Bæredygtigt Landbrug truer forsker med sagsanlæg efter kritiske udtalelser om landbrugspakken

Efter at have udtalt sig kritisk om landbrugets udledninger af kvælstof og den omdiskuterede landbrugspakke, bliver professor ved Aarhus Universitet Stiig Markager nu mødt med trusler om sagsanlæg fra interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug.

I et brev til Markager, som forskeren har delt med Information, hævder organisationens advokater, at hans udsagn »kan være i strid med straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser og dermed udløse sanktioner«.

Hvis ikke professoren inden for en nu overskredet frist på ti dage dokumenterer sine »synspunkter«, må han »påregne, at vor klient agter at foretage retsskridt«, skriver advokaterne, Hans Sønderby Christensen og Andreas Karoff, i brevet, der er dateret den 15. maj.

Det er »dybt problematisk«, mener Stiig Markager, der er professor i økologi og biogeokemi i havet, og som i 20 år har været involveret i at udarbejde de rapporter, der udgør det faglige grundlag for forvaltningen af vandmiljøet i Danmark.

»De prøver at intimidere forskere til at lade være med at ytre sig i den offentlige debat. Det er noget, man nogle gange ser i udlandet, men jeg er ikke bekendt med, at det er sket herhjemme før,« siger han.

Brevet fra advokaterne har Stiig Markager valgt at ignorere, og han har ingen planer om at blive mere tilbageholdende med at udtale sig i pressen. Men han er bekymret for, at sagen kan være med til at lægge en dæmper på andre forskeres lyst til at blande sig i den offentlige debat.

»Jeg har mange kolleger, som holder sig tilbage, fordi de ikke bryder sig om den eksponering og den kritik, der kommer fra interesseorganisationer,« siger Stiig Markager.

Ingen gang på jord

Information har forelagt de udtalelser fra Stiig Markager, som Bæredygtigt Landbrugs advokater nævner i deres brev, for tre jurister med ekspertise i straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser. De vurderer samstemmende, at Bæredygtigt Landbrug ser ud til at have en dårlig sag.

»Jeg har meget svært ved at se, at det skulle være ærekrænkende,« siger professor ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller.

Han bakkes op af Vibeke Borberg, der er advokat med speciale i sager om beskyttelse af ære og omdømme.

»Der er ikke noget ærekrænkende i det. Stiig Markager giver udtryk for sin faglige vurdering, og den kan man være uenig i, men det har ikke noget med injurier at gøre,« siger hun.

Også Asger Thylstrup, der er advokat og forfatter til bogen ’Injuriesager – Bagvaskelse, ærekrænkelser og ytringsfrihed’, tvivler stærkt på, at sagen holder i retten.

»Jeg kan ikke forstå, at nogen kan finde på at rejse den sag, for så vidt jeg kan vurdere, har den ingen gang på jord,« siger han.

For det første er en ærekrænkelse som hovedregel en beskyldning mod en person om at have begået noget strafbart, og det ser ikke ud til at være tilfældet her, forklarer Asger Thylstrup. For det andet er domstolene generelt »meget tilbageholdende«, når det handler om forskningsforhold. Og for det tredje handler udtalelserne om spørgsmål, som er af stor politisk interesse, hvilket giver meget vide rammer for, hvad man kan tillade sig at sige, påpeger Asger Thylstrup.

Sagen illustrerer et principielt problem ved den måde, det danske retssystem er indrettet på i forhold til injuriesager, mener han. Selv om bestemmelserne om ærekrænkelser hører til i straffeloven, bliver sagerne ført som private søgsmål. Det vil sige, at den anklagede part selv skal betale for sin advokat. Og det er et problem for ytringsfriheden, mener Asger Thylstrup.

»En stor organisation har jo råd til at lægge sag an mod en forsker, og måske kan de have held til at lukke munden på ham, fordi han risikerer at blive ruineret, hvis han skal føre sagen,« siger han.

Faglig strid

Sagen drejer sig om tre konkrete udsagn, Stiig Markager er kommet med i pressen i februar og marts i år.

Det første stammer fra en kronik i Ingeniøren med overskriften »Farvande oversvømmes af alger – og Landbrugspakken vil kun gøre ondt værre«. Her skrev professoren, at udledningen af kvælstof siden 2010 er »steget med cirka 700 ton per år«, når man tager højde for variation i nedbør.

»Denne stigning er signifikant. Sandsynligheden for, at den er tilfældig, er 0,06 procent,« skrev Stiig Markager og opfordrede til at reducere landbrugsarealet og starte en omlægning af landbrugsdriften, så den holder sig inden for de rammer, naturen kan tåle.

Det andet udsagn er fra et læserbrev i Berlingske fra slutningen af marts, som var en del af en længere diskussion mellem forskere i avisens debatspalter om landbrugspakken. Først havde Stiig Markagers kollega på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen skrevet en kronik sammen med direktøren for videncenteret SEGES, der er en del af interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, hvor de konkluderede, at landbrugspakken vil få udledningerne af kvælstof til at falde.

Det affødte et svar fra lektor Jens Borum fra Københavns Universitet, der mente, at de undervurderede udvaskningen af kvælstof fra afgrøder, og at den mængde kvælstof, der kommer til havet, har været stigende siden 2010.

Jørgen E. Olesen og SEGES’ direktør svarede igen med beskyldninger om, at Jens Borum regnede forkert og ikke forstod mekanismerne om udvaskning af kvælstof. Udvaskningen, det vil sige mængden af kvælstofgødningen, som ender i miljøet, var ifølge dem mellem ti og 20 procent, og ikke mellem 30 og 40 procent, sådan som Jens Borum lagde til grund.

Det fik Stiig Markager til at skrive et læserbrev, hvor han påpegede, at landbruget siden 2010 år for år har tabt mere kvælstof, og bakkede op om Jens Borum i den faglige diskussion.

»Det er ikke redeligt at udelade det kvælstof, som bindes i jordens muld. Det vil på et tidspunkt frigøres, når bakterier og svampe nedbryder mulden – sådan er det i alle økosystemer. Det kvælstof, som tabes til luften, er ammoniak, som i høj grad skader miljøet, og kvælstofgasser fra nitratånding. Det korrekte kvælstoftab er derfor mellem 30 og 40 procent, som anført af Jens Borum,« skrev Stiig Markager.

Skader landbruget

Det tredje udsagn stammer fra en journalistisk artikel i Berlingske, hvor avisen skrev, at landbruget langtfra har indfriet landbrugspakkens mål om at reducere kvælstofudledning med frivillige kollektive tiltag såsom plantning af skov eller omlægning af landbrugsjord til vådområder. Indtil videre er det kun lykkedes at realisere virkemidler svarende til en reduktion på 12 ton kvælstof per år ud af de planlagte 1.451 ton.

Allerede i 2016 var flere eksperter skeptiske over for, om de kollektive virkemidler ville være med til at reducere kvælstofudledningen, når landmændene selv måtte bestemme, om de ville bidrage, og nu følte de sig bekræftet i deres antagelser. I den forbindelse citerede Berlingske Stiig Markager for at sige, at:

»Den enkelte landmand, der skal lave et minivådområde eller tage noget jord ud af drift og lave et vådområde, mister penge på det, fordi han omlægger produktionsjord til ikkeproduktionsjord. Derfor har vi aldrig troet på det her.«

Det er disse tre udsagn, Bæredygtigt Landbrug mener er i strid med straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser.

»Deres udtalelser fremkalder, efter vor klients opfattelse, ikke blot et billede af dansk landbrugs miljøbelastning, som efter det oplyste ikke er fagligt korrekt. Deres udsagn udtrykker tillige en beskyldning om omfanget, herunder at det er egnet til at skade vor klients omdømme såvel over for de politiske beslutningstagere som offentligheden,« skriver organisationens advokater i brevet til Stiig Markager.

Som at slå i en dyne

Over for Information fastholder Stiig Markager sine udsagn. Han henviser til de årlige NOVANA-rapporter fra Aarhus Universitet og mere specifikt rapporten ’Vandløb 2017’, der udkom i februar i år. Sidstnævnte var også eksplicit nævnt som kilde i Markagers læserbrev i Berlingske.

Markager medgiver dog, at citatet i Berlingskes journalistiske artikel om, at den enkelte landmand mister penge på at tage jord ud af drift, var upræcist formuleret. Landmanden kan nemlig både få et tilskud og beholde sin hektarstøtte i en periode.

Sagen er bare, at det er uklart, hvor længe støtten vil fortsætte, og derfor er mange landmænd tilbageholdende med at tage jord ud af drift, fordi de er bange for at miste penge på lidt længere sigt, forklarer Stiig Markager.

»Og virkeligheden dokumenterer jo den skepsis, jeg og andre havde, og stadig har, til kollektive virkemidler. Når man har nået 12 ton ud ad de planlagte 1.451 ton, så er der reelt intet sket,« siger han.

»Men det centrale i den her sag er sådan set ikke, om mine udsagn er rigtige eller forkerte. Det relevante er, at man truer med at gå rettens vej på grund af nogle udtalelser i den offentlige debat.«

– Hvorfor sender du ikke bare et brev til Bæredygtigt Landbrug med dokumentationen for dine udtalelser, sådan som de beder om?

»Af flere grunde,« siger Stig Markager.

For det første er det hans erfaring, at det er »som at slå i en dyne« at diskutere med Bæredygtigt Landbrug. For det andet mener han, at udtalelserne er dokumenteret, og at landbrugsorganisationen »udmærket« kender til de pågældende rapporter. For det tredje sidder Bæredygtigt Landbrug med til alle følgegruppemøder om vandplansarbejdet, hvor de kan »fremføre deres synspunkter«. 

»Og så synes jeg ikke, det er min opgave at stille op, hver gang de vil have det – specielt ikke, når de opfører sig truende. Vi har jævnligt møder med organisationer af alle typer, hvor vi udveksler faglige synspunkter, men det forudsætter en gensidig respekt og en ordentlig debatkultur,« siger Stiig Markager.

Fra Aarhus Universitets side bakker man op om Stiig Markager, siger institutleder for Bioscience Peter Henriksen. Sagen er »fuldstændig uhørt«, mener han.

»Jeg tolker det som en interesseorganisations forsøg på at stække vores forskeres bidrag til den offentlige debat. Det kan vi selvfølgelig på ingen måde acceptere,« siger han.

Skulle det komme til en retssag, er institutlederen indstillet på, at universitetetet skal hjælpe medarbejderen, hvis der er behov for det.

»Jeg har ikke fantasi til forestille mig, at vi ender der, men skulle det ske, så vil vi da gå hele vejen for at forsvare forskernes ytringsfrihed«, siger Peter Henriksen.

Ikke for sjov

Hans Aarestrup, direktør i Bæredygtigt Landbrug, afviser, at organisationen forsøger at intimidere Stiig Markager.

»Han må udtale sig fuldstændig lige så voldsomt, han vil, om alt det, han har forstand på. Men vi synes jo, han misbruger sin professortitel til at udtale sig om nogle ting, han ikke har forstand på,« siger Hans Aarestrup.

Han fortæller, at man i Bæredygtigt Landbrug længe har været irriterede over, at Stiig Markager udtaler sig om forhold på landjorden, selv om han er marinebiolog.

»Det går langt tilbage. Nu blev vi bare tilstrækkeligt irriterede,« siger Hans Aarestrup, der betegner Stiig Markagers udtalelser som »sludder og vrøvl«.

»Når der kommer sådan nogle skæve udsagn ud i luften, må folk enten kunne dokumentere det eller holde deres mund,« siger han.

– Men én ting er, at I synes, det er noget sludder. Noget andet er, om det er ulovligt. Hvori består det ærekrænkende?

»Det er en juridisk sprogbrug. Det er ikke sådan, at jeg føler, at min ære bliver krænket over, at han har sagt det. Jeg tror bare, det er ord, der er taget fra lovgivningen, for at man kan få det over i den retning.«

– Men jeg har talt med nogle juridiske eksperter, der ikke kan se det ærekrænkende i de udtalelser. Så jeg tænker, det er lidt vigtigt at få afklaret?

»Vores jurister har en anden vurdering. For os er det et spørgsmål om at få Stiig Markager til at forstå, at det har betydning for os, hvad han går og siger – også på de områder, han ikke har forstand på – fordi han bliver betragtet som en kapacitet på miljøområdet. Han er velkommen til at udtale sig om alt det, han har forstand på, men så snart det handler om et område, hvor vi kravler ind over strandkanten, så må han sige til journalisterne, at de skal tale med nogle af hans kolleger i stedet.«

Adspurgt om, hvorvidt Bæredygtigt Landbrug nu vil gøre alvor af truslen om at lægge sag an mod Stiig Markager, svarer Hans Aarestrup:

»Det er ikke for sjov, at vi skriver sådan. Men hvornår det bliver, kan jeg ikke sige.«