Læsetid: 5 min.

Nyt borgerråd skal løse Odenses problemer med velfærd

I juni mødes Odenses nye borgerråd bestående af 99 repræsentativt udvalgte borgere og en formand for første gang. De skal hjælpe kommunen med at finde ud af, hvordan velfærdskronerne skal slå til, når der i det kommende årti kommer mange flere børn og ældre
»Jeg håber, at der kan opstå en god dynamik mellem ekspertudspil og så borgerudspil. For borgernes kvalifikation er jo, at de er repræsentative for byen og vil deres by det bedste,« foræller borgmesteren i Odense, Peter Rahbæk Juel. 

»Jeg håber, at der kan opstå en god dynamik mellem ekspertudspil og så borgerudspil. For borgernes kvalifikation er jo, at de er repræsentative for byen og vil deres by det bedste,« foræller borgmesteren i Odense, Peter Rahbæk Juel. 

Tim Kildeborg Jensen/ Ritzau Foto

29. maj 2019

Allerede før Peter Rahbæk Juel (S) blev valgt som Odenses borgmester i 2017, havde han et dogme om, at han »vil lave politik med ørerne«.

Det lyder muligvis som en ’catchy oneliner’, erkender han, men der ligger en refleksion bag, fortæller borgmesteren:

»Jeg kan godt være bange for, at apatien i befolkningen er stigende. Vi lever i en verden med tydelig polarisering, hvor forandringer sker med stor hast, og hvor kaospolitikere prøver at underminere institutioner for egen vindings skyld. Jeg frygter, at det fører til, at befolkningen ikke tror på, at politik og engagement nytter noget,« siger Peter Rahbæk Juel.

»Men det er jo lige præcis, når tingene er oprørte, at det nytter noget at engagere sig i politik,« tilføjer han.

Derfor vil Odense Kommune nedsætte et borgerråd – en samling af 99 borgere, der skal hjælpe kommunen med at løse de store velfærdsudfordringer, den står over for, når der i det næste årti kommer mange flere børn og ældre i kommunen.

Borgerne er endnu ikke udvalgt, men forventes at blive det i den kommende tid, så de kan mødes for første gang den 22. juni. Dermed bliver det, så vidt Odenses borgermester ved, det første større borgerting i Danmark. Også Københavns Kommune har tidligere besluttet at nedsætte et borgerråd – de kalder det en borgersamling – senere i år.

»Jeg har tænkt meget over, hvordan man kan sætte det her med at inddrage borgerne lidt på formel, så det ikke kun er dem, der har en kæphest eller er gode til at råbe højt, som kommer til orde, når vi skal diskutere langsigtede ændringer i vores by. Og der er vi overbeviste om, at borgerrådet er en god idé,« siger Peter Rahbæk Juel, der er meget inspireret af det borgerråd, der har været i Irland, og som var med til at ændre lovgivningen om abort og homovielser.

Information har de seneste uger sat fokus på borgerråd med interview og nyheder samt anbefalet, at en kommende regering forpligter sig på at nedsætte et borgerråd på klimarådet.

Borgerne i Odense Kommunes borgerråd skal udvælges efter alder og køn, så gruppen på 99 bliver så repræsentativ for kommunens borgere som muligt. Kommunen har ikke valgt at bruge parametre som uddannelse eller job. Borgerne inviteres direkte via telefonopringninger. Arbejdet i borgertinget er ulønnet og skal ikke ses som et arbejde, men derimod som en mulighed for den enkelte borger, der gerne vil have indflydelse på og gøre noget godt for sin by.

Derudover har kommunen allerede valgt en formand for borgerrådet, nemlig Stig Holmelund Jarbøl, der er rektor på HF & VUC Fyn. Han synes, at nedsættelsen af borgertinget viser, at kommunen ønsker at lytte til borgerne.

»Jeg synes, at det er en modig beslutning fra kommunens side, og jeg glæder mig meget til at skulle være med til at kvalificere de beslutninger, byrådet tager,« siger den kommende formand for borgerrådet.

Velfærdsudfordringen

I Odense har de snakket om det såkaldte demografiske træk, lang tid før det blev et tema i den igangværende valgkamp.

Det næste årti vil der nemlig komme 22 procent flere børn mellem nul og fem år i kommunen, mens der kommer 34 procent flere ældre borgere på 75 år og derover. Det betyder, at kommunen skal finde cirka 500 millioner kroner til at ansætte personale, som kan tage sig af velfærdsopgaverne.

»Og det betyder, at den velfærd, vi har i dag, vil blive udfordret. Det er en udfordring, der varer længere end hen over det næste valg, og som vi må finde ud af at løse sammen,« siger Peter Rahbæk Juel.

Derfor har kommunen nedsat en såkaldt Velfærds Task Force bestående af fagfolk, som skal analysere, hvor stor velfærdsopgaven bliver, og hvordan kommunen kan løfte den på den lange bane.

Borgerrådets konkrete opgave bliver så ud fra eksperternes løsningsforslag at komme med forslag til, hvordan velfærdskronerne skal prioriteres i fremtiden, og hvad der er de største velfærdsudfordringer i Odense.

»De her udfordringer med velfærden er jo på alle måder noget, der betyder meget for borgerne. Og derfor giver det god mening at inddrage dem og høre, hvad de har at sige til eksperternes ideer.«

Helt konkret skal borgertinget mødes tre gange. På første møde skal de høre ekspertoplæg og »klædes på« til at forstå, hvad det er for nogle udfordringer på velfærdsområdet, som Odense vil stå over for i fremtiden.

På andet møde skal borgerrådet debattere Velfærds Task Forcens beskrivelse af udfordringen og derudover rangordne, hvilke problemer de synes er de mest væsentlige. På den måde kan de sende et klart signal til borgerrådet om deres prioriteter.

Og på det tredje og afsluttende møde får Borgerrådet mulighed for at kommentere og stille forslag til det videre politiske arbejde med Task Forcens anbefalinger. Borgerrådets egne anbefalinger vil herefter blive taget med videre og blandt andet blive indarbejdet i planerne for de næste ti års velfærd i Odense, foræller Peter Rahbæk Juel.

»Jeg håber, at der kan opstå en god dynamik mellem ekspertudspil og så borgerudspil. For borgernes kvalifikation er jo, at de er repræsentative for byen og vil deres by det bedste.«

– Hvad hvis borgerrådet foreslår noget, som går i en helt anden retning, end hvad du ønsker for Odense?

»Jamen, jeg håber på en eller anden måde, at der kommer nogle forslag, hvor jeg også kommer helt ud til kanten af min politiske comfort zone. For så udvikler jeg mig også politisk,« siger borgmesteren.

I sidste ende vil det altid være det folkevalgte byråd i kommunen, der træffer beslutningerne. Det er altså ikke en del af planen om et borgerråd, at dets forslag skal sendes til folkeafstemning – lige som man for eksempel har gjort i Irland.

»Der er jo altid en diskussion om, hvornår man har nok demokrati. Men folkeafstemninger ville sætte hele det politiske system i stå, og pludselig vil det ikke være vores byråds politiske ansvar at drive byen. Det er slet ikke den øvelse, vi er ude i. Et borgerråd, hvor politikerne derefter skal forholde sig til borgernes forslag, passer derimod ind i det repræsentative demokrati,« siger Peter Rahbæk Juel.

Serie

Borgerting for klimaet

Hvis Danmark skal have en klimapolitik, der når Parisaftalens mål, og som er demokratisk legitim, skal borgerne være med til at formulere den. Klimakrisen er både en nødstilstand i forhold til vores naturgrundlag og i forhold til vores demokratier – og her kan et permanent borgerting på klimaområdet være en løsning på den udfordring, som klimakrisen stiller os over for.

I denne serie ser vi nærmere på erfaringerne med borgerting og muligheden for at etablere et i Danmark efter valget.

Seneste artikler

  • Inddrag borgerne i lokale klimaborgerting

    2. juli 2020
    Et borgerting i hver kommune vil skabe gode lokale rammer for klimaarbejdet, for selv om udfordringerne er globale, er rigtig mange af løsningerne lokale. Vi kan hverken vente på det landspolitiske eller lade os styre af laveste fællesnævner, skriver talspersoner for en alliance af fagforeninger og grønne NGO’er i dette debatindlæg
  • Podcast: Britta Nielsens DVD-samling og en ny film om en far, der skifter køn

    21. februar 2020
    Journalist Martine Amalie Krog har forgæves forsøgt at få et konkret svar fra politikere på, hvordan de vil inddrage befolkningen i kampen for klimaet. Til gengæld har Rune Lykkeberg en optur over, at rigmanden Michael Bloomberg fik tæsk af de andre demokratiske præsidentkandidater. Lyt med i podcasten Radio Information
  • Forhandlingsnotat fra Dan Jørgensen: Politikere skal ikke tvinges til at behandle borgertings forslag

    20. februar 2020
    Klimaministeren og Folketingets partier er tæt på en aftale om det kommende klimaborgertings udformning, opgaver og arbejdsform. Det bliver op til ministeren at vurdere, om borgertingets konklusioner skal bruges politisk. Det fremgår af forhandlingsudspil før planlagt møde torsdag. For »uambitiøst« og »snævert« siger samfundsforsker
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Niels Duus Nielsen
  • Gert Romme
  • Kurt Nielsen
Thomas Tanghus, Niels Duus Nielsen, Gert Romme og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det lyder som en god idé. Men kunne opgaven ikke udvides til at finde ud af. hvor flere penge til velfærd skal komme fra, for velfærden i Danmark er vældig underfinansieret i forhold til de velhavende.

Morten Lind, Estermarie Mandelquist, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Thomas Tanghus, Niels Duus Nielsen og Jeppe Lindholm anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Når Den-Lille-Svindler taler velfærd taler han kun om kernevelfærd, hvilket bl.a. indbefatter forsvaret. DLS taler udelukkende om velfærdssamfundet. Aldrig velfærdsstaten. Forskellen er, at velfærdssamfundet bliver finansieret gennem forsikringer og private initiativer for dem, som har råd. Velfærdsstaten derimod bliver finansieret gennem skatte indtægter og er således tilgængelig for alle, fattig som rig, der måtte have behov. Bemærk ligeledes, at velfærdssamfundet ikke omhandler overførelsesindkomster som kontanthjælp og folkepension. De er ikke en del af Venstres kernevelfærd.

Så en et borgerråd med 99 tilfældigt udvalgte kunne således starte med at hæve kommuneskatten for at få råd til velfærdsstat ydelser. Velfærdsstaten har været underfinansieret i over 15 år nu, hvor Venstre har rundbarberet velfærdsstaten udelukkende med ét formål. At afvikle velfærdsstaten helt og aldeles. Og for DLS 4 år (gud forbyde det) mere på statsministerposten er der en reel chance for at det lykkedes at ødelægge velfærdsstaten. Og så er det slut med det gode liv for alle i Danmark. Så skal bunden for alvor til at knokle for at finansiere livet for de mest velstående.

Morten Lind, Mogens Holme, Vivi Rindom, Estermarie Mandelquist, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Jeppe Lindholm, forskellen er, at velfærdssamfundet styres af civilsamfundet, men finansieres af stat og kommune. Det var det, vi havde, indtil Socialdemokratiet fik den vanvittigt 'gode' idé at tænke i 'den, der betaler, bestemmer musikken.'
Derfor er borgerting kun en begyndelse til et system, hvor det i langt højere grad er det offentliges opgave at sikre kvaliteten i det arbejde, de ansatte i institutionerne lægger for dage ved at sikre tilstrækkelige bevillinger, men holde sig til at sikre rammer for deres hensigtsmæssige anvendelse.

Steffen Gliese

- og til illustration kan vi bruge Bistandsloven i den ene ende: for at administrere denne lov uddannede man et korps af socialrådgivere, der skulle hjælpe borgere, der var løbet ind i et socialt problem, der var vidtgående rammer for denne hjælp, som først og fremmest tog udgangspunkt borgerens situation fremfor i 'samfundets', for borgeren var samfundet.
I den anden ende - og det første eksempel på den 'nye' tankegang, jeg kan komme i tanker om - har vi frasalget af kommunale udlejningsejendomme og den efterfølgende ret til at råde over et antal boliger i den almennyttige sektor - hvilket reelt var ekspropriation. Senere har vi set mange eksempler på, at den almene sektor nærmest er blevet bestjålet sine egne midler, senest med ghettoplanen.

Steffen Gliese

- eller dagpengesystemet, hvor medlemmernes finansiering ikke har forhindret indgreb på indgreb imod medlemmernes objektive interesser.

Peter Hansen

Hvad skal de så med et byråd, hvis de får et borgerråd?

Et eller andet sted, så er det vel bare ansvarsforflygtigelse, i den forstand, at man ikke selv tør tage beslutningerne eller have en holdning, og så derved vil overlade det til andre.

Det er lidt ligesom når Christiansborg sender ting i udvalg, det er også fordi de ikke selv tør have en holdning,, og dermed satse på en bestemt retning.

Hvis man mente der var et demokratisk problem, så står det vel byrådet frit for, at udvide dets medlemmer, jo flere byrødder, jo mere repræsentativ og demokratisk vil det være, det var måske en ide alle kommuner burde gribe, så vi kunne få demokratiet lidt mere i centrum igen, fremfor økonomien.

Begge dele er midler, ingen af dem er målet i sig selv, det har man det med at glemme i stor stil!

Achim K. Holzmüller

Odenses står foran en epoke af økonomiske begrænsninger, som kommunen ikke har set hidtil. Det meste til belastning af sociale og vedfærds-ydelser. Er initiativet for etablering af et Borgerråd nu et afledningsmanøvrer fra bystyret? Eller et gennemtænkt, godt tiltag, som resultater jo viser dér, hvor sådanne råd i udlandet er etableret. Dog næres mistanke om, at i Odense ville et Borgerråd bruges som et figenblad, for at korrigere en forfejlet politik, mest synligt i ubalancen for anlægs- og infrastrukturopgaver, omfattende prestigeprojekter, for mange pende til glimmer & glamour vs. en tilstrækkelig socialpolitik og brug af skatte-midler til primære formål.
Byrådet, i seneste perioder ledt af de to S-borgermestre Anker Boye og hans efterfølger Peter Rahbæk Juel, har etableret for ambitionøse fremtidsplaner for byen, der mht. de økonomiske midler, der stod og står til rådighed vs. de fremtidlige sociale forpligtigelser ikke var og næppe kommer i balance.
Peter Rahbæk Juel har hidtil ikke vist sig som en teamplayer. Tværtimod, mere som en arrogant, besserwisser-type med "jeg alene vide"-attituden. Spørgsmålet er, om han er i stand til at ændre disse attituder.