Læsetid: 6 min.

Retoriker om påstande i tv-duel: Løkke er mester i at få folk til at tro på noget usandt

Økonomer på stribe har kritiseret statsministerens påstand om, at Venstre overtog en dårlig økonomi i 2015. Under søndagens tv-duel blussede debatten endnu en gang op og endte i en ophedet diskussion mellem de to statsministerkandidater. Information har bedt en retoriker og en økonom endevende deres udsagn
Mette Frederiksen (S) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mødtes i duel under Valgfolkemøde hos TV2 på Kvægtorvet i Odense i søndags.

Mette Frederiksen (S) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mødtes i duel under Valgfolkemøde hos TV2 på Kvægtorvet i Odense i søndags.

Mads Claus Rasmussen

21. maj 2019

Under søndagens duel på TV 2 mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, kom den endnu en gang: Diskussionen om, hvorvidt Venstre overtog en dårlig økonomi ved magtoverdragelsen efter valget i 2015, og om partiet siden har vendt den og »ryddet op«, som Løkke har påstået gentagne gange.

Den ene økonom efter den anden afviste i sidste uge Løkkes påstande – blandt andre Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der var økonomisk overvismand fra 2010 til 2015 og nu er professor i økonomi på Københavns Universitet.

»Vi kan se i dag, at de offentlige finanser var pænt på sporet, og så giver det ikke mening at sige, at man har ryddet op, for der var ikke noget at rydde op efter,« sagde Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til Information i sidste uge.

»Derfor kan man heller ikke bruge det som argument for, at den tidligere regering havde været uansvarlig,« supplerede Henrik Jensen, økonomiprofessor på Københavns Universitet.

Alligevel blev emnet en central del af debatten under søndagens tv-duel. Information har derfor transskriberet ordvekslingen mellem Løkke og Frederiksen og bedt en retoriker og en økonom kommentere de to statsministerkandidaters udsagn.

Økonomen er senioranalytiker i tænketanken Kraka, Niels Storm Knigge, som også i sidste uge udtalte sig til Information om samme emne.

Retorikeren er Christian Kock, som er professor i retorik på Københavns Universitet og blandt andet har forsket i politisk argumentation og debat samt troværdighed.

»Lars Løkke er en mester i at bruge snedige sproglige mekanismer, der let får folk til at tro på noget usandt – som han ikke har sagt,« siger Kock efter at have set transskriberingen.

»Med hensyn til tal og fakta gør Løkke mange af de samme ting som Trump – han lyver ikke, men han bruger tal på en måde, der får befolkningen til at tro på usandheder.«

Debatten: En prognose?

Diskussionen om økonomien i 2015 begynder en halv time inde i søndagens debat:

Løkke: »... det er også derfor, vi skal investere mere i ældrevæsenet. Det er en af grundene til, at jeg troværdigt har afgivet et velfærdsløfte – fordi jeg har fået styr på dansk økonomi.«

Økonomen: »Man kan ikke sige, at der ikke var styr på dansk økonomi, og derfor kan man heller ikke sige, at nogen har særlig ære af at få styr på den. Man kan hverken sige, at man har arvet et stort underskud eller genoprettet noget særligt. Løkke lavede en mindre justering, og det skal naturligvis honoreres, men i store træk var de offentlige finanser ret sunde både dengang og nu.«

Løkke (fortsat): »Vi kiggede ned i noget, altså, i udsigten til et underskud på 50 milliarder kroner svarende til 20.000 pr. husstand …«

Økonomen: »Det er korrekt, at prognosen – den såkaldte Økonomisk Redegørelse fra maj 2015 – skønnede et underskud på den offentlige saldo. Men i dag ved vi, at det ikke passer. Der var stort set balance på den offentlige saldo i 2016.«

Retorikeren: »Lige her bruger Lars Løkke tvetydighed. Når han siger, at ’vi kiggede ned i noget’, er det en tvetydig sætning. Den kan betyde, at man så det, der virkelig var, og dels at man forudså noget – altså havde en prognose om det.«

Tv-vært (afbryder): »Som så overhovedet ikke viste sig at være … det er en prognose, du taler om nu … men det viste sig ikke at være en realitet.«

Økonomen: »Det er korrekt, som tv-værten siger, at de 50 milliarder kroner, Lars Løkke henviser til, stammer fra en prognose, der senere viste sig ikke at være korrekt.«

Løkke: »Prognose? Nej! Vi kiggede ned i det. Altså, Økonomisk Redegørelse maj 2015 side 136 (Løkke tager et papir ud af inderlommen, red.), det var det sidste papir, den tidligere regering lavede, der skrev de, der kommer et underskud på 50,3 milliarder kroner i 2016. Og man leder altså landet fra det tidspunkt, man overtog det ...«

Retorikeren: »Sætningen ’man leder altså landet fra det tidspunkt, man overtog det’ er også tvetydig: Den kan enten betyde ’ud fra prognosen på det tidspunkt’ eller ’ud fra den faktiske tilstand på det tidspunkt’ – men han undgår at tage stilling til, om han mener det ene eller det andet. Enten må det betyde én af de to ting, men vi får ikke at vide, hvilken han mener – eller også siger ordene ’fra det tidspunkt, man overtog det’ kun noget, som er en ren selvfølge: Man begynder at regere på det tidspunkt, hvor man begynder at regere.«

Økonomen: »Det er forkert, når Lars Løkke siger, at det ikke er en prognose. Det er klart, at når man står i 2015 og skønner, hvad de offentlige finanser bliver i 2016, så er det pr. definition en prognose.«

TV-vært (lidt senere): »… Mette Frederiksen, er det rigtigt, at den regering, som du var en del af, efterlod et underskud på 50 milliarder kroner?«

Frederiksen: »Nej. Og det er jo egentlig, synes jeg, helt vildt, at du står fra Folketingets talerstol og siger, at der ikke er styr på økonomien, på et tidspunkt hvor der var styr på økonomien. Og det er noget vrøvl, det du siger, Lars.« (Da Lars Løkke udskrev valget fra Folketingets talerstol, sagde han, at »det underskud, vi arvede fra den tidligere regering, har vi vendt,« red.)

Økonomen: »Det er et korrekt udsagn fra Mette Frederiksen. Vi er blevet klogere, og status er, at det var ikke et så stort økonomisk problem, som vi troede. Og det gælder både på den faktiske og strukturelle saldo. Økonomien var bedre, end man skønnede i sin prognose.«

Løkke (afbryder Mette Frederiksen og tager et papir ud af inderlommen): »Er det vrøvl?«

Frederiksen: »Du har ikke brugt de her ord. Du har påstået, at der var et kæmpe underskud. Der var ikke et underskud. Du overtog en økonomi, der havde det godt. Og det er jo dejligt for os alle sammen ...«

Økonomen: »Det er korrekt. V-regeringen overtog en grundlæggende sund offentlig økonomi i 2015. V-regeringen havde dog en retfærdiggørelse i forhold til at føre en stram politik med finansloven for 2016, fordi prognosen viste et underskud. Men det betyder ikke, at man skal blive ved med at bruge de gamle tal og dermed tegne et forkert billede af virkeligheden.«

Løkke (lidt senere, vifter med papiret): »Jamen, jeg er bare lidt overrasket over, at det bliver betegnet som vrøvl, når jeg står og henviser til den økonomiske redegørelse, som den regering, du selv var medlem af, sendte ud.«

Retoriker: »At vifte med et papir giver et indtryk af, at det papir meget stærkt beviser det, man siger.«

Frederiksen (afbryder): »Men var der et underskud?«

Løkke: »Det var det, I skrev. At der ville være et underskud ...«

Retorikeren: »Lars Løkke bliver ved med at tale tvetydigt om det papir, som åbenbart i 2015 forudså et stort underskud – som viste sig ikke at være der. De andre prøver at tale om, hvad der faktisk var, men han svarer uden om dette og taler alene om, hvad papiret sagde.«

Frederiksen (afbryder): »Det var ikke det, jeg spurgte om: Var der et underskud?«

Løkke (fortsat): »... på 50,3 milliarder kroner, og det har vi så rettet op på, og jeg vil gerne sige ...«

Retorikeren: »Da Frederiksen afbryder og spørger, om der var et underskud, svarer Løkke fortsat udenom og fortsætter blot sin sætning, som om han ikke har hørt det. Men i næste sætning er han ikke længere tvetydig: ’... og det har vi så rettet op på.’ At man retter op, forudsætter jo, at det faktisk er skævt. Han forudsætter altså nu, at underskuddet rent faktisk var der og ikke kun var en prognose – men han påstår det ikke direkte. Det er en snedig retorisk manøvre at forudsætte det, man ikke vil påstå direkte, fordi det er diskutabelt eller falsk. Det er samme mekanisme som i sætningen ’Er du holdt op med at slå dine børn?’ – her forudsættes det, at den man taler til, før har slået sine børn, men man påstår det ikke.«

Økonomen: »Tallet 50 milliarder har været forældet siden maj 2017, hvor underskuddet var blevet opjusteret. Man bør selvfølgelig kommunikere, hvad de nyeste tal siger. Især når man sidder i regering og får tallene.«

Det har ikke været muligt at få et interview med Venstre til denne artikel.

Det er forkert, når Lars Løkke Rasmussen påstår at have ryddet op i økonomien, lyder det fra en række eksperter. 
Læs også
valgtest 2019 hvilket parti skal jeg stemme på
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Breuer
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Andersen
  • Søren Veje
  • Kurt Nielsen
  • Henrik Rasmussen
  • Tommy Clausen
  • Torben K L Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Christian Mondrup
  • Henrik Leffers
  • Carsten Mortensen
  • Olaf Tehrani
  • Jørn Erslev Andersen
  • Peter Knap
  • Katrine Damm
  • Niels Duus Nielsen
  • Dorte Sørensen
  • Grethe Preisler
  • Morten Wieth
David Breuer, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Søren Veje, Kurt Nielsen, Henrik Rasmussen, Tommy Clausen, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Christian Mondrup, Henrik Leffers, Carsten Mortensen, Olaf Tehrani, Jørn Erslev Andersen, Peter Knap, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Dorte Sørensen, Grethe Preisler og Morten Wieth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Det er håbløst - men LLR tror måske kun på, at han kan være eller blive statsminister på løgnehistorier.
Når LLR forsøger at fremstille Thorning-regeringerne for at have efterladt et underskud og en rodet økonomi - hvorfor tager medierne så ikke historien tilbage til de Venstre-ledige-regeringer - hvor der virkelig blev et underskud. Først førte AFR sin overbudspolitik alene på overskuddet af Nordsøolien - i stedet for at bruge olieoverskudspengene på fremtidsinvesteringer i klimaet og andre fremtidssikringer af samfundet. Ligeledes var nedsmeldtningen af SKAT en stor årsag til manglende finanser i udstående skatteinddrivelse for ikke at tale om svindlen med moms osv........osv........

David Breuer, Allan Stampe Kristiansen, Peter Knap, Mihail Larsen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Niels Jakobs, Kurt Nielsen, Nette Skov, Tommy Clausen, Torben K L Jensen, Tue Romanow, Thomas Tanghus, John Andersen, Hanne Prytz, Bent Gregersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Rolf Andersen, Birte Pedersen, Per Torbensen, Jesper Sano Højdal, Jan Weber Fritsbøger, Ete Forchhammer , Mogens Holme, Steen K Petersen, Just Jacobsen, Jørn Andersen, Torben Bruhn Andersen, Werner Gass, Estermarie Mandelquist og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Poul Møller

Virkelig fin indfaldsvinkel. Tak for en absolut læseværdig analyse. Lad os endelig få mere af den slags.

Lars Jørgensen, Søren Fosberg, Nette Skov, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Kurt Nielsen, Henrik Rasmussen, Tommy Clausen, Torben K L Jensen, Sonja Rosdahl, Christian Mondrup, Bjarne Bisgaard Jensen, John Andersen, Hanne Prytz, Birte Pedersen, Ete Forchhammer , Mogens Holme, Steen K Petersen, Just Jacobsen, jørgen djørup, Werner Gass, Dorte Sørensen, Peter Knap, Katrine Damm og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Ja for mig er problemet, at jeg ikke vil have nogen af dem som statsminister. Medierne har kørt de to partiledere i stilling, som om de var de eneste kandidater til posten. Så hvad skal vi gøre, alle os, der ikke vil have dem?

Jeg har mest lyst til at blive hjemme denne gang. Det bliver alligevel enten LLR eller MF, der bliver statsminister, helt uden min hjælp. Så hvorfor overhovedet påtage mig noget som helst ansvar for et resultat, som jeg alligevel ikke kan støtte?

Allan Stampe Kristiansen, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Erik Fuglsang, Anders Reinholdt, Tue Romanow, Olav Bo Hessellund, John Andersen, Per Torbensen, Carsten Mortensen, Johnny Hedegaard, Torben Bruhn Andersen, Jan Jensen, Peter Knap, Bjarne Bisgaard Jensen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Niels Duus Nielsen
Jeg forstår din frustration - men er det så ikke endnu mere nødvendigt at give din stemme til et parti, der VIL trække MF i en mere social og grønretning.

Lars Jørgensen, Allan Stampe Kristiansen, Vivi Rindom, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Tommy Clausen, Carsten Wienholtz, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Anders Reinholdt, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen, Tue Romanow, Thomas Tanghus, Ebbe Overbye, John Andersen, Frode Sørensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Rolf Andersen, Birte Pedersen, Anker Nielsen, Ib Christensen, Ete Forchhammer , Jan Weber Fritsbøger, Mogens Holme, Steen K Petersen, Ken Sass, Trond Meiring, Werner Gass, Carsten Hansen, Estermarie Mandelquist og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Er LL dygtig eller er han en farlig patologisk løgner?
Hvis han solgte mig time share boliger i Sydeuropa på samme måde, som han forsøger at sælge mig lederskab, vil jeg mene, at jeg havde en god sag i retten.
Nu er det min alderdom, mine børns ve og vel og mine børnebørns muligheder i livet, han sælger mig. Her er der ingen brugerbeskyttelse.
Jeg vil gerne have en vælger beskyttelseslov, der er lige så klar i spyttet som købeloven.
En klar indholdsdeklaration.
Ikke misvisende navngivning, som når en drik ikke må hedde citronvand, hvis den ikke er baseret på citroner.
Jeg er helt på linje med Niels Duus Nielsen, og føler mig grundlæggende stødt over, at politikerne og med dem en del journalister behandler mig som Bøv fra det mørke Jylland.
Giv mig alle fakta korrekt fremlagt, hvordan skal jeg ellers kunne træffe et fornuftigt valg?

Lars Jørgensen, Søren Fosberg, Nette Skov, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Erik Fuglsang, Tommy Clausen, Carsten Wienholtz, Janne Nielsen, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Raido Rafn, Anders Reinholdt, Torben Bruhn Andersen, Tue Romanow, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, John Andersen, Ole Svendsen, Hanne Prytz, Rolf Andersen, Per Torbensen, Ib Christensen, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Kenneth Jensen, Trond Meiring, Dorte Sørensen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Niels Duus Nielsen,
pas på, hvis du ikke vil havne i det samme morads af sofismer og pindehuggeri som 'Lille Lars fra Græsted', da han ævlede løs om sin egen fortræffelige regerings skattereform-forslag, hvor nogle ville få 'mere mindre', mens andre ville få 'mindre mere' til rådighed efter vedtagelse af samme ... ;o/

Nette Skov, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Erik Fuglsang, Tommy Clausen, Raido Rafn, Niels Duus Nielsen, Vibeke Hansen, Rolf Andersen, Torben K L Jensen, Steen K Petersen, Torben Bruhn Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Mette Frederiksen vil ikke være statsminister for enhver pris. Det stod hun selv og sagde bag sin von Trierske streg. Det vil Lars Løkke jo som bekendt heller ikke. Så har vi her til lands to statministerkandidater som vil være statsminister for enhver pris, men alså ikke vil være statsminister for enhver pris.

Det er meningen, siger kommentatorene, at det skal lægge pres på Enhedslisten og de radikale. Det er derfor at Mette siger at hun ikke vil være statsminister for enhver pris, selvom de to partier udemærket ved, at hun til hver en tid vil være statsminister for enhver pris.

Det var Løkke, der som kommentatorene sagde gik til Mette, og dermed pressede hende til at komme med nyheden, som man ikke behøver at være særlig kynisk retoriker for at kende i forvejen, om at hun ikke ville være statsminister for enhver pris, således at Løkke selv ikke skal være alene om med sin ret pinlige erklæring om, at han ikke vil være statsminister for enhver pris, når han nu så tydeligt for alle os vælgere vil være statsminister for enhver pris....

Så da Løkke pressede Mette, sad man der med al sin kendskab til udspørgen fra tv-retsale, og håbede at Cecilie Beck ville bryde ind og sige: Objecting leading the witness......

Søren Fosberg, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Tommy Clausen, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Torben Bruhn Andersen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Undskyld men jeg kan ikke lade være. LLR stort opreklamerede Supersygehuse-projekt ser også ud til at blive en dyr og dårligere beslutning.
Det første Supersygehus Skejby i Århus har et underskud pga. flytteudgifter mv. og de lovede drift besparelser er heller ikke tilstedet. Endnu et af LLR luftkasteller i fuld udblæsning. Men det er jo set før - fx. LLR lovede kæmpegevinster ved kommunesammenlægningerne, hvor stordriftfordele osv. ville kunne betale flytteomkostningerne og give penge til de kommunale opgaver. Jo tak skolelukninger osv.........

Søren Fosberg, Nette Skov, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Tommy Clausen, Carsten Wienholtz, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen, Peter Knap, Sonja Rosdahl, Tue Romanow, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Svendsen, Hanne Prytz, Benta Victoria Gunnlögsson, Rolf Andersen, Birte Pedersen, Ib Christensen, Kenneth Jacobsen, Martin Mortensen, Jan Weber Fritsbøger, Ete Forchhammer og jørgen djørup anbefalede denne kommentar
Werner Gass

@ Niels Duus Nielsen
Selv om du bliver hjemme og undlader at afgive din stemme, har du ansvaret for hvad der kommer ud af valget.
Så gå hen og stem på en kandidat fra det parti hvis grundholdninger kommer nærmest dine egne.

Det er et valg til folketinget der er forestående - ikke et præsidentvalg. Selv om medierne helst vil gøre det til et sådant.
Jeg deler dine frustrationer med hensyn til lille Lars løgnagtighed, og ønsker Venstre et rigtig dårlig valg som vælgernes kvittering for hans og partiets manglende troværdiged.

Så kan de lære det.

Søren Fosberg, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Carsten Wienholtz, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Peter Knap, Thomas Tanghus, Ebbe Overbye, Christian Mondrup, Peter Tagesen, Kim Houmøller, Hanne Prytz, Benta Victoria Gunnlögsson, Rolf Andersen, Birte Pedersen, Jan Weber Fritsbøger, Steen K Petersen, jørgen djørup og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Tænk engang ...- man laver økonomiske redegørelser som sjusser 50 milliarder forkert!!!!!!
Hvor f*nden har de mennesker hovedet?
Vi har forhåbentlig ikke betalt dem for det ☺
Jeg kunne jo ønske mig at det var de konsulenter MF ville fyre ☺

Kurt Nielsen, Erik Fuglsang, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det kunne tænkes , at det var nogle af regnedrengene fra Finansministeriet, der ønskede LLR tilbage til ministerierne.

Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Ole Henriksen, Henrik Rasmussen, Werner Gass, Torben K L Jensen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

Det er godt nok frækt og uærligt, at han fremturer på den måde, vel vidende at stort set alle normalt tænkende mennesker har gennemskuet, hvad der er op og ned. Tak Information

Lars Jørgensen, Søren Fosberg, Nette Skov, Eva Schwanenflügel og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Jeg begynder at græde over det latterlige pindehuggeri om skaldede fiktive 50 mia. i skyggen af truende klimaforandringer der kommer til at koste mere en 2000 gange så meget for det samfund de absolut ikke vil lede - hvis de ikke får deres vilje. Det er fandme en hån overfor befolkningens - ikke nødvendigvis dens intelligens - men i det mindste dens jordbunde sunde fornuft.

Søren Fosberg, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Og - Niels Duus - netop dig har sgu pligt til at gå ned at stemme med alle de vidende indlæg du bidrager med. Forstår du det.

Gaderummet Regnbuen, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Trond Meiring, Kurt Nielsen, Erik Fuglsang, Tommy Clausen, Carsten Wienholtz og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Og - Niels Duus - netop dig har sgu pligt til at gå ned at stemme med alle de vidende indlæg du bidrager med. Forstår du det.

@Niels Duus Nielsen

Der er lidt at overveje

Det er hvad Politikerne ønsker, den som ikke stemmer eller stemmer blank
giver stemmen til dem som går ned og stemmer, nogle partier ønsker netop det,
så får de flere mandater

Derfor skulle det være stemme % der bestemmer antal mandater. og det tillader grundloven
Ex. stemme % = 80 % (175 * 0,8 = 140-1) 139 Medlemmer af folketinget + 4 fra nord
Venstre fik 34 mandater vis det var sådan fik de kun 27
dem som ikke stemmer eller stemmer blank har giver Venstre 7 mandater ekstra
Stem personlig på den mindst uegene

Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Niels Duus Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Hvis en blank stemme eller en lur på sofaen kunne gøre en forskel, ville ikke engang ti vilde heste kunne trække mig til stemmeurnen. Men I har ret, at blive hjemme ændrer intet. Så jeg kaster mit lod i vægtskålen ud fra devisen, at hvis man aldrig køber en lodseddel, vil man helt sikkert aldrig vinde i lotteriet.

Men min stemme falder med det forbehold, at hvis EL igen holder hånden under en regering, der tager røven på dem, er det sidste gang at partiet får min stemme.

Nette Skov, Allan Stampe Kristiansen, Vivi Rindom, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Trond Meiring, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen, Anders Reinholdt, Steen K Petersen, Katrine Damm, Mogens Holme, Torben K L Jensen, Carsten Mortensen, Jan Jensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Undskyld gentagelserne, de var ikke tiltænkte ;(
Men Informations debat-system er altså fra yngre jernalder sammenlignet med andre mediers :)

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Herdis Weins og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Tag det roligt, Niels Duus

Sofaen løber ingen steder, mens du er ude for at kaste dit lod i vægtskålen til fordel for Enhedslisten for sidste gang.

Du har da stadigvæk både Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti at spille på, med mindre du går helt grassat og spilder din sidste chance for at vinde 'den store gevinst i klasselotteriet' på en af de seneste ny havkatte i hyttefadet på Christiansborg alias anarkisterne Pernille Vermund, Rasmus Paludan og Klaus Riskær Pedersen.

Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

@Dorte Sørensen 21. maj, 2019 - 08:10

Netop
Mursten frem for mennesker, Græsplæner frem for diversitet
Lars løkke Logik med Fadøls Pumpet valgflæsk er alt i orden
ellers "de røde har gjort det"

Tommy Clausen

Og Dorte Sørensen, kommunesammenlægningerne er aldrig evaluveret, det var for farligt for LLR og Venstre, men fadbamsen er god til at lyve.....

Søren Kristensen

Det der ligesom slog mig, var at LLR blev emotionelt engageret hver gang hans position som statsminister var truet af MFs argumentation. Man kunne med andre ord fornemme hvor gerne han vil fortsætte - og følgelig hvor ked ha er ved tanken om at skulle slippe tøjlerne. Men det gik ligesom på hans position, hans lidenskab til lederskab, om du vil. Omvendt blev Mette Frederiksen, som selvfølgelig ikke på den måde har noget i klemme, lidenskabelig omkring emner: den grønne omstilling, førtidspension, skat. Emner som hun kæmper lidenskabeligt for og forsvarer med næb og kløer - også selv om hun har vanskeligt ved at forklare hvad noget af det går ud på, som fx med gaverne til de nedslidte, hvem "de" så end er? Men altså, den ene kandidat vil noget politisk og den anden vil være politiker, for nu at sige det meget firkantet. Jeg holder, for en overordnet betragtning, mest med den første, på trods af forklaringsproblemerne; dog ikke sådan at jeg tror det betyder alverden - ved faktisk ikke engang om jeg orker at stemme, denne gang. Ok, det gør jeg nu nok, især hvis vejret er til det. Jeg har lidt fidus til hende Ronja Røverdatter fra Enhedslisten; som gerne vil oplyse os mere om EU. Hun er et frisk pust og fortjener en billet til Bruxelles, uanset om partifællerne i øvrigt kan finde ud af tegne streger i sandet.

Grethe Preisler

Regna Firmat Pietas - Riget fattes penge

Nu lever vi jo i et kristent land, så frem for at rende rundt og udlægge og grilstege andres hellige skrifter for dem, var det måske på sin plads at slå op i vores eget hellige skrift og læse lignelsen om den utro godsforvalter.

Derfor: Slå op i Det Ny Testamente og læs Lukasevangeliets Kapitel 16, vers 1 - 13. Det tager kun 5 minutter af din kostbare tid.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Flemming Berger og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Jeg har ikke overværer omtalte debat men det slår mig som ildevarslende at MF tilsyneladende ikke magter at afvise LLRs manipulation og løgn på en måde der efterlader ham med røde ører.