Læsetid: 4 min.

S og K tøver med at omlægge mere støtte til grønt landbrug i rundspørge

I en rundspørge blandt spidskandidaterne til Europa-Parlamentet afviser Socialdemokratiet og De Konservative som de eneste at arbejde for, at 50 procent af den passive arealstøtte omlægges til støtte til klimavenligt landbrug. Begge partier forsikrer, at deres grønne ambitioner er intakte
I en rundspørge blandt spidskandidaterne til Europa-Parlamentet afviser Socialdemokratiet og De Konservative som de eneste at arbejde for, at 50 procent af den passive arealstøtte omlægges til støtte til klimavenligt landbrug. Begge partier forsikrer, at deres grønne ambitioner er intakte

Ulrik Hasemann

24. maj 2019

»Det er vores vurdering, at en så stor omlægning af landbrugsstøtten vil få store konsekvenser for dansk landbrug.«

Sådan svarer Jeppe Kofod i en rundspørge fra Økologisk Landsforening på spørgsmålet om, hvorvidt partierne vil arbejde for, at 50 procent af den passive arealstøtte fra 2021 bliver omdannet til en betaling til landmænd, der gør en indsats for klima og natur.

Socialdemokratiet svarer sammen med De Konservative som de eneste partier nej til at ville arbejde for en sådan omlægning af EU’s landbrugspolitik fra 2021.

Generelt tegner der sig i Økologisk Landsforenings rundspørge blandt spidskandidaterne til Europa-Parlamentet et billede af, at Socialdemokratiet og De Konservative, der sidder med i de to største og mest magtfulde grupper i Europa-Parlamentet, er mest fodslæbende på klimaspørgsmålene. Dog har Liberal Alliance ikke medvirket i undersøgelsen.

Information har været i kontakt med nogle af partierne og bedt dem uddybe deres svar.

Når S og K svarer nej, er det ikke, fordi de ikke har ambitioner på området, forsikrer begge spidskandidater.

»Jeg vil arbejde for, at vi hen ad vejen får en 100 procent omstilling af landbruget, så vi får et bæredygtigt landbrug. Men jeg kender parlamentet godt nok til at vide, at det kan være svært at sige, hvilken procentsats vi lige rammer i 2021,« siger Jeppe Kofod, spidskandidat for Socialdemokratiet, og understreger:

»Jeg går ind for en gradvis omlægning af landbrugsstøtten hvert eneste år. Og landbrugsstøtten skal omlægges hurtigst mulig, så vi kan få en bæredygtig landbrugsproduktion.«

Samme toner lyder også fra De Konservatives spidskandidat Pernille Weiss, der også gerne på sigt vil have landbrugsstøtten helt afskaffet.

»Jeg vil ikke stille mig op på en ølkasse og love noget, der er grebet ud af den blå ambitiøse luft. Det kan landbruget alligevel ikke bruge til noget. Så vil jeg hellere sige, at vi skal have justeret landbrugsstøtten, så den bruges til, at vi får klimarigtige og bæredygtige landbrugsvirksomheder i Europa,« siger hun.

»Men på lang sigt mener jeg, at vi skal have afviklet landbrugsstøtten, men så længe vi har den, skal vi bruge støtten målrettet til at sikre klimarigtige produktionsformer i landbruget.«

Dansk Folkepartis spidskandidat Peter Kofod svarer ligesom de andre opstillingsberettigede partier fra Enhedslisten til Venstre – men altså i modsætning til Socialdemokratiet og De Konservative – ja til, at han vil arbejde for en omlægning af EU’s landbrugspolitik fra 2021.

»Jeg ser allerhelst, at der bliver arbejdet for en hel gradvis aftrapning af landbrugsstøtten i samarbejde med erhvervet. Hvis man kan gøre noget ekstra for at prioritere miljø, klima og natur og bruge landbrugsstøtten til det, synes jeg da, det er godt,« siger Peter Kofod.

Differentieret moms

Men det er ikke kun, når det kommer til landbruget, at Socialdemokratiet og De Konservative holder igen i forhold til at støtte grønne initiativer. Også på spørgsmålet om differentiering af moms på grønne varer er de sammen med Venstre mindst ambitiøse. De tre partier svarer nej til at ville arbejde for, at EU skal tillade differentiering på grønne og økologiske varer.

»At lave en ensartet anvisning på det her område kan virke mod hensigten, fordi det bliver for centralistisk og for ensartet, når der måske er nogle forskellige veje i de forskellige lande til, hvordan man bedst fremmer økologisk produktion,« siger Jeppe Kofod.

Han forklarer også, at man i EU har styrket momssamarbejdet, fordi der er en masse momssvindel over grænserne, mens der samtidig er lagt op til, at medlemslandene kan få en mulighed for at lave differentieret moms, hvis de ønsker det.

»Så der er muligheder, og det, synes jeg, er meget vigtigt. For nogle vil gribe dem, og nogle vil bruge andre virkemidler. I Danmark har vi jo eksempelvis ikke tradition for at differentiere momsen,« siger Jeppe Kofod.

På det spørgsmål er Pernille Weiss helt på samme linje som Jeppe Kofod. Hun mener nemlig, at det er et nationalt anliggende.

»Jeg skal ikke sidde overnationalt som parlamentariker i Bruxelles og bestemme ned over landene. Det kan og skal landene selv gøre i de nationale parlamenter,« siger hun og tilføjer:

»Men som sygeplejerske og som tidligere sundhedspolitiker i Fyns Amt har jeg bestemt ikke noget imod logikken.«

Endnu en gang slår Peter Kofod i sit svar til Økologisk Landsforening ind på en mere grøn kurs end Socialdemokratiet og De Konservative. Han svarer nemlig, at han vil arbejde for, at EU tillader differentiering af moms på certificerede grønne varer, så medlemslandene kan nedsætte momsen på eksempelvis økologiske fødevarer.

»Jeg synes, det er fint, hvis reglerne giver mulighed for, at man kan gøre det. Men personligt synes jeg ikke, at det er nogen god idé, at man differentierer momsen. Og skulle jeg stemme om det i Folketinget, ville jeg være imod,« fortæller han.

»Men hvis der er et flertal i Folketinget, der mener, at det er en god idé, så synes jeg, at det flertal skal have lov at gøre det,« siger Peter Kofod.

I Økologisk Landsforening peger politisk direktør Paul Holmbeck på, at EU’s landbrugspolitik fylder godt 40 procent af det samlede EU-budget, og at »landbrugsstøtten derfor er en af de store game changers, der kan sætte fart på den grønne omstilling«.

»Klima- og naturudfordringer kræver, at landbruget i fremtiden belønnes for samfundsgoder som klima og natur. Det vil også styrke borgernes opbakning til landbruget og til EU’s politik på området,« siger Paul Holmbeck.

Information har desuden forsøgt at få en kommentar fra Venstres Morten Løkkegaard, men det har ikke været muligt.

Fotos af: Martin Sylvest, Mads Claus Rasmussen, Nils Meilvang, Asbjørn Sand, Niels Ahlmann Olesen, Philip Davali, Liselotte Sabroe og Henning Bagger
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Gert Romme
Dorte Sørensen og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Fosberg

Er Socialdemokratiets slappe miljø og klima holdninger ren valgtaktik eller er partiet grundlæggende så sort som venstre?

Jeg håber S får en kæmpe hak i tuden til valget for deres deprimerende holdninger til klima, miljø, økonomisk og social ulighed og fremmede og at stemmerne i stedet går til EL, SF og Alt.

Men sådan går det nok ikke.

Jan Weber Fritsbøger, Anders Reinholdt, Tue Romanow, Hanne Pedersen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Peter Knap, Bjarne Andersen, Dorte Sørensen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

S er tågesnak. De vil hæve skatterne, men vi ved ikke med hvor meget, og hvornår.De tror folks opsparing tilhører dem, og som borgere er vi brikker deres politik, som vi informeres om drypvis og ingen forstår.

René Arestrup

S er i bund og grund et bagstræberisk, konservativt parti, som pynter sig med lånte fjer for at fremstå progressivt.

Flemming Berger, Anders Reinholdt, Carsten Munk, Tue Romanow, Ken Sass, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Med 41.963,4 mio.€ i landbrugs støtte i 2016 modtager landbruget altså mere end 40% af hele EU´s budget.

Landbrugsstøtten blev indført på et tidspunkt hvor der var tvivl om, at EU kunne forsyne sig selv med fødemidler. Men den tid er for længst overstået, og nu skabes der enorme bjerge af fødevarer, som oversvømmer udviklingslande til så lave priser, at det landbrug de selv skal leve af, må lukke ned.

Men det stopper ikke her, for samtidig er landbruget også de danske skatteborgers største kontanthjælps-modtager.

Jeg syntes, at man skal bruge alle disse støtte-penge til at omstille landbruget, så det dels medvirker til at ændre klimaet i positiv retning, og dels ophører med at ødelægge drikkevand, vandløb, søer og havene. Og i det hele taget sikrer naturens mangfoldighed. For som det er i dag, modarbejder landbruget jo alt andet.

Jan Weber Fritsbøger, Anders Reinholdt, P.G. Olsen, Søren Fosberg, René Arestrup, Carsten Munk, Tue Romanow, Carsten Mortensen, Mogens Holme, Lars Løfgren, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Estermarie Mandelquist og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

Der må være nogle kraftige interesser involveret i bevarelsen af status quo.
Der er som beskrevet i anden artikel her i information ikke økonomiske grunde til at holde gang i det landbrug vi har, et landbrug som er ødelæggende for vores miljø - eksternaliteter som det hedder i økonomernes verden, det som ikke tælles med i deres beregninger, tab af biodiversitet, ødelæggelse af vores grunvand, ren luft, drivhuseffekter m.v.. ( https://www.information.dk/debat/2019/04/biolog-lad-halvere-landbrugsare...).

Det kan ikke være arbejdspladser. Det moderne landbrug har ikke brug for de mange hænder og antallet af landbrug er faldet. Sordrift favoriseres. Men der er økonomiske interesser. Bankerne har selvfølgelig en interesse i at holde dette cirkus ved lige, for landbruget har stor gæld. Så det er nok godt for økonomien - for hvad nu når landmændene ikke kan betale afdragene på ders gæld - er vi så ude i endnu en finanskrise med too big to fail banker. I det perspektiv er de store tilskud fra EU til landbruget i virkeligheden ikke andet end tilskud til bankerne. Det er et sygt økonomisk system som der ikke er nogen grund til at blive ved med at klamre sig til.
Som så ofte gælder det også her, at det der er "godt for økonomien" ikke er godt for hverken mennesker eller natur. Det står efterhånden klart at det ikke er muligt at løse de problemer som truer vores eksistens indenfor rammerne af den herskende økonomiske teori. Det bliver i sneglefart og med store omkostninger for mennesker og natur.

Flemming Berger, Anders Reinholdt, René Arestrup, Carsten Mortensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Hvad blev der egentlig af vores regler under ø-mærket?

Før mærket blev EU-harmoniseret, sådan at de store industrier også kunne være med i 2009 eller så noget, kendte vi alle de 5-6 vigtigste reglerne for mærket. Dyrene skulle på græs om sommeren osv. Efter EU-harmoniseringen kender ingen pludselig de regler som ligge bag mærket. Bid spids på at de blev luftigere.....måske ligefrem svære at forbinde med egentlig økologi.........

Pia Nielsen

EU støtten går til at betale af på lån til bankerne. Det er afskrivninger på lån der er givet til at drive netop den type af landbrug - kæmpe svine og mælkefabrikker - som vi nu gerne vil af med. Den kan ikke bruges to gange. En omlægning kræver derfor ekstra kapital. D.v.s. endnu mere støtte fra EU. Bankerne har selvfølgelig smækket kassen i for yderligere optagelse af lån. Sikke en kattepine vi er havnet i.

@ Jan Jensen,

Jeg tror, du misforstår mærkningen af økologiske produkter. For der er faktisk en række forskellige mærkninger.

På Miljø- og Fødevarestyrelsens hjemmesider står der: "Det røde Ø-mærke med teksten “Statskontrolleret økologisk” fortæller, at det er de danske myndigheder, der har ført kontrol med den gård eller den virksomhed, der sidst har forarbejdet, pakket eller mærket et økologisk produkt".

Nogle konsumenter anser, at kravene til denne betegnelse ikke, - eller langt fra er konkret nok, og derfor har visse producenter rundt om i Europa udviklet deres egne mærker - og ofte i samarbejde med miljøorganisationer.

Men hvorfor Ø-mærket ikke anvendes, altså hvis ikke det gøres, ved jeg selvsagt ikke. Jeg bor ikke i Danmark, og har meget lidt viden om det. Måske kan du rette dit spørgsmål til en af de tidligere største aktører på dette område. Men det kan jo være, at en anden mærkning sælger bedre på et eller andet eksportmarked.

Jeg synes det står lysende klart, at for det første blev de danske regler for ø-mærket udvandet i 2009 under harmoniseringen i EU-regi, (så meget at ingen kan reglerne på fingrene, som vi kunne før) og for det andet, som der også står på Miljø- og Fødevarestyrelsens hjemmeside:

Mærket kan påsætt​​es økologiske fødevarer m.v. fra udlandet. Påsætningen af mærket skal dog altid ske i Danmark under de danske myndigheders kontrol, da de danske myndigheder ikke fører kontrol i andre lande.

Dvs. de danske myndigheder i overvejende grad stoler på udenlandske producenter og de danske importører, og i nogen grad, formentlig i meget ringe grad, kontrolerer selv.

@ Jan Jensen,

Jeg er simpelt hen ikke enig med dig i, at de danske regler på nogen måde er udvandede. For EU blander sig ikke i de nationale regler. Det gør de ikke i Danmark, og det gør de ikke i andre lande.

Men - der er altså et hav af regler, der både er mere restriktive og mindre restriktive end Ø-mærker. Og de regler som EU har sat op for sit eget miljømærke, anvendes i dag på over 37 000 forskellige produkter, men kravet til dette mærke er altså lidt mere "slappe" end Ø-mærket.

I de stærkeste økologiske krav findes formentlig blandt nogle af de tyske mærker. Men du skal også vide, at det koster penge at anvende et økologisk mærke på sine varer

Lene Krathmann Pedersen

Værsgo at spise Gert Romme!

EU-2009: En ny EU-forordning om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter træder i kraft. Forordningen sikrer en større harmonisering af reglerne for økologi i alle EU lande, så det enkelte land ikke længere kan have individuelle, statslige særregler.

Harmonisering betyder laveste fællesnævner..........

@ Lene Krathmann Pedersen,

Det skyldes fortsat en misforståelse, og jeg mistænker, at det er såkaldte "ansvarlige" politikere i Danmark, der bevidst eller ubevidst kan have fremført dette.
.
Lige nu er der i Danmark mindst "Det røde danske Ø-mærke" samt "Det økologiske spisemærke" og
de findes side om side med "EU Økologi-logo". Og for blot kort tid siden fandtes også "Kravmærket".

Grundet til alle disse Ø-mærker, for i andre lande findes mange flere. Det skyldes simpelt hen, at konsumenterne ikke syntes at f.eks. at "EU Økologi-logo" ikke er godt nok.

For at bruge "EU Økologi-logo" kræves blot, at 95% af produktets ingredienser er økologiske. Og for vinens vedkommende har man fået ret til at undlade visse kemiske stoffer, som konsumenterne ikke bryder sig om.

Men også indenfor de andre Ø-mærker er der forskelle. I Tyskland har man en række mærker med ret stor succes hos konsumenterne. Og bl.a. har nogle krav om, at slagtedyr skal aflives nænsomt på det sted, hvor de føler sig hjemme, i stedet for at komme ud på en ofte længere og stessende rejse. Og aflivningen skal selvfølgelig ske under dyrlægekontrol.