Læsetid: 6 min.

Nyt udspil: Enhedslisten vil lette skatten for demokratiske virksomheder

Med et nyt udspil vil Enhedslisten gøre livet lettere for demokratiske virksomheder. Det skal blandt andet ske ved at give en skatterabat til virksomhedsejere, der vil overdrage deres virksomhed til medarbejderne. Ifølge økonom kan differentieret skat være konkurrenceforvridende
Demokratisk ejede danske virksomheder som eksempelvis COOP, der blandt andet ejer SuperBrugsen, skal have skattefordele. Det er en af pointerne i Enhedslistens forslag, der skal fremme demokratiske virksomheder i Danmark.

Demokratisk ejede danske virksomheder som eksempelvis COOP, der blandt andet ejer SuperBrugsen, skal have skattefordele. Det er en af pointerne i Enhedslistens forslag, der skal fremme demokratiske virksomheder i Danmark.

Thomas Lekfeldt

2. maj 2019

Det er sjældent, at Enhedslisten ønsker sig lavere skatter – og så endda til erhvervslivet. Men det er ikke desto mindre, hvad partiet foreslår i et nyt udspil om demokratiske virksomheder, som fremlægges torsdag.

Enhedslisten mener, at det er en vigtig værdi at få mere demokrati og give flere mennesker indflydelse på erhvervslivet. Det forklarer partiets erhvervsordfører, Pelle Dragsted.

»Derfor er vi parat til at give skattefordele til virksomheder, som er demokratiske,« siger han.

Konkret foreslår Enhedslisten, at der indføres fordelagtige skatteregler for en virksomhedsejer, der vælger at overdrage sin virksomhed til medarbejderne. Er der tale om et salg af virksomheden til medarbejderne, vil Enhedslisten nedsætte avanceskatten – den skat, som virksomhedsejeren skal betale af en eventuel gevinst – fra 42 til 22 procent.

Partiet foreslår også, at der ikke betales nogen selskabsskat af indbetalingen i virksomhedens udelelige reserve – en slags pulje, som består af den del af virksomhedens overskud, der ikke uddeles til medarbejderne og forbrugerne, men som i stedet kan bruges som polstring til tider med lavkonjunktur eller til investeringer.

Demokratisk ejede danske virksomheder tæller for eksempel COOP, Arla og Boligforeningen 3B. De har det tilfælles, at de enten ejes af medarbejderne eller forbrugerne. International forskning viser, siger Pelle Dragsted, at demokratisk ejede virksomheder gennemsnitligt er mere produktive end andre. Det samme peger en konklusion fra en ny rapport af tænketanken Demokratisk Erhverv på.

»En undersøgelse fra EU-Kommissionen fra 2012 peger også på, at langt flere af de demokratiske virksomheder overlevede finanskrisen sammenlignet med mere konventionelle virksomheder. De demokratiske virksomheder er altså ikke bare mere effektive, de er også relativt set mere resistente over for modgang,« siger erhvervsordføreren.

Skattefordelene til virksomhederne er en del af et større udspil, som blandt andet også handler om bedre lånemuligheder og rådgivning til demokratiske virksomheder samt at afsætte midler til, at der fremover kan forskes mere i erhvervsformen.

Magnus Skovrind Pedersen, udviklings- og kommunikationsdirektør i tænketanken Demokratisk Erhverv, som arbejder for at fremme demokratiske virksomheder i Danmark, er positivt stemt over for Enhedslistens udspil.

»Deriblandt skattefordelene,« siger Skovrind Pedersen, der dog kan frygte, at de krav, som Enhedslisten samtidig vil stille til virksomheder, der vil etablere sig under en demokratisk selskabsform, kan resultere i, at nogle vælger den demokratiske virksomhedsmodel fra.

Demokratisk Erhverv er kommet med input til Enhedslistens udspil inden udgivelsen, men er ikke blevet betalt og har derfor ikke fungeret som decideret rådgivere.

Tænketanken Krakas senioranalytiker Niels Storm Knigge derimod, mener ikke, at nogen virksomhedsformer skal have skattemæssige fordele frem for andre – heller ikke de demokratiske.

»Hvis man giver nogle virksomhedstyper skattemæssige konkurrencefordele, som andre virksomheder ikke har, risikerer man at afhænde virksomheder til dem, der ikke nødvendigvis er de mest effektive,« siger han med henvisning til Enhedslisten forslag om at sænke skatten i forbindelse med overdragelse af eksisterende virksomheder til demokratisk ejerskab.

For hårde krav

Enhedslistens udspil rummer en lang række forslag til, hvordan man kan forbedre vilkårene for demokratisk ejerskab, så flere vil se en idé i at oprette en forbruger- eller medlemsejet virksomhed.

For eksempel foreslår Enhedslisten at oprette en decideret erhvervsdemokratisk selskabsform, som eksisterende og nye demokratiske virksomheder kan vælge at etablere sig under, hvis de ønsker det. Vælger en demokratisk virksomhed at etablere sig under selskabsformen, følger der dog en række krav med.

For eksempel skal virksomhederne være pålagt at lægge minimum 20 procent af deres overskud i den udelelige reserve.

Enhedslisten har fundet inspiration til modellen med en udelelig reserve fra andre europæiske lande, hvor man ser mange nye kooperativer starte op. Eksempelvis er der i Italien, Spanien og Frankrig krav til udelelige reserver på henholdsvis 30, 20 og 15 procent.

Derudover foreslår Enhedslisten, at alle demokratiske virksomheder skal være pålagt at betale tre procent af overskuddet til en kooperativ fællesfond, hvor demokratiske virksomheder kan søge lån og andre ydelser. Fællesfonden er et af forslagene i udspillet.

Enhedslistens samlede forslag. Partiet vil ...

  • ... etablere en helt ny demokratisk selskabsform, som gør det nemt for iværksættere at starte og drive nye demokratiske virksomheder.
  • ... oprette en registreringsordning for demokratiske virksomheder, som kan give mulighed for at tilgodese demokratiske virksomheder eksempelvis ved offentlige udbud og med særlige skattefordele.
  • ... skabe en ny gren i erhvervsfremmesystemet, som er særligt målrettet demokratiske iværksættere og virksomheder.
  • ... understøtte generationsskifter, hvor ejeren sælger virksomheden til medarbejdere eller forbrugere, blandt andet gennem fordelagtige skattefradrag.
  • ... sikre bedre adgang til kapital for demokratiske virksomheder gennem etablering af både offentlige og branchefinansierede investeringsfonde, samt via understøttelse af demokratisk crowdfunding.

Kilde: Et mere demokratisk erhverv – Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske og kooperative virksomheder

Men hvis sektoren ser kravene som besværlige at arbejde med, så risikerer man, »at elastikken springer, og at virksomheder ikke ønsker at være demokratisk ejet«, mener Magnus Skovrind Pedersen fra Demokratisk Erhverv.

»Det er jo næsten en fjerdedel af hele overskuddet, som skal betales til den udelelige reserve og en fond. Jeg kan være nervøs for, at det bliver en udfordring, at de eksisterende demokratiske virksomheder ikke ser nok fordele i at tilmelde sig selskabsformen,« siger Skovrind Pedersen og tilføjer:

»Skattefordelene er måske ikke helt store nok i forhold til de begrænsninger, virksomhederne løber ind i.«

Pelle Dragsted forklarer, at det i den nye og særlige selskabsform, som partiet ønsker at etablere, er et krav, at man indbetaler 20 procent til den udelelige reserve for at sikre bæredygtighed i virksomhederne og for at bidrage til en sektor, hvor virksomheder understøtter hinanden. Han understreger dog, at det langtfra er den eneste måde at etablere sig på som demokratisk virksomhed.

»Man behøver jo ikke vælge den her selskabsform. I dag er der allerede mange demokratiske virksomheder i Danmark, og de er organiseret på mange forskellige måder. Det her er et tilbud om en juridisk sikret selskabsform, og ønsker man ikke at være omfattet af disse krav, kan man vælge en anden selskabsform og stadig blive certificeret som demokratisk virksomhed,« forklarer Pelle Dragsted.

Videre forklarer han dog, at virksomheden for at være en demokratisk virksomhed skal indbetale til den kooperative fællesfond, som virksomheden så til gengæld også får adgang til lån og rådgivning fra.

Konkurrenceforvridende

I dag får man en skatterabat, hvis man vælger at overdrage sin virksomhed til en arving. Skattefordelene ved et sådant generationsskifte blev vedtaget under den siddende regering.

Men de skattefordele ønsker Enhedslisten at annullere. Statens besparelse ved at droppe skatterabatten ved generationsskifte inden for familien skal bruges til at finansiere partiets udspil om demokratiske virksomheder.

Hos Kraka mener Niels Storm Knigge, at ingen virksomhedstyper bør have skattefordele ved overdragelse – hverken de familieejede eller de demokratiske. Det forvrider nemlig konkurrencen og kan være ineffektivt, siger han.

»Ved at give denne skattefordel til familieejede virksomheder tilskynder man til at overdrage virksomheden til en arving. Men vi ved jo ikke, om arvinger nødvendigvis er de bedste til at drive virksomhed. Solid forskning viser endda, at familieoverdragede virksomheder klarer sig lidt dårligere end øvrige,« siger han og fortsætter.

»Det samme gør sig gældende for medarbejderne – det kan godt være, at medarbejderne er gode til at være medarbejdere i en virksomhed, men vi ved ikke, om de nødvendigvis er gode til at lede den.«

Ligesom der er skatterabat for overdragelse til arvinger i familieejede virksomheder, blev der i slutningen af 2018 vedtaget skattefordele ved at overdrage en virksomhed til en erhvervsdrivende fond.

Hos Enhedslisten ser man dog ikke noget problem i at give demokratiske virksomheder fordele, ligesom man også har gjort det hidtil med miljømæssigt bæredygtige virksomheder:

»Jeg mener ikke, at erhvervspolitikken skal være neutral. Tværtimod skal den understøtte virksomheder, som gør en positiv forskel,« forklarer Pelle Dragsted.

Læs også
I serien ’Vi tager økonomien tilbage’ besøgte vi sidste år Ekseskolens Trykkeri på Nørrebro i København, der er et eksempel på en af de mange demokratiske virksomheder i Danmark. Ny kortlægning viser nu, at denne type virksomheder er en succes. 
Læs også
Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

  • S åbner for at gøre det lettere at være demokratisk virksomhed efter et valg

    3. maj 2019
    Der er udsigt til bedre vilkår for demokratiske virksomheder, hvis regeringsmagten skifter efter et kommende folketingsvalg, lyder det fra Socialdemokratiet. Partiet er blandt andet positive stemt over for at kigge på skattefordele og en ny selskabsform til demokratiske virksomheder
  • Demokratiske virksomheder er ikke bare en sympatisk tanke. De er også en økonomisk succes

    7. marts 2019
    Selskaber, der ejes af forbrugere, medlemmer eller foreninger er mellem 9 og 38 procent mere produktive end andre virksomheder, viser en ny kortlægning fra tænketanken Demokratisk Erhverv. Alligevel grundlægges der ganske få selskaber med demokratisk ejerskab i Danmark. Der er brug for, at politikerne skaber bedre vilkår, mener tænketanken
  • Nyt forslag om otte tiltag skal sikre mere åbenhed om ministeriers beregninger

    26. februar 2019
    Det er for besværligt at få dokumentation og beregninger fra ministerierne om konsekvenserne af politiske udspil, mener SF og Enhedslisten. Derfor foreslår de otte konkrete punkter, der skal føre til mere gennemsigtighed. Økonom mener, at der er brug for mere åbenhed, men peger på, at forslaget vil pålægge ministerierne en stor arbejdsbyrde
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Alvin Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Kurt Wissendorf Møller
  • Viggo Okholm
  • Ervin Lazar
  • Dorte Sørensen
  • Marianne Stockmarr
  • Steffen Gliese
  • Ejvind Larsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Morten Lind, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Kurt Wissendorf Møller, Viggo Okholm, Ervin Lazar, Dorte Sørensen, Marianne Stockmarr, Steffen Gliese, Ejvind Larsen, Poul Anker Sørensen, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er jo det, der er demokrati: at man kan foretrække noget - endog demokratisk - fremfor noget andet. Vi fik jo desværre ikke i første omgang gjort alvor af den 'langsomme ØD': at lønmodtagerne med deres pension løbende blev ejere af deres egne arbejdspladser; men det er selvfølgelig aldrig for sent, og det er vel også den vej, det nu peger - med ønsket om større indflydelse på, hvad der investeres i.

Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Reinholdt, Alvin Jensen, Leif Høybye, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Egon Stich, Dorte Sørensen, Mogens Holme og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

jeg har længe ment at arv af virksomheder skal forbydes, i stedet skal virksomhederne ejes af de medarbejdere som har skabt virksomhedens værdi efter den oprindelige stifters død,
enten direkte som demokratisk virksomhed eller indirekte hvor ejerskabet administreres af pensionskasserne, som så kan opskrive medarbejdernes pensionsformuer med overskuddet af virksomheden,
det smarte er at dem som skaber værdien i virksomheden, ender med at eje den, jeg finder det umoralsk at man kan arve værdien af andre menneskers arbejde frem i tiden,
husk det er de ansatte som forsørger virksomhedernes ejere, og ikke virksomhedens ejere som forsørger de ansatte.

Trond Meiring, Christina Balslev, Steen K Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, nils valla og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Jean Thierry

Det har været en (god) tradition at andelsvirksomheder/kooperativer havde lavere skat, fordi de bidragede til samfundet og deres overskud ikke blev til aktieudbytter.

Det er så blevet afskaffet som led i en ivrig tilpasning til EU og EU's konkurrenceregler.

Det er på tide at gå tilbage til at give fordele til de fællesejede virksomheder.

Trond Meiring, Christina Balslev, Steen K Petersen, Alvin Jensen, Jens Kofoed, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, nils valla og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

ØD blev skudt ned af venstrefløjen i DK. At de borgerlige var imod siger sig selv. Stort set hele den del der i sin tid var arbejderejet eller støttet er væk. Stjernen, Enigheden, Brødfabrikken, Aktuelt, Folkets hus på Enghave Plads, Arte og de socialdemokratiske borgmestre der hvilede på hvad man kaldte kommunesocialisme har solgt boligejendommene. ARLA er vel ikke medarbejderejet men leverandør- ejet, ligesom Danish Crown.

Morten Lind, Alvin Jensen, Mogens Holme, Erik Fuglsang og nils valla anbefalede denne kommentar

Det er en rigtig god ide.

Om det konkurrenceforvridende aspekt skal tillægges noget som helst bliver et spørgsmål om man vejer folks ret til medindflydelse højere end folks ret til profit.

Desuden er det jo ikke værre end alle firmaer kan indføre ID og få samme skattefordele.

1.Skat betales til samfundet.
2.Samfundet "ejer" pengene og er i en hvis forstand de potentionelle kunder firmaerne lever af.
3.Demokrati, betyder samfundets mennesker i fællesskab vedtager samfundets spilleregler.
Konklusion: Hvis samfundet beslutter sig for ID kan det ikke mere betegnes konkurrenceforvridende.

Trond Meiring, Alvin Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jan Weber Fritsbøger.

Du kan udbrede dit synspunkt yderligere.
Det er kunderne/forbrugere (i realiteten os alle) firmaer lever af.

Steffen Gliese

Rent faktisk, Jens Peter Hansen, var det uenighed mellem Venstre og Socialdemokratiet, der var skyld i, at vi ikke fik ØD - S ville have et fondseje, V ville have personligt eje.

Trond Meiring, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Er der nogen med indsigt i Arla og COOPs opbygning og interne velstandfordeling? Jeg har altid fået at vide, at de plejede at være kooperativer, men i dag blot er det af navn. Kan det virkelig give mening at lempe skatten for disse giganter? Jeg har ikke læst om deres interne struktur, så her kan det bare være egen fordom.

Jeg så dog hellere at man nationaliserede Arla og anvendte deres enorme overskud på en mere forsvarlig kapitalindsprøjtning til hospitaler, skoler og uddannelse. Her ville staten formentlig forvalte overskuddet bedre til almennyttige formål af kollektiv interesse, end Arlas interne struktur iforvejen fordrer.

Angående konkurrenceforvridning må man spørge om Kraka ikke misser pointen. Idéen er vel netop at forvride konkurrencen, således at kooperativer støttes dsiproportionelt med deres nuværende andel af økonomien. Vi kan iforvejen skyde en hvid pil efter den rene konkurrence (hvor er konkurrencen i finansverdenen? Her aftaler banker priser internt for at undgå konkurrence), da den moderne økonomi iforvejen præges af monopoler. Det er da også et underligt smithisk ideal, da det forudsætter at den rene konkurrence nødvendigvis vil skabe mest kollektiv velstand. Det skal man altså være LA'er for at tro på. Jeg vidste ikke at Kraka var så langt ude på højrefløjen - men nu finansieres de selvfølgelig også at store, private erhvervsinteresser.

Hvad med om vi lukkede tænketankene og overlod forskningen til dem, der faktisk kan finde ud af at forvalte den med integritet? (altså universiteterne).

Trond Meiring, Steen K Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og nils valla anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nej Steffen Gliese der var naturligvis ikke støtte fra højre side i salen, men de stemmer der skulle til i 1973 skulle i givet fald værefra venstre side i salen. Jordskredet fik det hele til at smuldre ellers var DKP og SF imod og VS ønskede heller ikke at arbejderne blev klasseforræddere. Man kan sige at arbejderne med pensionsindbetalingerne til egne fonde fra begyndelsen 90' erne gjorde de fleste til kapitalister. Og alene ATP har masser af indflydelse. ØD er således kommet ind ad bagvejen. Jeg tror erhvervslivet synes det er fedt. Om der så skulle ryge lidt penge til krudt og kugler, fossile brændsler og andet skidt betyder ikke så meget. Pensionen skal være i orden kammerater. Men fondene KAN være med til et paradigmeskift, hvis de tør for deres medlemmer.

Nils Bøjden

Så enhedslisten har erkendt at medarbejderejede virksomheder ikke er effektive og kun kan overleve for andres penge? Spændende.

Og hvem skal så bestemme hvad virksomhederne skal producere? Folketinget? "I år skal vi producere 2000 tuber tandpasta. Det er vores succes kriterie. Og hvis vi ikke er gode lave vi nogle der ikke smager så godt og er meget mindre. Så skal vi nok nå vores mål og blive understøttet. Vi kan nemlig være ligeglade med om der er brug for vores produkter"

Thomas Andersen

@Nils

Nej Nils, Enhedslisten har jo jvf. artiklen ved udsøgt cherrypicking kommet frem til at demokratisk ejet selskaber både klarer sig bedre og er mere resistente over for kriser. Så selvfølgelig skal de have yderligere skattefordele! Det er jo helt hul i hovedet.

Og sjovt som Enhedslisten tordner mod EU's finanspagt som tvinger landene til at føre en holdbar økonomisk politik samtidig med at de vil binde såkaldte demokratiske virksomheder ind i et bureaukratisk helvede blot fordi netop Enhedslisten ved bedst hvordan man driver en bæredygtig virksomhed. Det hænger jo ikke sammen!

Der er allerede med nuværende lovgivning rig mulighed for at starte demokratisk ejet virksomheder. Alle medarbejdere skal blot have lige andel af anparterne eller aktierne, fuldt ud lovligt. Men klart det ikke er særligt udbredt, det er jo et helvedes bøvl hver gang man skal hyre eller fyre. Velkommen fru Jensen, vi vil gerne tilbyde dig ansættelse i vores demokratiske virksomhed, vær venlig lige at indbetale 3 mio. kroner således at vi alle ansatte fortsat har lige andele i virksomheden...

Nils Bøjden

Derimod skal driftsmonopoler været ejer og drevet af fællesskabet. Det kan være vand, el, digital infrastruktur, baneskinner, kloakering osv. Og det er fællesskabet gode til at drive.

Trond Meiring, nils valla, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Reinholdt, Christian Larsen, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Alvin Jensen

@Nils
Private selskaber har sine skattefordele som de kobertive ikke kan komme til. Altså er det her at sette dem lige igen.

Nils Bøjden.
Medarbejder-ejet virksomhed betyder ikke nødvendigvis, firmaet skal styres med massemøder, som Danmark jo heller ikke bliver.

Thomas Andersen.
At give skattefordele handler ikke om retfærdighed, men er et fint værktøj for politikere til føre samfund i en given retning.

Nils Bøjden.
ALLE FIRMAER LEVER AF ANDRES PENGE. Det er faktisk måden det gøres på. Der findes i realiteten ikke noget så som dine/mine penge. Penge er udveksling for arbejds/service-ydelser, har ingen værdi i sig selv og det besluttes om penge som de forefindes også yder samfundet gavn. (det er hvad vi kalder politik. ha-ha)

Medarbejder-ejet virksomhed/arbejdsplads er ikke optimalt men et skridt i den rigtige retning.

Nils Bøjden

"Medarbejder-ejet virksomhed/arbejdsplads er ikke optimalt men et skridt i den rigtige retning."

Jamen så er det bare om at komme i gang.

Nils Bøjden

"Medarbejder-ejet virksomhed/arbejdsplads er ikke optimalt men et skridt i den rigtige retning."

Jamen så er det bare om at komme i gang.

Nils Bøjden

"Private selskaber har sine skattefordele som de kobertive ikke kan komme til"

Nej. Alle aktieselskaber har samme regler. Alle anpartsselskaber har samme regler. Alle I/S, IV, og personligt ejede selskaber har samme regler.

Nils Bøjden

"Hele ideen med et firma er at leve af andres (kunderne) penge."

Ja, hvis man kan få kunderne til at give en pengene.

Bøjden.

Så kan vi være enige om det er en gensidig tjeneste.

Og i en forstand gør kunderne producenten en lige så stor tjeneste , ved at købe producentens produkter, som vice-versa. Gensidig afhængighed.
Og derfor ikke forkert have det synspunkt at producenter lever af andres (kundernes) penge. :)

Nils Bøjden

"Så kan vi være enige om det er en gensidig tjeneste."

Igen, hvis du kan overbevise forbrugerne. Og det er forskellen på monopol foretagender som vand, el veje, kloakring, renovationm, togskinner osv, og så det som alle kan udbyde som undervisning, mad, sundhedsydeler osv.

Men at man skulle have særlig vilkår fordi man opretter et firma med 20 ansatte og så 20 aktier så alle får 1 aktie hver, giver ingen mening.

Nils Bøjden.
"Men at man skulle have særlig vilkår fordi man opretter et firma med 20 ansatte og så 20 aktier så alle får 1 aktie hver, giver ingen mening."

Lige så lidt som at husejerne kan kan fratrække rentebyrden og derefter sælge uden skulle betale skat af overskudet.

Nils Bøjden

"Lige så lidt som at husejerne kan kan fratrække rentebyrden og derefter sælge uden skulle betale skat af overskudet."

Nu er vores skattelovgivning ikke baseret på huse eksplicit når det drejer sig om kapitalindkomst.

Men hvis du mener at beskatning skal ophøre af kapitalindkomst, overhaler du LA højre om.

Nils Bøjden

"Lige så lidt som at husejerne kan kan fratrække rentebyrden og derefter sælge uden skulle betale skat af overskudet."

Selvfølge kan firmaet fratrække renteudgifter.

Bøjden
Du skrev "giver ingen mening".
Jeg beskrev somend bare et andet eksembel, der heller ikke giver mening.
:Private kan trække rentebyrden fra i skat, uden derefter skulle betale skat af overskud ved salg:

Nils Bøjden

:Private kan trække rentebyrden fra i skat, uden derefter skulle betale skat af overskud ved salg:

Det har intet med hinanden at gøre. Det ene er kapitalindtægt det andet er fast ejendom.

Bøjden.

Går du til højre ind i en cirkel, kommer du ud til venstre.
Det store spørgsmål er, "hvor ønsker du at komme ud" :-))

Nils Bøjden

"Går du til højre ind i en cirkel, kommer du ud til venstre.
Det store spørgsmål er, "hvor ønsker du at komme ud" :-))"

Det virker ikke som om du har viden, kun holdninger.

":Private kan trække rentebyrden fra i skat, uden derefter skulle betale skat af overskud ved salg:"

Selvfølgelig. Ligesom de skal betale overskud af renteindtægter, men ikke skal betale af slag af deres brugte vaskemaskine.

Bøjden.
Du kan IKKE fratrække rentebyrden af din private vaskemaskine købt på afbetaling og skal heller ikke betale skat af pengene der kommer ind ved salg hvis du i første omgang har købt vaskemaskinen for skattebetalte penge.
Derimod KAN du fratrække rentebyrden af din private bolig uden at du skal betale skat af overskudet ved salg.

ps. Bøjden.
Hvis du har overskud på salg af vaskemaskine skal du i princippet betale skat af dette overskud.

Nils Bøjden

Hvis du har overskud på salg af vaskemaskine skal du i princippet betale skat af dette overskud.

Nej. Dette ville kræve at jeg havde købt vaskemaskinen med henblik på overskud. Det har jeg heller ikke med hverken mit sommerhus eller mit hus. Mine intentioner er at bruge dem og at bebo dem.

Nils Bøjden

"Du kan IKKE fratrække rentebyrden af din private vaskemaskine købt på afbetaling og skal heller ikke betale skat af pengene der kommer ind ved salg hvis du i første omgang har købt vaskemaskinen for skattebetalte penge."

Selvfølge kan jeg det. Hvis jeg har indgået en afbetalingsordning hvor der er spexificeret en renteudgift kan denne selvangives lige som enhver anden kapitalindkomst, negativ eller positiv.

Bøjden.
Mener du renten på afbetalingen af private forbrugsbrugsmidlerer er fradragsberettiget?
I såfald er jeg ikke opdateret.