Venstre vildleder om effekten af kontanthjælpsloftet i valgmanual

»Kontanthjælpsloftet er en kæmpe succes.«

Sådan skriver Venstre i en ny 122-siders valgmanuel, som er sendt ud til alle partiets folketingskandidater forud for valgkampen og lækket til Ekstra Bladet.

Manualen er en detaljeret vejledning i, hvordan kandidaterne argumenterer for Venstres politik og forsvarer sig over for politiske modstandere.

Et af de politikområder, som er i fokus, er beskæftigelse, og her argumenteres flere steder for, hvorfor kontanthjælpsloftet, som blev indført af regeringen i 2016, er en succes i forhold til at få flere danskere i arbejde.

»Siden kontanthjælpsloftet blev indført, er antallet af personer i kontanthjælpssystemet faldet med 31.900. Det kan vi i høj grad takke netop kontanthjælpsloftet for, fordi det har medvirket til, at det bedre kan betale sig at arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse,« står der blandt andet i manualen. 

Kontanthjælpsloftet trådte i kraft oktober 2016 og sætter en øvre grænse for, hvor meget man kan modtage i ydelser fra staten, hvis man er på offentlig forsørgelse.

Et fald på 31.900 kontanthjælpsmodtagere går igen flere gange i manualen, når det handler om kontanthjælpsloftet. Men tallet, som Venstres kandidater altså vejledes til at bruge, er vildledende, lyder det fra eksperter.

»Det er som minimum stærkt misvisende og en form for politisk manipulation. Hvis man implicit siger, at faldet i kontanthjælpsmodtagere på 31.900 handler om kontanthjælpsloftet, så er man ude på et overdrev, som ikke holder ved nærmere analyse,« siger Kristian Kongshøj, adjunkt ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.

Problemet ved at bruge tallet 31.900 er nemlig, at det ikke er renset for de andre faktorer, som er afgørende for, om antallet af kontanthjælpsmodtagere falder, påpeger Kristian Kongshøj. Han bakkes op af Anders Bruun Jonassen, forsker i Rockwool Fonden.

»Hvis man skal have et retvisende billede af det her, så skal man passe på med at sætte lighedstegn mellem det generelle fald og så den effekt, der har været af reformen. For reformen har givet et meget lille bidrag til den samlede udvikling,« siger Anders Bruun Jonassen.

Tættere på nul

I forrige uge offentliggjorde Finansministeriet en analyse af den isolerede beskæftigelseseffekt af kontanthjælpsloftet. Den viser, at der er kommet 250 fuldtidspersoner i arbejde som direkte konsekvens af reformen, siden den blev indført.

Venstre oplyser, at analysen ikke var offentliggjort, da manualen blev skrevet. 

Under punktet »Beskæftigelse« opfordres kandidaterne til at sige, at »lige så forkert det ville være at sige, at faldet alene kan forklares med at vi har indført et kontanthjælpsloft, lige så forkert ville det være at sige, at kontanthjælpsloftet slet ingen effekt har«.

Men ifølge Anders Bruun Jonassen er det ikke »en rimelig måde at stille det op på«.

»Du kan godt sige, at der har været et bidrag fra kontanthjælpsloftet, men hvis du ikke er villig til at diskutere, hvor lille det bidrag er, så kommer det til at lyde som mere, end det egentlig er. Nu ved vi, at det er langt tættere på nul end på 31.900, og det er heller ikke noget i nærheden af at være midt imellem de to tal,« siger han.

Når Venstres kandidater opfordres til at bruge tallet 31.900, er der ifølge ham en fare for, at man skaber en falsk association mellem en udvikling, som ville være sket uanset hvad, og så det bidrag, der kommer fra reformen.

»Ved at koble de to ting sammen og ikke italesætte nærmere, hvor stort eller lille bidraget er, så kan man få en association til et større tal, end der egentlig er tale om,« siger han.

Kristian Kongshøj er enig i, at det ikke giver mening at sige sådan, når man ved, at faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere kun i meget lille grad skyldes kontanthjælpsloftet. Han understreger, at der i samme periode har været en stor beskæftigelsesfremgang, som skyldes, at der er gang i opsvinget, og at virksomhederne dermed efterspørger arbejdskraft.

Han forklarer, at det ofte er de stærkeste ledige, der kommer i beskæftigelse først, når et opsving begynder, mens kontanthjælpsmodtagere er nogle af dem, som gennemsnitligt er længst væk fra arbejdsmarkedet.

»Det beskæftigelsesopsving, vi har haft i lang tid, er nu nået så langt ud, at virksomhederne også begynder at opsøge kontanthjælpsmodtagere. Derfor er det måske især de seneste år, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet,« siger han.

Skyts mod rød blok

Venstre opfordrer i valgmanualen også sine kandidater til at prikke til Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, når det kommer til kontanthjælpsloftet. Der står for eksempel i en boks med overskriften »Gode spørgsmål til rød blok«:

»Da Mette Frederiksen var minister, afskaffede hun det gamle kontanthjælpsloft. Resultatet var, at det blev mindre attraktivt at arbejde. Og efterfølgende steg antallet af kontanthjælpsmodtagere markant. Hvorfor skulle det ikke ske igen, hvis Socialdemokratiet vinder valget?«

Hvis rød blok hæver ydelserne til kontanthjælpsmodtagere, vil det ifølge Venstres valgmanual »fastholde flere på passiv forsørgelse«. Igen drager manualen sammenhæng mellem antallet af kontanthjælpsmodtagere og kontanthjælpsloftet.

Det er rigtigt, at antallet af kontanthjælpsmodtagere steg under den tidligere socialdemokratiske regering, påpeger Kristian Kongshøj. Men igen er det forkert at antage, at det alene skyldes afskaffelsen af kontanthjælpsloftet.

»Situationen dengang var, at vi ikke havde fået vendt beskæftigelsessituationen på nogen måde endnu, og de følgende år implementerede dagpengereformen og førtidspensionsreformen, som gjorde, at borgere, der tidligere havde været på andre ydelser, endte i kontanthjælpssystemet. Det var dels derfor, at kontanthjælp var en af de få ydelseskategorier, som faktisk voksede i starten af 2010’erne, mens alle andre ydelseskategorier havde et faldende antal,« siger Kristian Kongshøj.

V: Større gevinst ved job

Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, har ikke haft mulighed for at stille op til et interview og har derfor svaret på Informations spørgsmål pr. mail. Til spørgsmålet om, hvorvidt manualen er misvisende i forhold til effekterne af kontanthjælpsloftet, svarer ordføreren:

»Som du selv siger, skriver vi, at det har medvirket til, at det i dag bedre kan betale sig at arbejde, og flere kommer med i det arbejdende fællesskab. Og det er helt naturligt, at der også er andre faktorer, som spiller ind på den virkelig gode beskæftigelsesudvikling, vi ser på vores vagt. Og det står i skarp kontrast til, da Socialdemokratiet sidst havde regeringsansvaret, hvor de fastholdte mange på offentlig forsørgelse i stedet for at gøre det attraktivt at komme i arbejde eller uddannelse.«

– Hvorfor bruger I ikke tallet, der viser den isolerede beskæftigelseseffekt, som er 250 fuldtidspersoner, i jeres valgmanual til Venstres folketingskandidater?

»Uden kontanthjælpsloftet ville en enlig mor med tre børn kun have en gevinst på 800 kr. om måneden ved at skifte kontanthjælpen ud med et arbejde. Med kontanthjælpsloftet er gevinsten hævet til 4.800 kr. Det synes vi er rigtig vigtigt at få formidlet. For mens de røde partier vil fastholde folk på offentlig forsørgelse, så vil vi hellere hjælpe folk i uddannelse og arbejde.«

– Forskere påpeger, at effekten af kontanthjælpsloftet snarere er nul end 31.900. Men valgmanualen giver indtryk af, at det ligger tættere på 31.900. Hvorfor vejleder Venstre til at bruge denne argumentation, som ikke er den mest retvisende?

»Vi glæder os over, at antallet af personer i kontanthjælpssystemet er faldet med 32.700, siden vi indførte kontanthjælpsloftet. Og vi skriver flere steder, at den positive udvikling ikke alene kan tilskrives vores politik. Men selvfølgelig gør den førte politik en forskel. Vores kontanthjælpsloft sikrer, at der i dag er en mærkbar forskel mellem at være på kontanthjælp og i arbejde. Sammen med de ting, vi ellers har gennemført siden valget, f.eks. vækstinitiativer og fokus på mere iværksætteri i hele Danmark.«

– Såfremt Finansministeriet ikke var kommet med sin analyse af beskæftigelseseffekten, da I skrev valgmanualen, ville I så have brugt tallene derfra?

»Vi justerer løbende til, og det er fint, at Finansministeriet kan bidrage med effekter. Vores fokus handler om de politiske initiativer og forslag, som vi har sat i gang. Og vi er glade for, at der på vores vagt er rekordhøj beskæftigelse og lav arbejdsløshed. Det skyldes blandt andet vores mange initiativer og selvfølgelig også gode konjunkturer,« skriver Hans Andersen.