Læsetid: 6 min.

Radikale politikere modsiger hinanden om ultimative krav

»Ja,« svarede De Radikales partileder Morten Østergaard, da han i Aftenshowet blev spurgt, om partiet har ultimative krav til en kommende S-ledet regering. Men flere fremtrædende folketingspolitikere svarer »nej« til samme spørgsmål
Der er ikke ultimativ enighed blandt De Radikales politikere, når det kommer til ultimative krav til en mulig kommende S-ledet regering.

Der er ikke ultimativ enighed blandt De Radikales politikere, når det kommer til ultimative krav til en mulig kommende S-ledet regering.

Nikolai Linares

28. maj 2019

Der synes at være opstået radikal forvirring på Chistiansborg. De seneste uger er flere politikere fra De Radikale kommet med modstridende udmeldinger om, hvorvidt partiet stiller ultimative krav til en kommende regering med Mette Frederiksen (S) i spidsen.

Da Morten Østergaard i DR’s Aftenshowet i sidste uge i en ja/nej-spørgsmålsrunde blev spurgt, om De Radikale har nogle »ultimative« eller »ufravigelige« krav til en kommende socialdemokratisk regering, lød svaret prompte: »Ja.«  

Den radikale leder understregede samtidig, at »ufravigelige« og »ultimative« krav betyder det samme.

Få timer senere udtalte stedfortrædende politisk leder Sofie Carsten Nielsen i DR2 Deadline, at partiets eneste ultimative krav er, »at vi sætter os og bliver enige om, hvilken retning vi vil i«.

På det opfølgende spørgsmål, om partiet ikke har ét »helt konkret, ufravigeligt, ultimativt krav«, svarede hun:

»Nej, vi har ikke sådan noget med, at det er en finanslov, der afhænger af det. Det handler om en samlet pakke.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
Christian Mondrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Drop de ultimative krav. De kortslutter demokratiet. Har et parti 5% af stemmerne skal det puste sig op og bestemme over de 95 % ?

Nej vel skal de ej.

Mette Frederiksen S er nu Det Radikale Venstres kandidat som kommende Statsminister. Det må være udmeldingen. Resten giver sig selv, at der er forskelle mellem et socialliberalt og et socialdemokratisk parti. Det behøver ikke at blive demonstreret med dumme ultimative krav.

Poul Schlüter Konservativ Statsminister fra 1982 af kom med en række rigtige gode råd til, hvorledes en Firkløverregering finder sammen. Intet parti får sit eget program 100% igennem det er kompromissets kunst og vilkår, men alle partier i Regeringen skal kunne se sig selv i Regeringens projekt.

Således også efter Folketingsvalget Onsdag den 5 Juni 2019. Det er mandaternes styrke der tæller og partierne bør have indflydelse derefter, det gælder også Enhedslisten. Ikke noget med den fatale brøler fra år 2011. Vi viderefører den forrige borgerlige Regerings Økonomiske politik. Det skulle der aldrig have stået i Regeringsprogrammet: For med den overskrift blev de vælgere, som håbede, at der skulle ske noget nyt skuffet over Helle Thornings Schmidts Regering S-RV-SF.

Intet parti ligger inde med de eneste svar på alle de komplicerede problemer, som der skal arbejdes med efter valget. Men partierne bag en kommende Socialdemokratisk Statsminister Mette Frederiksen skylder hinanden at udvise gensidig respekt og anerkendelse af samarbejdets værdi selvom vi er indbyrdes uenige i flere spørgsmål.

Ellers kan den danske tradition for samarbejde og kompromis med Mindretalsregeringer ikke fungere.

Jeg tror ikke en dyt på at en flertalsregering med et parti: Det være sig Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre eller SF alene vil kunne finde de bedste løsninger i alle tilfælde. Der til er partiernes medlemsbasis alt for lille og spinkel.

Det Radikale Venstre ønsker at formidle det brede samarbejde ind over midten. Det kan ikke sig gøre, hvis vi starter med selv at stille os op på en sæbekasse og proklamere. Vi har ultimative krav. Drop dem og find vejen til realisme.

Karsten Lundsby, Svend Erik Hansen, Birte Pedersen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Der er overhovedet ikke tale om ultimativt og ufravigeligt før et emne er beskrevet detaljeret.
Detaljerne aftales i en forhandling. Opnås ikke enighed, er der ikke et regeringsgrundlag.
Ryk tilbage til start og begynd forfra med alle de involverede partier - eller opgiv og dan en mindretalsregering.
Sådan forstår jeg dette retoriske problem og processen.

Ole Rasmussen

Om et krav er ultimativt eller krav til en retning, er en og samme sag. Hvorfor skal vi konfronteres med sådanne useriøse udsagn?Jeg undres over medierne