Læsetid: 5 min.

S og V’s velfærdsløfter efterlader næsten ingen penge til klimaet

Stort set hele det økonomiske råderum skal ifølge både V og S bruges på velfærd. Det efterlader ikke meget til at finansiere den grønne omstilling. Pengene kan skaffes gennem afgifter, besparelser eller lån, men partierne mangler at fortælle, hvad de konkret vil gøre, siger ekspert
Når både Venstre og Socialdemokratiet vil bruge det økonomiske råderum til velfærd, efterlader det ikke mange penge til den grønne omstilling, forklarer ekspert. 

Når både Venstre og Socialdemokratiet vil bruge det økonomiske råderum til velfærd, efterlader det ikke mange penge til den grønne omstilling, forklarer ekspert. 

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

11. maj 2019

Når både Venstre og Socialdemokratiet vil bruge det økonomiske råderum til velfærd, efterlader det ikke mange penge til den grønne omstilling.

Det vurderer eksperter, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag meldte ud, at Venstre ligesom Socialdemokratiet går til valg på at lade det offentlige forbrug vokse med 0,65 procent om året.

»Alt andet lige så mindsker det mulighederne for at bruge offentlige midler på grøn omstilling,« siger Peter Birch Sørensen, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere formand for det uafhængige ekspertorgan Klimarådet.

De Konservatives politiske ordfører Mette Abildgaard kalder det »afsindigt kortsigtet« at bruge stort set hele råderummet på velfærd.

»Det er en ringe trøst, at der er en ekstra voksen i vores børns institutioner, hvis ikke vi løser den største udfordring for deres generation,« siger hun.

»Uanset om det bliver Socialdemokratiet eller Venstre, der sidder i Statsministeriet, skal der handling bag alle de flotte grønne ord. Jeg mangler at se fra begge partier, hvordan de vil finansiere det, når man ikke er villig til at tage af råderummet.«

Venstre har tidligere selv kritiseret Socialdemokratiet for ikke at ville bruge af råderummet til den grønne omstilling.

Èn milliard tilbage

Det økonomiske råderum er målt ved, hvor meget man kan øge det offentlige forbrug i de kommende år i forhold til i dag, hvis der skal være balance på budgettet i 2025. En vækst i det offentlige forbrug på 0,65 procent om året, sådan som V og S lægger op til, vil i 2025 lægge beslag på 20,5 milliarder kroner af det økonomiske råderum på 24,5 milliarder. Og af de resterende fire milliarder er en stor del allerede afsat til blandt andet Forsvaret.

Det efterlader omkring en milliard til at finansiere offentlige investeringer i den grønne omstilling eller andre politiske ønsker, siger Niels Storm Knigge, der er senioranalytiker i tænketanken Kraka.

»Både Socialdemokratiet og Venstre har sagt, at de vil bruge råderummet til at sikre, at velfærden kan følge med befolkningsudviklingen, og det er tilstrækkeligt til at fastholde det nuværende serviceniveau i den offentlige sektor. Men det betyder også, at der ikke er penge til noget derudover,« siger han.

Hvis politikerne vil øge investeringerne i klimatiltag, må de derfor ud og finde nye penge, forklarer eksperterne. Og det kan umiddelbart ske på tre måder: Ved besparelser, lån eller skatte- og afgiftsstigninger.

»Der er jo muligheder,« siger Peter Birch Sørensen.

»På klimaområdet kunne det være oplagt at indføre eller øge nogle afgifter, både fordi det i sig selv kan bidrage til grøn omstilling, men også for at skaffe finansiering. Spørgsmålet er bare, om partierne er villige til at hæve afgifter som CO2-afgiften eller indføre eksempelvis en flyafgift.«

Hidtil er hverken regeringen eller Socialdemokratiet kommet med detaljerede svar på, hvordan de vil finde alle de penge, der skal til, siger Peter Birch Sørensen.

»Der er nogle målsætninger i regeringens klimaplan, hvor det er uklart, hvordan de skal nås, og hvordan man vil finansiere dem,« siger han.

»Og socialdemokraterne har heller ikke været så specifikke med hensyn til finansiering.«

Det nye sorte parti

Venstre har tidligere langet hårdt ud efter Socialdemokratiet for ikke at ville bruge af råderummet på den grønne omstilling. Det økonomiske råderum var en vigtig del af finansieringen, da regeringen sidste år fremlagde sit energiudspil, men det forhindrede Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der hellere ville bruge milliarderne på velfærd.

Det fik dengang klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) til at beskylde socialdemokraterne for at være »det nye sorte parti i Folketinget«.

»Jeg må bare sige, at socialdemokraterne har trukket tæppet under den grønne omstilling. Der bliver ingen nye initiativer i næste valgperiode, hvis det, som de siger, også kommer til at stå til troende,« sagde han til DR.

Også finansminister Kristian Jensen (V) har været ude med kritik. Adspurgt, hvordan det hænger sammen med, at Venstre nu også selv vil bruge langt størstedelen af råderummet på velfærd, svarer finansministeren, at partiet stadig er villige til at bruge en del af den tilbageværende milliard på klima.

»Vi er klar til at bruge noget af det råderum til eksempelvis at sætte elvarmeafgiften yderligere ned, så vi får brugt mere strøm til varme, når det er rentabelt, i stedet for at fyre naturgas eller andet af,« siger Kristian Jensen.

– Men er den milliard, der er tilbage, nok til den grønne omstilling, når man tænker på, hvor store forandringer vores samfund skal igennem?

»Der er andre veje end bare at bruge af offentlige midler. Klimaudfordringen kan også løses ved regulering og ved teknologisk udvikling.«

– Så ud over den milliard, der er tilbage i råderummet, skal vi ikke forvente flere klimatiltag fra jeres side, der koster penge?

»Det vil jeg slet ikke afvise. Det her er jo en lang valgkamp.«

S frygter gule veste

Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht medgiver, at det er nødvendigt at finde penge til den grønne omstilling. Men han henviser til, at partiet har foreslået afgifter på blandt andet plastik samt en grøn fond med 20 milliarder i startkapital fra staten. Socialdemokratiet forventer, at fondens investeringer vil generere et afkast og derfor ikke vil påvirke den offentlige saldo.

En grøn fond kan være et »væsentligt finansieringselement«, siger økonomiprofessor Peter Birch Sørensen. Men det fritager ikke Socialdemokratiet fra at skulle finde finansiering. For man bliver formentlig nødt til at give fonden nogle statsgarantier i ryggen til at dække eventuelle tab, forklarer han.

»Derfor vil det være god bogføringsskik, hvis man sætter et vist beløb til side på statsbudgettet til dækning af tab, sådan som OECD og IMF anbefaler. Det behøver ikke være astronomiske beløb, men det er altså ikke fuldstændig gratis at arbejde med sådan en fond,« siger Peter Birch Sørensen.

Af samme grund er finansminister Kristian Jensen »skeptisk« over for Socialdemokratiets finansieringsmodel.

»De tror, at man med sådan en lånemekanisme kan trykke gratis penge,« siger han.

Benny Engelbrecht afviser kritikken.

»Vores vurdering er, at det her kan lade sig gøre inden for den ramme, vi har lagt frem, og uden at det påvirker det økonomiske råderum,« siger han.

– Mange taler om, at det er et klimavalg og vores generations største udfordring. Er det så særligt ambitiøst at bruge stort set alle de penge, der er i råderummet, på velfærd?

»Jeg anser tyve milliarder kroner i en grøn fond som ganske ambitiøst,« siger Benny Engelbrecht.

»Der skal de kommende år både være råd til at tage hånd om de flere ældre og børn og den grønne omstilling. Jeg vil meget nødig stå i en situation, hvor det her bliver et spørgsmål om enten-eller. Vi har set i Frankrig med De Gule Veste, hvad der sker, hvis ambitiøse klima- og miljøtiltag kommer i konfrontation med andre velfærdselementer.«

DF’s udlændingeordfører Martin Henriksen, der her ses ved færgen til den kommende flygtningeø Lindholm i februar, siger, at Løkke »sådan set har bygget sin regering på et parti, som i visse tilfælde vil træde ud af flygtningekonventionerne«
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Gert Romme
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Anne-Marie Krogsbøll og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Underligt er det at tale om gæld,budgetbegrænsninger og "råderum" i en tid hvor man véd at Danmark har de bedste muligheder for at udstede statsobligationer til nær nul pct. i renter,en statsgæld på 40 % af BNP og en AAA-rating. Det er uafvendeligt at starte offentlige virksomheder i tæt samarbejde innovative firmaer støttet af universiteterne med statsstøttede forskningsprojekter. - Selvfølgelig vil der være tab på fejl,men det skal ikke være en hindring for fremskridt. Det bedste ved det hele er at Danmark vil være det sidste land der går fallit og det bliver først når hele den danske befolkning er flyttet til Grønland.

Tanja Havemann, Ervin Lazar, Kenneth Hansen, Ole Larsen, Torben Bruhn Andersen, Susanne Kaspersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Den opreklamerede velfærdspolitik, om det er S eller V, efterlader fattige folkepensionister endnu mere fattige. Iværksættere er gennem tiden faktisk ringere stillet end de hjemløse, og det ser ud til at fortsætte med S & pension som en rettighed forankret i fagbevægelsens krav.

Torben K L Jensen

I det hele taget den bedste og billigste måde at finansiere omstillingen - uden skattelettelser eller skattestigninger når det hele går til investeringer,omstilling i landbruget (dvs. gældssaneringer) i det hele taget - et stort spring over i den tidszone hvor fremtiden er sikret for fremtidens generationer.
Dyrt bliver det - men der ER ingen vej uden om.

Tanja Havemann, Anne-Marie Krogsbøll, Tommy Clausen, Torben Bruhn Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

I det hele taget den bedste og billigste måde at finansiere omstillingen - uden skattelettelser eller skattestigninger når det hele går til investeringer,omstilling i landbruget (dvs. gældssaneringer) i det hele taget - et stort spring over i den tidszone hvor fremtiden er sikret for fremtidens generationer.
Dyrt bliver det - men der ER ingen vej uden om.

Jan Weber Fritsbøger

når det drejer sig om penge så lyves der altid, fordi der er ikke nogen økonomiske nødvendigheder de er fiktive eller opdigtede, reelt er de bare ønsker,
når borgerlige politikere siger vi er nødt til at have vækst så handler det om at de varetager grådighedens interesser,
det burde være indlysende når vi kan se at virksomhederne betaler rekordstore udbytter til aktionærerne, og politikerne taler varmt for endnu mere lukrative regler for de samme virksomheder,
på samme måde er det udelukkende politiske ønsker som får regeringen til at spare på det offentliges udgifter, man vil ikke forlange at virksomhederne skal yde mere til samfundet så man skærer ned i stedet,
men tilpasningen til klimavirkeligheden handler slet ikke om at investere i nok miljøvenlig energiproduktion, den handler først og fremmest om at bruge mindre ikke bare energi men af alt,

så løsningen kan slet ikke købes med investeringer ( penge i det hele taget ) den handler om at skrue de sidste 50 års "forbrugs" vækst tilbage, og alligevel få et bedre liv end for 50 år siden ved at skabe livskvalitet med andre midler end forbrug ( og da forbrug slet ikke gavner livskvaliteten når basale behov er opfyldt er det ikke noget problem i sig selv ) så lad nu være med at forplumre planlægningen af fremtiden ved at tale om ligegyldige ting som penge/økonomi.

Michael Christiansen, Flemming Berger, René Hansen, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Steen K Petersen, Anne-Marie Krogsbøll, Torben K L Jensen, Torben Bruhn Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Peter Hedegaard

Der er jo et nyt valg om senest fire år, så hvorfor er vælgerne så bange for at stemme anderledes end de plejer? Hvis klimaet virkelig betyder så meget så stem dog på de partier der vil gøre noget ved det og har en plan for det. Man ringer sgu da heller ikke efter en murer hvis man skal have fikset elinstallationer.

Michael Christiansen, René Hansen, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Steen K Petersen, Anne-Marie Krogsbøll, Benny Larsen, Torben K L Jensen, Peter Knap, Sabine Behrmann, Ole Frank, Trond Meiring, Tommy Clausen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Parlamenterne i Storbritannien og nu også Irland har erklæret, at landene og verden står midt i en klima-katastrofe. Og Sverige eller Spanien forventes at blive den næste til dette.

Men man kan altså konstatere, at i Danmark lever politikerne fortsat i deres helt eget private parallel-sumfund. Helt selektivt ser danske politikere verden, som de ønsker at se den, og forholder sig ikke til den virkelighed, som borgerne befinder sig i.

Danmark genererer 2.000 mia. DKK hvert år, og beløbet er nærmest lineært stigende. Men af disse 2.000 mia. DKK anvendes omkring 500 mia. DKK på samfundet, resten går i nogle borgeres ret store lommer. Så der er faktisk mulighed for både at gøre landet klima-smart og samtidig øge velfærden.

Michael Christiansen, Estermarie Mandelquist, Hans Larsen, Carsten Wienholtz, Anne-Marie Krogsbøll, Marianne Stockmarr, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Knap, Sabine Behrmann, Ole Frank, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jan Andersen

Øverst på listen over emner, der optager vælgerne, står den ydmygende fattigdom, men medierne, og især journalister med formuer, vil gøre alt for at fortælle os at blå bloks emner er de eneste som eksisterer. Det økonomiske råderum, som er valgets hovedperson, er skabt ved nedskæringer i bunden af samfundet.

Det er den naturlige tendens i ethvert menneskeligt fællesskab at bekæmpe uligheden, det ligger dybt i vores DNA, vi ved hvad der skal til, vi har hundrede års erfaring på dette område. Hver dag skal vi på de sociale medier kræve at uligheden kommer ned på et rimeligt niveau, eller rettere, at indtægterne i bunden af samfundet kommer op på et menneskeværdigt niveau. Den nuværende koncentration af rigdom er simpelthen ikke kompatibel med vores demokratiske system.

Bunden af samfundet er så ødelagt af de konstante nedskæringer, at der er brug for en øjeblikkelig Bail-Out for de fattige. De laveste lønninger skal forhøjes og ligeledes skal overførselsindkomsterne forøges til et niveau, som er til at leve for, i et land med høje huslejer. Der skal bygges almene boliger til en husleje, som de fattige kan betale; den sociale sikkerhed for bunden af Danmark skal genskabes.

Alle andre samfundsgrupper har politikerne tilgodeset de sidste 20 år, spred ordene på de sociale medier at nu er det underklassens tur. Den skjulte fattigdom i Danmark skal fjernes, ikke ved negligering af de fattige, men ved at reducere uligheden, for derigennem at skabe et stabilt grundlag for alle. Ét stabilt Danmark for alle.

Den politiske vilje til at fjerne fattigdommen i Danmark skal styrkes for at skabe et velfungerende, retfærdigt, demokratisk samfund, det handler om en anstændig indkomst og en rimelig bolig til alle. Ingen skal leve af en indtægt som er under kontanthjælpen, og kontanthjælpen er kun en midlertidig ydelse, dvs. at efter Max et år skal alle op på en anstændig levestandard.

Alle skal have ret til et sted at bo som de kan betale. Alle skal have ret til et arbejde, eller en rimelig indkomst hvis de ikke kan arbejde. Uddannelse skal være gratis. Sundhedsudgifter, hospitalsophold og sygesikringen skal være gratis. Vuggestuer og børnehaver skal for de enkelte samfundsgrupper ikke koste mere end en brøkdel af indkomsten.

Folkepensionen skal ligge på et rimeligt niveau og tilbagetrækningsalderen skal være stabil og fornuftig for alle, selv for de nedslidte. Tvungen optjening til pensionen for underklassens vedkommende vil skabe mere ulighed, det er forstadiet til en forringet folkepension eller afskaffelse af folkepensionen, se Sveriges eksempel. Der skal være en arbejdsløshedsforsikring som dækker, indtil arbejdsgiverne skaber jobs. Der skal være rimelige lønninger for alle, selv for deltidsansatte, fornuftige levestandarder og rimelig arbejdstimer pr. dag.

Der skal en ny Marshallhjælp til, for at redde den Skandinaviske Velfærdsmodel Vi skal have fjernet over halvdelen af de love som tynger de fattige nede, kun sådan kan de løfte sig op - dette vil skabe et gevaldigt løft i bunden af samfundet. Samtidigt vil et stop for den nedværdigende kontrol frigive mange hænder - ressourcerige mennesker i socialvæsenets job, som så må søge over i private jobs - men staten sparer milliarder. Alene de private aktører som tjener penge på de socialt udsatte, sparer staten milliarder når de fyres.

Danmark har nu et historisk niveau af ulighed i indkomst og levevilkår. Kløften mellem rige og fattige vokser, vi skal derfor sætte ind der, hvor der er størst behov: Dem som for alvor mærker den stærkt stigende ulighed i samfundet, er den underklasse, som er udenfor arbejdsmarkedet, dem som ikke kan arbejde.

Michael Christiansen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Jan Weber Fritsbøger, Carsten Wienholtz, Anne-Marie Krogsbøll, Egon Stich, Marianne Stockmarr, Trond Meiring og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Hvad er det nu der staar paa side 1 i haandbog for politikere: “Der er ikke stemmer i kloaker.”

Frede Jørgensen, Trond Meiring, Gert Romme og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

EU bør erklæres i økonomisk undtagelsestilstand så man kan skrotte de rigide indskrænkninger for landenes investeringer eller en rigtig "Kick-start" for at komme arbejdsløsheden til livs sydpå med en Ny-keynesiansk økonomisk politik der indeholder en stærke euro-obligationer,det helt naturlige for en zone med den fælles valuta - Euroen.

Jeg er 'blå' og fuldstændig sikker på at med et kæmpe lån kan vi totalt omlægge ift miljø og ved den omtale og 'vilde' udvikling vil der skabes en industri der tjener det tilbage - og gør det ikke, så lærer vi alle noget

Men hvilket parti stemmer man på - jeg tror ikke på at kød frie dage tilnærmelsesvist løser noget som helst og derfor, ret ironisk, uambitiøst

Jeg er 'blå' og fuldstændig sikker på at med et kæmpe lån kan vi totalt omlægge ift miljø og ved den omtale og 'vilde' udvikling vil der skabes en industri der tjener det tilbage - og gør det ikke, så lærer vi alle noget

Men hvilket parti stemmer man på - jeg tror ikke på at kød frie dage tilnærmelsesvist løser noget som helst og derfor, ret ironisk, uambitiøst

Nils Bøjden

"EU bør erklæres i økonomisk undtagelsestilstand så man kan skrotte de rigide indskrænkninger for landenes investeringer "

Mon ikke landene skulle erklære økonomisk undtagelsestilstand og få effektiviseret administrationerne. Så vil der være rigeligt til alle de investeringer der er behov for.

Eller få lavet reglerne for ansaættelse om så arbejdsgivern kan afskedige ansatte. Dette vil skabe et væsentligt mere dynamisk arbejdsmarked og skaffe kapital til investeringer.

Så hvorfor gældsætte sig når der er langt mere attraktive alternativer.

Helle Walther

Så vidt jeg ved er der nogle milliarder i overskud, som S kan anvende til klima forbedringer og lave en god lovgivning for grøn omstilling, i stedet for skattelettelser. Men S har lovet en økonomisk plan i valgkampen og den kommer nok inden 5.6, og så ved S godt at der skal være klimapenge også. Løkke laver et skattestop. Så hvor han vil få midlerne ????? svæver i vinden, det er der meget der gør med den mand.

Jeg ved godt, at danske, britiske og hollandske politikere igen og igen har brugt EU som undskyldning for deres egen dårlige og usolidariske politik. Og resultaterne har vi jo set i Storbritannien.

Men jeg tror, at nogen her tillægger EU nogle beføjelser, som EU ikke har. - I hvert fald ikke for lande, der ikke er med i EUR-samarbejdet. Og i EUR-samarbejdet har man jo en helt anden god grund til at kræve økonomisk tilbageholdenhed.

Til gengæld mener jeg, at borgerne skal lægge pres på sine politikere og på EU, så der kan etableres en effektiv fælles EU-klimapolitik. Og så længe rentes nærmest er negativ, kan EU jo tage et rimeligt stort lån til at finansiere en betydelig del af det. Og nationale investeringer kan EU jo udlåne penge til.

Ivan Breinholt Leth

Gert Romme
11. maj, 2019 - 10:38
Danmark er i den situation, at vi skal leve op til eurozonens konvergenskriterier, selvom vi har sagt nej til euroen. Det skal vi, fordi vi har tilsluttet os Stabilitets- og vækstpagten samt den efterfølgende Finanspagt, som er en stramning af den førstnævnte. Bl.a. i form af bøder til stater, som overskrider grænsen på 0,5 procent af det strukturelle underskud i den offentlige sektor. Som Torben K L Jensen 21:31 skriver er dansk økonomi i topform på mange områder, men den danske stats mulighed for at udstede statsobligationer til en rente på nul elller tæt på nul er begrænset af ovennævnte pagter. Mht. ECB behøver den ikke at udstede obligationer for at skaffe penge til f.eks. grønne investeringer. Den kan skabe pengene, så længe den holder sig indenfor EU's mål om en inflation på max. 2 procent. Når Draghi kunne skabe 2 billioner euros (QE) til at opkøbe problematiske aktiver fra bankerne, så kan ECB vel også skabe euros til grønne investeringer? Hvis man altså anser dette at redde klimaet for lige så vigtigt som at redde bankerne. Endelig er der jo også rigeligt med penge i den Europæiske Investeringsbank. Hvorfor øremærker man ikke en del af disse penge til grønne investeringer?

Flemming Berger, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Den bedste regering / parti som har gjort mest for klimaet i DK er de røde partier ,og her især tiden under Sven Auken. Så kom Fogh og bombede os tilbage indtil, han pludselig skulle bruge en grøn profil.Løkke var ikke meget bedre. Sagde et i FN mens han gjorde det modsatte i DK. Der blev rettet op under SRSF tiden, og så kom der igen en blå regering, hvor det først efter Paris aftalen og hvor man lavede en stor bred klima aftale, som rykkede noget.

Niels Østergård

Nej, det er for dyrt at redde kloden.
Men trods alt kunne regeringen finde 110 milliarder til (primært) nye motorveje og udbygning af eksisterende.

Ivan Breinholt Leth, René Hansen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

ole larsen, ja man skal da være blå for ikke at fatte, at når problemet skyldes extremt overforbrug, så handler løsningen jo nok om at sænke forbruget først og fremmest,
at tro at alt forbrug kan omstilles til at være bæredygtigt handler simpelthen om selektiv blindhed, på nogen områder kan der ændres på den anvendte teknologi og man kan dermed reducere kilmabelastningen,
men på andre områder er de ingen tekniske løsninger så på disse områder vil vi være nødt til at dæmpe forbruget,
vejen frem er bortskæring af det reelt overflødige, der produceres og sælges meget som slet ikke burde existere,
at der kan skabes et marked for et produkt der ikke er noget behov for er ikke grund nok til at gøre det, hvis et produkt ikke dækker et eksisterende behov skal produktet ikke laves og man skal dermed heller ikke skabe "behovet" ,
brug og smid væk skal ophøre ! og de produkter som sælges skal holde så længe det er teknisk muligt, og skal kunne repareres, og ja det vil helt sikkert lægge en kraftig dæmper på økonomien men det er jo kun godt når overflod er problemet,
og vi kan jo godt skabe en bedre verden samtidig, nemlig ved at fordele mere retfærdigt så ingen længere er fattige og sulter.

Jens Winther

@Gert Romme, du fejler lige med 500 miaDKK! Af den samlede værdiskabelse på ca. 2.000 mia DKK årligt opsuges 1.000 miaDKK i skatter og afgifter - hvilket modsvarer det offentlige forbrug (dvs. det dobbelte af dine tal!). Herefter er der 1.000 mia DKK tilbage til renter, mad, husleje osv.

Der er ikke fyldte lommer - du kender ikke til de faktiske tal. Ren FAKE, Romme!

Holger Skjerning

Vi læser: "Næsten ingen penge til klimaet".
Det er mageløst! - Vi har nu i mindst 20 - 30 år fået at vide (af grønne politikere), at der er masser af penge at spare ved at "omlægge" til grøn energi!!!
Hvornår kommer de lovede besparelser? - eller mere præcist: hvor længe skal vi poste milliarder af kroner om året i vindmøller og solceller, før de begynder at give overskud???
Jo, det giver overskud til os, der har vindmøller og solceller, - men for samfundet giver det åbenbart stadig underskud!

Ivan Breinholt Leth

Holger Skjerning
11. maj, 2019 - 22:10
Du tænker som en bogholder, og omstilling til grøn energi handler ikke om et overskud, som en bogholder kan stille op i et traditionelt regnskab, som f.eks. udelukker såkaldte eksternaliteter. Der er enorme summer at spare på at undgå klimakatastrofer, men det drejer sig ikke om bundlinjer men om menneskehedes mulighed for at bo på denne planet.

Ivan Breinholt Leth

Jens Winther
11. maj, 2019 - 15:41
Forkert trut i hornet. Hvis vi tager 2017 som eksempel, så var statens forbrug det år på 1070 mia kroner. 427 mia kroner var statslån. Resten var penge som staten skabte i form af kontanter og som den opkrævede i form af skatter og afgifter. Der er muligvis også indtægter i form af overskud fra statsejede virksomheder, men det er formentlig småpenge. Indtægten fra Nordsø olien er en skatteindtægt.

@ Jens Winther,

Du har ret i dine tal, men det har jeg faktisk også i mine.

For det er korrekt, at det beløb staten årligt tager ud af BNP ligger på omkring 1.000 mia. DKK - i øvrigt lidt +. Og dette har faktisk også stigende gennem en årrække.

Men det er også rigtigt, at det beløb regeringerne reelt bruger på danskernes velfærd, i 1990-erne var på omkring 380 mia. DKK, hvorefter det steg gradvis, men nu har ligget og skvulpet omkring de 500 mia. DKK i gennem en årrække, medens leveomkostningerne fortsætter med at stige.

Dette er selvfølgelig et spørgsmål om partipolitisk og partiideologisk prioritering af midlerne.

Det er det også, når en række partier allerede i 2016 blev enige om at forlænge aftalen fra 2012 til den såkaldte 2025-plan, således at overførselsindkomsterne derved "skal have et nøk nedaf", hvor bl.a. dagpenge, kontanthjælp, folkepensionen og andre overførte indkomster ikke mere skal stige i takt med lønudviklingen og således stort set ligger fast frem til år 2026.

Eller når man desuden tager et stigende beløb ud af overførselsindkomsterne for derved at lade landets økonomisk svage borgere finansiere hjemløse. alkoholikere og andre grupper, der er endnu mere udsatte.

Det er også en partipolitisk og partiideologisk prioritering af midlerne, Jens Winter, når man samtidig pumper stigende beløb ud i landbrugsstøtte, DIS-løn, der er et tilskud til rederierne, og så videre. Og der er eksempler på, at erhvervstilskud for at gavne virksomhedernes konkurrenceevne er anvendt til at flytte arbejdspladser bort fra Danmark. Jeg er ikke generelt imod erhvervsstøtte, hvis de giver arbejdspladser og skatteindtægter til landet. Men de her nævnte tilfører altså ganske lidt i forhold til omkostningen.

Ligeledes er det en partipolitisk og partiideologisk prioritering, når man lod husejerne optage større lån i starten af 2000-tallet. For disse "nye" penge ude i samfundet medførte jo en fornemmelse af, at det gik godt i Danmark (for nogen i hvert fald). Men det medførte også, at hele omkostningsniveauet steg, hvorefter lønniveauet steg, for de har fulgt hinanden i Danmark siden 1950-erne. Men det har ført til, at løn- og produktionsomkostningerne i Danmark ikke mere er konkurrencedygtige.

Ligeledes er det en partipolitisk og partiideologisk prioritering, at man har besluttet, at DKK skal "låses" til EUR. Altså at Danmark bruger penge til at opkøbe DKK ude i verden, for at holde den danske valuta oppe. Hvis man havde ladet den danske valuta flyde frit, Jens Winter, havde den danske konkurrenceevne været langt bedre. Og så havde den økonomiske vækst, der fremkom i 2. haldel af 2015 ikke allerede gået i stå i 2016, for rundt omkring Danmark tæsker højkonjunkturen fortsat videre.

Jeg er ikke tilhænger af at lade landet styre af embedsmænd i et forretningsministerium. Men - jeg er sikker på, at man bedre havde råd til at have sin befolkning, hvis den førte politik var sket ud fra et reelt grundlag og ikke disse partipolitiske og partiideologiske tiltag.

Jeg kan egentlig fortsætte med mere mere, Jens Winter, men det ændrer ikke ved, at der faktisk kun anvendes omkring 500 mia. DKK til borgernes velfærd.

I øvrigt, Jens Winter, så fejler mine kundskaber i makro- og mikroøkonomi intet. De var blandt mine bedste fag på handelshøjskolen, - måske fordi de virkelig interesserede mig.

Jens Winther

@Gert Romme - så burde du nok have overvejet et rigtigt økonomistudium.. ;-)

Jeg ved ikke lige, hvad du mener med "borgernes velfærd". Borgerne har mulighed for selv at disponere ca halvdelen af deres indkomst til eget velfærd. Den anden halvdel (pt. ca. 1.000 miaDKK årligt) inddrages og disponeres af det offentlige. Det er desværre ikke kun 500 miaDKK, men det dobbelte.

Siden fastkurspolitikken blev indført af Schlüter-regeringen har Danmark i flertallet af år solgt DKK for at holde DKK-kursen nede. Derfor har Danmark en enorm valutareserve. Pengene er løbet ind i Danmark - ikke ud, som du fejlagtigt påstår!

Du kan tilsyneladende ikke huske fra undervisningen i nationaløkonomi hvorfor fastkurspolitikken blev indført. Men så kan jeg supplere: fastkurspolitikken blev indført for at trække Danmark ud af en spiral af inflation, devalueringer, tårnhøje renter, tårnhøj arbejdsløshed og faldende konkurrencedygtighed (Anker Jørgensen epoken!). Fastkurspolitikken er en af de væsentligste årsager til, at Danmark i dag har velstand og velfærd, lave renter, lav inflation, god konkurrencedygtighed, høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed.

I dag fejler Danmarks konkurrencedygtighed absolut ikke noget, vi har år efter år overskud på handelsbalancen.

Du burde nok få opdateret din hukommelse hvad angår nationaløkonomi og den økonomiske udvikling.

Henrik Brøndum

@Gert Romme og @Jens Winther

Skal I ikke justere jeres debatkultur? Jeg er langt dummere end jer to tilsammen, og har en endnu ringere universitetsuddannelse, som jeg stort set ingen gavn havde af til at skabe min virksomhed.

Men derfor kan jeg godt lade være med gentagne gange benævne min debatmostanders navn på skolemestermåde, eller insistere på bestemte kategoriseringer af de offentlige udgifter. Det er vel ikke helt ualmindeligt at man siger Overførselsindkomster + Offentlig service = Offentlige Udgifter (og så et par kommaer med nettolåntagning m.v.) .

Ivan Breinholt Leth

Vedrørende fastkurspolitikken som lovprises af en del mainstream økonomer, herunder naturligvis Jens Winther:
To forskere og professorer i økonomi ved Syddansk Universitet, Thomas Barnebeck Andersen og Nikolaj Malchow-Møller, har undersøgt den økonomiske vækst i årene 2008 til 2012 i de 19 OECD-lande, der ikke er med i euroen. I årene efter, at den store finanskrise ramte mange vestlige økonomier, er Danmark var det land ud af de 19, der har haft tredjelavest vækst.
Barnebeck Andersen og Malchow-Møller når frem til, at dansk økonomi var blandt de mest overophedede ved krisens udbrud. Bl.a. fordi pengepolitikken ikke blev brugt til at dæmpe prisboblen på boligmarkedet. Havde Danmark haft mulighed for at sænke renten ved krisens udbrud i samme grad, som Sverige gjorde det, ville det have haft en betydelig positiv indflydelse på væksten. Det kunne Danmark ikke pga. bindingen til euroen. Rentevåbenet kan kun bruges til at fastholde kronens kurs over for euroen.
Nationalbanken er således afskåret fra at bekæmpe boligprisbobler med renten, og Danmark er derfor ude af stand til at stimulere væksten med en rentesænkning under en krise eller at dæmpe økonomien med en rentestigning under en overophedning.
Forskerne opgør virkningen til mellem trekvart og knap 1 procent tab i årlig vækst i perioden. En vækst, som vi altså er gået glip af, fordi vi har bundet kronen til euroen. Derfor er det måske ikke så underligt, at Storbritannien, Sverige, Norge, Island og nu også Schweiz kan se fordele i ikke at have et bånd til euroen. Kun Danmark fastholder denne binding.

Nils Bøjden

"Det er vel ikke helt ualmindeligt at man siger Overførselsindkomster + Offentlig service = Offentlige Udgifter (og så et par kommaer med nettolåntagning m.v.) ."

Du mangler en del. F.eks renteudgifter til offentlig gæld , statsgarantier, finansiering af infrastrukturprojekter, naturgenopretning (f.eks oprydning efter Århus Universitet på høfde51) osv.

Nils Bøjden

Det er sæ'fø'lig 140mia udenlandsk + den indenlandske gæld som nu er omlagt til udelukkende indenlandsk gæld