Venstre afviser at nedsætte et klima-borgerting

Sammen med to demokratiforskere anbefalede Information onsdag, at man nedsætter et borgerting bestående af 99 tilfældigt udvalgte danskere, der skal komme med et bud på, hvordan Danmark kan blive et nuludledningsland inden 2050.

Når borgertinget, assisteret af et sekretariat og en række eksperter, kom frem til et endeligt forslag, skulle forslaget sættes til afstemning i Folketinget eller ved en folkeafstemning.

Selv om der er gode erfaringer med metoden fra Irland, afviser klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), at se nærmere på muligheden for at lave et borgerting i Danmark.

»Jeg er ikke afvisende over for tanken om borgerinddragelse, men jeg er modstander af at lave en form for ’andetkammer’, som Information skriver i gårsdagens avis.«

Demokratiforskere ved Copenhagen Business School Andreas Møller Mulvad og Christoph Houman Ellersgaard argumenterede onsdag i Information for, at befolkningen er »løbet foran politikerne og har en klarere erkendelse af klimaproblemets alvor«. Derfor tror de, at et borgerting vil sætte skub i løsningerne på klimaområdet.

Lars Christian Lilleholt mener dog, at borgerting ville være at gå for langt.

»Vi skal selvfølgelig lytte til borgerne, men jeg er lodret imod et borgerting. Det er Folketinget, der lovgiver. Det er Folketinget, der er demokratisk valgt. Et indirekte udpeget borgerting kan ikke og skal ikke have ansvar for lovgivningsarbejdet.«

– Men ideen er jo, at deres forslag stadig skulle sættes til afstemning i Folketinget. Ændrer det ikke sagen, at de ikke får beslutningsret?

»Nej, for det skulle stadig være 99 tilfældige borgere. Vi har vælgerforeninger og alle mulige andre måder, man kan påvirke den demokratiske beslutningsproces på i dag.«

– Det ser ikke ud til, at Danmark når målet om at blive et nuludledningsland i 2050. Kunne det ikke hjælpe at inddrage nye kræfter?

»Jeg er som sagt ikke afvisende over for mere borgerinddragelse, men Folketinget skal ikke fralægge sig noget af sit ansvar. Det er Folketingets medlemmer, der er valgt til at lovgive i Danmark, og der er intet over Folketinget. Det er afgørende.«

– Når nu befolkningen oplever, at politikerne ikke kommer med tilfredsstillende svar på klimaudfordringerne, kunne det så ikke hjælpe på den tillidskrise, der ellers kan opstå?

»Vi har jo lavet et Ungeklimaråd, som er en fortrinlig måde at inddrage på. Det kunne vi sagtens tænke yderligere i, men det må aldrig blive et ’andetkammer’. Det afskaffede vi med grundlovsændringen i 1953. Der er kun ét folketing. Når man så stiller op til Folketinget, må man jo tage alle de aspekter med, man kan.«

– I Irland har man gode erfaringer med borgerting. Hvad tænker du om det?

»Jeg forholder mig kun til, at vi ikke skal have indirekte udpegede personer til at bestemme i Danmark, for Folketinget skulle jo i givet fald udpege dem. Jeg har svært ved at se, at vi skulle overdrage indflydelse til folk, der ikke er folkevalgte.«

– Men politikerne skulle jo ikke udpege dem. Det skulle være et repræsentativt udsnit af befolkningen.

»Jamen, jeg går ind for direkte demokrati, hvor vi vælger et folketing til at varetage opgaverne og påtage sig ansvaret for ikke alene klimapolitikken, men hele politikken. Tingene hænger jo sammen.«

– Hvordan forestiller du dig så, at man skal øge borgerinddragelsen?

»Jeg synes, det er godt med dialog, og vi har lige holdt en række borgermøder selv. Borgerne har alle muligheder for at påvirke, hvem der opstiller til Folketinget. Det er sådan, vi har demokrati i Danmark. At lave et borgerting, som skal have indflydelse på klimapolitikken, det har jeg meget svært ved at forestille mig.«

Som det fremgik af onsdagens udgave af Information er både partierne i rød blok og Dansk Folkeparti positive over for tanken om et borgerting om klimaet, mens De Konservative er afvisende over for forslaget.