Sammen med to demokratiforskere anbefalede Information onsdag, at man nedsætter et borgerting bestående af 99 tilfældigt udvalgte danskere, der skal komme med et bud på, hvordan Danmark kan blive et nuludledningsland inden 2050.
Når borgertinget, assisteret af et sekretariat og en række eksperter, kom frem til et endeligt forslag, skulle forslaget sættes til afstemning i Folketinget eller ved en folkeafstemning.
Selv om der er gode erfaringer med metoden fra Irland, afviser klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), at se nærmere på muligheden for at lave et borgerting i Danmark.
»Jeg er ikke afvisende over for tanken om borgerinddragelse, men jeg er modstander af at lave en form for ’andetkammer’, som Information skriver i gårsdagens avis.«
Demokratiforskere ved Copenhagen Business School Andreas Møller Mulvad og Christoph Houman Ellersgaard argumenterede onsdag i Information for, at befolkningen er »løbet foran politikerne og har en klarere erkendelse af klimaproblemets alvor«. Derfor tror de, at et borgerting vil sætte skub i løsningerne på klimaområdet.
Lars Christian Lilleholt mener dog, at borgerting ville være at gå for langt.
»Vi skal selvfølgelig lytte til borgerne, men jeg er lodret imod et borgerting. Det er Folketinget, der lovgiver. Det er Folketinget, der er demokratisk valgt. Et indirekte udpeget borgerting kan ikke og skal ikke have ansvar for lovgivningsarbejdet.«
– Men ideen er jo, at deres forslag stadig skulle sættes til afstemning i Folketinget. Ændrer det ikke sagen, at de ikke får beslutningsret?
»Nej, for det skulle stadig være 99 tilfældige borgere. Vi har vælgerforeninger og alle mulige andre måder, man kan påvirke den demokratiske beslutningsproces på i dag.«
– Det ser ikke ud til, at Danmark når målet om at blive et nuludledningsland i 2050. Kunne det ikke hjælpe at inddrage nye kræfter?
»Jeg er som sagt ikke afvisende over for mere borgerinddragelse, men Folketinget skal ikke fralægge sig noget af sit ansvar. Det er Folketingets medlemmer, der er valgt til at lovgive i Danmark, og der er intet over Folketinget. Det er afgørende.«
– Når nu befolkningen oplever, at politikerne ikke kommer med tilfredsstillende svar på klimaudfordringerne, kunne det så ikke hjælpe på den tillidskrise, der ellers kan opstå?
»Vi har jo lavet et Ungeklimaråd, som er en fortrinlig måde at inddrage på. Det kunne vi sagtens tænke yderligere i, men det må aldrig blive et ’andetkammer’. Det afskaffede vi med grundlovsændringen i 1953. Der er kun ét folketing. Når man så stiller op til Folketinget, må man jo tage alle de aspekter med, man kan.«
– I Irland har man gode erfaringer med borgerting. Hvad tænker du om det?
»Jeg forholder mig kun til, at vi ikke skal have indirekte udpegede personer til at bestemme i Danmark, for Folketinget skulle jo i givet fald udpege dem. Jeg har svært ved at se, at vi skulle overdrage indflydelse til folk, der ikke er folkevalgte.«
– Men politikerne skulle jo ikke udpege dem. Det skulle være et repræsentativt udsnit af befolkningen.
»Jamen, jeg går ind for direkte demokrati, hvor vi vælger et folketing til at varetage opgaverne og påtage sig ansvaret for ikke alene klimapolitikken, men hele politikken. Tingene hænger jo sammen.«
– Hvordan forestiller du dig så, at man skal øge borgerinddragelsen?
»Jeg synes, det er godt med dialog, og vi har lige holdt en række borgermøder selv. Borgerne har alle muligheder for at påvirke, hvem der opstiller til Folketinget. Det er sådan, vi har demokrati i Danmark. At lave et borgerting, som skal have indflydelse på klimapolitikken, det har jeg meget svært ved at forestille mig.«
Som det fremgik af onsdagens udgave af Information er både partierne i rød blok og Dansk Folkeparti positive over for tanken om et borgerting om klimaet, mens De Konservative er afvisende over for forslaget.
Borgerting for klimaet
Hvis Danmark skal have en klimapolitik, der når Parisaftalens mål, og som er demokratisk legitim, skal borgerne være med til at formulere den. Klimakrisen er både en nødstilstand i forhold til vores naturgrundlag og i forhold til vores demokratier – og her kan et permanent borgerting på klimaområdet være en løsning på den udfordring, som klimakrisen stiller os over for.
I denne serie ser vi nærmere på erfaringerne med borgerting og muligheden for at etablere et i Danmark efter valget.
Seneste artikler
99 borgere har det seneste halve år set på, hvordan Danmark kan nå i mål med klimaloven. Her er deres anbefalinger
24. april 2021I denne måned afleverer Klimaborgertinget sine anbefalinger til regeringen og afslutter dermed første del af sit arbejde. Her fortæller tre medlemmer om arbejdet og de anbefalinger, de er kommet frem tilInddrag borgerne i lokale klimaborgerting
2. juli 2020Et borgerting i hver kommune vil skabe gode lokale rammer for klimaarbejdet, for selv om udfordringerne er globale, er rigtig mange af løsningerne lokale. Vi kan hverken vente på det landspolitiske eller lade os styre af laveste fællesnævner, skriver talspersoner for en alliance af fagforeninger og grønne NGO’er i dette debatindlægPodcast: Britta Nielsens DVD-samling og en ny film om en far, der skifter køn
21. februar 2020Journalist Martine Amalie Krog har forgæves forsøgt at få et konkret svar fra politikere på, hvordan de vil inddrage befolkningen i kampen for klimaet. Til gengæld har Rune Lykkeberg en optur over, at rigmanden Michael Bloomberg fik tæsk af de andre demokratiske præsidentkandidater. Lyt med i podcasten Radio Information
Ud med Venster, ink. Klimaministern der aldrig har været voksen til opgaven.
Venstres Klima minister vil jo ikke gøre noget for klimaet i virkeligheden. Det viser hans handlinger med al tydelighed.
Først forsøgte han at nedlægge klimarådet, den gik ikke pga. modstand fra Konservative. Så prøvede han at smadre klimarådets faglighed ved at flytte klimarådet, i forbindelse med udflytning af statslige arbejdspladser. Den gik heller ikke.
Da Venstre så de kunne tabe valget pga. deres sorte politik, fik klimaministeren og de andre Venstre folk meget travlt ved "grøn-vasken" og lod som om de var klimaets største forkæmpere. Lige indtil Klimarådet udstillede løgnen og hykleriet og dokumenterede at Venstre har bombet den grønne omstilling tilbage til at gå 4 gange langsommere end den hidtil førte politik. Det blev for meget for Lars Christian Lilleholt, så klimarådets formand blev fyret i en ruf. Sandheden er ilde hørt.
Så et borgerpanel der kan gavne klimaet - uha nej, det skal Lars Christian Lilleholt og Venstre da sandelig ikke nyde noget af.
Venstres klima fjendske politik, hykleri og løgne er simpelthen ikke til at holde ud.
Lad os nu vælge nogle andre partier til at lede landet, så vi kan få en seriøs og ambitiøs klimapolitik, der holder.
De andre partier vil jo ikke opgive deres monopol på magten, de lader bare som om. Efter valget så bliver den idé formentlig lagt i graven med en række formanende kommentarer om folkestyre og folketing.
Han har jo lavet en hjemmeside hvor man kan indtaste sine ideer, og holdt to borgermøder i Jylland. Hvad skal det der ting nu til for? ... :p
Når magtens sødme er så afhængigheds skabende, viser det jo med al tydelighed at magten skal deles op. Du trænger til en kold tyrker Cristian lilleholt.
Med den klima- og miljøpolitik, LCL fører, omsætter han ikke i tilstrækkelige omfang de modsætninger, han så højt lovpriste, da han i sin tid kom hjem fra Paris, hvor Danmark skulle gå i spidsen af den ny bevægelse. Realiteten ser helt anderledes ud. Han må betjene nogle andre kræfter, der har modgående interesser. En Borgerting ville for den politik, han fører, være en hindring, en belastning. Og der trænges i den grad til en ændring af den Lilleholt'ske politik!
Han siger: "Borgerne har alle muligheder for at påvirke, hvem der opstiller til Folketinget". Måske, men hvem der sluttelig kommer ind, bestemmer partierne. Også af denne grund kræves en rigoristisk ændring, hvis demokrati skal reddes og Lilleholterne fjernes.
Korrektur: på anden linje .... målsætninger,
”Direkte demokrati” betyder altså ikke at borgerne vælger et folketing, som så bestemmer. Det er indirekte/repræsentativt demokrati. Hr. Lilleholt, ord betyder ting.