindre lukkede grænser for indvandring fra ikkevestlige, muslimske lande,« siger han.

Fjerde forslag

Stram Kurs: Det danske sundhedsvæsen skal kun være for danskere, men kan benyttes af andre mod betaling.

Nye Borgerlige: Nej. Det danske sundhedsvæsen skal være for alle med lovligt ophold i Danmark.

Dansk Folkeparti: Delvist enig. Danske statsborgere skal have fortrinsret til sundhedsvæsenet. Mennesker uden statsborgerskab, som flytter til Danmark, skal tegne en privat sundhedsforsikring. For ikkestatsborgere, der allerede bor her, skal der laves en overgangsordning, mens nogle muligvis vil blive fri for at skulle betale.

Femte forslag

Stram Kurs: Danmark skal udtræde af de internationale konventioner, der regulerer flygtninge.

Nye Borgerlige: Ja. Nye Borgerlige mener, at konventioner enten må opsiges eller undsiges, hvis de står i vejen for dansk lov.

Dansk Folkeparti: Ja. Danmark skal enten meldes ud af eller tage forbehold for »de mest problematiske dele« af Flygtningekonventionen og Menneskerettighedskonventionen.

Sjette forslag

Stram Kurs: Ingen ikkedansker i Danmark skal kunne få familiesammenføring.

Nye Borgerlige: Delvist enig. Man skal kun kunne få sin ægtefælle til Danmark, hvis man er dansk statsborger, og man selv og ægtefællen opfylder en række krav. Flygtningebegrebet skal afskaffes. Dermed forsvinder retten til ophold samt retten til familiesammenføring for folk med flygtningestatus.

Dansk Folkeparti: Delvist enig. Danske statsborgere skal kunne få deres ægtefælle til Danmark, hvis statsborgeren selv og ægtefællen opfylder en række krav. Der er undtagelser, for eksempel skal højt kvalificeret arbejdskraft, der kommer til Danmark, og som ikke kommer fra muslimske lande, i få tilfælde have mulighed for familiesammenføring.

Også Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, ser »en del fællestræk« mellem de tre partier.

For eksempel ønsker alle tre partier at melde sig ud af eller tage forbehold for internationale konventioner relateret til flygtninge og menneskerettigheder. De ønsker også alle et asylstop, og de ønsker at frihedsberøve udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Men begge forskere ser også nogle vigtige punkter, der skiller vandene.

Især ét afgørende forhold gør i mange tilfælde sammenligningen mellem partiernes politik vanskelig:

Flere af Rasmus Paludans forslag bygger på en skelnen mellem ’danskere’ og ’ikkedanskere’, mens megen af Dansk Folkepartis og Nye Borgerliges udlændingepolitik baserer sig på en skelnen mellem dem, der er født med dansk statsborgerskab, dem der har fået dansk statsborgerskab i løbet af deres liv, dem der har permanent opholdstilladelse, og dem der har midlertidig opholdstilladelse.

Syvende forslag

Stram Kurs: Danmark skal ikke behandle ansøgninger om asyl fra mennesker, der ikke oprindeligt er statsborgere fra et af Danmarks nabolande.

Nye Borgerlige: Ja. Nye Borgerlige ønsker et fuldt asylstop.

Dansk Folkeparti: Ja. Dansk Folkeparti ønsker et asylstop.

Ottende forslag

Stram Kurs: Ikkedanskere med midlertidig opholdstilladelse, der ikke er værdsatte fremmede, skal ikke have deres opholdstilladelse fornyet.

Nye Borgerlige: Delvist enig. Ifølge Nye Borgerlige skal asylanter, der har fået midlertidig opholdstilladelse, ikke have den forlænget, når den udløber. Øvrige udlændinge med midlertidigt ophold skal forsørge sig selv og overholde dansk lovgivning, hvis de vil blive i Danmark.

Dansk Folkeparti: Delvist enig. »Hr. Jensens« kone fra for eksempel Thailand eller Filippinerne skal ikke have frataget sin midlertidige opholdstilladelse. DF vil altså ikke udvise udlændinge på midlertidigt ophold, hvis de er gift med danskere. Men flygtninge med midlertidig opholdstilladelse vil DF gerne kunne udvise. Mennesker, der ikke forsørger sig selv eller som ikke har en grund til at være i Danmark – som for eksempel ægteskab eller job – skal heller ikke have deres midlertidige ophold fornyet.

Niende forslag

Stram Kurs: Ikkedanskere med permanent opholdstilladelse, der ikke er værdsatte fremmede, bør som udgangspunkt have tilladelsen annulleret og udvises.

Nye Borgerlige: Delvist enig. Udlændinge med permanent opholdstilladelse skal overholde dansk lovgivning og forsørge sig selv. Kan de ikke det, skal de udvises. Flygtninge med permanent opholdstilladelse skal have frataget deres flygtningestatus. Videre ophold i Danmark er betinget af, at de forsørger sig selv og overholder dansk lovgivning.

Dansk Folkeparti: Delvist enig. Flygtninge, som har fået permanent opholdstilladelse, vil DF gerne kunne udvise. Partiet vil ikke afvise, at andre grupper kan komme på tale – eksempelvis udlændinge, der oprindeligt er kommet hertil som arbejdskraft, eller som er blevet familiesammenført med en herboende indvandrer. Men DF vil ikke udsende udlændinge, der er gift med danskere.

Derudover skelner Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige i visse tilfælde mellem flygtninge og andre udlændinge, og mellem udlændinge fra muslimske lande og øvrige udlændinge.

»Det vigtigste er den grundlæggende forskel mellem begreberne statsborgerskab og danskhed. DF og Nye Borgerlige bruger juridiske betegnelser, mens Stram Kurs bruger etniske betegnelser,« siger Karina Kosiara-Pedersen.

Det er Jens Peter Frølund Thomsen enig i.

»Stram Kurs benytter jo et afstamningskriterie. Du skal have dansk blod for at være dansker, siger partiet. Man har set lignende ideer hos Front National, dengang Jean-Marie Le Pen var leder. Her var det at være franskmand ikke noget juridisk, men noget der var bestemt af dit blod. I gamle dage ville man kalde det et racekriterium. Og det er Stram Kurs tydeligvis tilhænger af, hvilket giver partiet en mere ekstrem position end de andre. Stram Kurs har tydeligvis ikke noget problem med at flirte med racistiske kriterier,« siger han.

Derudover er en afgørende forskel, at Stram Kurs er klar til at annullere folks statsborgerskab på baggrund af etnicitet, siger Jens Peter Frølund Thomen.

»Det her er jo meget fundamentalt, for det er hverken tilladt i medfør af konventionerne, det vil være lodret diskrimination, og det ville være racisme. Her stiger DF og Nye Borgerlige af. Alligevel er de med på ideen om, at statsborgerskabet ikke er noget, der er givet for altid, og at det kan tages fra folk, hvis de for eksempel begår alvorlig kriminalitet,« siger han.

Tiende forslag

Stram Kurs: Mennesker, der i sin tid har fået asyl i Danmark, og deres børn skal straks hjemsendes, når grundlaget for asyl ikke længere er gyldigt.

Nye Borgerlige: Delvist enig. Nye Borgerlige vil ophæve retten til spontan asyl. Hvis en person har fået asyl og deraf midlertidigt ophold, skal vedkommende sendes hjem, når den midlertidige opholdstilladelse udløber. Hvis man har permanent ophold, skal man have frataget sin flygtningestatus, og videre ophold i Danmark er betinget af, at man forsørger sig selv og overholder dansk lovgivning.

Dansk Folkeparti: Delvist enig. Hvis vedkommende i mellemtiden har fået statsborgerskab, skal vedkommende ikke udvises. Men DF vil gerne sende dem hjem, hvis de har fået permanent opholdstilladelse.

Ellevte forslag

Stram Kurs: Enhver person uden lovligt opholdt i Danmark skal frihedsberøves, indtil udsendelse kan ske.

Nye Borgerlige: Ja.

Dansk Folkeparti: Ja. Men hvis der er tale om en person, der har en alvorlig sygdom, så kunne DF godt lave en undtagelse. For visse børn kan der også laves undtagelser.

Tolvte forslag

Stram Kurs: Ikkedanskere, der er meddelt dansk statsborgerskab ved lov, skal have statsborgerskabet revurderet og som udgangspunkt have det annulleret.

Nye Borgerlige: Nej. Nye Borgerlige ønsker kun at fratage statsborgerskab, der er givet ved lov, hvis statsborgeren begår alvorlig kriminalitet.

Dansk Folkeparti: Nej. DF ønsker kun at fratage statsborgerskab, der er givet ved lov, hvis statsborgeren begår alvorlig kriminalitet, terror eller lyver for myndighederne. Martin Henriksen vil dog ikke afvise, at andre grupper på sigt kan komme på tale. Partiet vil dog ikke fratage statsborgerskab alene med den begrundelse, at en person er kommet til Danmark fra et andet land.

Information har også bedt Venstres og Socialdemokratiets udlændingeordførere, Mads Fuglede og Mattias Tesfaye, om at forholde sig til de 12 punkter. Begge partier erklærer sig fuldstændig uenige i alle 12 punkter.

Der er ellers politikområder, hvor Venstre og Socialdemokratiet fører politik, som delvist kunne ligne nogle af de forslag, som Stram Kurs kommer med, selv om der er afgørende forskelle.

Det drejer sig blandt andet om forslaget om, at flygtninge i mange tilfælde skal rejse hjem, når der er fred i deres land, hvilket er en del af det såkaldte paradigmeskifte, som både Venstre og Socialdemokratiet har stemt for.

Men Venstre og Socialdemokratiet er – ligesom Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige – uenige i Stram Kurs’ brug af kategorierne dansker og ikkedansker.

Af den grund mener Venstre og Socialdemokratiet ikke, at de kan erklære sig delvist enige i de af Stram Kurs’ forslag, der bygger på partiets ’dansker’-kategori. Omvendt er både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige gået med på præmissen om at kunne erklære sig delvist enige med Stram Kurs på visse områder, også selv om de ikke ønsker at benytte sig af Paludans ’dansker’-kategori.

Stram Kurs' udlændingepolitik deler vandene. Alt i mens at Socialdemokraterne ingen fællesmængde mener at have med partiet, finder Dansk Folkeparti, at de på mange måder på linje med Stram Kurs. 
Læs også

Sådan har vi gjort

  • Vi har gennemgået Stram Kurs’ politiske program fra partiets hjemmeside. Det politiske program er ikke inddelt i punkter, men Information har udledt 12 punkter.
  • Herefter har vi ringet til Rasmus Paludan, præsenteret punkterne for ham og bedt ham præcisere meningen med nogle af forslagene.
  • Så har vi ringet til Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen og Nye Borgerliges formand Pernille Vermund. Derefter har de to politikere punkt for punkt forklaret, hvordan deres egen politik ser ud i forhold til de 12 forskellige områder, og om de er overvejende enige, delvist enige med afgørende forskelle eller uenige med Stram Kurs

Danskere og ikkedanskere

  • Ifølge Paludan hører »etniske danskere, danske jøder eller personer, der som spædbørn er blevet adopteret fra fremmede lande af danske forældre« under kategorien ’danskere’. Om man er etnisk dansker, bestemmes blandt andet af ens afstamning. Man lever op til afstamningskriteriet, hvis man har mindst to etnisk danske bedsteforældre, uddyber Rasmus Paludan. Man kan altså godt være født med dansk statsborgerskab og alligevel ikke være dansker i Paludans øjne.
  • Alle andre er ’ikkedanskere’. Inden for denne kategori er der variationer, siger Rasmus Paludan. For eksempel kan en ikkedansker godt være en værdsat fremmed, hvis vedkommende har »vilje, evne og grund til at være i Danmark«. For de værdsatte fremmede gælder i visse tilfælde andre regler end for ikkedanskere.
valgtest 2019 hvilket parti skal jeg stemme på
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Torben Jensen
  • Hanne Ribens
  • Ervin Lazar
  • ingemaje lange
  • Eva Bertram
  • Eva Schwanenflügel
  • Olaf Tehrani
  • Marianne Stockmarr
  • Kim Folke Knudsen
Niels Duus Nielsen, Torben Jensen, Hanne Ribens, Ervin Lazar, ingemaje lange, Eva Bertram, Eva Schwanenflügel, Olaf Tehrani, Marianne Stockmarr og Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Fuglsang

Skønt rigtig mange herinde - og i mange andre medier- slår til lyd for den strategi, at den bedste og mest effektive måde at imødegå Rablus Paludans vanvid er at ignorere manden og bare tie ham ihjel, så skriver og taler vi om ham i ét væk i en slags væg-til-væg dækning 24-7.
Det er sgi da lidt af et paradoks.
Hvorfor kan vi tilsyneladende ikke nære os ??

Dorte Haun Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Om man skal være bekymret over Paludan? Nuvel SK får en platform, at tale fra hvis de kommer i folketinget, og det samme ting ikke erklærer RP uværdig.

Men ellers er der jo tale om nogle større strømninger af nationalistiske tendenser i Europa og verden (vi skal vel ikke glemme Trump)

Noget af det har bund i globaliseringen og et neoliberalt establishment, som der må opstå et anti- establishment

Morten Østergaard sagde på et tidspunkt, at flygtningestrømme ikke afhænger af forhold i vores land, og man skal vel ikke glemme, at vest-magterne lagde sig i selen for, at destabilisere hele Mellemøsten.

"De fremmede" ses som en trussel i en verden hvor der frit udbud af arbejdskraft i internationalt perspektiv, og hvor nedskaleringen af velfærdsstaterne strammer sugerøret om ballerne på borgere har noget i klemme.

Alt det her med etnicitet og religion forstår jeg mig ikke på; men det bliver et påskud for højreekstremismen der kun har sugerøret i overfladen, og kun kan forstå fra det tilsyneladende og overfladiske.

Den sociale forståelse bliver for de ikke privilegerede, at nogle tager noget fra os - eller ligefrem truer vores velfærd og eksistens

Og fra historien ved vi også, at sociale og økonomiske kriser ligeså vel kan føre til ideologiske og politiske bevægelser til højre som de kan til venstre..

Og det bør vi måske bekymre os om, og ikke så meget om Paludan, som er udtryk for noget andet og dybere bevægelse i mentaliteten

At det sker så netop nu hvor finanskrisen er mere eller mindre overvundet, og flygtningekrisen er inddæmmet kan undre. Men så er det.

Angrebet på WTC afstedkom en forandring i mentaliteten, og vi har kunnet følge en højredrejning stort set lige siden. Noget man tænkte utænkeligt er nu virkelighed, så naturligvis er Paludan ikke uskadelig, men han er et fnug i en større bevægelse som endog er international.

Erik Fuglsang, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Erik Fuglsang

Det var dengang Paludan kun var YouTuber og agent provocateur at man talte om at ignorere ham.
Men nu er han opstillet til Tinget, og så vil det blot bidrage til hans martyrium at lade som ingenting.

Desuden er han som en trold i en æske; fascinerende og uhyggelig på samme tid.
Og udstiller i virkeligheden hvad der sker under overfladen hos højrenationalisterne. Men nu får vi det altså råt for usødet..
Og medierne sælger click-bait, selvfølgelig ;-)

Herdis Weins

For mig er det mest skræmmende, at der dukker folk op, der med navns nævnelse (og foto) på debatsider i f.eks. fyns.dk og jp.dk så sandelig støtter ham "all the way".

Eva Schwanenflügel og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Mange lavere uddannede flokkes til etnofascistiske partier, som Nye Borgerlige (repræsenter den nyrige overklasse/Se og Hør segmentet/herrefolket), Rasmus Paludan (muslimhaderne og billedet på tidligere tiders koloniherrer/proprietærer)) Dansk Samling (højreorienterede fascister og fremmedhadere) mm. den yderste højrefløj, vel at mærke partier, der i den grad støtter forskellen på rige og fattige. Se Nye Borgerliges superliberalistiske økonomiske politik. Disse vælgere forblændes af den del af partiernes politik, der omhandler indvandrere og flygtninge, vælgerne opfatter tydeligvis ikke ikke den økonomiske politik, som kommer til at skade dem selv. Det er fortvivlende at se på.

Eva Schwanenflügel

Runa, det undrer også mig at de neoliberalistiske toner bliver fuldstændig overhørt af fanklubben.
Tyder det mon på lav intelligens? ;-)

Sider