Læsetid: 5 min.

Nyt borgerråd skal løse Odenses problemer med velfærd

I juni mødes Odenses nye borgerråd bestående af 99 repræsentativt udvalgte borgere og en formand for første gang. De skal hjælpe kommunen med at finde ud af, hvordan velfærdskronerne skal slå til, når der i det kommende årti kommer mange flere børn og ældre
»Jeg håber, at der kan opstå en god dynamik mellem ekspertudspil og så borgerudspil. For borgernes kvalifikation er jo, at de er repræsentative for byen og vil deres by det bedste,« foræller borgmesteren i Odense, Peter Rahbæk Juel. 

»Jeg håber, at der kan opstå en god dynamik mellem ekspertudspil og så borgerudspil. For borgernes kvalifikation er jo, at de er repræsentative for byen og vil deres by det bedste,« foræller borgmesteren i Odense, Peter Rahbæk Juel. 

Tim Kildeborg Jensen/ Ritzau Foto

29. maj 2019

Allerede før Peter Rahbæk Juel (S) blev valgt som Odenses borgmester i 2017, havde han et dogme om, at han »vil lave politik med ørerne«.

Det lyder muligvis som en ’catchy oneliner’, erkender han, men der ligger en refleksion bag, fortæller borgmesteren:

»Jeg kan godt være bange for, at apatien i befolkningen er stigende. Vi lever i en verden med tydelig polarisering, hvor forandringer sker med stor hast, og hvor kaospolitikere prøver at underminere institutioner for egen vindings skyld. Jeg frygter, at det fører til, at befolkningen ikke tror på, at politik og engagement nytter noget,« siger Peter Rahbæk Juel.

»Men det er jo lige præcis, når tingene er oprørte, at det nytter noget at engagere sig i politik,« tilføjer han.

Derfor vil Odense Kommune nedsætte et borgerråd – en samling af 99 borgere, der skal hjælpe kommunen med at løse de store velfærdsudfordringer, den står over for, når der i det næste årti kommer mange flere børn og ældre i kommunen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Niels Duus Nielsen
  • Gert Romme
  • Kurt Nielsen
Thomas Tanghus, Niels Duus Nielsen, Gert Romme og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det lyder som en god idé. Men kunne opgaven ikke udvides til at finde ud af. hvor flere penge til velfærd skal komme fra, for velfærden i Danmark er vældig underfinansieret i forhold til de velhavende.

Morten Lind, Estermarie Mandelquist, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Thomas Tanghus, Niels Duus Nielsen og Jeppe Lindholm anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Når Den-Lille-Svindler taler velfærd taler han kun om kernevelfærd, hvilket bl.a. indbefatter forsvaret. DLS taler udelukkende om velfærdssamfundet. Aldrig velfærdsstaten. Forskellen er, at velfærdssamfundet bliver finansieret gennem forsikringer og private initiativer for dem, som har råd. Velfærdsstaten derimod bliver finansieret gennem skatte indtægter og er således tilgængelig for alle, fattig som rig, der måtte have behov. Bemærk ligeledes, at velfærdssamfundet ikke omhandler overførelsesindkomster som kontanthjælp og folkepension. De er ikke en del af Venstres kernevelfærd.

Så en et borgerråd med 99 tilfældigt udvalgte kunne således starte med at hæve kommuneskatten for at få råd til velfærdsstat ydelser. Velfærdsstaten har været underfinansieret i over 15 år nu, hvor Venstre har rundbarberet velfærdsstaten udelukkende med ét formål. At afvikle velfærdsstaten helt og aldeles. Og for DLS 4 år (gud forbyde det) mere på statsministerposten er der en reel chance for at det lykkedes at ødelægge velfærdsstaten. Og så er det slut med det gode liv for alle i Danmark. Så skal bunden for alvor til at knokle for at finansiere livet for de mest velstående.

Morten Lind, Mogens Holme, Vivi Rindom, Estermarie Mandelquist, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Jeppe Lindholm, forskellen er, at velfærdssamfundet styres af civilsamfundet, men finansieres af stat og kommune. Det var det, vi havde, indtil Socialdemokratiet fik den vanvittigt 'gode' idé at tænke i 'den, der betaler, bestemmer musikken.'
Derfor er borgerting kun en begyndelse til et system, hvor det i langt højere grad er det offentliges opgave at sikre kvaliteten i det arbejde, de ansatte i institutionerne lægger for dage ved at sikre tilstrækkelige bevillinger, men holde sig til at sikre rammer for deres hensigtsmæssige anvendelse.

Steffen Gliese

- og til illustration kan vi bruge Bistandsloven i den ene ende: for at administrere denne lov uddannede man et korps af socialrådgivere, der skulle hjælpe borgere, der var løbet ind i et socialt problem, der var vidtgående rammer for denne hjælp, som først og fremmest tog udgangspunkt borgerens situation fremfor i 'samfundets', for borgeren var samfundet.
I den anden ende - og det første eksempel på den 'nye' tankegang, jeg kan komme i tanker om - har vi frasalget af kommunale udlejningsejendomme og den efterfølgende ret til at råde over et antal boliger i den almennyttige sektor - hvilket reelt var ekspropriation. Senere har vi set mange eksempler på, at den almene sektor nærmest er blevet bestjålet sine egne midler, senest med ghettoplanen.

Steffen Gliese

- eller dagpengesystemet, hvor medlemmernes finansiering ikke har forhindret indgreb på indgreb imod medlemmernes objektive interesser.

Peter Hansen

Hvad skal de så med et byråd, hvis de får et borgerråd?

Et eller andet sted, så er det vel bare ansvarsforflygtigelse, i den forstand, at man ikke selv tør tage beslutningerne eller have en holdning, og så derved vil overlade det til andre.

Det er lidt ligesom når Christiansborg sender ting i udvalg, det er også fordi de ikke selv tør have en holdning,, og dermed satse på en bestemt retning.

Hvis man mente der var et demokratisk problem, så står det vel byrådet frit for, at udvide dets medlemmer, jo flere byrødder, jo mere repræsentativ og demokratisk vil det være, det var måske en ide alle kommuner burde gribe, så vi kunne få demokratiet lidt mere i centrum igen, fremfor økonomien.

Begge dele er midler, ingen af dem er målet i sig selv, det har man det med at glemme i stor stil!

Achim K. Holzmüller

Odenses står foran en epoke af økonomiske begrænsninger, som kommunen ikke har set hidtil. Det meste til belastning af sociale og vedfærds-ydelser. Er initiativet for etablering af et Borgerråd nu et afledningsmanøvrer fra bystyret? Eller et gennemtænkt, godt tiltag, som resultater jo viser dér, hvor sådanne råd i udlandet er etableret. Dog næres mistanke om, at i Odense ville et Borgerråd bruges som et figenblad, for at korrigere en forfejlet politik, mest synligt i ubalancen for anlægs- og infrastrukturopgaver, omfattende prestigeprojekter, for mange pende til glimmer & glamour vs. en tilstrækkelig socialpolitik og brug af skatte-midler til primære formål.
Byrådet, i seneste perioder ledt af de to S-borgermestre Anker Boye og hans efterfølger Peter Rahbæk Juel, har etableret for ambitionøse fremtidsplaner for byen, der mht. de økonomiske midler, der stod og står til rådighed vs. de fremtidlige sociale forpligtigelser ikke var og næppe kommer i balance.
Peter Rahbæk Juel har hidtil ikke vist sig som en teamplayer. Tværtimod, mere som en arrogant, besserwisser-type med "jeg alene vide"-attituden. Spørgsmålet er, om han er i stand til at ændre disse attituder.