Læsetid: 4 min.

De Radikale har ført grøn EU-valgkamp. Men hvor grøn er partiets gruppe ALDE egentlig?

Selv om De Radikales gruppe i Europa til tider har den grønne førertrøje på, er der også undtagelser, som når den stemmer imod højere ambitioner for vedvarende energi. Det kaldes realpolitik, siger partiets europaparlamentariker Morten Helveg
Selv om De Radikales gruppe i Europa til tider har den grønne førertrøje på, er der også undtagelser, som når den stemmer imod højere ambitioner for vedvarende energi. Det kaldes realpolitik, siger partiets europaparlamentariker Morten Helveg

Nikolai Linares

28. maj 2019

En grøn bølge er skyllet ind over Europa og Danmark efter søndagens valg til Europa-Parlamentet, lyder fortællingen.

De Radikales fremgang fra et til to mandater tælles med som et symbol på klimaets sejr. Men samtidig har partiets grønne profil i EU været til diskussion under valgkampen. Det skyldes blandt andet, at partiet sidder i den liberale centrumgruppe ALDE sammen med Venstre – en gruppe, der langt oftere stemmer med de konservative og socialdemokraterne end med De Grønne på venstrefløjen.

Så hvor grøn en politik fører ALDE og De Radikale egentlig i EU?

Det kommer an på, hvilken sag man ser på. Det siger Franziska Achterberg, der er policy director i Greenpeaces EU-afdeling.

»Vi har fulgt ALDE-gruppens stemmemønstre på klima- og miljøområdet længe. For det første kan vi se, at de har stor indflydelse på klimapolitikken, da gruppens stemmer ofte afgør flertallet. Derudover kan vi se, at de nogle gange stemmer i en grøn retning, andre gange ikke,« siger hun.

For eksempel har ALDE taget førertrøjen på, når det kommer til at øge EU’s 2030-mål, hvad angår CO2-udledninger. Og gruppen har også stemt for et meget ambitiøst mål om at reducere bilers CO2-udledning, siger hun.

»Men de har også stemt imod grøn politik. For eksempel når det kommer til øgede ambitioner om brugen af vedvarende energi i medlemslandene. Parlamentet ville gå længere end kommissionens mål, og det ville ALDE egentlig også. Men da der kom et meget ambitiøst forslag om at lave et mål på 40 procent, var ALDE ude,« forklarer Achterberg.

Ifølge Jens Ladefoged, der er lektor i klima og EU på Københavns Universitet, fører ALDE grøn politik. Men det er på deres »præmisser« om vækst og marked.

»ALDE og De Radikale i Europa er fortalere for det, man kalder grøn vækst. De vil have en grøn økonomi, bæredygtig handel og vækst og taler om det grønne inden for en grundlæggende liberal optik, som handler om, at vi skal bruge markedet til at få løst klimaproblemerne. For eksempel ved at fremme eller regulere eller at få bæredygtighed ind i de nye frihandelsaftaler, som EU forsøger at indgå,« forklarer Ladefoged.

På den anden side, tilføjer han, står vækstkritikerne på venstrefløjen, som ser markedet og handel som en del af problemet. Her hører for eksempel Den Grønne gruppe til.

»Så du har to grønne politikparametre, der kan støde sammen. Begge grupper vægter generelt klimaet højt. Men de har forskellige løsningsforslag, og på grund af dem har ALDE nok til tider et langsommere tempo.«

Blandede bolsjer

ALDE-gruppen er som en blandet pose bolsjer – ligesom mange andre grupper i parlamentet.

Mens nogle af partierne i gruppen er socialliberale, er andre ultraliberale. Og mens nogle blæser på klimaet, har andre det som den vigtigste mærkesag.

Faktisk viser data fra projektet Votevox, der samler data om gruppernes stemmemønstre, at miljø og klima er det område, hvor ALDE-gruppen er næstmest delt.

For eksempel er der forskel på de forskellige ALDE-partiers forhold til landbruget, forklarer Jens Ladefoged.

»Der er stærke landbrugsinteresser i mange af de liberale partier i ALDE-gruppen. Det er for eksempel meget tydeligt i vores eget Venstre, som jo også sidder i gruppen. Og det kan til tider afspejle sig i, hvordan de agerer klimapolitisk,« siger han.

Imens har De Radikale ikke forbindelser til landbruget.

»I det hele taget illustrerer forskellene på De Radikale og Venstre egentlig meget fint de interne forskelle, der er i hele ALDE-gruppen. Nogle af partierne læner sig mod venstrefløjen, andre mod højrefløjen. Men hvis ALDE kan finde nogle kompromiser internt, så kan de komme til at sætte et stort aftryk på den grønne dagsorden,« siger lektoren.

Det nyeste medlem i gruppen er Emmanuel Macrons En Marche-bevægelse fra Frankrig. Den sidder på 21 ud af ALDE’s 107 mandater, er dermed det største parti i gruppen og kommer utvivlsomt til at udgøre en stor magtfaktor i ALDE i den kommende periode. Ifølge Franziska Achterberg bliver det spændende at se, hvilken klimapolitisk retning det vil resultere i.

»Vi ved, at En Marche! har grønne folk valgt ind. På den anden side er ikke alt, hvad Macron gør nationalt, grønt. Men vi har til gode at se, hvordan de vil agere i en europæisk kontekst.«

Ifølge Morten Helveg, der netop er blevet genvalgt som radikalt europaparlamentsmedlem, er der en god grund til at sidde i ALDE-gruppen, hvis man har grønne ambitioner for Europa.

»ALDE er den gruppe, der leverer resultater. Gruppen er jo langt hen ad vejen kongemageren, den der sidder ved forhandlingerne. Der er jo dem, der vil sige ’CO2-neutralitet i morgen!’ uden at have nogen som helst idé om, hvordan vi når derhen. Og der vil være andre, der vil slå sig op på at være grønne, men som ikke er i nærheden af et forhandlingslokale. Så det kommer an på, hvad man lægger i at være grøn. Jeg synes ikke, at der er meget ved at være grøn, hvis det ikke fører til noget,« siger Morten Helveg.

– Hvorfor har du og ALDE stemt nej til et forslag om et EU-mål på energieffektivisering på 40 procent?

»Fordi vi forhandlede med rådet og nåede frem til 32,5 procent – forhandlingerne startede i øvrigt på 27 procent. Sagen er den, at kommissionen spiller ud, og så forhandler man, indtil man når et kompromis. De ansvarlige partier, der laver det kompromis, stemmer selvfølgelig for aftalen. Og når partier uden for forhandlingerne så bagefter kommer og siger, at de vil have 40 procent, er det signalpolitik,« siger Helveg.

»Det er jo ikke det samme som, at jeg ikke vil have den højere. Det har jeg sagt konsekvent, at jeg vil. Men det er realpolitik,« siger Helveg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Hedegaard

Jeg håber deres ekstra mandat husker hvor stemmerne kom fra når der skal føres klimapolitik i EU....

Karsten Lundsby, John Stahlschmidt Møller, Ete Forchhammer og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Mogens Holme

Gad vidst om de radikale stadig modtager økonomisk støtte fra Mærsk?

Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, Estermarie Mandelquist og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

"Ifølge Jens Ladefoged, der er lektor i klima og EU på Københavns Universitet, fører ALDE grøn politik. Men det er på deres »præmisser« om vækst og marked"

Fortæller alt om hvad egenligt de radikale prioritere, deres snak om klima, er et blålys.

Vækst og klima er hinandens modsætninger, vi skal simpelhen købe og forbruge mindre. Punktum.

Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, Thomas Tanghus, Jan Weber Fritsbøger, Carsten Nørgaard og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Søren Løvborg

"Der er jo dem, der vil sige ’CO2-neutralitet i morgen!’ uden at have nogen som helst idé om, hvordan vi når derhen."

Sikke en nydelig stråmand. Mon Morten selv har lavet den? Jeg mener nu at jeg har set den før.

Jan Weber Fritsbøger og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
John Stahlschmidt Møller

Jeg er endnu mere bekymret for den liberale gruppes økonomiske politik. Fortsat stigende ulighed vil gavne de højreradikale - se blot på Frankrig og Macrons politik.