Læsetid: 3 min.

Venstre afviser at nedsætte et klima-borgerting

Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) er »lodret imod« ideen om et borgerting, der skal fremsætte forslag på klimaområdet. »Det er Folketinget, der lovgiver,« siger han
Trods gode erfaringer med metoden fra Irland, afviser klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), at se nærmere på muligheden for at lave et borgerting i Danmark.

Trods gode erfaringer med metoden fra Irland, afviser klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), at se nærmere på muligheden for at lave et borgerting i Danmark.

16. maj 2019

Sammen med to demokratiforskere anbefalede Information onsdag, at man nedsætter et borgerting bestående af 99 tilfældigt udvalgte danskere, der skal komme med et bud på, hvordan Danmark kan blive et nuludledningsland inden 2050.

Når borgertinget, assisteret af et sekretariat og en række eksperter, kom frem til et endeligt forslag, skulle forslaget sættes til afstemning i Folketinget eller ved en folkeafstemning.

Selv om der er gode erfaringer med metoden fra Irland, afviser klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), at se nærmere på muligheden for at lave et borgerting i Danmark.

»Jeg er ikke afvisende over for tanken om borgerinddragelse, men jeg er modstander af at lave en form for ’andetkammer’, som Information skriver i gårsdagens avis.«

Demokratiforskere ved Copenhagen Business School Andreas Møller Mulvad og Christoph Houman Ellersgaard argumenterede onsdag i Information for, at befolkningen er »løbet foran politikerne og har en klarere erkendelse af klimaproblemets alvor«. Derfor tror de, at et borgerting vil sætte skub i løsningerne på klimaområdet.

Lars Christian Lilleholt mener dog, at borgerting ville være at gå for langt.

»Vi skal selvfølgelig lytte til borgerne, men jeg er lodret imod et borgerting. Det er Folketinget, der lovgiver. Det er Folketinget, der er demokratisk valgt. Et indirekte udpeget borgerting kan ikke og skal ikke have ansvar for lovgivningsarbejdet.«

– Men ideen er jo, at deres forslag stadig skulle sættes til afstemning i Folketinget. Ændrer det ikke sagen, at de ikke får beslutningsret?

»Nej, for det skulle stadig være 99 tilfældige borgere. Vi har vælgerforeninger og alle mulige andre måder, man kan påvirke den demokratiske beslutningsproces på i dag.«

– Det ser ikke ud til, at Danmark når målet om at blive et nuludledningsland i 2050. Kunne det ikke hjælpe at inddrage nye kræfter?

»Jeg er som sagt ikke afvisende over for mere borgerinddragelse, men Folketinget skal ikke fralægge sig noget af sit ansvar. Det er Folketingets medlemmer, der er valgt til at lovgive i Danmark, og der er intet over Folketinget. Det er afgørende.«

– Når nu befolkningen oplever, at politikerne ikke kommer med tilfredsstillende svar på klimaudfordringerne, kunne det så ikke hjælpe på den tillidskrise, der ellers kan opstå?

»Vi har jo lavet et Ungeklimaråd, som er en fortrinlig måde at inddrage på. Det kunne vi sagtens tænke yderligere i, men det må aldrig blive et ’andetkammer’. Det afskaffede vi med grundlovsændringen i 1953. Der er kun ét folketing. Når man så stiller op til Folketinget, må man jo tage alle de aspekter med, man kan.«

– I Irland har man gode erfaringer med borgerting. Hvad tænker du om det?

»Jeg forholder mig kun til, at vi ikke skal have indirekte udpegede personer til at bestemme i Danmark, for Folketinget skulle jo i givet fald udpege dem. Jeg har svært ved at se, at vi skulle overdrage indflydelse til folk, der ikke er folkevalgte.«

– Men politikerne skulle jo ikke udpege dem. Det skulle være et repræsentativt udsnit af befolkningen.

»Jamen, jeg går ind for direkte demokrati, hvor vi vælger et folketing til at varetage opgaverne og påtage sig ansvaret for ikke alene klimapolitikken, men hele politikken. Tingene hænger jo sammen.«

– Hvordan forestiller du dig så, at man skal øge borgerinddragelsen?

»Jeg synes, det er godt med dialog, og vi har lige holdt en række borgermøder selv. Borgerne har alle muligheder for at påvirke, hvem der opstiller til Folketinget. Det er sådan, vi har demokrati i Danmark. At lave et borgerting, som skal have indflydelse på klimapolitikken, det har jeg meget svært ved at forestille mig.«

Som det fremgik af onsdagens udgave af Information er både partierne i rød blok og Dansk Folkeparti positive over for tanken om et borgerting om klimaet, mens De Konservative er afvisende over for forslaget.

Serie

Borgerting for klimaet

Hvis Danmark skal have en klimapolitik, der når Parisaftalens mål, og som er demokratisk legitim, skal borgerne være med til at formulere den. Klimakrisen er både en nødstilstand i forhold til vores naturgrundlag og i forhold til vores demokratier – og her kan et permanent borgerting på klimaområdet være en løsning på den udfordring, som klimakrisen stiller os over for.

I denne serie ser vi nærmere på erfaringerne med borgerting og muligheden for at etablere et i Danmark efter valget.

Seneste artikler

  • Inddrag borgerne i lokale klimaborgerting

    2. juli 2020
    Et borgerting i hver kommune vil skabe gode lokale rammer for klimaarbejdet, for selv om udfordringerne er globale, er rigtig mange af løsningerne lokale. Vi kan hverken vente på det landspolitiske eller lade os styre af laveste fællesnævner, skriver talspersoner for en alliance af fagforeninger og grønne NGO’er i dette debatindlæg
  • Podcast: Britta Nielsens DVD-samling og en ny film om en far, der skifter køn

    21. februar 2020
    Journalist Martine Amalie Krog har forgæves forsøgt at få et konkret svar fra politikere på, hvordan de vil inddrage befolkningen i kampen for klimaet. Til gengæld har Rune Lykkeberg en optur over, at rigmanden Michael Bloomberg fik tæsk af de andre demokratiske præsidentkandidater. Lyt med i podcasten Radio Information
  • Forhandlingsnotat fra Dan Jørgensen: Politikere skal ikke tvinges til at behandle borgertings forslag

    20. februar 2020
    Klimaministeren og Folketingets partier er tæt på en aftale om det kommende klimaborgertings udformning, opgaver og arbejdsform. Det bliver op til ministeren at vurdere, om borgertingets konklusioner skal bruges politisk. Det fremgår af forhandlingsudspil før planlagt møde torsdag. For »uambitiøst« og »snævert« siger samfundsforsker
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Olaf Tehrani
  • Kurt Nielsen
  • Tommy Clausen
Gert Romme, Olaf Tehrani, Kurt Nielsen og Tommy Clausen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tommy Clausen

Ud med Venster, ink. Klimaministern der aldrig har været voksen til opgaven.

Benta Victoria Gunnlögsson, Søren Fosberg, Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Bisgaard Jensen, Werner Gass, Gert Romme, Torben Bruhn Andersen og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

Venstres Klima minister vil jo ikke gøre noget for klimaet i virkeligheden. Det viser hans handlinger med al tydelighed.

Først forsøgte han at nedlægge klimarådet, den gik ikke pga. modstand fra Konservative. Så prøvede han at smadre klimarådets faglighed ved at flytte klimarådet, i forbindelse med udflytning af statslige arbejdspladser. Den gik heller ikke.

Da Venstre så de kunne tabe valget pga. deres sorte politik, fik klimaministeren og de andre Venstre folk meget travlt ved "grøn-vasken" og lod som om de var klimaets største forkæmpere. Lige indtil Klimarådet udstillede løgnen og hykleriet og dokumenterede at Venstre har bombet den grønne omstilling tilbage til at gå 4 gange langsommere end den hidtil førte politik. Det blev for meget for Lars Christian Lilleholt, så klimarådets formand blev fyret i en ruf. Sandheden er ilde hørt.

Så et borgerpanel der kan gavne klimaet - uha nej, det skal Lars Christian Lilleholt og Venstre da sandelig ikke nyde noget af.
Venstres klima fjendske politik, hykleri og løgne er simpelthen ikke til at holde ud.

Lad os nu vælge nogle andre partier til at lede landet, så vi kan få en seriøs og ambitiøs klimapolitik, der holder.

Steen Obel, Troels Ken Pedersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Søren Fosberg, Jesper Lerche, Anne-Marie Krogsbøll, Tue Romanow, Bjarne Bisgaard Jensen, Christian Skoubye, Werner Gass, Lars Løfgren, Olaf Tehrani, Margit Lund Christensen, Torben Bruhn Andersen, Steen K Petersen, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

De andre partier vil jo ikke opgive deres monopol på magten, de lader bare som om. Efter valget så bliver den idé formentlig lagt i graven med en række formanende kommentarer om folkestyre og folketing.

Flemming Berger, Anne-Marie Krogsbøll og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Anders Lund

Han har jo lavet en hjemmeside hvor man kan indtaste sine ideer, og holdt to borgermøder i Jylland. Hvad skal det der ting nu til for? ... :p

Rud Nikolajsen

Når magtens sødme er så afhængigheds skabende, viser det jo med al tydelighed at magten skal deles op. Du trænger til en kold tyrker Cristian lilleholt.

Achim K. Holzmüller

Med den klima- og miljøpolitik, LCL fører, omsætter han ikke i tilstrækkelige omfang de modsætninger, han så højt lovpriste, da han i sin tid kom hjem fra Paris, hvor Danmark skulle gå i spidsen af den ny bevægelse. Realiteten ser helt anderledes ud. Han må betjene nogle andre kræfter, der har modgående interesser. En Borgerting ville for den politik, han fører, være en hindring, en belastning. Og der trænges i den grad til en ændring af den Lilleholt'ske politik!

Han siger: "Borgerne har alle muligheder for at påvirke, hvem der opstiller til Folketinget". Måske, men hvem der sluttelig kommer ind, bestemmer partierne. Også af denne grund kræves en rigoristisk ændring, hvis demokrati skal reddes og Lilleholterne fjernes.

Troels Ken Pedersen

”Direkte demokrati” betyder altså ikke at borgerne vælger et folketing, som så bestemmer. Det er indirekte/repræsentativt demokrati. Hr. Lilleholt, ord betyder ting.