Læsetid: 5 min.

Støttepartier kritiserer S-plan: Uden penge til klima er grønne ambitioner bare snak

Socialdemokratiets økonomiske 2025-plan giver ikke noget klart svar på, hvordan partiet vil finansiere sine klimaambitioner, og der er heller ikke afsat penge til at øge offentlige ydelser. Det er ellers nogle af støttepartiernes mest centrale krav til en kommende regering
Henrik Sass Larsen, Mette Frederiksen og Nicolai Wammen fremlægger Socialdemokratiets økonomiske 2025-plan.

Henrik Sass Larsen, Mette Frederiksen og Nicolai Wammen fremlægger Socialdemokratiets økonomiske 2025-plan.

Mads Claus Rasmussen

21. maj 2019

»Der er ét område, hvor Danmark kan gøre den absolut største forskel for verden,« skriver Socialdemokratiet i den nye økonomiske plan, som blev fremlagt på et pressemøde mandag.

»Det kan vi, når det gælder vores klima og miljø. Fordi vi tør gå forrest med store visioner«.

Det kniber dog med detaljerne om, hvordan disse visioner konkret skal realiseres og finansieres.

De klimaambitioner, som fremgår af 2025-planen, er stort set alle sammen fremlagt i Socialdemokratiets klimaplan sidste år, og selve finansieringen af partiets ønsker på klimaområdet er ikke specificeret nærmere i planen.

Ud af de 37,4 milliarder kroner, som partiet prioriterer i den økonomiske plan, er 11,5 milliarder kroner eksempelvis disponeret til sundhed, mens klima er placeret i en »reserve« på 8,7 milliarder kroner »til øvrige velfærdsprioriteringer, klima, miljø og natur, forsvarsforlig mv.«

Det får kritik fra SF’s formand Pia Olsen Dyhr.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Ejvind Larsen
  • Thomas Tanghus
Gert Romme, Ejvind Larsen og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Winther

Varm luft - med stærke mindelser om Anker Jørgensens regeringstid. Anker Jørgensen evnede på få år at køre Danmarks økonomi helt ud på kanten af afgrunden, jf bl.a. hans egen finansminister, Knud Heinesen.

Ulrika Hardt

Jamen det er slet ikke svært. hvis bare man for styr på de milliardsvindler som vi har læst om her det sidste år og bekæmper skattesvindel ved at ansatte flere g dygtige folk i Skat og samarbejder i EU om bekæmpelse af storsvindlen - så har vi råd til det hele og behøver ikke tale om nogle få albaner der måske får ydelser i Danmark. Vi kan storhåndet yde bare vi får stoppet milliardsvindlen.

Eva Schwanenflügel, Liselotte Paulsen, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Munk, John Andersen, Kim Houmøller, Dorte Sørensen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Jens Winther

De allerede ansatte i Skat er såmænd fuldt tilstrækkelige i antal - problemet er alene, at de ikke har sans for proportioner og savner ganske almindelig omhu og omtanke.

Torben K L Jensen

Danmark - et af verdens rigeste lande,verdens højeste arbejdsfrekvens,det bedste land at drive virksomhed i - med sunde finanser,en AAA-rating i verdens førende rating-bureauer,stort overskud på betalingsbalancen (150 mia. ) - en statsgæld på 19 % af BNP (EU´s grænse 60 %) -"Save Heaven" med negativ rente på danske statsobligationer der vil fortsætte de næste 10 år.
Vi bør erklære klimamæssig nødretstilstand og lad os bede den næste generation om et stort lån til at finansiere omstillingen ved en folkeafstemning hvor man spørger ungdommen og dens forældre om et ja eller nej til dette engangsprojekt ved at udstede for 4.000 mia. 10 års statsobligationer over 10 år som en garanti nu hvor vi har de gunstigste betingelser nogensinde med minusrenter der over 10 år vil give en renteindtægt til staten på omkr. 40 milliarder. Hvis vi venter véd vi det meget dyrere og måske for sent til at nå målene i Paris-aftalen. Let´s do it.

Eva Schwanenflügel, Achim K. Holzmüller, Liselotte Paulsen, Torben Bruhn Andersen, Frederik Groth Nordstrøm og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Danmark kunne blive et slaraffenland for iværksættere,it,el og vindnørder der aldrig vil få grå hår af bekymringer over penge hvis deres projekt er godkendt af eksperter.

Eva Schwanenflügel, Achim K. Holzmüller, Liselotte Paulsen, Gert Romme og Frederik Groth Nordstrøm anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

NB : læg mærke til at det kan gøres uden skattelettelser/forhøjelser - fuldstændig uden for de årlige finanslove for det er et uafhængigt engangprojekt.

Eva Schwanenflügel, Achim K. Holzmüller og Frederik Groth Nordstrøm anbefalede denne kommentar
Birte Pedersen

Det er skønt at opleve en optimist som dig Torben K L Jensen, jeg håber inderligt at du vil får ret i dine antagelser. Bedste Hilsen Birte P.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Torben K L Jensen og Frederik Groth Nordstrøm anbefalede denne kommentar
Torben Skov

Det kan ikke finansieres med skatter! Med Finanspagt og Budgetlov er alt blot slag i luften. Så væk med dem!

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Tak Birthe - Med de politikere vi har i dag der er så bange for EU og deres egen budgetskygge bliver det nok ikke til noget - derfor også en folkeafstemning og klimamæssig nødretstilstand der trumfer alt hvad EU har af spareprogrammer.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Achim K. Holzmüller anbefalede denne kommentar

Hvis man gennemlæser Socialdemokraternes 2025-plan, kan man i hvert fald konstatere, at der ikke er afsat penge til væsentlige 2 punkter i planen.

- Der er ingen penge til planens sociale jævnbyrdighed, der skal bekæmpe den sociale skævvridning.
- Og der er ingen penge til grøn omstilling, bevarelse af naturens mangfoldighed og til modarbejdelse af klimaændringerne.

Derfor kan man kun få opfattelsen af, at Socialdemokratiet enten ikke forventer at danne/komme i regering. - Eller - at Socialdemokratiet ikke har tænkt sig at levere "varen" i 2025-planen.

Og på Altinget kan man læse, at Socialdemokratiet vil frede de allerfleste af blå bloks skattelettelser.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Flemming Berger, Torben K L Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Så er Mette F. og hendes løjtnanter altså fulde af løgn når de påstår de vil rulle de fleste skattelettelser tilbage der er skabt de seneste 4 år af VLAK-regeringen ? (alså i deres finansudspil for åben skærm - Steen du kommer med en umulighed -politisk)

Det står enhver frit for at opsøge artiklen på Altinget. Desværre er det mig ikke muligt at tvinge min tablet til at kopiere linket.

Torben K L Jensen

Har lige læst den Steen Benny Engelbrecht forklarer at det kun er de ting S har stemt ja til i forbindelse med andre forlig - alligevel har du jo tildels ret.

Leo Nygaard

" Uden penge til klima er grønne ambitioner bare snak "
Uden alle landes - især Rusland, Kina, Indien of USA´s - tilsvarende ambitioner, er Danmarks ambitioner bare snak !

Holger Skjerning

Det forekommer mig, at der er modstrid i argumenterne for at satse på "den grønne omstilling"!
Vi har i mange år hørt, at det er billigere at satse på sol og især vind + energibesparelser m.v.
Men nu kræver "de grønne" mange milliarder kr til den grønne omstilling! - Hvor er logikken?
Men da der allerede nu er investeret et tocifret milliardbeløb alene i vindmøller, er det nok mest korrekt, at det er dyrt - og desværre meget lidt effektivt! - På grund af ustabiliteten!