En syvårig var til vælgermøde med statsminister H.C. Hansen

Blandt de nulevende er der ikke mange, der kan prale af at have været til møde med statsminister H.C. Hansen. Men det kan jeg. Sammen med min far var jeg til et vælgermøde på Dragør Strandhotel, hvor H.C. Hansen deltog for Socialdemokratiet.

Jeg var syv år gammel. Det var op til folketingsvalget i maj 1957. Jeg har svært ved at tro, at min far tog mig med for at skole mig i folkestyre. Snarere har jeg plaget min far om at gå til mødet og tage mig med. Jeg var et mærkeligt syvårigt barn.

Når H.C. Hansen på trods af sine statsministerforpligtelser over for hele riget satte en aften af til Dragør, skyldes det, at han var opstillet i den valgkreds, byen indgik i, Gladsaxe-Amager-kredsen. Som den pligtopfyldende mand, H.C. Hansen var, deltog han i seks ud af de ti vælgermøder, der blev holdt i kredsen, har jeg siden læst.

Hen over de 62 år, der er forløbet siden det fjerne vælgermøde på Dragør Strandhotel, husker jeg den respekt, der ombølgede H.C. Hansen – både fra salen og de andre partiers repræsentanter. H.C. Hansen talte indtrængende, alvorsfuldt og ligetil, og han høstede varmt ærbødigt bifald fra Dragørs fiskere og arbejdsmænd.

Morsom Møller

På mødet var Det Konservative Folkeparti repræsenteret af sin veltalende unge kandidat, den senere finansminister Poul Møller. Jeg kan huske, at jeg grinede ad det, Poul Møller sagde, fordi det, han sagde, var letforståeligt morsomt. Jeg havde lagt mærke til, at han også talte sådan i radioen. Dragørs socialdemokratiske vælgere kunne heller ikke lade være med at grine ad Poul Møllers vittigheder, selv om de så ud til at være flove over, at de gjorde det.

Også H.C. Hansen kunne være vittig, selv om jeg ikke husker det. Af en omtale af samme vælgermøde, som er at finde i Nikolaj Bøghs bog Brødrene Møller: Historien om et konservativt dynasti, fremgår, at H.C. Hansen i sit indledende indlæg bød Poul Møller velkommen som nyopstillet i kredsen og drilsk sluttede med at udtrykke håb om, at Poul Møller »ad åre« ville blive valgt. H.C. Hansen tilføjede dog – til Poul Møllers lettelse – et »Nå, spøg til side.«

Poul Møller opnåede valg i 1957, omend knebent.

Det har siden vist sig, at jeg ikke var den eneste langt under stemmeretsalderen, der var til stede på mødet i Dragør. For et par år siden nævnte jeg min erindring om mødet for Poul Møllers søn, den senere udenrigsminister Per Stig Møller. Og minsandten, Per Stig havde også været der, 14 år gammel. I en efterfølgende mail skrev Per Stig Møller til mig, at hans erindringer om mødet svarede til mine.

Per Stig Møller tilføjede:

»Jeg husker, at min far var i strålende humør bagefter.«