Læsetid: 6 min.

Regeringens aftale om pension er mere konkret end S-udspil, men løser ikke hele problemet

Der er ifølge eksperter gode takter i regeringens udspil om en ny ordning for seniorpension. Den er lettere at forholde sig til end det socialdemokratiske udspil og vil ramme flere nedslidte for færre penge. Men aftalen tackler ikke de helt store udfordringer med nedslidning
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen præsenterede torsdag en aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale, som betyder at nedslidte kan gå på pension tidligere end i dag. Hvis en borger maksimalt kan arbejde 15 timer om ugen efter lang tid på arbejdsmarkedet, får vedkommende ret til tidligere pension.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen præsenterede torsdag en aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale, som betyder at nedslidte kan gå på pension tidligere end i dag. Hvis en borger maksimalt kan arbejde 15 timer om ugen efter lang tid på arbejdsmarkedet, får vedkommende ret til tidligere pension.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

3. maj 2019

Regeringen præsenterede torsdag en længe ventet aftale med DF og De Radikale om en ny ordning for pension til nedslidte ældre.

Hidtil har nedslidte ældre haft ret til såkaldt seniorførtidspension fra fem år før pensionsalderen, hvis de har haft en arbejdsevne på maksimalt 7,5 timer om ugen.

Med den nye aftale vil partierne give ældre ret til en såkaldt seniorpension fra seks år før pensionsalderen, hvis de har en arbejdsevne på maksimalt 15 timer om ugen.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) kaldte ved præsentationen ordningen en »væsentlig forbedring«.

Ydelsen vil være på niveau med førtidspension og kræve 20-25 års forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet.

Iben Nørup er lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i førtidspension. Hun vurderer, at det er en stor fordel ved aftalen, at det nu bliver mere tydeligt, hvem der har ret til ordningen. I loven om seniorførtidspensionen stod det ikke klart, hvor lille en arbejdsevne der skulle til for at opnå ret til ordningen. I stedet har kommunerne lænet sig op ad Ankestyrelsens praksis på 7,5 timer om ugen.

»Tidligere har der været enormt store forskelle fra kommune til kommune,« siger hun.

»Jeg synes, det er rigtig positivt, man får et retskrav ind. Men problemet er ikke løst med det. Det er lidt et plaster på såret. Det løser ikke det stigende problem med stigende pensionsalder og nedslidning. Men for dem, der kvalificerer sig til seniorpensionen, vil det være en hjælp.«

I 2011 vedtog VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale tilbagetrækningsreformen. Den indeholdt en fremrykning af folkepensionsalderen fra Velfærdsforliget i 2006, en afkortning af efterlønnen fra fem til tre år og endelig den nuværende seniorførtidspension for nedslidte. Det er denne ordning, som parterne nu vil forsøge at forbedre.

Hvis pensionsalderen fortsætter med at stige, vurderer Iben Nørup, at mange fortsat vil blive syge af at gå på arbejde, inden de er gamle nok til at søge om den nye seniorpension. Desuden vil der være en del, som ikke lever op til kravet om 20-25 års tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af langvarige sygdomsforløb.

»Det er lidt en lappeløsning,« siger hun.

Endelig løser aftalen om seniorpension ikke det grundlæggende problem med nedslidning, tilføjer hun.

»Hvis man virkelig skal det problem til livs, er det noget helt andet end en pensionsordning, der skal til. Så skal man have identificeret de nedslidningstruede tidligere, få dem omskolet eller se på arbejdsmiljøet.«

Regeringen, DF og De Radikale vil dog også afsætte 100 mio. kr. årligt fra 2020 til at forebygge arbejdsrelaterede skader og nedslidning.

Regeringen, DF og De Radikales aftale om ny seniorpension

Seniorpensionen skal kunne tildeles på baggrund af en individuel vurdering af seniorens arbejdsevne.

Derudover skal man leve op til en række krav:

  • Man skal have arbejdet i minimum 20-25 år
  • Være seks år eller mindre fra at kunne gå på almindelig pension, modsat de nuværende fem
  • Kun være i stand til at arbejde 15 timer ugentligt eller mindre, modsat de nuværende 7,5

Lever man op til disse krav, har man ret til seniorpension og kan således heller ikke blive henvist til andre jobs, der er mindre fysisk belastende.

Seniorpensionen svarer til niveauet på den almindelige førtidspension, hvilket er 18.875 kroner om måneden for enlige og 16.044 kroner for gifte eller samlevende (2019).

Derudover skal der nedsættes en kommission, som skal kigge nærmere på danskernes pensionsalder efter 2040.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Forhandlingerne om seniorpensionen gik i gang, kort efter Socialdemokratiet havde præsenteret et udspil om en ny ret til tidlig folkepension. Ifølge Socialdemokratiet skal de mest nedslidte, og dem, der har været flest år på arbejdsmarkedet, kunne gå fra tidligere. Partiet har afsat tre milliarder kroner, men forslaget har fået kritik fra politiske modstandere og eksperter for at være for ukonkret.

Iben Nørup mener, det er lettere at forholde sig til regeringens aftale med DF og De Radikale end til Socialdemokratiets udspil.

»Problemet med Socialdemokratiets udspil er, at det ikke er defineret, hvem der er omfattet, og hvordan man skal forstå nedslidning. Det er lidt svært at forholde sig til. Det er et meget luftigt forslag. Regeringens aftale kan man i hvert fald forholde sig til,« siger hun.

Screening mest effektiv

Socialdemokratiet mener ikke, at en seniorpensionsordninng er tilstrækkelig, fordi der ifølge dem ikke er tale om en generel rettighed. De mener, at de mest nedslidte skal kunne trække sig tilbage, uden de skal igennem en screening, der dokumenterer en nedsat arbejdsevne.

Men hvis formålet er at bruge pengene målrettet på de nedslidte, så kan senioranalytiker i tænketanken Kraka Niels Storm Knigge ikke se, hvordan man kommer uden om den screening, der lægges op til i en seniorpensionsordning. Han vurderer, at det er sådan, man får mest muligt for pengene.

»En screening er den mest effektive og rigtige måde at vurdere, hvem der er nedslidt. Hvis ikke man synes, at man det skal dokumentere, at folk er nedslidte, så har man en udfordring. Men i forhold til at gøre mest muligt for færrest mulige penge er det den rigtige måde at gøre det på,« siger han.

Socialdemokratiets forslag om at lave en differentieret pension til særlige grupper, som har været mange år på arbejdsmarkedet og startede tidligt med at arbejde, er ikke hensigtsmæssigt, siger han.

»Det, man jo også har kunnet se ud fra de beregninger, som Finansministeriet har lavet, er, at hvis man går ind og diskuterer, at man skal have været så og så mange år på arbejdsmarkedet i den og den branche eller have haft den og den uddannelse, så er der ikke noget af det, der giver en særlig god forklaring på, hvem der er nedslidt,« siger han.

Endelig, understreger han, er det meget dyrt at sænke den generelle pensionsalder, som både Socialdemokratiet og nu regeringen sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale lægger op til at gøre i fremtiden.

»Hvis man sænker pensionsalderen et helt år, så taler vi omkring ti milliarder om året, hvis det gjaldt for alle. Så i det lys er det rettidig omhu at sige, at vi gør noget for de svageste med få midler, som man gør med seniorførtidspensionen. Og så kan man selvfølgelig diskutere politisk, om det er nok.«

Vigtigste punkt mangler

I Ældre Sagen mener man overordnet, at aftalen indeholder en masse gode forslag, men det vigtigste punkt mangler. Hvis det fortsat er kommunerne, der skal stå for vurderingen af, hvem der kan blive tildelt den nye seniorpension, hvilket stadig står hen i det uvisse, vil aftalen ikke forbedre vilkårene for de nedslidte ældre, mener de.

»Vi er forbitrede over, at man ikke klippeklart peger på, at det skal være de arbejdsmedicinske klinikker, der skal stå for vurderingen,« siger administrerende direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup.

Han mener, at de arbejdsmedicinske klinikker har kompetencerne til at gennemføre de individuelle visitationer over hele landet – men vigtigst af alt, er de, modsat kommunerne, uafhængige. »Det kommer ikke til at gøre nogen stor forskel, før økonomi og visitation bliver opdelt,« siger Bjarne Hastrup.

»Lidt uklar finansiering«

Beskæftigelsesministeriet forventer, at 17.150 personer vil have opnået seniorpension i 2025. Det vil ifølge ministeriet koste 650 mio. kr. om året.

»Det er relativt billigt,« siger Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi, Aarhus Universitet.

Han vurderer, at regeringen har taget udgangspunkt i udgifterne til seniorførtidspensionen, som har været langt lavere end forventet, eftersom meget få har benyttet sig af ordningen.

»Den reelle udgift er nok større, end der står. Man bruger nogle penge, som man ellers ville have sparet på seniorførtidspensionen til at indføre en mere lempelig ordning.«

I øvrigt er finansieringen ifølge ham »lidt uklar«. For eksempel er det svært at se, hvor stor en effekt regeringen regner med at få ud af at belønne raske seniorer for at blive på arbejdsmarkedet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Kim Folke Knudsen
Eva Schwanenflügel og Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Et andet problem som aftaleparterne ikke kunne blive enige om er, at det er ikke aftalt hvem der skal vurderer om den ældrelønmodtager er nedslidt nok til at modtage pensionen (kilde P1) - som er højre end den MF ville give til de ældre der selv fandt sig nedslidt og havde været på arbejdsmarkedet i mange år osv - hvor de nærmere betingelser skulle aftales med arbejdsmarkedets parter.

En anden forskel regeringen, DF og RV ville give en førtidspension og ikke "bare" en folkepension som MF ville for ikke, at folk skulle tage pensionen , hvis de kunne klare et arbejde og havde et.
Altså en dyre løsning end MF's og med lige så løs en ende som MF's bare ikke som en ret til nogle ældre der havde været langtid på arbejdsmarkedet, men til nogle udvalgte - det vides bare ikke hvem og hvordan de skal udvælges.

Eva Schwanenflügel, jørgen djørup, Kim Folke Knudsen, Werner Gass og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Emnet var på i DR2 Debatten. Ren tomgang. Den værste gang mundhuggeri til dato.
Lover ikke godt for valgkampen.

De tre partier, der går ind for en form for Basisindkomst, var ikke inviteret !!

Anne Mette Jørgensen

Den gamle SFP var en ordning som dybest set var bluff og efter diverse kommuners Skøn. Lotteri og en masse folk som fik en ren røv at trutte i.
Begge ordninger som fremlægges af både S og de nuværende forligspartier har en væsentlig mangel.
S, siger det skal være en rettighed, men undlader en del faggrupper. Så skuffe elementært er livet ikke, men det er typisk S..
Det nuværende forlig er trods alt bedre, men udebliver ved den fatale mangel, nemlig:
Hvem skal vurdere?
Hvis det som hidtil er de ( på mange parametre) kommunerne, så er vi lige vidt. De vil og gør se på bundlinjen. Ankestyrelsen giver som regel kommunerne ret.
Der er kun en retfærdig mulighed og det er: LAD de lægefaglige vurderinger bestemme.
Som det har været hidtil bliver dyre lægeattester negligeret. Hvorfor indhente dem til at blive skrottet.
Ja, jeg ved fra eget jungle cirkus i Kbh. kommune, at det ragede dem. Andre kommuner gav langt flere. det var under, Ann Lee Allerslev, som kun gik fordi hun fiflede med sin egen renovation af lejlighed. Hun burde været fyret pga. ovennævnte.
Ikke flere analyser.Forligspartierne ved det udmærket. tak. Kun ældre sagen har fattet det.

Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Carsten Mortensen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Kan de overhovedet nå at få det færdigbehandlet og stemt igennem eller er det bare et valgoplæg?

Og hvorfor i alverden vælger Mette F., som efter eget udsagn blev smidt ud fra forhandlingerne, at stemme for? Hun kunne vel bare sige: det laver jeg meget bedre, når jeg er blevet statsminister.
Hjælp mig lige her, mennesker, der er klogere end mig?

Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Gert Romme og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Ebbe Overbye

Jeg forstår ikke den tilknytning til arbejdsmarkedet, der kræves i alle ordningerne og i øvrigt også i efterlønnen.

Hvis man er blevet ældre, syg og slidt uden at kunne dokumentere de 20-25 års arbejde. Hvordan tror man så, at man som ældre syg og nedslidt skulle kunne være til nogen nytte på arbejdsmarkedet, når man som ung og rask knap nok kunne være det.

Kort sagt. Dem som trænger aller mest kan stadig ikke få nytte af disse ordninger.

Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Susanne Kaspersen, Egon Stich, Gert Romme, Niels Johannesen, Carsten Mortensen, Estermarie Mandelquist og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Et muligt scenarie : Tulle kommer til at stå som en idiot der igen-igen hjælper de radikale med at låse Mette F. s muligheder for at få sin pensionordning igennem den kommende valgperiode og det kommer han til at høre for gennem hele valgkampen - flere fra DF vil flygte over til S i vrede og Mette F. fører kniven mod DF og til tigge hende om at opsige velfærdsforliget inden valget ( noget Pernille Skipper også forlanger) - DF bliver nødt til selv at opsige forliget anno 2006 sammen med S - vejen står nu åben for et rødt velfærdsforlig med DF´s sikre stemmer og dermed er RV og Morten Østergaard drøm om at lave en Vestager som i 2011 bliver knust som tak for sidst. DF bliver den nye tunge på vægtskålen (kongemager) og en sikker samarbejdspartner de næste fire år.

Henning Krog

En kommunalt ansat læge kan jo erklære en person fuldt erhvervs parat, selv om vedkommende er død !

Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Carsten Mortensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Torben Skov

Morten Østergaard har tydeligvis ingen problemer med at være i blåsort stue med Dansk Folkeparti.

Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Hilbert Larsen, Torben K L Jensen, Carsten Mortensen og Georg Kallehauge anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Jeg synes, at der som helhed er tale om et klart fremskridt med den nye aftale indgået med VLAK Regeringen DF pg RV. Der er nu takket være Socialdemokraternes kampagne for at tale om nedslidning og manglende mulighed for at nyde sit otium skabt en bredere forståelse for at noget skal der gøres.

Det er reformen her et bevis på, men er det nok ?

Jeg havde ønsket mig, at de havde udvidet adgangen til denne seniorpension til alle der har 10 år til en kommende pension. Så vil dem med snart 70 års pensionsalder kunne ansøge om Seniorpension i en alder af 60 år.

Jeg ser gerne, at det ikke er kommunerne, som skal vurdere ansøgerne til Seniorpension, for så går der kassetænkning i den. Mistede kommunale skatteindtægter tæller. Det skal være et hold af uvildige og uafhængige specialister og læger, som foretager denne vurdering, hvis der skal være tale om en reel ny og udvidet adgang.

Vi må indse, at det heller ikke hænger sammen, hvis antallet af førtidspensionister bliver ved med at stige, for et samfund kan ikke leve af førtidspensionister og det kan førtidspensionisterne heller ikke selv. Arbejdsudbud og det at fremme at dem som kan arbejde overvejer at tage et par år ekstra det tæller. For det er de skatteindtægter, som skal være med til at finansiere forøgede udgifter til sundhedsvæsenet og til ældreomsorg og til genopretning af normeringer på daginstitutionsområdet.

Arbejdsmiljø og et øget fokus på at skabe rummelige arbejdspladser. Det er uomgængeligt, for der er så mange levende historier om mennesker som slides ned af mobning dårligt psykisk arbejdsmiljø og dårligt fysisk arbejdsmiljø. Det er nødvendigt at investere i en langt mere aktiv arbejdsmiljøpolitik og genoprette budgetterne, som er blevet skåret alt for hårdt i VLAK´s levetid.

Anne Mette Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Igen en genistreg fra Løkke. Dér bliver ingen hjælp til nedslidte oven på det forlig. Tulle og Løkke i skøn forening. Udskriv nu det folketingsvalg!

Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Gert Romme, Carsten Mortensen, Steen K Petersen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

"Flere nedslidte hjæpes for færre penge."
Mageløst. Endnu engang loves vi mere for mindre.
Må jeg i stedet for at bruge tid på den slags vrøvl anbefale, at bruge lid tid på at instalere en ny browser
https://www.ecosia.org
Der er én stor forskel på den og Google, at den bruger mindst 80% af overskudet til plantning af nye træer.

Flemming Berger, Helene Kristensen, Susanne Kaspersen, Kim Houmøller og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Til Katrine Damm

Nej, regeringens forslag kan ikke stemmes igennem inden valget. Men det er et forlig, så det betyder at de involverede partier, inklusiv de radikale, forpligter sig til at stemme for det efter et valg. Forslaget bortfalder altså kun hvis flertallet for det bortfalder.

Socialdemokraterne stemmer for fordi... de ikke er imod. De vil bare noget andet også. Og hvis de siger at de stemmer imod, så vil alle som ser en chance, for sig selv eller et familiemedlem, i regeringens forslag, være motiveret for at stemme blåt. Ved at sige de stemmer for, stiller SocDem disse mennesker frit. Plus at de ikke kan beskyldes for at være imod "reelle forbedringer" til fordel for "luftige forslag".

Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Hvordan i alverden kan man se det som en bedre ordning?
6 år før i stedet for 5 ...imens hæver man pensionsalderen ☺ (march på stedet)
Paksis er at hvis der er 7,5 time i dag får du fleksjob - og ingen ved hvem der skal afgøre det ☺
Det er kejserens nye klæder - og nu med den "humane" Morten Østergård -
....Er der en voksen tilstede? ....nej :-(

Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Werner Gass, Pia Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man skal lige huske, at DRV ønsker en hurtigere stigning i pensionsalderen - men de har jo altså nu forpligtet sig til at finde en anden ordning efter valget, der skal tage hånd om vilkårene, når pensionsalderen stiger til 70.
Det er åbenbart også en del af aftalen, at den skal friholdes fra den kommunale kassetænkning, der åbenbart ærligt er kommet bag på folketingspolitikerne i forhold til seniorførtidspensionen, det er der ikke reelt nogen grund til at betvivle, at de er ærlige om. Men jeg kan tage fejl, så det er ren valgkampstaktik.
Man kan jo sige, at den form for politik, der føres nu, er, hvad der hele tiden burde foregå.

Niels Johannesen

Hatten af for Mette Frederiksen for at sætte problemet på dagsordenen - når man tænker sig om er det ret klart at pensionsalderen ikke bare kan stige og stige uden at personer med svagt helbred har mulighed for at træde ud af arbejdsmarkedet på rimelige vilkår. Det sætter også spørgsmålstegn ved hvor stort et finanspolitisk råderum, der rent faktisk er, hvis Finansministeriets estimater er baseret på en urealistisk fremskrivning af tilbagetrækningsalderen.

Når jeg tager de nøgterne briller på, må jeg dog indrømme at jeg finder regeringens forslag bedre. Det er lettere at kritisere fordi det er mere konkret end Mette Frederiksens - i særdeleshed synes jeg problematikken omkring kassetænkning i kommunerne er relevant - men ideen om at enkelte faggrupper (dem tæt op på S?) skal have bedre rettigheder lugter lidt af klientelisme. Det giver virkelig bedre mening med et sæt af regler, hvor muligheden for tilbagetrækning er den samme for alle og baseret på behov.

Pia Nielsen

Føj - brækpunktet er nu nået. Nogle få ryger igennem og fanden tager resten.

Men hele det cirkus der er oprettet og som koster kassen, men selvfølgelig holder gang i beskæftigelsen og bruttonationalproduktet i form af stort set nytteløse job, herunder kurser og mentorordninger i dit og dat hos private som får en loppetjans, betalt af det offentlige med langt flere bevilligede timer end der reelt bliver ydet ( f.eks. 3 timer om ugen bevilliget bliver til 1 times samtale hver 14. dag), det cirkus kan fortsætte.

Den gamle seniorordning blev ikke brugt i det omfang den var tiltænkt. Nogle kommuner kendte tilsyneladende slet ikke til ordningen eller var utrolig lang tid om at komme i gang - fokus ligger ligesom et andet sted - og i den lokale fagforening kendte de såmænd heller ikke til ordningen før nogle gjorde opmærksom på den. Det er ikke et område der bliver prioriteret særlig højt. Og når støvet har lagt sig efter valget vil alt igen blive som før - bortset fra at der nu er kommet noget mere fokus på ordningen. Men den skal nok vise sig at have indbyggede benspænd, det må jo ikke blive for dyrt.

Det er i øvrigt - og det er nok her fokus ligger - meget mere lukrativt at sende folk med nedsat arbejdsevne der har nået efterlønsalderen (5 år før pensionsalderen) - i flekjob. Fleksydelsen - som du får hvis der ikke er noget arbejdsmarked - falder nemlig til kontanthjælpsniveau - det vil sige en månedlig nedgang på mange tusinde kroner som kommunen sparer. Sagsbehandlerne retfærdiggør det - formodentlig for at kunne se sig selv i spejlet hver morgen inden de tager på arbejde - med at du jo bare kunne have betalt til efterlønsordningen. Det er der altså bare nogle der af forskellige årsager ikke har haft mulighed for. Men det er således i deres optik en straf du selv har gjort dig fortjent til og som du må bøje nakken for - og i øvrigt skamme dig over.
At kende nogen med et cvr-nummer der har brug for lidt hjælp ( heldigvis er 1 time om ugen med mulighed for mere tilstrækkeligt) det er den eneste vej ud af det helvede. For selv den skarpeste konsulent kan ikke skaffe hyre til sådanne personer på det arbejdsmarked der eksisterer i dag. Tror fanden der er nedslidning.

Jeg tror desværre at det var Mette F der sammen med de radikale og SF indførte de lavere ydelser til nedslidte seniorer der ikke var berettiget til efterløn. Vi behøver hverken DF eller Lars Løkke - de er alle lige dygtige til at regne den ud.

Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Peter Knap, Ebbe Overbye, Egon Stich og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jeg kan ikke lade være - Venstre taler ellers altid om, at folk skal kunne træffe frie valg til dit og dat - men ikke her . Nedslidte må ikke selv sige nu kan jeg ikke mere og vil heller gå på den lave folkepension et par år før den politisk udpegede pensionsalder.
Nej Venstre mener her, at folk skal BEDØMMES og udvælges til at måtte gå lidt tidligere ud af arbejdsmarkedet. Men de få udvalgte skal så have en førtidspension indtil den politisk udpegede pensionsalder.
Men det største problem i aftaler er at aftalepartierne ikke kunne enes om hvem og hvordan disse nedslidte skal udpeges så de får ret et at træde ud fra arbejdsmarkedet. Her skal der nedsættes en kommission og partierne skal først blive enige om ordningen til hvem og hvordan efter valget.
Jamen er det ikke lige så løst som det Løkke Rasmussen kritiserede MF for - ja ligefrem kaldte det det største blufnummer?
I mine øjne har LLR her et STORT forklaringsproblem. Ligeledes ved de heller ikke rigtigt hvor meget aftalen kommer til at koste eller hvordan den skal finansieres - også en ting MF blev stærkt kritiseret for.

Anne Mette Jørgensen, jørgen djørup, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Peter Knap, Kim Houmøller og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Hvem andre end én selv, ved hvornår man er nedslidt?
Drop vurdering/visitation - retten til seniorpension bestemmer man selv.

Anne Mette Jørgensen, Susanne Kaspersen, Ebbe Overbye, Britta Hansen, Egon Stich og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Niels Johannesen

# Dorte Sørensen

Jo, man må helt selv vælge hvornår man forlader arbejdsmarkedet, men hvis man gerne vil forsøges af dem der arbejder så er der nogle kriterier.

Det er fair nok hvis du er tilhænger af borgerløn eller af en meget lavere personalder.

Men det er altså skudt ved siden af målet at hævde at de liberale ikke er liberale fordi de ikke støtter betingelsesløs offentlig forsørgelse til alle.

Dorte Sørensen

Niels Johannesen
De folk der her er tale om er nedslidte ellers vil folk ikke holde op med at arbejde til en lav folkepension. Hvorfor må de ikke kunne træde ud af arbejdsmarkedet et par år tidligere på en værdig måde?
Er det ikke det der er spørgsmålet - og ikke om de er nasserøve, dovne osv. som de nedslidte ofte bliver beskyldt for.
Derudover har de ufaglærte, der her er en stor gruppe ,der er nedslidte betalt til andres uddannelser osv. så mon ikke de har ydet deres til samfundet.

Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Helene Kristensen, Ebbe Overbye, Leo Nygaard og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Hvorfor uddanner vi læger i dette samfund, hvis vi ikke er villige til at erkende deres faglige kompetencer? Skal politikere, og deres til formålet ansatte KAPO lignende afgøre, om en person er for syg til at arbejde, i stedet for en kompetent læge? Det er jo lige så meget knald i låget, som at sende vores biler til frisøren, om den går i stykker.

Anne Mette Jørgensen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Helene Kristensen, Ebbe Overbye, Pia Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi er vel nødt til at at tænke på, hvad Socialdemokratiet egentlig mener: fra hvilke omstændigheder forestiller man sig, at folk får en seniorpension? Som det lyder lige nu, bliver det reelt en nedsættelse af folkepensionen for visse faggrupper. Det er en diskrimination, vi ikke er vant til på det danske arbejdsmarked, hvor det iøvrigt for størstedelen af befolkningen gælder, at de allerede fra barnsben har arbejdet i en eller anden udstrækning - så hvornår skal de 40 år gælde fra? Er det det 13-årige avisbud eller den 15-årige flaskedreng? Den 10-årige barneskuespiller eller den 5-årige youtuber?
Måske er det tænkt som en erstatning for efterlønnen, bare kun for visse typer fag... jeg skal være den første til at begræde efterlønnens deroute, men det går helt tilbage til stramningerne under Lykketoft, hvor jeg måtte se i øjnene, at den i hvert fald aldrig blev aktuel for mig - og det virker ærlig talt, som om Socialdemokratiet har opdaget, at der er en ledig plads for et nyt kommunistparti med mange af de totalitære tanker, man gør sig på et væld af områder nu, langt fra den gamle strategi med at støtte et afbalanceret socialt demokrati, som hjalp borgerne så smertefrit som muligt igennem tilværelsen i vores mangefacetterede fælles samfund.

Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Niels Johannesen

# Dorte Sørensen

Jeg sagde intet om hvordan jeg synes pensionssystemet burde indrettes:

Min pointe var denne: du kritiserer de liberale for ikke at støtte "det frie valg" i forbindelse med tilbagetrækning" - men det du taler om er jo den frie adgang til offentlig forsørgelse og her synes jeg faktisk det er helt på linje med liberale værdier at melde pas.

Leo Nygaard

Problemerne :
- Førtidspension administreres forskelligt og kræver megen administration - kassetænkning.
- Seniorpension det samme og har ikke fungeret efter hensigten. Betegnes som en fiasko af de politikere, der har indført den.
- Efterlønnen (en ret mod indbetaling) er under afvikling !
- Folkepension er afhængig af dåbsattesten - ikke borgerens evne, muligheder og lyst.
- Det hele er forbundet med store regelsæt, der skal administreres af mange 10-tusinder offentlige ansatte.
- Disse ansatte kunne gøre nytte andre steder, hvor der mangler varme hænder.
- Ordningerne skaber stress og og sygdom hos de mennesker, der skulle hjælpes.
- Ordninger misbruges af arbejdsgivere, der får arbejde udført på skatteborgernes regning.
- Politikerne er fulde af mistillid til befolkningen og vil styre os med hård hånd.
- De gamle partier sidder med erfaringerne fra fiaskoerne, men vil ikke reagere på dem.
- Tre nye partier tænker anderledes på det felt, men inviteres ikke med.

Løsningen :
Afskaf det hele - indfør Borgerløn/UBI-Basisindkomst for den ældre generation - som en begyndelse på denne totale, humane, sundhedsfremmende revolution.

Ind i valgkampen med UBI !

Leo Nygaard

Niels Johannesen
Læs LA`s mærkesager og du vil se emner, som partiet ikke vil leve op til på dette felt :
Mindre bureaukrati, mindre stat, større personlig frihed.

Pia Nielsen

Det er efterhånden svært at have respekt for de folkevalgte. I det hele taget forekommer mange af de diskurser der føres i andedammen som mere eller mindre surrealistiske.
Jeg har tre hovedområder som jeg mener er væsentlige fordi de er grundlaget for alle andre diskussioner.
1. Det økonomiske system (hvor kommer pengene fra, kontrollen med pengeskabelsen og pengestrømmen, i hvilke lommer havner de og til hvilke formål. Det kræver reguleringer og jeg kunne tænke mig at høre hvad politikerne vil gøre her.
2. Hvordan udvider vi demokratiet således at det ikke ender med dette tåbelige cirkus hvert fjerde år. Det vil jeg gerne have deres bud på, hvad mener de - tiden er moden. Det har historisk været en kampplads.
3. Klimaudfordringen som ikke er på tredjepladsen fordi den er mindst vigtig, men fordi den tilsyneladende hænger uløseligt sammen med de to andre emner.

Spar mig for mere valgflæsk og smarte taklinger og kom til sagen. Tiden er knap. Er der en voksen tilstede...

Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Helene Kristensen, Susanne Kaspersen, Peter Knap og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nogen vil jo også være en del bedre stillet med muligheden for at gå før pensionsalderen - f.eks. de, der ikke har nævneværdige mén af deres fag, og som har en god arbejdsmarkedspension at læne sig op af. Som bekendt fik vi den gældende nedsættelse af pensionsalderen, fordi staten kunne spare penge i forhold til den højere efterløn - man gjorde med andre ord enten tidligere indhug i pensionsopsparingen end forudsat eller man halverede det beløb for to år, man kunne få uden at have en arbejdsmarkedspension ved blot at smide folk på folkepension. På den måde er det indgåede forlig faktisk mere ordentligt i forhold til at sikre folk, der har behov for at stoppe tidligt, og som ikke selv har råd - for jeg tror ikke, at den socialdemokratiske seniorpensionist reelt findes, der har holdt ud på jobbet i 40 år for så at betragte sig som nedslidt: det er en gradvis proces, og de fleste vil allerede længe før være enten ude af arbejdsmarkedet eller i en profession, hvor de ikke kan gøre brug af ordningen.

Mogens Holme

Man behøver jo ikke, at genopfinde den dybe tallerken. Efterlønnen er genial. Skal bare revitaliseres

Eva Schwanenflügel

Det virkelige problem er at de gode ordninger vi havde før i tiden mht arbejdsløshed, nedslidning og sygdom er blevet totalt undermineret - eller næsten fjernet (efterlønnen).

Og ingen af de forslag der er på bordet (bedre seniorførtidspension eller en ret til tidligere folkepension) tager højde for tåbeligheden ved at lade pensionsalderen stige uden en øvre grænse, eller at syge mennesker overhovedet ikke er omfattet af disse forslag.

Den almindelige førtidspension vil fortsat være nærmest umulig at opnå, og de forfærdelige og udmarvende ressourceforløb bliver ved med at kræve ofre - hvis da ikke folk bare rådner op på kontanthjælp.
Fleksjobordningen er også så forringet, at næsten ingen har gavn af den længere.

Kommunerne sender fortsat syge mennesker i gratis virksomhedspraktik i detailhandelen uden de får et rigtigt job ud af det. Mange oplever at praktikforløbene bliver nederlag på nederlag, fordi de gentagne gange sendes et nyt sted hen uden at blive ansat efterfølgende.
Løntilskudsordningen virker men bliver sjældent brugt. Og revalidering er en saga blot.

Regeringens forslag er underfinansieret, og de mangler at pege på hvem der skal afgøre om folk er nedslidte nok til seniorordningen.
Socialdemokratiet vil ikke ud med hvilke faggrupper deres 'ret' til tidligere folkepension skal gælde, og desuden adresserer de ikke den eskalerende pensionsalder.
Og vil de faktisk erstatte førtidspensionen med denne 'ret' ?
Det hele er alt for fluffy og ukonkret.

Undskyld mig, men jeg ser ingen forbedringer for dem, der virkelig har brug for det.

Torben Skov, Torben K L Jensen, Anne Mette Jørgensen, Steffen Gliese, Herdis Weins, Leo Nygaard og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Efterlønnen havde jo oprindeligt en pendant, Leo Nygaard, for kontanthjælpsmodtagerne.

Leo Nygaard

Steffen Gliese - Min pointe er, at "efterløn uden indbetaling og uden tilmelding flere år før", vil være en individuel, betingelsesløs ret - og derfor et lille stykke UBI.

Steffen Gliese

Men, Leo Nygaard, det var jo også sådan, efterlønnen var. Den krævede medlemskab af en a-kasse, oprindeligt jo også medlemskab af en fagforening, fordi man dengang ikke kunne blive medlem af a-kassen uden at være medlem af fagforeningen. Det er værd at holde fast i, for det er det første skred i de mekanismer, der sikrede lønmodtagernes styrke overfor arbejdsgiverne.

Anne Mette Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Steffen Gliese - 10 år i A-kasse og IKKE tvunget medlem af fagforening. Jeg har gjort det selv.
Tjente iøvrigt ca 100.000 kr skattefrit ved ikke at benytte efterlønnen !! (2006)
Jeg ønsker at frigøre tryghedssikringen fra fagforeninger. Den skal gælde alle.

Anne Mette Jørgensen

Ikke en politiker ved eller siger ikke: I loven om Ftp. med ikrafttræden den 1, jan 2014 står der udtrykkeligt, at efter ansøgning om Sfp. må der ikke iværksættes arbejdsprøvninger, herunder ressourceforløb. Især de radikale( Sofie Carsten Nielsen taler meget højt.)så slipper for opslidende forløb, og bla. bla. Svær at tro på, hende og at flere er så uvidende.
At ankestyrelsen laver deres eget skøn med 7.5 timers arbejdsevne modsiger jo direkte ovenstående.
Hvordan i alverden er det tilladt at en en styrelse vender ord på hovedet?
En skriver her, at mange sager om pension skal gå om i Ankestyrelsen, men en afgørelse kan ikke ankes medmindre der kommer nye oplysninger. Dette vil i praksis betyde, at der skal søges på ny. ½ år ekstra og højst sandsynligt ekstra mdr. på Ankestyrelsens endelige afgørelse. Der hersker jo ikke ligefrem erkendelses kultur i styrelser.
Kommunal ansatte læger kan være en læge der lige kommer fra Uni, meget ung og uden erfaring. De betales fyrsteligt. I kbh. indkalder de af rehabiliteringsteamet disse læger og andre såkaldte indsigtsfulde fagrupper, som tydeligvis ikke har læst sagens akter. Kommunens( kbh. ) formand ( en sagsbehandler ) har instrueret dem på forhånd. En meget arrogant og nedladende læge sagde stik modsat hvad de læger der have undersøgt mig. Du kan intet gøre udover, at opgi.
At de nuværende partier fremlægger en ændret form for denne ordning på et forkert grundlag er valgflæsk af værste skuffe. Det er dog trods alt bedre end Socialdemokratiets bluffi forslag. Folkepension er billigere for kommunerne og giver den enkelte syge færre penge. Nedslidning er et mærkværdigt begreb. De fleste tænker vel kun i fysiske smerter .
Selv enhedslisten vrøvler i denne sag.