Læsetid: 7 min.

Nuzha Nabo og hendes fem børn flygtede fra Islamisk Stat. I dag er de Grams eneste syriske flygtninge

I den sønderjyske by Gram frygter frisøren Nuzha Nabo, at flygtningefjendske partier får succes ved valget. Hun drømmer om en dag at vende tilbage til sit hjemland, men datteren på 13 føler sig allerede som dansker
Da Nuzha Nabo kom til Danmark med sine børn, flyttede de direkte til Haderslev Kommune for at bo med ægtemanden. Da de blev skilt, spurgte hendes sagsbehandler, om hun ville flytte til Gram. Hun sagde ja, for tanken om at bo i en lille by med fred og ro tiltrak hende.

Da Nuzha Nabo kom til Danmark med sine børn, flyttede de direkte til Haderslev Kommune for at bo med ægtemanden. Da de blev skilt, spurgte hendes sagsbehandler, om hun ville flytte til Gram. Hun sagde ja, for tanken om at bo i en lille by med fred og ro tiltrak hende.

Peter Nygaard

31. maj 2019

I hjørnet af et bycenter i Aabenraa ligger Salon Sia. Inde i salonen er der plads til, at to kan blive klippet på én gang i sorte salonstole foran et spejl. På væggene hænger plakater af modeller med 80’er-hår.

På den anden side af glasvæggene ind til frisøren, i den overdækkede centerhal, hænger en gruppe unge fyre ud på en bænk. Ejeren af salonen, Nuzha Nabo, har langt sort hår. Hun peger til højre for drengene, hvor der står en klynge oliventræer i potter.

»Dem har vi rigtig mange af i mit hjemland,« siger hun.

Nuzha Nabo kommer fra Syrien, hvor hun var frisør og drev en salon i den nordvestlige by Afrin. Der var altid et mylder af folk i salonen, som kom ind fra gaden for at blive klippet.

I Salon Sia går det langsommere, og i øjeblikket er frisørstolene tomme. I stedet er der skruet op for radioen, mens Nuzha Nabo og hendes 13-årige datter, Avrin, der er med på arbejde i dag, gør rent.

Peter Nygaard

Familien Nabo er nogle af de flygtninge i landet, som politikerne taler om i valgkampen. Udlændingedebatten optager også mor og datter i frisørsalonen, men ligesom politikerne er de uenige.

»Der er den her nye regel om, at nye flygtninge skal tilbage til deres land. Det er min mor rigtig glad for,« siger Avrin Nabo.

Nuzha Nabo fortæller, at hun savner sit hjemland, sin mor og sin far. Derfor vil hun gerne hjem en dag.

»Men det vil jeg ikke,« siger datteren. 

Nuzha Nabo har fem børn. Familien bor i den sønderjyske by Gram, hvor de er den eneste syriske flygtningefamilie. Og selv om moren gerne vil tilbage til Syrien på længere sigt, er det vigtigste for hende lige nu at få livet i Gram til at hænge sammen.

Fred og ro

Nuzha Nabo kom til Danmark med børnene for tre år siden. Hun blev familiesammenført med sin daværende mand, som hun i dag er blevet skilt fra. Familien flygtede på grund af Islamisk Stat. De tilhører det religiøse mindretal yazidier, som er blevet forfulgt af IS.

I Syrien kæmpede Nuzha Nabo også sammen med YPJ, som er kvindernes forsvarsenhed i den kurdiske guerillakampgruppe YPG. Dem forsøger Tyrkiet at fordrive, fordi de anser dem for at være en terrorgruppe.

For et år siden overtog Tyrkiet kontrollen over familiens hjemby, Afrin. I dag er hele deres familie flygtet fra byen enten til Europa eller til et andet sted i Syrien.

Da Nuzha Nabo kom til Danmark med sine børn, flyttede de direkte til Haderslev Kommune for at bo med ægtemanden. Da de blev skilt, spurgte hendes sagsbehandler, om hun ville flytte til Gram. Hun sagde ja, for tanken om at bo i en lille by med fred og ro tiltrak hende.

I begyndelse var det svært for familien Nabo at falde til i Danmark. Især sproget har været en udfordring for moren og de to ældste døtre på 21 år og 23 år, der begge går på produktionsskole i Haderslev.

»Det hjælper, efter jeg har fået arbejde, men jeg forstår kun 75 procent af det, mine kunder siger,« fortæller Nuzha Nabo.

Hendes datter Avrin på 13 år taler derimod flydende dansk efter tre år i landet. Det gør datteren på ni år og sønnen på 23 år også. Avrin hjælper sin mor med at oversætte til dette interview. Hun fortæller, at hun har lært mere dansk, efter hun begyndte i en almindelig folkeskoleklasse, end da hun gik i en særlig sprogklasse i Haderslev, hvor der var andre flygtninge.

»Vi børn synes, at det er fedt med ikke så mange flygtninge, for så kan vi tvinges til at lære dansk.«

Peter Nygaard

Elsker og hader

Moren synes, at det er svært at bo i Gram, fordi familien er den eneste familie fra Syrien i byen. De flygtningefamilier, de har kendt i området, er flyttet til de større byer, hvor der er flere job at få, og hvor den offentlige transport er bedre, fortæller de.

Nuzha Nabo har ikke noget socialt liv i byen.

»Jeg har ingen venner her, og mit arbejde er ikke her. Jeg har kun mine døtre,« siger hun.

– Kunne du begynde at snakke lidt med dine naboer?

»Der er ikke noget, jeg kan snakke med dem om. Måske synes mine naboer, at vi ikke er velkomne.«

Når Nuzha Nabo sidder hjemme i rækkehuset i Gram eller i frisørsalonen i Aabenraa og venter på den næste kunde, så åbner hun ofte Facebook. Her oplever hun, at alle nyhederne handler om, at danskerne ikke kan lide flygtninge.

»Det er, som om folk tror, at alle flygtninge bare er de samme. Men vi er ikke alle sammen ens,« siger hun.

Nuzha Nabo læser også kommentarsporene på Facebook, og de fleste handler ifølge hende om, at familier som hendes skal tilbage til deres hjemland eller skal have færre rettigheder.

»Hver gang der kommer nye regler, så er det imod flygtninge,« siger Nuzha Nabo.

Avrin fortæller derimod, at hun elsker at bo i Gram og har fået mange venner. Hun går i en almindelig 7. klasse og spiller fodbold en gang om ugen. 

»Jeg er den i familien, der elsker Gram mest,« siger hun.

Faktisk, fortsætter Avrin, har hun det »meget bedre i Danmark« end i sit hjemland.

»Skolen i Syrien var meget sværere, det hele var med blyant, papir og bøger. Og så stod en lærer bare der og kiggede på os alle sammen – hun kunne hurtigt blive sur. Men her i Danmark har jeg en lærer, der hedder Jakob, og han er bare så flink. Vi kan snakke om alt med ham. I Syrien er der sådan, at lærerne ligesom ikke rigtig respekterer børnene.«

Avrin synes, at Danmark er et nemt land at blive integreret i.

»Jeg har ikke svært ved at komme ind i kulturen, jeg har allerede lært det hele. Jeg opfører mig anderledes ovre i skolen, jeg er mere dansk og opfører mig som dansker. Derhjemme er jeg lidt mere i min egen kultur.«

Peter Nygaard

Fem timers transport

Selv om Nuzha Nabo kan føle sig isoleret i Gram, er det den lange transporttid til arbejde, der udfordrer hende mest. Hun har nemlig ikke noget kørekort.

For at komme til Aabenraa fra Gram med offentlige transport skal Nuzha Nabo ud på en rute, hvor hun først tager fra Gram til Vojens med bus. Så fra Vojens til Haderslev med en ny bus og herefter fra Haderslev til Aabenraa med en tredje bus.

Det tager to en halv time. Derfor står hun op klokken seks om morgenen for at tage af sted klokken syv. Herefter arbejder hun syv til otte timer og er hjemme mellem 19 og 20.

»Det er en meget, meget lang tur,« siger hun.

Peter Nygaard

Nuzha Nabo har både været i virksomhedspraktik i frisørsaloner i Kolding, Haderslev og Vojens. Hun fik arbejde i salonen i Aabenraa, fordi manden, der ejede den, godt kunne bruge en ekstra hånd. Nu har hun overtaget hele butikken. Det er egentlig hendes 22-årige søn, der har købt den på papiret, fordi han havde sparet nogle penge sammen og kunne lægge ud for den. Han arbejder i tøjfirmaet Bestseller og går på VUC i Haderslev.

Mens moren er på arbejde, hjælper børnene hinanden med det praktiske i hjemmet, og de ældste har ansvaret for at passe på de yngste.

Omkring klokken 17 denne eftermiddag kommer der ikke flere kunder i butikken. Avrin hjælper sin mor med at lukke kassen ned. I dag kan de køre med Information tilbage til Gram. Med bil tager turen kun en halv time.

Peter Nygaard

Familien bor i et nybygget rækkehus på den grund, hvor byens savværk engang lå. Indenfor i stuen sidder Nuzha Nabos fire andre børn i sofaen og ser en kurdisk dans på et stort fladskærmsfjernsyn. På tv-bordet står en vase med flagene for YPG og YPJ.

De to ældste døtre går i gang med at lave aftensmad, mens Nuzha Nabos søn og de to yngste døtre sætter sig i sofaen og snakker.

»Jeg skal til bøjletandlæge på mandag,« fortæller den niårige datter på flydende dansk – med en anelse jysk dialekt.

Peter Nygaard

Vil ikke hjem

Nuzha Nabo følger med i dansk politik og den igangværende valgkamp så godt, hun kan, med det dansk, hun nu engang kan forstå. Hun håber ikke, de »racistiske partier« får succes. 

»Det er ikke kun i Danmark, men i hele Europa, at den slags partier vinder frem, fordi der er flygtninge i hele Europa. Men jeg håber, at dem, der vinder, både vil gøre noget for almindelige danskere og for flygtninge,« siger hun. 

Hvis hun selv kunne stemme, ville det blive på Enhedslisten. 

»Det handler ikke kun om flygtninge, men også om alt andet.« 

Nuzha Nabo er bekymret for, hvad folketingsvalget ender med.

»Det er jo befolkningen, der bestemmer – og det er godt, at det ikke kun er én person, der har magten og bestemmer alt. Men problemet er, at de fleste danskere er imod flygtninge.«

– Hvorfor tror du, at de fleste danskere er det?

»Vi har alle sammen (flygtninge, red.) den følelse.«

»Ud over mig,« skynder Avrin sig at slå fast.

Den 13-årige datter håber ikke, at det ender med, at familien skal væk fra Gram – og Danmark.

»Det er trist for os børn, for vi har allerede lært et nyt sprog. Og det der valg betyder, at vi måske skal flytte til et nyt land og lære et nyt sprog. Det gider vi ikke.«

Peter Nygaard

Serie

Gram går til valg

Sønderjylland bliver kaldt udkant, men landsdelen er også blevet et nyt centrum i dansk politik.

Det er her, nogle af de mest utilfredse vælgere bor. Det er her, de største partier kappes om at tiltrække de samme stemmer. Og det var her, Dansk Folkeparti tog fusen på alle i 2015 ved at blive det største parti i stort set hele landsdelen.

Spørgsmålet er, om DF kan gentage succesen, om Venstre kan vinde noget af det tabte tilbage, og om oppositionen kan få skrabet nok stemmer sammen til at vippe regeringen af pinden.

Sønderjylland rummer svar på det hele. Information har derfor rykket en del af redaktionen til det gamle Baron Wedels hus i byen Gram for at dække valgkampen fra det nye centrum i dansk politik.

Seneste artikler

  • »Jeg er frisk på noget god, gammeldags Robin Hood-politik«

    29. juni 2019
    Indbyggerne i Gram, som Information talte med under valget, har forskellige holdninger til den nye regering og de hensigter, den har lagt frem. Til gengæld er flere af dem enige om én ting: Det ser ud til at blive dyrt
  • DF’s fald i Sønderjylland: »Danmark er ikke længere gult, men stadig delt«

    7. juni 2019
    ​​​​​​​Det lykkedes Venstre at generobre tabt terræn i kernelandet Sønderjylland, efter Dansk Folkeparti for fire år siden farvede regionen gul. DF går massivt tilbage, mens Socialdemokratiet, Venstre og de nye højrefløjspartier går frem. Det gælder også i den lille sønderjyske by Gram, hvorfra Information de sidste fire uger har dækket valgkampen
  • Vælgerne i Gram: Det vigtigste er klimaet. »Det er et emne, som påvirker os ALLE«

    5. juni 2019
    Den seneste måned har Information dækket valgkampen fra den lille sønderjyske by Gram. Nu er valgdagen endelig kommet. Vi har talt med ni af de borgere, vi har mødt i løbet af valgkampen. De opfordrer politikerne til at være ærlige om deres politik og holde, hvad de lover. Og så fylder både klima, udlændinge, daginstitutioner og skoler en del – også i Gram
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Anders Sørensen
  • Erik Fuglsang
  • Pietro Cini
  • Trond Meiring
  • Thomas Tanghus
  • Erik Karlsen
  • Gert Romme
  • Torben Ethelfeld
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Palle Pendul
  • David Zennaro
Niels Duus Nielsen, Anders Sørensen, Erik Fuglsang, Pietro Cini, Trond Meiring, Thomas Tanghus, Erik Karlsen, Gert Romme, Torben Ethelfeld, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Palle Pendul og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Bødtcher-Hansen

30/maj/2019

Kære Nuzha Nabo og børn,
tak for en god og forståelig
beskrivelse af jeres baggrund
og jeres nuværende tilværelse.

I mine øjne og i mit hjerte er i
velkomne.

Kærlig hilsen
Claus

Karsten Lundsby, Jan Rosberg, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Christel Gruner-Olesen, Erik Fuglsang, Pietro Cini, Erik Karlsen, Henrik Rasmussen, Carsten Wienholtz, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Jonna Jensen og Mary Stewart anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg synes det siger meget om debatten og medierne, at flygtninge tror de fleste danskere er imod dem.
Og selvfølgelig også de partier, der lader til at tro det samme..
Forhåbentlig får vi et nyt flertal i Folketinget efter valget, som går mere op i integration end i eksklusion.

Alt godt til Nuzra Nabo og din familie herfra,
I gør det storartet :-)

Karsten Lundsby, Jan Rosberg, Mary Stewart, Erik Fuglsang, Trond Meiring, Thomas Tanghus, Henrik Rasmussen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Jeg bliver trist, når jeg læser dette.

Men det er jo en kendsgerning, der er dokumenteret gang på gang - og også centralt i kostbare reklamer, at et budskab kan siges så ofte over længere tid, at selv de mest tvivlende, til sidst tror på det.

Det er det, der er sket i Danmark, hvor et enkelt politisk parti systematisk har fremført usandheder om mennesker fra andre lande igen og igen. I starten sagde de andre partier fra, men efterhånden tror de også på disse "sandheder", som de ligeledes fremfører systematisk.

Og derfor er vi nu der henne, hvor mange borgere, der kun konsumer andres fortyggede meninger, simpelt hen tror på disse "sandheder".

Det er muligt, at mennesker der konstant befinder sig i dette, ikke selv kan se det. Men for os der betragter landet udefra, er det faktisk ganske tydeligt.

Karsten Lundsby, Flemming Berger, Rolf Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Mary Stewart, Carsten Munk, Christel Gruner-Olesen, Michael Christiansen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Thomas Tanghus og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar

Den nuværende situation viser tydeligt, at det såkaldte "Danske" Folkeparti ikke aner, hvad de skal gøre.

De prøver at fremstå som et seriøst parti med de rette meninger. Og dagen efter går de den helt modsatte vej, og nedgør flest mulige borger fra andre landet.

Men - mere end noget andet viser det, at det såkaldte "Danske" Folkeparti faktisk slet ikke har nogen egentlig politik overhovedet. Det er ligesom Kejserens nye klæder, men de har slet ikke noget på - kun simpelt hen racisme.

Karsten Lundsby, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Erik Karlsen og Henrik Rasmussen anbefalede denne kommentar
niels astrup

Normalt holder jeg mig laaangt væk fra partipolitik; men her er så undtagelsen osv.

Jeg hæfter mig ved, at Nuzha har YPG-flag stående fremme. Måske skulle hun overveje at gå ind i Enhedslisten, der jo har kontakt til YPG. Sådan blev tidligere generationer af politiske flygtninge integreret. De chilenske kommunister ventede ikke mange dage før de var i kontakt med DKP - socialisterne med Socialdemokratiet eller SF.

Martin Rasmussen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ niels astrup
31. maj, 2019 - 09:40

Nuzha siger faktisk, at hun gerne stemte på Enhedslisten - hvis hun kunne.
Men det kan hun ikke, da hun ikke har stemmeret ved Folketingsvalget.
Men hun kunne da godt melde sig ind i Listen.
Mon de har en lokalafdeling i Gram eller omegn?
Her kunne hun få sig nogle venner, så hun ikke behøvede at være så ensom :-)

Claus Bødtcher-Hansen, Michael Waterstradt, Karsten Lundsby og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
niels astrup

Hvor længe de skal vente? Chilenerne begyndte at komme til DK i 1973. De fleste vendte hjem i forbindelse med opblødningen og demokratiafstemningen i 1988. (Andre tog tilbage tidligere for at kæmpe mod fascismen...det døde de af).
Ungarerne kom i 1956 - de kunne vel egentlig først vende hjem i 1988-90.
Hvornår de føler sig som danskere? tja, bom, bom. Vel egentlig først den dag, de får en dansk kæreste og lever helt som deres jævnaldrende. (Selvom jeg faktisk godt kan se argumentet for, at yazidier efter folkemordet holder mere fast i deres kultur).

Karsten Lundsby, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Det er forunderligt at nogle der har været her et par år føler sig danske, mens andre der har været her i 10 år ikke gør og sender deres børn, født her i landet, i skole uden at de mestrer det danske sprog.