Stram Kurs’ entré på den yderste højrefløj deler vandene i blå blok

I Informations sammenligning af Stram Kurs’ og andre partiers udlændingepolitik viser det sig, at både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige på mange områder er enige med partileder Rasmus Paludan.

En helt afgørende forskel er dog, at Stram Kurs baserer mange af sine forslag på et danskerbegreb, som blandt andet er etnisk bestemt. De andre partier på højrefløjen bruger i stedet juridiske begreber som statsborgerskab. 

Martin Henriksen: Vi er blevet overhalet højre om

I 11 ud af 12 punkter er Dansk Folkeparti overvejende eller delvist på linje med Stram Kurs. Forskellen på de to partiers udlændingepolitik ligger især i, at Dansk Folkeparti primært skelner mellem statsborgere og ikkestatsborgere. Derudover er en afgørende forskel, at Dansk Folkeparti ikke vil tage statsborgerskabet fra folk udelukkende med den begrundelse, at de eller deres familie er kommet hertil fra et andet land.

– Kan udlændingepolitik blive for stram?

»Jaja. Det kan den da godt,« siger Martin Henriksen og klukker.

»Prøv at høre her. Jeg medgiver, at jeg er blevet overhalet højre om af Stram Kurs. Og det er fint. På nogle områder er vi enige, på andre går de længere,« siger Henriksen, der dog vurderer, at Dansk Folkeparti fører en strammere udlændingepolitik end Nye Borgerlige, som på visse områder er mere åbne over for udenlandsk arbejdskraft – dog fra ikkemuslimske lande.

Martin Henriksen tager det, at Stram Kurs er blevet opstillingsberettiget, »stille og roligt«.

»Men jeg synes, at politikere skal tilstræbe at have et vist niveau i forhold til, hvordan man opfører sig. Og der synes jeg, at Rasmus Paludan falder igennem. Jeg kan ikke lide det der med, at man står på gaden og råber skældsord efter andre mennesker, brænder bøger af og lignende. Jeg synes, man skal tro på, at ens argumenter er så gode, at de kan trænge igennem, og at det er dem, der skal overbevise andre,« siger Martin Henriksen.

»Men hvis Stram Kurs kommer i folketinget, og vi sidder og forhandler om et asylstop, og Rasmus Paludan rækker hånden i vejret, så kan vi da godt samarbejde med ham. Jeg udelukker ikke noget.«

Pernille Vermund: »Man kan jo lave stramninger, som ikke har en effekt«

På ti ud af 12 punkter er Nye Borgerlige overvejende eller delvist enige med Stram Kurs’ udlændingepolitik. Nye Borgerlige adskiller sig særligt fra Stram Kurs ved at skelne mellem statsborgere og ikkestatsborgere i stedet for danskere og ikkedanskere. Derudover ønsker Nye Borgerlige ikke at gøre forskel på borgere i sundhedssystemet, ligesom partiet ikke vil tage statsborgerskabet fra folk, medmindre de dømmes for grov kriminalitet. Det fortæller partileder, Pernille Vermund.

»Der er en grund til, at vi er to forskellige partier,« siger hun.

– Kan udlændingepolitik i dine øjne blive for stram?

»Altså, man kan jo lave stramninger, som ikke har nogen effekt. Og så bliver de jo meningsløse. Det handler jo om, hvad målet er, og hvad effekten af de ændringer, man indfører, er. Ikke om noget er stramt eller ej,« siger Pernille Vermund.

For eksempel synes hun, at ideen om at placere afviste asylansøgere på øen Lindholm er en meningsløs stramning.

»Det lyder af rigtig meget. Det fik en masse opmærksomhed. Men så viste det sig, at der går en færge frem og tilbage, og at der derfor ikke er den store forskel på at bo der eller på udrejsecenter Kærshovedgård. Så vidner det om, at det er en stramning, der lyder af meget, men som ikke bidrager til noget og bare koster en masse penge,« siger hun.

Jacob Ehrbahn

Mads Fuglede: Stram Kurs er noget af det mest udanske

Venstre er uenig i alle Stram Kurs’ 12 punkter og er i sammenligningen dermed meget længere fra Paludan end DF og Nye Borgerlige.

Venstre kunne – ligesom DF, Nye Borgerlige og Socialdemokratiet – aldrig finde på at bruge kategorierne dansker og ikkedansker i deres politik. Det er vigtigt at understrege, siger Mads Fuglede.

»Det, der gør sammenligningen vanskelig, er, at når vi taler om at være dansk statsborger og ikke at være dansk statsborger, så baserer det sig hverken på hudfarve, religion eller andre ting. Det er noget, du er eller ikke er,« siger Mads Fuglede. For ham bryder Paludans kategorier med den måde, man taler om hinanden på i Danmark.

»Der ligger et menneskesyn gemt i det der, som er så anderledes og også i strid med den måde, den normale samtale er, at man bliver meget forbløffet, hvis man skal sige det på en pragmatisk, pæn måde,« siger han.

– Kan udlændingepolitik blive for stram?

»Ja, selvfølgelig kan den det. Det er Stram Kurs jo et godt eksempel på. Det er det mest udanske, jeg nogensinde har hørt om politisk. Det er fuldstændig udansk at ville inddele mennesker i de her grupper, som Stram Kurs gør. Hvis man har et lillebitte indblik i dansk kulturs historie, så er det jo en nation, der har haft en kernekultur, men hvor der altid har været plads til andre kulturer. At sige, at nogen ikke kan være her, fordi de tror på en anden gud eller er født et bestemt sted, det er meget udansk.«

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nicolai Wammen: Vi har ingen fællesmængde med Rasmus Paludan

I samtlige af de 12 forslag fra Rasmus Paludan og Stram Kurs erklærer Socialdemokratiet sig uenige. Ved nogle af forslagene kunne Socialdemokratiets udlændingepolitik egentlig ligne det, som Stram Kurs ønsker. For eksempel mener Socialdemokratiet – ligesom Venstre – at midlertidige opholdstilladelser kan tages fra flygtninge, når de ikke længere har behov for beskyttelse.

Men på grund af Paludans dansker- og ikkedansker-kategorier kan Socialdemokratiet ikke erklære sig bare delvist enig med Stram Kurs på punkter som dette.

I en kommentar skriver Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, at partiet »ikke kommer til at danne regering på Rasmus Paludans mandater«.

»Og det håber jeg heller ikke, at nogen andre kan finde på,« skriver Wammen.

»Vi har ingen fællesmængde med Rasmus Paludan, hvis politiske budskab er had og bogafbrændinger, så vi ser ikke nogen muligheder for samarbejde. Men hvis Rasmus Paludan har lyst til at stemme for forslag, der kommer fra Socialdemokratiet, så skal han selvfølgelig være velkommen til det.«

Rasmus Paludan er blevet tilbudt at svare på kritikken fra Pernille Vermund, Martin Henriksen, Mads Fuglede og Nicolai Wammen, men han er ikke vendt tilbage på forespørgslen.

Jeanne Kornum