Læsetid: 4 min.

ATP har bygget en maskine, der gør deres investeringer mere bæredygtige

Når ATP sender sine maskiner med gigantiske regneark på jagt efter gode aktier at investere i, er de begyndt systematisk at tage et nyt parameter med: CO2-udledninger. Deres egen data tyder på, at de ved at vælge efter de ledelser, der er bedst til at håndtere klimabelastning, kan hente et større afkast
13. juni 2019

Når ATP skal finde udenlandske aktier at investere i, foregår det med maskiner med gigantiske datasæt og matematiske analyser.

At vælge aktier i danske selskaber er så relativt overskueligt, at det kan gøres med en mere klassisk fundamental analyse af selskabet, dets regnskaber og ledelse. Men når det kommer til udenlandske aktier, er der over 10.000 selskaber at vælge imellem, og derfor har ATP valgt at gøre brug af en mere maskinelt styret proces.

Maskinerne leder efter klassiske finansielle mål som lav risiko, at aktien er stigende, at den har givet gode afkast de seneste år, og hvordan den er værdisat. Men for nylig er man også begyndt systematisk at integrere data, der viser, hvordan virksomheden håndterer klimaudfordringen som et ligestillet mål med de finansielle.

»Klimaet vil i langt højere grad komme til at påvirke os alle – også virksomhederne. Og hvis virksomhederne ikke handler, så er vi overbevist om, at investorerne i de finansielle markeder vil straffe dem på prisen,« siger Kasper Ahrndt Lorenzen, der er koncerndirektør i ATP.

»Jeg tænker på det som en økonom. Klimaet er en negativ eksternalitet, der ligger derude, og som kommer tættere på os alle. De virksomheder, der adresserer det på en god måde, de har noget upside, mens dem der ikke gør, har noget downside. Det forsøger vi at ramme,« siger han.

ATP har en strategi om at integrere såkaldt ESG-kriterier i alle deres investeringsprocesser, og udfordringen var, hvordan det kunne gøres med udenlandske aktier, hvor processen var delvist automatiseret.

ESG står for Environment, Social og Governance og er en række mål for, hvordan et selskab klarer sig inden for faktorer som miljørisici, arbejdsforhold og ledelse.

Det er store dataleverandører, som står for at vurdere de børsnoterede selskaber og sammenfatter det i en række scorer.

ESG-kriterier er i stigende grad blevet adopteret af investorer som en måde at påvirke og styre de virksomheder, de investerer i ud fra andre hensyn end bare de rent finansielle.

Dels som en måde for store investorer at udvise samfundsansvar, men efterhånden er det også bredt anerkendt, at det kan betale sig rent økonomisk, da man derved kan styre uden om risikofaktorer som dårlige arbejdsforhold, klima og miljøskandaler eller ledelser, der ikke har gode processer eller lytter til aktionærerne.

»Hvis vi mener ESG-integration alvorligt, så går det ikke, at det bare er noget, vi taler om ved festlige lejligheder, derfor har vi brugt tid på at lægge ESG-data ind, så det ligger side om side med de finansielle data,« siger Kasper Ahrndt Lorenzen.

Mange dimensioner

Den automatiserede aktieudvælgelse arbejder med syv milliarder datapunkter i de over 10.000 udenlandske selskaber, som systemet håndterer.

En udenlandsk ekstern leverandør står for at indsamle og præsentere data på ESG-området, der bliver sammenfattet til en kvantitativ score, som maskinerne kan arbejde med. Ud over det rent maskinelle input har ATP også en ESG-afdeling, som kan dykke dybere ned i tallene og undersøge om data er af god nok kvalitet.

»For hvert selskab er der 160 datapunkter bare på ESG-området. Der er utroligt mange dimensioner, og man kan blive helt rundtosset. Så det handler om, hvad det er, vi udvælger efter,« siger Kasper Ahrndt Lorenzen.

I analyserne har ATP altså også adgang til data inden for det sociale område og andre aspekter af ESG, men når det kommer til selve udvælgelsen af, hvilke aktier de skal købe, tyder deres undersøgelser på, at det specielt er klimadelen, som er en værdifuld indikator.

»Det, vi zoomer ind på, er særligt, hvordan ledelsens tilgang til CO2-udledning er. Hvilke tiltag gør de, hvordan arbejder de med det, og hvilke resultatmål sætter de op,« siger han.

Det er ifølge ATP særligt inden for de problemfyldte sektorer som energiproduktion, forsyningsselskaber, fremstillingsindustrien og transportsektoren, at det er relevant at se nærmere på selskabernes håndtering af CO2-udledninger.

ATP er først startet med kriteriet i år, så det er endnu for tidligt at sige noget om resultaterne. Analyser på kursudviklinger tilbage i tiden tyder dog ifølge Kasper Ahrndt Lorenzen på, at der er et merafkast at hente ved at vælge de selskaber, der scorer bedst på arbejdet med CO2-udledninger.

Resultatet er ikke statistisk signifikant, men har »det rigtige fortegn og er af en størrelse til, at vi godt kan hænge vores hat på det«, siger han.

Sælger fra

Et af de selskaber, som ATP valgte at sælge fra som følge af integrationen af det nye datasæt, er det canadiske olieselskab Husky Energy, som ATP indtil januar havde aktier for 77,4 millioner kroner i.

Selskabet baserer en markant del af sin produktion på udvinding fra tjæresand, som er kontroversielt på grund af sine høje udledninger af CO2 samt negative konsekvenser for gigantiske naturområder i Canada.

»Forhåbentlig kommer vi uden om nogle af de selskaber, vi skal uden om, fordi de scorer dårligt på klimasignalet. Det var maskinen, der fik os ud af Husky Energy. Og når man så kigger nærmere på det, ser man, at det giver rigtig god mening,« siger Kasper Ahrndt Lorenzen.

Efter indførslen af klimafaktoren er CO2-aftrykket på ATP’s aktieportefølje faldet med 25 procent, men ifølge investeringsdirektøren har formålet først og fremmest været at skabe en mere fremtidssikret aktieportefølje.

»Det giver en mere robust portefølje, og det giver et tilt, hvor man kommer rigtigt ind i den grønne omstilling. Hvis vi rammer de grønneste inden for de her problemsektorer, kommer vi ind, hvor der er upside, og vi kommer ud, hvor der er noget downside« siger han.

Mens ATP altså allerede har data, der indikerer, at der er økonomiske gevinster at hente, så tror Kasper Ahrndt Lorenzen på, at håndteringen af CO2-udledninger vil få øget betydning på sigt.

»Det er derfor, at ESG-integration og fokus på klima er vigtigt. Det er en risikodimension for kloden som helhed, men det er også en afkastrisiko for os som investorer.«

Serie

Den sorte liste: Er dine pensionspenge investeret ansvarligt?

Danske pensionsselskaber forvalter aktieinvesteringer for flere hundrede milliarder kroner. Pengene skal sikre os i vores alderdom, men en del af dem er investeret i kontroversielle virksomheder og risikerer blandt andet at understøtte krænkelser af menneskerettighederne, våbensalg og udvinding af fossile brændsler. Flere af disse virksomheder er sortlistet af nogle af pensionsselskaberne, og andre burde måske blive det.

Informations undersøgende redaktion har kortlagt de 17 største danske pensionsselskabers aktieinvesteringer. Det er den hidtil mest omfattende kortlægning af sin slags. I denne serie sætter vi fokus på, om din pensionsopsparing er investeret ansvarligt, og på hvordan pensionsselskaberne kan bruge deres medejerskab til at påvirke kontroversielle virksomheder.

Du kan også selv tjekke hvad dine pensionskroner er investeret i og få hjælp til at skrive til dit pensionsselskab.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Wieth
Morten Wieth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu