Læsetid: 5 min.

Politiske partier er positivt stemte for ideen om at oprette et klima-borgerting

Venstrefløjen ønsker at inddrage borgerne i udformningen af dansk klimapolitik ved hjælp af et borgerting, mens Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er åbne for mere borgerinddragelse, men endnu ikke vil lægge sig fast på, om netop borgerting er den rigtige løsning. »Vanvittigt dårlig idé,« siger De Konservative
I dagens avis anbefaler Information et borgerting, hvor 99 tilfældigt udvalgte borgere hjælp fra eksperter skal formulere løsninger og beslutningsforslag på klimaområdet, som derefter skal til afstemning i Folketinget.

I dagens avis anbefaler Information et borgerting, hvor 99 tilfældigt udvalgte borgere hjælp fra eksperter skal formulere løsninger og beslutningsforslag på klimaområdet, som derefter skal til afstemning i Folketinget.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

15. maj 2019

99 tilfældigt udvalgte borgere skal med hjælp fra eksperter formulere løsninger og beslutningsforslag på klimaområdet, som derefter skal til afstemning i Folketinget. Det anbefaler Information i dagens avis.

Og det er en idé, der vækker begejstring både i SF, De Radikale og Alternativet.

Også Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ønsker mere borgerinddragelse på klimaområdet. Her kan borgerting være en vej frem, men de to partier vil dog endnu ikke lægge sig fast på, om det er den rigtige løsning, siger de.

Ifølge Socialdemokratiets næstformand, Dan Jørgensen, hilser partiet »alle ideer velkomne, der går i retning af mere borgerinddragelse«.

»Specielt når det handler om det grønne område, så mener vi, at det er utrolig vigtigt, at man har borgerne engageret. Dels fordi det genererer nogle ideer, som man måske ikke får andre steder, men også for at sikre en forankring og et engagement, der gennemsyrer hele samfundet,« siger han.

Partiet vil dog ikke lægge sig fast på, om det skal være den model, Information foreslår, eller om borgerinddragelsen skal ske på andre måder. Partiet vil heller ikke love, at det bliver en del af at regeringsgrundlag, at der skal nedsættes borgerting på klimaområdet.

»Jeg sidder ikke og forhandler regeringsgrundlag i avisen. Men vi er helt sikkert positivt stemt,« siger Dan Jørgensen.

Hos SF’s gruppeformand, Jacob Mark, er støtten til et borgerting mere udtalt. Partiet foreslog allerede tidligere i år, at man skal lave en forsøgsordning, hvor skiftende grupper af borgere kobles på eksisterende lovforslag eller store reformer – ikke bare når det kommer til klimapolitik, men også på andre politiske områder.

SF har ikke lagt sig fast på detaljerne for, hvordan et borgerting helt præcist skal fungere, men hvis der kommer et nyt flertal, vil partiet tage en forhandling om det med Socialdemokratiet.

»Hvis vi kommer i regering, vil vi arbejde for at få skrevet borgerting ind i regeringsgrundlaget,« siger Jacob Mark.

Også Alternativet har længe ønsket et borgerting i Danmark og har før foreslået et permanent borgerting, siger Rasmus Nordqvist, der er partiets politiske ordfører.

»Vi mener, at det er en rigtig god måde at udvikle vores demokrati til et langt mere deltagende demokrati på,« siger han.

Folkeafstemning dårlig idé

Et borgerting kan bestå af en gruppe tilfældige borgere, som er udvalgt gennem lodtrækning, så de afspejler befolkningssammensætningen med hensyn til blandt andet alder, indkomst og uddannelsesbaggrund.

Tinget skal have en bunden opgave fra Folketinget om for eksempel at komme med forslag til, hvordan Danmark bliver klimaneutralt i 2050.

Derefter skal gruppen af borgere med hjælp fra et sekretariat bruge et halvt år på at indkalde eksperter til høringer for til sidst at formulere en række forslag, som regeringen forpligter sig til enten at gøre til beslutningsforslag i Folketinget eller sende til folkeafstemning.

De Radikales klimaordfører, Ida Auken, mener, »at der er brug for at rykke ud på ukendt territorie«, hvad angår opgaven med at finde løsninger på, hvordan vi for eksempel lever op til Parisaftalens mål. Her kan et borgerting være en vej frem, mener hun.

»Man kan endda håbe, at sådan et borgerting ikke bare er med til at foreslå ting, men også er med til at få forklaret, hvorfor vi gør, som vi gør, og på den måde skabe mere legitimitet blandt resten af befolkningen. Det er virkelig vigtigt, at befolkningen er med i det her, så vi undgår at få en situation som med De Gule Veste i Frankrig,« siger hun.

Til gengæld giver hun ikke meget for, at borgertingets forslag kan sendes til folkeafstemning.

»Jeg er glad for, at vi har et repræsentativt demokrati. Det ville være at lave det danske demokrati markant om, og vi bør ikke have et parallelt demokrati med det, vi allerede har,« siger hun.

Hun vil ikke love, at De Radikale vil holde en kommende regering op på at skrive nedsættelsen af et borgerting ind i et regeringsgrundlag, fordi hun ikke har haft mulighed for at drøfte ideen med sin gruppe.

Dansk Folkepartis politiske ordfører, Peter Skaarup, kalder ideen om et borgerting for interessant. Ifølge ham er partiet »altid klar på at kigge på, hvordan vi kan få inddraget borgerne bedre i politikudvikling«.

»Vi skal lade os inspirere af alle gode ideer til, hvordan vi kan begrænse vores CO2-udslip. Det har vores fulde støtte. Om det så lige er denne måde, det skal laves på, og at det skal munde ud i beslutningsforslag og lignende, det er en anden sag,« siger han.

»Men jeg synes, at ideen er god nok. Der er ingen tvivl om, at hvis Danmark skal rykke noget, så skal vi have borgerne med.«

I Enhedslisten synes politisk ordfører, Pernille Skipper, at et borgerting er »en interessant idé«.

»Vi i Enhedslisten er altid nysgerrige på, hvordan vi kan styrke og udvide demokratiet. Det vigtigste er dog, at vi får sat turbo på den grønne omstilling nu og her, og der har vi allerede den nødvendige viden. Det må ikke blive en syltekrukke,« skriver hun i en kommentar.

Falliterklæring med borgerting

Helt anderledes lyder det fra De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard. Hun synes, at borgerting lyder som »en vanvittigt dårlig idé«.

»I De Konservative synes vi et eller andet sted, at det er en falliterklæring, hvis vi 179 folkevalgte på Christiansborg, som har et folkeligt mandat, ikke kan træffe de beslutninger, der skal til for at sikre den grønne omstilling. Og jeg synes, at det er useriøst, at 99 helt tilfældigt udvalgte borgere pludselig skal ind og tage stilling til, hvordan vi for eksempel får løst nogle meget komplekse ting i forhold til støttesystemer til solceller,« siger hun.

At borgertingets forslag skal til afstemning i Folketinget ændrer ikke på hendes holdning.

– Borgerforslagsordningen handler også om, at borgerne spiller ind med forslag. Er du også skeptisk over for dem?

»Jeg synes, at der er en verden til forskel på, at få tilfældige borgere skal lave forslag, som Folketinget skal stemme om, og så til borgerforslagsordningen, hvor man kan skrive under med et NemID for at noget bliver sat på dagsordenen i Folketinget,« siger Mette Abildgaard.

Hun understreger, at De Konservative gerne vil være med til at se på nye måder at inkludere borgerne på.

»Men det her mener vi er en ansvarsfralæggelse,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Venstre inden deadline.

valgtest 2019 hvilket parti skal jeg stemme på
Læs også
Serie

Borgerting for klimaet

Hvis Danmark skal have en klimapolitik, der når Parisaftalens mål, og som er demokratisk legitim, skal borgerne være med til at formulere den. Klimakrisen er både en nødstilstand i forhold til vores naturgrundlag og i forhold til vores demokratier – og her kan et permanent borgerting på klimaområdet være en løsning på den udfordring, som klimakrisen stiller os over for.

I denne serie ser vi nærmere på erfaringerne med borgerting og muligheden for at etablere et i Danmark efter valget.

Seneste artikler

  • Inddrag borgerne i lokale klimaborgerting

    2. juli 2020
    Et borgerting i hver kommune vil skabe gode lokale rammer for klimaarbejdet, for selv om udfordringerne er globale, er rigtig mange af løsningerne lokale. Vi kan hverken vente på det landspolitiske eller lade os styre af laveste fællesnævner, skriver talspersoner for en alliance af fagforeninger og grønne NGO’er i dette debatindlæg
  • Podcast: Britta Nielsens DVD-samling og en ny film om en far, der skifter køn

    21. februar 2020
    Journalist Martine Amalie Krog har forgæves forsøgt at få et konkret svar fra politikere på, hvordan de vil inddrage befolkningen i kampen for klimaet. Til gengæld har Rune Lykkeberg en optur over, at rigmanden Michael Bloomberg fik tæsk af de andre demokratiske præsidentkandidater. Lyt med i podcasten Radio Information
  • Forhandlingsnotat fra Dan Jørgensen: Politikere skal ikke tvinges til at behandle borgertings forslag

    20. februar 2020
    Klimaministeren og Folketingets partier er tæt på en aftale om det kommende klimaborgertings udformning, opgaver og arbejdsform. Det bliver op til ministeren at vurdere, om borgertingets konklusioner skal bruges politisk. Det fremgår af forhandlingsudspil før planlagt møde torsdag. For »uambitiøst« og »snævert« siger samfundsforsker
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Torben K L Jensen
  • Ervin Lazar
  • Ejvind Larsen
  • Kurt Nielsen
Trond Meiring, Torben K L Jensen, Ervin Lazar, Ejvind Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad er folketinget egentlig, hvis det er nødvendigt med et borgerting, for at folkets holdning kan blive hørt?

Flemming Berger, Rikke Nielsen, Karsten Lundsby og Bjarne Jørgensen anbefalede denne kommentar

@ Peter Knap,

Det kan du have ret i. Men Danmark har faktisk været ramt af en række politiske hovsa-løsninger gennem de seneste 15 år, hvor Venstre også har smuglet politiske embedsmænd ind i forvaltningerne.

Jeg syntes da, at Danmark, i lighed med en række andre lande, skal definere en række styrelser, som opererer helt selvstændigt og uden mulighed for politiske indblanding ud fra kriterier, der er fastlagte på forhånd.

Tager man Trafikverket i Sverige som forbilled, så forsker de, udarbejder lovene og opkræver den fornødne skat til trafikinvesteringer. Og det gør de uden, at politikerne har mulighed for at blande sig. Og dens slags styrelser, - de heder alle noget med "Verket" fingerer godt, og giver god kontinuitet i den mere langsigtede udvikling inden for deres respektive områder.

Og hvis et politisk flertal vil opnå noget, kan de stille ekstrapenge til rådighed, og komme med gode råd, men egentlig indflydelse har de ikke. - Selvfølgelig kan politikerne afskedige styrelsens leder, men det kræver altså en meget klar juridisk dokumentation for, at lederen har forbrudt sig mod reglerne.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Karsten Lundsby, Torben Bruhn Andersen, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Hjælp - jeg er enig med de konservative. Vi vælger et folketing for at de skal repræsentere folket!

Steen K Petersen

Det er jo netop det der er problemet, et folketing der IKKE varetager folkets interesser, nej lad os lave en borgerting, ikke kun for klimaet skyldt, men også for folkets skyld. Vi skal have mere demokrati, mere direkte demokrati, vi skal til at praktisere demokratiet meget mere, end det pseudodemokrati vi er belemret i dag. REFORMER FOLKESTYRET ellers mister vi folket.

Rikke Nielsen

Det er jo fokets eget skyld, hvis der er politikere, der ikke repræsenterer folket.
Enten må man selv stille op, eller også må man stemme på politikere med de rigtige klimaholdinger.

Resten er valgflæsk...

Rud Nikolajsen

Det lyder flot Rikke. Men problemet er jo at folket ikke vil forholde sig til den verden vi alle er en del af. Eller forholde sig til de spilleregler naturen har sat op. Hva nytter det så og stille op selv?

Søren Kristensen

Altså man har det her emne, som er lidt af en varm kartoffel, men som man egentlig er ansvarlig for, man har bare ligesom ikke taget det alvorligt - før det ligesom allerede er for sent. Hvis man nu kunne flytte ansvaret han på nogle andre, mere eller mindre tilfældige borgere, så kunne man måske ...