Læsetid: 3 min.

Rigsrevisionen vil tjekke indsats mod gift i drikkevand

Det er en lille skærmydsel i en global miljøkamp, når Rigsrevisionen nu vil undersøge Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af drikkevandsbeskyttelsen
Blandt alle forurenere med sprøjtegifte har landbruget i samarbejde med den kemiske industri vist sig at være den sværeste at få effektiv kontrol med. Årsagen er, at begge er forgrenet vidt ind i det politiske system.

Blandt alle forurenere med sprøjtegifte har landbruget i samarbejde med den kemiske industri vist sig at være den sværeste at få effektiv kontrol med. Årsagen er, at begge er forgrenet vidt ind i det politiske system.

Lars Laursen

6. maj 2019

Først den umiddelbare nyhed: En aktindsigt, som DR har opnået, viser, at Rigsrevisionen er i gang med en undersøgelse af, hvad Miljø- og Fødevareministeriet gør for at sikre rent drikkevand. Her er, hvad undersøgelsen nærmere går ud på:

  • Har ministeriet sikret tilfredsstillende overvågning af grundvandet?
  • Har ministeriet sikret en tilfredsstillende forvaltning af dispensationer til sprøjtegifte?
  • Har ministeriet fulgt op på advarsler om dokumenterede fund af sprøjtegifte og rester af dem i grundvand og drikkevand?

Baggrunden for undersøgelsen er, at der flere gange i løbet af 2017 og 2018 i op til hver tiende grundvandsboring er konstateret rester af nye sprøjtegifte i mere end den tilladte mængde.

Helt aktuelt er drikkevandsforsyningen fra Ledøje Vandværk i nordsjællandske Egedal Kommune blevet lukket og beboerne henvist til en vandtank midt i byen. Der er nemlig fundet sprøjtegiftresten chlorothalonil-amidsulfonsyre i to ud af tre af vandværkets boringer, og det stof kan være kræftfremkaldende.

For otte år siden foretog Rigsrevisionen en tilsvarende undersøgelse af myndighedsindsatsen omkring drikkevandet. Den førte til en kritik af Miljøministeriet for at være for lempelig i sin godkendelse af giftene og for ikke at sikre, at drikkevandet bliver kontrolleret for alle de giftstoffer, der faktisk kan konstateres.

Det hører med til billedet, at Danmarks drikkevandsforsyning i international sammenhæng er enestående, fordi den bygger på grundvand, der kun gennemgår en simpel rensning. Bliver det nødvendigt at gå over til langt mere omfattende rensninger, vil det kræve investering af mange milliarder kroner.

Den globale krig

Den aktuelle nyhed om Rigsrevisionens initiativ skal ses som en lille skærmydsel i en global krig, der de seneste seks årtier har været kæmpet mellem miljøbeskyttere og det agro-kemisk-industrielle kompleks. Krigen har handlet om retten til rent vand. Den ret er det indtil videre lykkedes landbrugs- og kemikalielobbyerne at gøre betinget af, hvad de ud fra egne økonomiske interesser vil gå med til.

I 1962 udkom den amerikanske marinbiolog Rachel Carsons bog Silent Spring – på dansk Det tavse forår. Den beskrev de skader, som sprøjtegifte forvolder på det levende liv. Bogen vakte international forfærdelse og ses af mange som en tidlig drivkraft til den moderne miljøbevægelse. Ønsket om at få sprøjtegiftene under kontrol var en af årsagerne til, at den republikanske præsident Richard Nixon i 1970 oprettede den amerikanske miljøstyrelse. Statsminister Jens Otto Krag (S) fulgte op i 1972 med den danske miljøstyrelse.

Bakket op af de folkelige bevægelser har miljømyndigheder over hele den demokratiske del af verden lige siden søgt at leve op til deres formål: At få bugt med forureningen.

Men blandt alle forurenere har landbruget i samarbejde med den kemiske industri vist sig at være den sværeste at få effektiv kontrol med. Årsagen er, at begge er forgrenet vidt ind i det politiske system. Herhjemme er der meget tæt forbindelse mellem partiet Venstre og erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevare. Den ekstreme landbrugslobby med det misvisende navn ’Bæredygtigt Landbrug’ har nær kontakt med Liberal Alliance og efterhånden også fået det med Venstre.

DDT udfaset

Miljøkampens bølgen frem og tilbage har over årtierne ført til, at åbenlyst skadelige gifte, f.eks. DDT, er blevet udfaset over det meste af verden. Tilbage på markedet er imidlertid stadig et stort antal problematiske stoffer. Det er ikke afklaret, i hvor høj grad stofferne spiller sammen i deres giftvirkning, og hvor grundigt de nedbrydes i naturens kredsløb.

Kritisk kan man sige, at landbrugs- og kemilobbyen længst muligt spiller på uklarhed om giftigheden til at få myndighedsregulering udskudt eller svækket. Når det lykkes, og det bagefter står klart, at et indgreb burde være foretaget langt tidligere, lyder forklaringen fra de selv samme lobbyer: ’Vi gjorde jo bare, hvad der var lovligt dengang. Vi vidste ikke bedre.’

Miljøinteressernes manglende politiske gennemslagskraft har ført til, at det nu globalt må konstateres, at bestande af bier og andre livsnødvendige insekter er blevet svækket af giftpresset, og at der kan komme til at indtræffe et egentligt kollaps i bestandene. Samtidig med at stadigt flere drikkevandsforsyninger må lukkes på grund af forgiftet drikkevand.

Et godt gæt på udfaldet af Rigsrevisionens undersøgelse af de danske myndigheders indsats er, at den – igen – vil føre til kritik. Uden at det for alvor ændrer noget i det langsigtede opgør med giftens spredere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Lindegaard
  • Henrik Rasmussen
  • Britta Hansen
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
Torben Lindegaard, Henrik Rasmussen, Britta Hansen, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det er så svært at forstå, at nogen frivilligt graver andres grav uden de ringeste samvittighedskvaler.
Millioner af dyrearter står på tærsklen til udryddelse.
Vi er måske de sidste det ryger i den sorte gryde som art, men det vil ske til sidst.
Hvad er det der gør forurenerne så blinde?
Man kan hverken spise eller drikke penge, og hvad med deres egne efterkommere?
Tror de bare der kommer en god løsning imorgen?
Hvor er det deprimerende :-(

Trond Meiring, Steen Obel, Carsten Wienholtz, Søren Bro, Mogens Holme, Gert Romme, Thomas Tanghus, Minna Rasmussen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

næ hør nu! kan det passe at vi ikke må lade landmænd tjene lidt skillinger på at sende grisetryner til Kina, bare fordi nogle miljøtosser er bange for lidt gift i grundvandet, øh, og i luften, øh, og mrsa og, og og.

Trond Meiring, Torben Lindegaard, Kim Houmøller, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@David Rehling

Jeg er bange for, at du har ret i din konklusion - Rigsrevisionens undersøgelse medfører kritik af Miljø- og Fødevareministeriet, og så fortsætter det hele ellers uforandret.

Der er en skrigende diskrepans i selve Miljø- og Fødevareministeriets navn.
Det er 2 modstridende interesser Ministeriet varetager -
og alliancen af bønder & kemisk industri vinder bare hver eneste gang.

Eva Schwanenflügel, Mogens Holme og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Young-suk No

Menneskets idioti er nået til der hvor absurditet tager over. De mennesker der prøver lobby sig ind i politikkerne for at ikke blive reguleret og dermed tjene så mange penge som muligt - bor de i et andet planet siden de er fuldstændigt ligeglad med forurening af drikkevandet og ødelægge biodiversitet/menneskets livsgrundlæg? Hvad skal de med de penge de har i banken når vi ikke har ren vand at drikke og ingen liv omkring os?

Søren Bro, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar