Læsetid: 4 min.

Radikale kritiserede klimakrav på 70 procent – nu kræver de det selv

Kort tid efter at Socialdemokratiet for første gang satte et reduktionsmål for CO2-udledning i 2030 på 60 procent, har resten af oppositionen nu hævet barren til 70 procent. Socialdemokratiet kritiserer støttepartier for at lege ’tænk på et tal’ med deres klimakrav
En række politikere deltog i Folket Klimamarch i København sidste lørdag, herunder De Radikales Ida Auken, Uffe Elbæk fra Alternativet, Mette Frederiksen (S) og på billedet her Margrete Auken og Pia Olsen Dyhr fra SF.

En række politikere deltog i Folket Klimamarch i København sidste lørdag, herunder De Radikales Ida Auken, Uffe Elbæk fra Alternativet, Mette Frederiksen (S) og på billedet her Margrete Auken og Pia Olsen Dyhr fra SF.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

1. juni 2019

Da Enhedslisten i februar præsenterede en klimaplan med et mål om 70 procents reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2030, blev det kritiseret af De Radikale.

De Radikale havde dengang selv en målsætning om 60 procents reduktion, og ifølge miljø- og klimaordfører Ida Auken hang det sammen med, at et klimamål også skal »hænge sammen i virkelighedens verden«.

»Så er det klart, at et parti som Enhedslisten, der ikke skal sidde med regeringsansvaret og få økonomien til at hænge sammen, skruer lidt op for det hele, i forhold til hvad vi andre siger,« sagde Ida Auken til Politiken.

Torsdag præsenterede De Radikale så et krav til en kommende Socialdemokratisk-ledet regering om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030 sammen med Enhedslisten, SF og Alternativet. Og det uden at De Radikale selv kan anvise hverken finansiering eller en færdig plan for, hvordan man opnår alle reduktionerne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nikolai Beier
  • Alvin Jensen
Nikolai Beier og Alvin Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nils Bøjden

Men det gode er at politikerne regner med teknologi der ikke eksisterer. Så vi får nok snart politikerne at se i forskningslaboratorierne, universitets tænketankene og firmaernes udviklingsafdelinger.

Det bliver spændende at følge politikernes udvikling af ny teknologi.

Karsten Lundsby, Tue Romanow, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Nikolai Beier

Efterhånden som politikerne opdager eller udtænker flere løsninger og konkrete og acceptable tiltag, der sænker drivhusgas-udledningen, jo mere villige bliver de til at skærpe målene. Så er det mere troværdigt.

Jo mere man leder efter bedre løsninger, jo mere finder man.

Jeg finder det vigtigt, at målsætningerne om udledning sættes så de opfylder det overordnede mål, at Danmark som minimum gør vores del for at bevare en chance for at holde den globale opvarmning under 1,5 Celsius. Dermed er skærpede bud på udlednings-grænser en nødvendighed. At det kommer gennem en proces af overbud, rykker ikke ved at der har vist sig et behov for højre bud, for at sænke udledningerne tilstrækkeligt hurtigt for at nå 1,5 C-målet.

Nils Bøjden

"eg finder det vigtigt, at målsætningerne om udledning sættes så de opfylder det overordnede mål, at Danmark som minimum gør vores del for at bevare en chance for at holde den globale opvarmning under 1,5 Celsius."

Det er fuldstændigt ligegyldigt om Danmark sænker sin udledning andet end som aflad og sympati.

Mens vi sænker vores udledninger, forøges dette i Kina,Indien, USA og andre lande med en faktor mange gange Danmarks samlede udledning.

Så hvis Danmark ikke sænker sine udledninger af CO vil dette ikke forårsage babys død

Nils Bøjden

Men vi skal helt klart gå ind i kampen de de teknologier der fremkommer vil blive fremtidens teknologier og det vil holde os på forkant med udviklingen og sikre afbejdspladser.

Anne-marie Monrath

Det Radikale venstre, benytter sig altid af, en mulighed for at tale negativt om Enhedslisten.
Det eneste røde parti, de deler holdninger til udlændingepolitikken, med.
Husk nu, at R vil føre borgerlig økonomisk politik. Det der ødelagde Thorning regeringen, kan ramme os igen.
Enhedslistens plan for klimapolitikken, er den mest ambitiøse.

Trond Meiring, Karsten Lundsby, Estermarie Mandelquist, kjeld jensen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

" Enhedslistens plan for klimapolitikken, er den mest ambitiøse.#

De vil måske få USA, Kina og Indien til at reducere deres udslip ?

Eva Schwanenflügel

@ Nils Bøjden

Bare vi startede herhjemme, kunne vi muligvis inspirere andre lande.
Bare se på vindmøllerne.

Trond Meiring, Karsten Lundsby og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Jo højere mål politikerne sætter for CO2 reduktioner i 2030, jo tidligere starter løftebrudsdiskussionen over alle løftebrudsdiskussioner. Man kan så håbe på en smule klimaeftertanke, når vi kommer dertil, selv om det synes lidt sent.

...eller måske opfyldes målene i tide, men så bliver Danmark helt gul igen, og denne gang er det ikke DFs men vestenes skyld.

Helle Walther

Hvordan skal det finansieres må man spørge R om? Overbudspolitk er blevet de mindre røde partiers mærkevare. Hvor klogt er det lige?

Nils Bøjden

"Bare vi startede herhjemme, kunne vi muligvis inspirere andre lande. Bare se på vindmøllerne."

Der er kun een grund til at vindmøllerne blev en success i Danmark. Og det var at privatpersoner kunne købe andele og derved modregne deres privatforbrug i vindmøllernes produktion. Dette skabte så massive investeringer i vindmøller at der skød produktion op alle stedet.

Så foreslår du at der gives skatterabat til produktion af solenergi?

Eva Schwanenflügel

Jeg ved ikke om skatterabat er vejen frem, men andele i bæredygtighed lyder som en god plan.
Det er ihvertfald bedre end den evindelige afgiftsdiskussion.

Nils Bøjden

"Jeg ved ikke om skatterabat er vejen frem, men andele i bæredygtighed lyder som en god plan."

Bedste motivator der findes.

Nils Bøjden

"Jeg ved ikke om skatterabat er vejen frem, men andele i bæredygtighed lyder som en god plan."

Så du kan godt lide vindmøllerne og alt det de har betydet for Danmark, men du kan ikke lide den model der skabte dette industrieventyr.

Søren Kristensen

Vi skal huske på at det danske vindmølle-eventyr blev ikke skabt på baggrund af forskning - næsten tvært imod. Det blev skabt af nogle mennesker der ville noget andet og tog konsekvensen af det, selv om de skulle have hænderne op af lommen. Mon ikke det samme vil være tilfældet med den såkaldte grønne omstilling generelt? Jeg tror i hvert fald det er typer som Bonderøven, frem for bilindustrien, der kommer til at vise vejen frem; dvs. pragmatikere, der har det mere i hænderne end i munden - selv om sidstnævnte, alt andet lige, også er ganske veltalende. Måske er det ham vi skal markedsføre i Kina, når de er færdige med at kopiere vindmøller?

Nils Bøjden

"Vi skal huske på at det danske vindmølle-eventyr blev ikke skabt på baggrund af forskning - næsten tvært imod. Det blev skabt af nogle mennesker der ville noget andet og tog konsekvensen af det, selv om de skulle have hænderne op af lommen. Mon ikke det samme vil være tilfældet med den såkaldte grønne omstilling generelt?"

Nej, den blev skabt af en yderst attraktiv skatterabat for privatpersoners investeringer i vindmøller

Nils Bøjden

"Kapitalismen skal stoppes og ophæves, hvis det skal kunne lade sig gøre, at lykkes med, at bekæmpe krisen(e) med klimaet, miljøet og naturen, i tide, tilstrækkeligt og vedvarende (bæredygtig udvikling.) "

Det får du nok svært ved f.eks at forklare de mange 100 mio i Afrika der er bragt ud af fattigdom af kapitalismen.