Læsetid: 7 min.

Nej, Løkke overtog ikke dårlig økonomi fra S – han brugte bare pengene på skattelettelser

Økonomer kritiserer nu statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for at bruge et forkert tal i central del af sin valgkampagne. Venstre overtog ikke en dårlig økonomi ved regeringsskiftet i 2015, men prioriterede pengene til skattelettelser frem for offentligt forbrug, lyder det. Hokus pokus-logik, mener Claus Hjort Frederiksen
På partiets kandidatsamling søndag i Bella Center sagde Løkke, at Venstre i 2015 »overtog en økonomi fra Socialdemokratiet, hvor budgetterne var kørt helt ud til kanten« og på grænsen af, hvad man kan tillade sig i forhold til EU’s budgetlov. Det udsagn kritiserer flere økonomer nu.

På partiets kandidatsamling søndag i Bella Center sagde Løkke, at Venstre i 2015 »overtog en økonomi fra Socialdemokratiet, hvor budgetterne var kørt helt ud til kanten« og på grænsen af, hvad man kan tillade sig i forhold til EU’s budgetlov. Det udsagn kritiserer flere økonomer nu.

Tariq Mikkel Khan

15. maj 2019

Venstres formand og statsminister, Lars Løkke Rasmussen, får nu igen kritik fra økonomer for at bruge forkerte tal i valgkampen.

På partiets kandidatsamling søndag i Bella Center sagde Løkke, at Venstre i 2015 »overtog en økonomi fra Socialdemokratiet, hvor budgetterne var kørt helt ud til kanten«, og hvor Danmark »kun lige akkurat balancerede på grænsen af, hvad man kan tillade sig« i forhold til EU’s budgetlov.

»Derfor var der kun én ansvarlig ting at gøre,« fortsatte statsministeren. »Og det var at spænde livremmen ind.«

Venstre har nu »ryddet op« og bragt »balance i økonomien igen«, mener Løkke.

Dermed har partiet råd til sit velfærdsløfte på 69 milliarder kroner frem mod 2025, der skal sikre velfærden mod presset fra et stigende antal børn og ældre. Det, man i fagsprog kalder det demografiske træk.

Men Socialdemokratiet efterlod ikke en dårlig økonomi, og Venstre har sådan set heller ikke brugt regeringsperioden på at stramme livremmen, lyder det nu fra en række økonomer.

»Det er ikke korrekt, at Lars Løkke overtog en rodet økonomi,« siger Niels Storm Knigge, der er senioranalytiker i tænketanken Kraka.

Han bakkes op af cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank Cepos og lektor i økonomi Birthe Larsen fra Copenhagen Business School.

»Det er ikke retvisende, når Venstre maler et billede af, at man overtog en usund offentlig økonomi. Venstre går for langt i deres negative udlægning af de offentlige finanser,« siger Mads Lundby Hansen.

Samtidig er det forkert at sige, at Løkke-regeringen har »spændt livremmen ind«, tilføjer Birthe Larsen.

»De har brugt pengene på skattelettelser i stedet,« siger hun.

Økonomernes udtalelser kommer på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering af den såkaldt strukturelle saldo, som AE-rådet har skrevet om i en analyse.

Tallene viser, at Venstre ved regeringsskiftet i 2015 overtog en økonomi, hvor der var balance på de offentlige finanser. Den strukturelle saldo, som måler økonomiens sundhedstilstand, når man renser for konjunkturer og andre særlige forhold, viste altså ikke underskud i 2015.

Alligevel var det budskabet, da Lars Løkke i sidste uge talte ved et arrangement afholdt af Dansk Erhverv.

»Da vi overtog ansvaret i 2015, overtog vi et årligt truende budgetunderskud på 50 milliarder kroner,« sagde statsministeren.

Og netop tallet 50 milliarder kroner er centralt at bide mærke i.

Fortællingen om dårlig økonomi

En måned inden regeringsskiftet i juni 2015 havde Finansministeriet skønnet, at Danmark i 2016 ville have et 50 milliarder kroner stort underskud på de offentlige finanser – svarende til 2,5 procent af BNP og dermed lige under EU’s tilladte underskudsgrænse på tre procent af BNP.

Venstre troede altså, at der ville være et underskud, da de overtog magten.

»Men det er ikke sandheden. I dag ved vi, at der var balance på den strukturelle saldo i 2015. Det er ministeriets egne tal, og der er ikke to opfattelser af den situation nu,« siger Niels Storm Knigge.

Og her bliver det så lidt indviklet. For de 50 milliarder kroner, som Venstre henviser til på sin hjemmeside og i debatter, stammer fra et skøn over den faktiske saldo.

Men det er vigtigt at skelne mellem den faktiske saldo og den strukturelle saldo. Den faktiske saldo viser det offentliges over- eller underskud. Den kan dog have store udsving og er dermed svær at forudsige. Derfor bruger økonomerne i højere grad den strukturelle saldo, der er renset for særlige forhold, til at vurdere økonomiens sundhed.

»Den faktiske saldo bruges ikke til at lave finanspolitik og er derfor knap så interessant i denne sammenhæng. Budgetloven sigter efter den strukturelle saldo. Man bør ikke føre finanspolitik efter den faktiske saldo,« siger Niels Storm Knigge.

Samme udlægning har Mads Lundby Hansen, der mener, at Venstre prøver at skabe en fortælling om, at der var dårlig økonomi i 2015.

»Det undrer mig, at Venstre nævner de 50 milliarder. Det er mere fornuftigt at se på den strukturelle saldo, som viste et underskud på 0,5 procent af BNP i 2016. Men bortset fra det havde vi grundlæggende sunde offentlige finanser og et pænt råderum,« siger Mads Lundby Hansen.

Ifølge Cepos-økonomen er det fair, at Venstre nævner, at det strukturelle underskud var presset til det yderste af grænsen i budgetloven, da partiet overtog regeringsmagten i 2015.

»Det hører med til historien. Men det ændrer ikke ved, at vi derudover på lidt længere sigt grundlæggende havde sunde offentlige finanser,« siger han.

Økonomi- og Indenrigsministeriets tal viser i dag, at mens der var balance på de offentlige finanser i 2015, så var der et overskud på 0,3 procent af BNP i 2016 og 2017 på den strukturelle saldo.

Niels Storm Knigge kalder det »meget uheldigt,« at Venstre kommunikerer de 50 milliarder i valgkampen, da det er et gammelt tal og »ikke retvisende«.

»Man bør selvfølgelig tage udgangspunkt i de nyeste tal. Det kan man vel kræve. Det er et centralt område, hvor det er vigtigt, at man bruger de nyeste tal,« siger Niels Storm Knigge.

Venstre begår altså to fejl: For det første ved overhovedet at tage udgangspunkt i den faktiske saldo. Og for det andet ved at bruge Finansministeriets 2015-skøn på 50 milliarder kroner i budgetunderskud.

Når billedet siden har ændret sig, skyldes det den simple omstændighed, at man løbende revurderer tallene. Dermed er det heller ikke politiske tiltag, der er årsag til de nye vurderinger.

Penge til skattelettelser

Venstre skriver i forbindelse med sit velfærdsløfte, at partiet har ryddet op, og at Danmark har balance i økonomien igen. Dermed er der nu »handlefrihed« til at bruge penge på velfærd.

Det har betydet, »at vi i nogle år har haft en mindre vækst i de offentlige forbrugsbudgetter, end det, vi traditionelt har stået for«, sagde Lars Løkke søndag i Bella Center, med henvisning til at væksten i det offentlige forbrug er faldet fra 2015 til 2018.

Men at Venstre skulle have spændt den økonomiske livrem ind, er heller ikke korrekt, lyder det fra økonomerne. For regeringen har siden 2015 brugt 18 milliarder kroner på skattelettelser, når de er fuldt indfaset i 2025. Det viser tal fra Skatteministeriet.

»I 2015 var der et økonomisk råderum til enten offentligt forbrug eller lavere skat, alt efter hvad man ville prioritere. Og der vil jeg sådan set rose Løkke-regeringen for, at den videreførte Thorning-regeringens relativt lave vækst i det offentlige forbrug og prioriterede skattelettelserne,« siger Mads Lundby Hansen.

Niels Storm Knigge er enig i, at regeringen »ikke har spændt livremmen«, men derimod »holdt livremmen uændret«.

»Man har givet en lavere vækst i det offentlige forbrug. Til gengæld har man vedtaget nye skattelettelser. Det er hovedpointerne,« siger Niels Storm Knigge.

Det lægger Venstre selv heller ikke skjul på. I valgkampen gør partiet flere steder opmærksom på de milliardstore skattelettelser, vælgerne har fået de seneste år. Og ifølge Birthe Larsen er det helt naturligt, at en borgerlig regering ønsker at lette skatten.

»Men det er en mærkelig udtalelse, når man så i stedet nu siger, at man har strammet op i økonomien,« siger hun.

Cheføkonom i AE-rådet, Erik Bjørsted, kalder det »decideret forkert«, at regeringen har spændt livremmen ind for at finde råd til velfærdsløftet.

»Faktum er, at der er blevet givet skattelettelser for 18 milliarder kroner. Vi har siden 2015 haft smalhals i den offentlige sektor. De penge er ikke brugt til at spare op til de velfærdsløfter, Lars Løkke Rasmussen nu giver. De er gået til skattelettelserne,« siger Erik Bjørsted.

»Regeringen ville have kunnet løfte velfærden endnu mere, hvis ikke den havde givet de her skattelettelser. Det var der råd til,« siger Erik Bjørsted.

V: Hokus pokus-logik

Det har ikke været muligt at få et interview med statsminister Lars Løkke Rasmussen eller forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), der var finansminister dengang i 2015. I en mail til Information skriver Claus Hjort Frederiksen dog, at han ikke giver meget for den analyse, AE-rådet har lavet.

»Det er manipulation og rent hokus pokus-logik,« skriver han.

»Jeg sad som ansvarlig finansminister i sommeren 2015, hvor virkeligheden var, at vi så ind i et underskud, som var på kanten af EU’s underskudsgrænse. At påstå det modsatte er kontrafaktisk historieskrivning. Det passer simpelthen ikke.«

Erik Bjørsted fra AE-rådet understreger, at der ikke er nogen, der påstår, at det første saldo-skøn i 2015 ikke varslede et underskud på de offentlige finanser. Men det ændrer ikke på, at vi i dag ved, at det var forkert.

»Det lyder, som om Claus Hjort Frederiksen ikke er blevet opdateret på de offentlige finanser, siden han forlod posten som finansminister,« siger Erik Bjørsted.

»Faktum er, at Finansministeriet og regeringens egne tal viser, at der var balance på den strukturelle saldo i 2015, da Venstre overtog regeringskontorerne. At kalde Finansministeriets tal for hokus pokus, må stå for hans egen regning.«

Det er ikke første gang i valgkampen, at Lars Løkke og Venstre får kritik for talfifleri. I sidste uge langede flere økonomer i Berlingske ud efter partiet for at pumpe velfærdsløftet på 69 milliarder kroner op frem mod 2025.

Reelt er der kun tale om et løft i det offentlige forbrug på 20,5 milliarder kroner i 2025, men ved at stable tallene år for år fremstår det samlede løft større, forklarede økonomerne og kaldte talfinten »optisk bedrag« og »fuldstændig meningsløs«.

Det er forkert, når Lars Løkke Rasmussen påstår at have ryddet op i økonomien, lyder det fra en række eksperter. 
Læs også
Valget er udskrevet, og statsministerkandidaterne er i fokus. Men valgets egentlige hovedperson er Det Økonomiske Råderum og spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra til alle valgløfterne. Information guider dig til at forstå valgkampens duel på økonomi
Læs også
valgtest 2019 hvilket parti skal jeg stemme på
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Wieth
  • Kurt Nielsen
  • Henrik Leffers
  • Vivi Rindom
  • Marianne Stockmarr
  • Dorte Sørensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Tommy Clausen
  • Jørn Andersen
  • Gert Romme
  • Espen Bøgh
  • Katrine Damm
  • Poul Anker Sørensen
  • Caspar Christiansen
Morten Wieth, Kurt Nielsen, Henrik Leffers, Vivi Rindom, Marianne Stockmarr, Dorte Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen, Jørn Andersen, Gert Romme, Espen Bøgh, Katrine Damm, Poul Anker Sørensen og Caspar Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Katrine Damm

Det er så anden gang inden for en uge, at CEPOS går i rette med LLR - hvad skal man med fjender, hvis man har den slags venner... ;-)

John Hansen, Mogens Holme, Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Erik Karlsen, Carsten Mortensen, Marianne Stockmarr, Benta Victoria Gunnlögsson, patrick scholer, Jørn Andersen, Erik Fuglsang og John Poulsen anbefalede denne kommentar
Poul Anker Sørensen

det er da utroligt, at både statsminister Lars Løkke Rasmussen, og Claus Hjort Frederiksen, den daværende finansminister lyver hurtigere end ..........
»Det undrer mig, at Venstre nævner de 50 milliarder. Det er mere fornuftigt at se på den strukturelle saldo, som viste et underskud på 0,5 procent af BNP i 2016. Men bortset fra det havde vi grundlæggende sunde offentlige finanser og et pænt råderum,« siger Mads Lundby Hansen.

og hvad er det lige han er ? Borgerlig !!

kjeld jensen, Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Werner Gass, Marianne Stockmarr, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen, Gert Romme og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

"»Faktum er, at der er blevet givet skattelettelser for 18 milliarder kroner. Vi har siden 2015 haft smalhals i den offentlige sektor. De penge er ikke brugt til at spare op til de velfærdsløfter, Lars Løkke Rasmussen nu giver. De er gået til skattelettelserne,« siger Erik Bjørsted."

Uanstændig og uansvarlig ledelse af SKAT kostede bl.a. 12.3 milliarder i offentlig kendt svindel med udbytteskat. Diverse danske banker viser tendenser til svindel som norm i forretningen, og gyldne fratrædelses ordninger ivrigt pålagt bugetterne.

Diverse myndigheder reduceret til administrative facader. Mens aktindsigt betragtes som en sygdom i samfundet, findes der ikke længer giftrester i grundvandet, da man har sparet prøverne væk.
Samme liberalisme lader til at udfolde sig ang. arbejdsmiljøet, hvor nødvendige kvalifikationer involverer, at man vil/kan snyde kunder, kollegaer og samfund og disse kvalifikationer efterspørges mere eller mindre åbenlyst, nu gode forhold til jobcentrene betyder arbejdstagerne ikke skal bekymre sig om regler.

Alt sammen noget der spire og vokser og breder sig mere og mere, under incitaments regeringen og især venstres indflydelse.

Det er stjerne klart hvad det er Venstre står for, hvis man kigger på vores samfund!

Karsten Jensen, kjeld jensen, Steen K Petersen, Carsten Wienholtz, Werner Gass, Marianne Stockmarr, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen, Gert Romme, Kim Houmøller og Jan August anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

Den eller så forkætrede økonom fra CEPOS, Mads Lundby er for en gang skyld enig med landets øvrige økonomer, hvilket er glædeligt og overrasker stort.

Claus Hjorts fantasier for den liberale ideologi og dens herligheder er ikke overraskende - tværtimod!

Jeg kunne eller godt havde tænkt mig der også havde været noget mere om skattelettelserne, - hvor de var vandret hen i samfundet, for ser man på udviklingen med flere fattige, flere uden bolig, forringelser af vore sygehuse osv., osv., peger meget på det ikke har været skattelettelser til de nederste lag i samfundet.

Hvor godt gjorde V og K regeringen det så i 00erne, hvor Danmarks Tabte mistede over 400 mia. i forbindelse med krisen i 2007-8 og i årene fremover, dertil er der tabene ved ødelæggelen af Skat under Kristian Jensens ledelse, - hvis man altså kan kalde det ledelse, for, når de tabte / mistede skatteindtægter løber op i 55 mia., et beløb der i dag overstiger 120 - 125 mia., og som den nye skatteminister siger vil kræve 13 mia. for at rydde op i det.

I krisen i 00erne kostede bankpakker Danmark 500 mia. hver og det blev i alt til 6 bankpakker, som blev taget af statskassen.

Det har været særdeles usundt for snak økonomi at have V, K regeringen i 00erne og efterfølgende i 2015 og indtil nu yderligere usundt i forfølgelsen af de liberale mål.

De gode præstationer står ikke kø for at blive udskreget som store og vægtige for den danske befolkning, - når der kun kan præsteres tab på tab på tab med liberalismen som ideologi og værktøj til styring af den politiske linje.

Der er alene tale om tom bragesnak fra Venstre om egne politiske og økonomiske præstationer hele vejen igennem siden V med K og V alene har stået for regeringsførelsen af Danmark.

I den forbindelse skal DFs elendige medløberi som støtteparti også påpeges!

Helle Brøcker, Mogens Holme, Karsten Jensen, kjeld jensen, Rolf Andersen, Inge Beck, Werner Gass, Carsten Mortensen, Marianne Stockmarr, Tommy Clausen, Mihail Larsen, Palle Jensen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Det er jo helt velgørende at høre og se, at Claus Hjort er tilbage, og taler om landets finanser igen: 5 % fakta og 95 fup og en masse beklagelser, så har du det såkaldte Claus Hjort-argument, hvor konklusionen ikke følger af præmisserne, men af beklagelserne.

Det er være når han som Forsvarsminister udtaler sig om de der cyber-øhh-ting, der er det åbenlyst at han ikke forstår en bjælde.....

Mogens Holme, kjeld jensen, Steffen Gliese, Rolf Andersen, Werner Gass, John Andersen, Carsten Mortensen, Marianne Stockmarr, Tommy Clausen, Jørn Andersen og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar
Jan Andersen

Det lykkelige folk og de troværdige politikere. Ordene bliver sjældent brugt i samme sætning. Men der er et årsagssammenhæng mellem de to begreber. Den lykkelige er den letteste at bedrage. Politik handler om en slags spil om tillid, et forsøg på at bedrage personer eller grupper for at få deres tillid. De politiske partier udnytter menneskelige karakteristika som grådighed og uredelighed og har de sidste fire år udset sig personer fra alle samfundslag.

Politikerne bruger de sædvanlige magiske tricks, der giver udseendet af en økonomisk oplevelse. Diskussionen om troværdighed afhænger af et publikum, med et ønske om at nogle penge rent faktisk fysisk forekommer. Derfor passer det lykkelige publikum til svindlerens kolde overblik. Det handler om at skabe en overensstemmelse med den optrædendes psykiske evner og publikum, samtidig med at alle ignorerer modstridende beviser.

For tryllekunstneren handler det om showet, underholdningsværdien og berømmelsen, om at få opmærksomhed. Han bliver fornærmet, hvis nogen spørger om hatten kom op af kaninen, eller omvendt. Men for svindleren, gælder det om at stjæle så mange penge fra så mange mennesker som muligt, i så lang tid som muligt. Når bluf-nummeret afsløres, gælder det om at forsvinde så hurtigt som muligt.

Lystløgneren derimod bliver fanget i alle løgnene, og til sidst tynger de ham ned, han kan ikke undslippe. Følelsen bliver for overvældende. Det gælder for alt i verden om ikke at tænke på ofrene. Chef-strategen derimod er ligeglad med de involverede, det gælder om at vinde. Mennesker er bare brikker i det spil han styrer, magten er målet.

Økonomi er en religion der bygger på et system af liberal ideologi, som normalt indeholder et sæt fortællinger og symboler, overbevisninger og daglig praksis, hvilket giver mening til borgerens livserfaringer, med henvisning til en højere samhørighed; os danskere.

Overbevisning om, at fremtidige begivenheder kan påvirkes eller forudsiges af specifikke uafhængige og forudgående begivenheder, ritualer eller ønsker, er almindeligt anvendt på tro og praksis omkring held og lykke, profetier og åndelige værdier, især den irrationelle.

Politik og praktiske vittigheder er begge relaterede til troværdighed. Økonomi er en slags praktisk vittighed, der involverer erfarne mennesker, som gør grin med godtroende nyankomne, ved at give dem en umulig eller imaginær opgave.

Økonomifaget ligger et sted imellem tillidsbrud og forventede fejlslutninger, vrangforestillinger, selvbedrag, kalkulerede fupnumre, troværdige løgne, religion, skepsis og dumhed. Faget antyder at være et seriøst emne, men er faktisk et forsøg på at teste et publikums godtroenhed. Den tykke sorte mur af sandsynlighed gør bedrageriet troværdigt og klienten har været en stående vittighed indenfor finansvæsenet i et århundrede år eller mere.

Økonomi er en pseudovidenskab, der hævdes at være videnskabelig, men faget ligger tættere på gamle-kone-fortællinger, astrologi, det okkulte eller overtro. Men fordi visse medier tillader svindlere at målrette løgnene mod mange flere grupper af ofre, har vi i de sidste 10 år været vidne til svindel på et helt andet beskidt plan. En storsvindler er en alvorlig, kompleks og organiseret kriminel. Bedrag kan være en trussel mod folks mentale og fysiske sundhed.

Espen Bøgh, Trond Meiring og Werner Gass anbefalede denne kommentar

Det er trist hvor uhæderligt disse personager driver politik for at redde magten og æren - og indkomsten.

Hanne Ribens, kjeld jensen, Carsten Wienholtz, Werner Gass, John Andersen, Marianne Stockmarr, Benta Victoria Gunnlögsson, Tommy Clausen, Jørn Andersen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Hvorfor accepterer vi løgne som en naturlig del af en valgkamp? På stort set alle andre områder, er det at blive afsløret i løgn i en jobansøgning diskvalificerende, men når det gælder nogen af de vigtigste og mest magtfulde job, betragter vi løgne og dataforfalskning som ganske natuligt. Det undre mig.
Det kunne ellers give en tiltrængt udrensning, hvis folk, der blev taget i en løgn, ikke var valgbare og blev bortvist fra folketinget.

Flemming Berger, Herdis Weins, kjeld jensen, Steen K Petersen, Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Trond Meiring, Sven Elming, Torben K L Jensen, Henrik Leffers, Werner Gass, John Andersen, Carsten Mortensen, Marianne Stockmarr, Nis Jørgensen, Benta Victoria Gunnlögsson og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Videnskab og fifleri

Der er forskel på evidens og vildledning.

Som videnskab kan økonomi have forskellige grader og former af forklaringsværdi ('objektivitet'), der beror på valg af modeller, metoder og præmisser. Økonomer kan derfor være sagligt uenige, uden at deres fag kan affejes som peudo-videnskab eller ideologi.

Noget helt andet er bevidst vildledning, hvor der fifles med data, så de - uden i sig selv at være 'forkerte' eller 'usande' - arrangeres og fremstilles på en måde, der tilsigter manipulation af en målgruppe.

Derfor er det måske en dårlig idë at udnævne økonomi som sådan til en pseudovidenskab, for derved bliver skellet mellem evidens og fifleri opløst; alting er illusion<(i>. Det svækker kritikken, eller rettere hiver gulvtæppet væk under den. Hvis sandhed ikke findes (i en eller anden teoretisk og metodisk forstand med dertil hørende, diskutable kriterier) - så findes løgnen heller ikke.

På dette sted må forstand og fornuft give fortabt, og udfaldet overladt til ideologisk magt.

Der er en meget god grund til, at Marx ikke forkastede den politiske økonomi som sådan, men erstattede dens borgerligt-ideologiske form med en kritik af den politiske økonomi - et forehavende, hvor han i øvrigt i stor målestok anvendte empirisk materiale til dokumentation ('materialisme', you know). Hele hans historiefilosofi og sociale kritik ville være meningsløs, hvis 'økonomi' kun er en pseudo-videnskab.

Kritikken. af Fogh, Løkke og andre må derfor ikke svækkes ved at underkende den økonomiske videnskab, men ved at oplyse og bruge den, så skellet mellem evidens og fifleri kommer til syne.

Poul Erik Pedersen, Runa Lystlund, Morten Andreasen, Rolf Andersen, Trond Meiring og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Historisk

Det er ikke første gang, Løkke fifler med tallene. Det er faktisk snarere normen end undtagelsen. Det ville være en lykke, hvis en ph.d.'er ville påtage sig det arkæologiske arbejde med at grave eksemplerne frem og sætte dem i perspektiv!

Finanslove, sparerunder, landbrug, fiskeri, skat, økologi etc. etc. Kom nu i gang med den store, systematiske demaskering (der i min ungdom gik under det lidt mere tandløse, abstrakte begreb ideologikritik). Der er nok at tage fat på. Fifleriet kunne ikke at have taget det omfang, der er tilfældet, uden en særlig, politisk kultur, en bevidst strategisk planlægning og et uhæmmet brug af statsforvaltningens djøf'ere. Den slags kynisme (der afslører afgrundsdyb foragt for de vælgere, man 'appellerer' til) kan ikke i tilstrækkelig grad fanges af 'ideologikritik' (som spiller på forhåbningen om, at man kan komme videre, når blot 'misforståelserne' er ryddet af vejen), men kræver et lige så benhårdt modspil på facts.

Svindel er svindel - ikke bare 'misforståelser'.

Palle Yndal-Olsen, Poul Erik Pedersen, Tue Romanow, Malene Jensen, Hanne Ribens, Mogens Holme, Flemming Berger, Runa Lystlund, kjeld jensen, Ib Christensen, Morten Andreasen, Steen K Petersen, Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Inge Beck, Werner Gass, John Andersen, Jørn Andersen, Kim Houmøller, Marianne Stockmarr, jørgen djørup, Grethe Preisler, Anders Reinholdt, Dorte Sørensen og Søren Kuhn anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

SR regeringen arvede finanskrisen fra Venstre. Man kan sige, at SR løftede landet ud af krisen, som var skabt af grådige verdensmarkeder og bankernes Milton friedmansk laissez faire (superliberalistisk) økonomi og med Allan Greespan, som dirigent. Så kan Lars Løkke og Claus Hjort råbe nok så meget.
Fornyligt har vi set hvor lidt vi kan stole på finansielle institutioner. Skat har Venstre begravet på kirkegården og sparret væk og nu er den delt op i 7 styrelser.

SR satte gang i statslige investeringer, (a la Keynes) til at begynde med, for at få hjulene i gang.

Det er med Lars Løkke og Claus Hjort som andre magtmennesker. Hukommelsen svigter, usandheder griber man til, når magten ser ud til at kunne sejle væk og magten er sød. V har haft magten for længe.

Grunden til at økonomer er enige i dette tilfælde, er at der er evidens for, at det begyndte at gå bedre under SR regeringen. Det var Anders Fogh Rasmussens regering, der styrede Danmark ud over kanten til finaskrisen.

Det begyndte at gå bedre under Helle Thornings regering. Det viste sig efter at SV regeringer var fratrådt, at det faktisk var gået bedre end venstre fortalte. Danmarks Statistisk havde regnet forkert. SR havde klaret det bedre end omtalt.

Sagen er, at de fleste økonomer er formet af nogenlunde samme studier hvor de beskæftiger sig med alt fra Adam Smith, John Maynard Keynes, Friedrich August von Hayek, Milton Friedman og selvfølgelig flere nyere teorier. Nyere økonomisk teori har dog ikke været afprøvet nævneværdigt. De er vokset ud fra de samme teorier, derfor kan de kun være nogenlunde enige.

Peter Knap, Niels Duus Nielsen, Steen K Petersen, Werner Gass og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Rettelse.
Skat har Venstre begravet på kirkegården og sparet væk og nu er den delt op i 7 styrelser.
Alan Greenspan.

Runa Lystlund

Det er dette fifleri, som før nævnt af Michail Larsen, der bliver til en omskrivning af fakta hos Venstre. Det gør os med den lange hukommelse så ekstremt trætte af Venstre.

Når vi nu ser på Lars Løkkes små private økonomiske eskapader, for det er de i en ren økonomisk forstand, så forstår man ikke, at en så vellønnet politiker gider "glemme" at opgive familierejser mm., men det viser os visse karaktertræk, som så smitter og gør sig gældende i hele partiets politik.

Venstre og venner stoler på, at vælgernes hukommelsen er kort, hvilket den er, for vælgerne er døllet ned af Netflix, HBO og Facebook.

Vælgerne er i stor grad blevet åndsamøber, det kan vi tydeligt se med tilkomsten af de to nye etnofascistiske partier, der vil drive en "yuppieliberalistisk" (citat fra Rune Lykkeberg) økonomi. I hvert fald det ene af dem, det andet ved vi ikke noget om. Om det kun er racerenhed RP går efter, vides ikke.

Malene Jensen, Mogens Holme, Peter Knap, kjeld jensen, Morten Andreasen, Steen K Petersen, Carsten Wienholtz, Trond Meiring, Mihail Larsen, Niels Duus Nielsen, Frede Jørgensen og Benny Larsen anbefalede denne kommentar
Anders Reinholdt

@Mihail Larsen
Det kræver ikke nødvendigvis en PhD-studerende at foretage dette arkæologiske arbejde. Jesper Tynell gjorde i Mørkelygten en gennemarbejdet og beundringsværdig indsats for at afsløre fifleriet, vildledningen, manipulationen og svindlen; det starter altid med politisk bestemt konklusion og en kommunikationsplan, hvorefter der arbejdes baglæns. Desværre er er stort set ingen i den øvrige journaliststand, som systematisk har fulgt op på dette arbejde. Det ligger ellers lige for, da magtkritikken er journalistens raison d'etre.

Poul Erik Pedersen, Malene Jensen, Mogens Holme, Flemming Berger, jørgen djørup, Peter Knap, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Trond Meiring, Ebbe Overbye, Mihail Larsen, Torben K L Jensen, Werner Gass, Frede Jørgensen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

Uligheden i Danmark stiger med stadig større hast. Det viser en undersøgelse (se link) der ud over Gini- koefficienten benytter et nyt ulighedsmål ,som fokuserer på den rigeste ene procent af befolkningen. Ved at benytte dette ulighedsmål, Asmussen-koefficienten, ser man hvor meget topindkomsterne går frem på bekostning af lavindkomsterne. Gini-koefficienten viser kun at uligheden stiger, men ikke hvordan. Den viser ikke hvem der vinder, og hvem der taber."

"Uligheden er blevet fordoblet på mindre end 15 år. I samme periode har vi bevæget os fra at være mere lige end EU-gennemsnittet til nu at være mere ulige end gennemsnittet. Den væsentligste forklaring ligger i de omfattende skattelettelser, der især er kommet den formuebesiddende klasse til gode".
Hvorfor stiger uligheden
"Den væsentligste forklaring ligger dog i omfattende skattelettelser, der især er kommet den formuebesiddende klasse til gode. Med pengene fra skattelettelserne har de rige kunnet erhverve sig en større formue og få et større afkast, med hvilket de har kunnet erhverve sig en endnu større formue, og sådan fortsætter det. Derfor kan vi forvente, at uligheden i Danmark vil blive ved med at stige fremover."

http://www.eftertrykket.dk/2019/05/09/uligheden-i-danmark-er-nu-hoejere-...

Poul Erik Pedersen, Malene Jensen, Peter Knap, Steen K Petersen, Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Trond Meiring, Henrik Leffers, Niels Duus Nielsen og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

Økonomi bliver brugt som var det en religion. Det har på sin vis erstattet religionen som dogme for hvordan verden ser ud og hvordan vi skal indrette vores liv.

Økonomien betjener sig af et sprog og begreber som kan sammenlignes med kirkens foretrukne sprog, latin, som var fuldstændig uforståeligt for almindelige mennesker, fortolket af kirken som de almindelige forventeligt skulle bøje sig i støvet for, nøjagtig som vi skal bøje os i støvet for de økonomiske dogmer på borgen. Kald det bare Hokus Pokus som vist kommer fra “Hoc est enim corpus meum” altså “dette er mit legeme” men som de almindelige hørte som hokus pokus.

Økonomen har ikke noget svar på hvordan vi løser de enorme kriser vi står overfor. Som den forvaltes skaber den i stedet nye kriser og økonomen er ham der står parat og i bagklogskabens lys og altid er i stand til at forklare hvorfor han endnu en gang tog fejl.

Vi lever i en tid med "økonomisk fanatisme", et økonomisk diktatur, hvor det ikke er os, de almindelige, der styrer økonomien men økonomien der styrer os og vores liv. Økonomerne tjener de egentlige magthavere, nøjagtig som kirken tjente konge og adel. De betjener sig af et sprog der kan sammenlignes med hokus pokus.
Nu er økonomien blot iklædt videnskabelighedens gevanter. Økonomi er ideologi. Økonomer er ideologer. Samme historie.

Poul Erik Pedersen, Malene Jensen, Flemming Berger, Peter Knap, Niels Duus Nielsen, kjeld jensen, Trond Meiring, Ebbe Overbye, Frede Jørgensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Fejlen dengang - OBS. lige før valget - var at Danmarks statistik undlod at offentliggøre de nye beregningsmetoder der gjorde underskuddet til overskud - altså fejlen der var afgørende for folketingsvalget 2015. !! Måske godt nok alligevel - S fik en hel ny retning med Mette Frederiksen.

Rolf Andersen

Svend Brinkman havde et udmærket program på P1 her til formiddag:
https://www.dr.dk/radio/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-20
hvor han diskuterede begrebet 'Homo Economicus'.

Det sjove er, at da jeg tog en (tillægs-)uddannelse som civiløkonom fra CBS (HHK) for mere end 30 år siden, blev vi selvfølgelig også undervist i denne teori, men vi blev udtrykkeligt advaret om, at den ikke kunne stå alene. Men det var så også Institut for Organisation og Arbejdssociologi, der stod for uddannelsen, og ikke den økonomi-uddannelse, man tilsyneladende får på KU.

Rolf Andersen

Det er i øvrigt også meget sjovt, at de unge VU'ere står med noget der ligner færdselsskilte.

Rundt skilt med rød kant og hvidt midterfelt er det, der hedder en forbudstavle. Og det, der er forbudt står så på skiltet: 60 betyder: forbudt at køre hurtigere end 60 km/t, en rød bil, der overhaler en sort bil, betyder overhaling forbudt, et billede af en cykel betyder cykler forbudt.

De unge mennesker signalerer altså - i færdselslovens forstand: "Skattestop forbudt" ;)

Skattelettelser kunne også været indført på mere snedig vis.

Eksempelvis kunne hospitalsvæsenet været tilført flere midler, så ikke samfundet skulle betale for alle de mere dyre privat-hospitalsophold.

Politiet kunne være tilført passende, så ikke samfundet skulle betale for al den overtid.

Det store flotte uddannelses-system kunne uddanne hvad samfundet har brug for, istedet for at uddanne til adbejdsløshed.

Unge af anden etnisk kunne hjælpes igennem skole-systemet til uddannelse og tryghed i stedet for at dukkes af "Nationale-test" og fastholdes på minimums-forsørgelse.

Og i virkeligheden mm.

Søren Kristensen

De borgerlige advokerer altid for mere frihed, som om vi var ufrie. Men det er ikke politikernes første opgave, udenfor et diktatur, at efterstræbe frihed. Tvært imod går opgaven ud på at sætte rammerne for friheden, så den virker for det fælles bedste og den opgave har Venstre løst dårligt. Det afspejler sig naturligvis i valgprognoserne.