Der skal sættes et loft over det offentliges brug af eksterne konsulentydelser. Det foreslår Socialdemokratiet i partiets velfærdsudspil, som blev præsenteret mandag.
Forslaget skal ifølge partiet frigive tre milliarder kroner om året til velfærdsområdet.
Udgifterne til eksterne konsulentydelser er – trods gentagne politiske målsætninger om det modsatte – steget over en længere årrække.
Derfor er der brug for at sende et klarere signal til de politiske beslutningstagere i både stat, regioner og kommuner om, at der skal ske besparelser på området, siger Peter Hummelgaard Thomsen, der er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.
»Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er nogen, der kan dokumentere, hvad det er for en merværdi, det giver for skatteborgerne at købe konsulentydelser eksternt. Det er i sig selv et argument for at gøre et eller andet for at bremse den stigning, der er,« siger Peter Hummelgaard Thomsen.
Der findes ikke et samlet tal for den offentlige sektors udgifter til eksterne konsulenter, da opgørelsesmetoderne er forskellige i henholdsvis kommuner, regioner og stat. Men i et svar til Folketinget fra 2018 bliver forbruget opgjort til at være knap 11 milliarder kroner. Heraf står kommunerne for de 6,1 milliarder kroner, mens staten står for de 4,4 milliarder kroner.
Socialdemokratiet afviser at udpege konkret, hvordan de vil nå op på de tre milliarder kroner i årlige besparelser, men fremhæver i stedet en række enkeltstående eksempler.
For eksempel spildes der ifølge Peter Hummelgaard Thomsen store beløb, når der bestilles eksterne konsulenter til at give rygdækning til politiske beslutninger, der allerede er taget.
»Et af de allerbedste eksempler er, at man har købt eksterne konsulentydelser for at dokumentere, at man godt kan undvære regionerne i forbindelse med den sundhedsreform, som statsministeren har lagt frem,« siger han.
»Der har været et politisk ønske om, at regionerne skulle nedlægges, og at man i stedet ville lave noget andet. Det har man så haft nogle konsulenter til at hjælpe med at vurdere, på trods af at det var en beslutning, der allerede var ved at blive truffet«.
»Rig på tur«
Andre eksempler er f.eks. brugen af kommunikationsydelser i kommunerne. Her betalte Tønder Kommune i 2017 325.000 kroner til et eksternt kommunikationsbureau for at hjælpe dem med at få adgang til politiske beslutningstagere på Christiansborg i kampen om statslige arbejdspladser. Samme kommune var også i vælten i 2018, da B.T. kunne afsløre, at kommunen havde brugt 250.000 kroner på det nye slogan: »Rig på tur«.
Jyllands-Posten dokumenterede via aktindsigter i 2017, at kommunerne samlet havde brugt et trecifret millionbeløb på branding – heriblandt Randers Kommune, der havde brugt tre millioner kroner på branding og fået sloganet »Randerledes«.
Fælles for de meget omtalte skandalesager om overforbrug er dog, at det er til forholdsvis små beløb, mens den helt store stigning vurderes at stamme fra indkøb af eksterne konsulenter til udviklingen af nye it-systemer. Og det kan der også være brug for, anerkender Peter Hummelgaard Thomsen.
»Jeg ved, at mange af de penge, der bliver brugt på ekstern konsulentbistand, kan vi ikke være foruden. Men selv om jeg kun har været i Folketinget i fire år, så har jeg selv set, at der bliver købt meget, som det er svært at se en dokumenterbar værdi af,« siger han.
– Hvad er det så, der gør jer overbeviste om, at der ligger tre milliarder kroner, som man kan spare?
»Det er, når man ser på udviklingen. Det har jo været fremme, at alene inden for de seneste fire år har der været en stigning på statens forbrug af konsulentydelser på 1,5 milliarder kroner,« siger han.
Men netop denne stigning er omstridt. På et samråd i Folketingets Finansudvalg i april 2019 forklarede minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V), at opgørelsesmetoden er ændret, så flere udgifter nu tælles med. En ændring, som ifølge ministeren »vanskeliggør sammenligninger over tid og medfører, at en del af udviklingen i perioderne 2015-2016 og 2016-2017 kan tilskrives datamæssige ændringer«.
– Venstre fremhæver jo, at den stigning først og fremmest bygger på en ændring af opgørelsesmetoden?
»Det kan godt være, at der er ændret i opgørelsesmetoden. Efter vores mening bør man opgøre det så bredt som overhovedet muligt, så vi har et overblik over, hvor meget der bliver brugt. Men uanset om man bruger den ene eller den anden metode, så er der sket en stigning både inden for de seneste fire år, men i særdeleshed de sidste 10-15 år,« siger Peter Hummelgaard Thomsen.
Et skridt videre
At begrænse det offentliges brug af konsulenter har været en erklæret politisk målsætning for regeringspartier i årevis, uden at det for alvor er lykkedes.
Den tidligere socialdemokratisk ledede regering fra 2011-2015 havde som målsætning at begrænse brugen af konsulenter, men trods et fald af brugen af konsulenter i staten lykkedes det ikke for alvor at komme i mål.
Dengang kritiserede daværende statsrevisor og senere finansminister Kristian Jensen (V) ifølge Altinget den S-ledede regering for, at udgifterne havde »nået et niveau, hvor man mangler en rigtig god forklaring på, hvorfor man skal bruge så mange af borgernes penge på det«.
Men efter at have overtaget regeringsmagten formåede Venstre altså heller ikke at få udgifterne til at falde.
– Hvad er det, der gør jer overbevist om, at I kan formå at spare på konsulentydelserne nu?
»Der har ikke på noget tidspunkt været indført et decideret loft på samme måde, som man har gjort på andre områder i den offentlige sektor. Det er faktisk efter erkendelsen af, at vi ikke kom særligt langt – eller overhovedet nogen steder – i SRSF-regeringens tid, at vi nu tager det et skridt videre og forpligter os på det igennem et loft,« siger Peter Hummelgaard Thomsen.
– Frygter du ikke, at det er lidt ligesom afbureaukratiseringsdiskussionen. Alle vil gerne gøre det og taler altid om det, men det er enormt svært at få det til at ske i praksis?
»Med afbureaukratisering bliver der ikke sat et tal på. Og det forsøger vi at gøre i det her tilfælde. Du har ret i, at det er noget, alle siger, de vil. Men det er ikke noget, de har været forpligtet til. Nu forpligter vi os til det i en sådan grad, at vi sætter et beløb på«.
Ja, især når der er tale om 'IT-konsulenter', der burde hentes på IT-Uni - og i øvrigt være placeret i en centraludviklingsenhed for hele den offentlige sektor.
Der må straks hyres konsulenter ind, som kan hjælpe med at overflødigøre konsulenter :p
Neoliberalsmen går jo ud på at tømme kommuner og stat for demokratiske beslutninger. Middel eksterne konsulenter.
Noget andet er at kommuner og stat også selv har taget konsulent-hatten på. Man kan snart ikke møde en socialrådgiver eller SOSU uden at de også er blevet konsulenter. Værre er det i de offentliges kontorlandskaber, hvor chefkonsulenter sidder side om side med specialkonsulenter og bare konsulenter og SCCM- og SCOM-konsulenter og udbuds- og enterprisekonsulent. Har du fået hård mave ringer du bare til vores forstoppelseskonsulent. Han gi'r gode råd om sveskegrød!
Puha. Giv mig pædagogmedhjælper any time......
Konsulenter er i dag nødvendige. I gamle dage have politikerne noget med i bagagen år de blev valgt ind. I dag ved de ikke ret meget og så må man spørge konsulenterne.
Glimrende at flytte penge fra løbende ydelser over i drift af kerne opgaver. Problemerne i kommuner er, at de har ledere, der ikke er dygtige nok til at udnytte de konsulenter, de allerede har ansat. Ofte forstår de ikke, hvad de siger eller hvordan opgaverne kan løses på andre måder. Mette, hvis du virkelig vil gøre noget her udover det du allerede gør, så sørg for at lederne bliver fagligt dygtigere, så de bliver bedre i stand til selv at skrive eksempelvis stategipapirer og bedre til at se dybere og klarere i den eksisterende drift.
Bruger af konsulenter er selvforstærkende, når der laves kompleks lovgivning skal der nye til at udrede det
Skatte konsulenter hjælper staten med lovgivning de samme konsulenter hjælper firmaer med skatteoptimering
hvor efter de godkender og underskriver regnskabet, hvordan kan vi så få et simpel skatte system, selvfølgelig ved
hjælp af konsulenter.
God ide at begrænse anvendelsen af eksterne konsulenter - både af hensyn til ressourceforbruget og af hensyn til kvaliteten - eksterne konsulenter har primært fokus på egen fortjeneste og møder alt for dårligt modspil af statens/kommunernes egne ansatte. Ikke mere konsulentamok, tak.
Der er et glimrende aktivt borgerforslag, som anviser en metode til, at forbedre statens brug af konsulenter. Dette ved simple krav til dokumentation af hvem som bestiller opgaven, hvilke kasse der betaler og hvem som laver den. Forslaget kan ses her: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-02363
Mette Frederiksen virker af uransagelige grunde desperat. Hun kommer med den ene uforståelige udmelding efter den anden. Fx Lov om velfærd. Jeg har aldrig hørt noget så tåbeligt, da vi har både Budgetlov og Finanslov. Hvis det offentlige bruger så mange penge på eksterne konsulenter til forvaltning af velfærd, så er det hun siger, at der noget helt galt med kompetencerne i den offentlige ledelse. Hendes løsningen er sætte et loft, hvor en gennemgang af forbruget burde afklare, hvorfor det er så højt? Det virker desperat og understreger sammen panikken omkring arveafgift, som vil stjæle folks private opsparing når de dør, og en stribe ny afgifter på forbrug, at vi er på ind i en tid med øgede skatter. Præcis som i Frankrig, hvor regeringen er kollapset som følge af krav om skattelettelser. Samtidig styrtbløder aktiemarkederne, en ny handelskrise krise mellem USA og EU er under opsejling, som den vi oplever mellem USA og Kina, så det med finanssektoren skal betale til velfærd risikerer at blive en kostbar affære.
Jeg kan se, at der her fremkommer mange gode forslag omkring brugen af konsulenter.
Jeg syntes, at dette kostbare vandvid for borgernes penge helt må stoppes. For det må absolut være billigere at have disse "eksperter" ansat som embedsmænd. Og skal man anvende en kompetence, man ikke har, så er der altså eksperter på universiteterne.
Det er min opfattelse, at dette skred over til eksterne eksperter er sket i takt med, at man har fået masser af politiske embedsmænd. Derfor mener jeg, at løsningen er:
1. Ansæt kun loyale og helt upolitiske embedsmænd. - Også som eksperter.
2. Afsked alle disse embedsmænd der har gjort sig til politiske nikkedukker.
3. Begræns eller forbyd kontakten til lobbyister.
Selvfølgelig skal staten skrotte New Public Management-ideen og opbygge deres egen vidensbase på loyalitet til samfundets bedste. Koen skal sgu ikke malkes af en horde af konsulenter der kun har ét i hovedet - hvordan skaber jeg så meget pseudo-arbejde som muligt der gør mig uundværlig.
Politikere kan ikke får at vide hvor megen gavn samfundet får for de 11 mia. Det er jo ligetil - de forsvinder til betaling for pseudo-arbejde som feks. af en kontrol af andres pseudo-arbejde der så igen... Det er hul i hovedet - ingen- som i ingen - ville bemærke hvis det forsvandt. Jo selvfølgelig på finanserne.
Vi er vidner til begrebet "Dark Politics", hvor et helt land, ved hjælp af mørkelægning i beslutningsprocesserne, er omdannet fra et mere socialt orienteret samfund, til et neoliberalt styret New Public Management system. Vi skal have kastet lys over hvert hjørne af den mørkelagte neoliberale politik.
Vi skal have transparens i demokratiet. Enhver krone som bruges på at købe demokratiet, skal beslaglægges, medmindre der er total transparens og offentlighed omkring, hvem der køber. Hvorfor skal konsulentfirmaer tjene milliarder på at nedlægge de lokale sygehuse, for at bygge supersygehuse, for derefter igen at tjene penge på at anbefale at bygge nye lokale sygehuse? Det er da en dyr cirkusforestilling.
Socialvæsenet har gennemgået årtiers dehumanisering, og vi har fået et mareridt af et kontrolsystemet og et privatiseret helvede, dette er sket for at ødelægge landet socialt set, med henblik på at skabe skattelettelser. Dette er den mørke side af demokratiet. Implikationerne er, at de socialt udsatte er blevet efterladt ubeskyttet, uden rettigheder eller værdighed.
I løbet af 20 år er næsten hele statens sjæl skiftet ud. En omfattende ændring af systemet fra en social forankret stat, til en mere neoliberal, kan kun lade sig gøre, hvis også ledelsen og administrationen i de sociale institutioner, samt embedsmændene i ministerierne blev skiftet ud. De neoliberale har 80 års erfaringer bl.a. med deltagelse i diktaturer i Sydamerika, for at gennemføre neoliberalismen i Danmark. Det er lykkes dem at indføre diktatur-lignende metoder i både socialinstitutionerne og på integrationsområdet.
"Dark Politics" danner en mørk plet på Danmarkshistorien, og det viser nødvendigheden af en ændring hen imod et demokratisk system, hvor de enkelte offentlig ansatte får mere indflydelse. Der skal en kraftig decentralisering til, og den destruktive topstyring må fjernes, landet kan ikke længere bære New Public Management.
EU Kommissionen henstillede til Danmark i 2011-2012 at gennemføre nedskæringer af førtidspensionen. I 2013 kom Loven om Førtidspension og Fleksjob, som blev skrevet af det private konsulentfirma Discus, der også fik opgaven med at indføre lovene i kommunerne. Konsulentfirmaerne Discus og Deloitte har i mange år udformet det sociale- og beskæftigelsesområde efter deres egen neoliberale ideologi. Konsulentfirmaet Discus og embedsmændene designede og gennemførte loven om førtidspension og fleksjobordningen.
Hele det sociale område er blevet systematisk nedbrudt til fordel for private aktører, som nu har en storindustri for de penge, som de socialt udsatte skulle have levet for. Kommunernes udliciteringer har opdyrket private firmaer, som nu har en milliardforretning med det sociale område som hovedindtægtsområde. Jobcentrene bruger alle de penge som skulle gå til de udsatte, på parasitiske private aktører, som skaber vanvittige situationer, lyver og bedrager, og mishandler på alle måder. Dette jobcentercirkus er et meget farligt socialt kontrolværktøj - det er helt politisk funderet, udelukket for at skabe skattelettelser.
Der er tale om et ufatteligt dyrt system som dræner socialvæsenet, og man har været nødt til at fjerne alle indtægter fra 160.000 mennesker, som nu ingen indtægter har overhovedet, for at få råd til de private aktører og konsulentfirmaer, som uden skrubler ødelægger i forvejen alvorligt syge mennesker. Det ligner mere end noget et sygt straffesystem, udtænkt af følelseskolde ideologer.
Konkurrencestaten er først og fremmest udtryk for en stigende sociopati som skyller hen over landet, regionerne, kommunerne og de sociale institutioner. Både England og USA har haft stor ulighed i mange generationer, men den er ikke kommet naturligt. Den politik de lande har ført, er anderledes end den førte politik i Skandinavien i forrige århundrede. I England og USA valgte magthaverne at skabe stor ulighed.
I de fire år der går imellem folketingsvalgene, spanderes der flere penge hvert år på propaganda, for at gennemføre neoliberalismen, end landet bruger på f.eks. folkekirken. Dette sker gennem konsulentvirksomheder, de neoliberale lobbyister, erhvervslivets pengeklubber som korrumperer de politiske partier, landbrugslobbyen og de fleste af 51 tænketanke. Vi skal have et generelt forbud imod lobbyvirksomheder og erhvervslivets betaling til politikerne, legaliseret korruption eroderer demokratiet.
I Britta-sagen i Socialministeret blev to totalt ubruglige konsulentrapporter udarbejdet. Danske Bank fik vist også udarbejdet to såkaldte advokatrapporter sidste år. Begge totalt miskrediterede.......
Det er der bestemt meget behov for ændringer omkring, ikke mindst disse "kompetence-løse" kurser, der sælges over det ganske land, og hvor medarbejderne ikke kvalitativt arbejdsmæssigt får noget med som de kan bruge i såvel virksomheden eller ved ansøgning i en anden virksomhed.
Måske får det et fint krus eller en nål til reversen, for at have deltaget i kurser som "klappe hinanden på skulderen", "synge i kor", "give "high five" til kollegaerne" osv., osv.,
Uden kursus bevis "ingen kompetence forbedring" som kan skrives i en ansøgning eller på CV'et, og hvis man gør det, så falder de ned stolene når de læser det og klapper sig på lårene af grin.
Resten vil jeg henvise til Jan Andersen, 14. maj, 2019 - 12:03 glimrende indlæg ovenfor.
Der skal være vandtætte skotter imellem offentligt og privat igen. Det offentlige handler i borgernes interesse, det private sikrer betalingsbalancen.