Nyhed
Læsetid: 9 min.

Bæredygtigt Landbrug truer forsker med sagsanlæg efter kritiske udtalelser om landbrugspakken

Tre udtalelser om landbrugets udledninger af kvælstof og den omdiskuterede landbrugspakke har fået Bæredygtigt Landbrug til at true professor Stiig Markager med en injuriesag. Ifølge juridiske eksperter har sagen ingen gang på jord, men Markager frygter, at den kan afskrække forskere fra at deltage i den offentlige debat
Professor ved Aarhus Universitet Stiig Markager bliver mødt med trusler om sagsanlæg fra interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug efter at have udtalt sig kritisk om landbrugets udledninger af kvælstof og den omdiskuterede landbrugspakke.

Professor ved Aarhus Universitet Stiig Markager bliver mødt med trusler om sagsanlæg fra interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug efter at have udtalt sig kritisk om landbrugets udledninger af kvælstof og den omdiskuterede landbrugspakke.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
15. juni 2019

Efter at have udtalt sig kritisk om landbrugets udledninger af kvælstof og den omdiskuterede landbrugspakke, bliver professor ved Aarhus Universitet Stiig Markager nu mødt med trusler om sagsanlæg fra interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug.

I et brev til Markager, som forskeren har delt med Information, hævder organisationens advokater, at hans udsagn »kan være i strid med straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser og dermed udløse sanktioner«.

Hvis ikke professoren inden for en nu overskredet frist på ti dage dokumenterer sine »synspunkter«, må han »påregne, at vor klient agter at foretage retsskridt«, skriver advokaterne, Hans Sønderby Christensen og Andreas Karoff, i brevet, der er dateret den 15. maj.

Det er »dybt problematisk«, mener Stiig Markager, der er professor i økologi og biogeokemi i havet, og som i 20 år har været involveret i at udarbejde de rapporter, der udgør det faglige grundlag for forvaltningen af vandmiljøet i Danmark.

»De prøver at intimidere forskere til at lade være med at ytre sig i den offentlige debat. Det er noget, man nogle gange ser i udlandet, men jeg er ikke bekendt med, at det er sket herhjemme før,« siger han.

Brevet fra advokaterne har Stiig Markager valgt at ignorere, og han har ingen planer om at blive mere tilbageholdende med at udtale sig i pressen. Men han er bekymret for, at sagen kan være med til at lægge en dæmper på andre forskeres lyst til at blande sig i den offentlige debat.

»Jeg har mange kolleger, som holder sig tilbage, fordi de ikke bryder sig om den eksponering og den kritik, der kommer fra interesseorganisationer,« siger Stiig Markager.

Ingen gang på jord

Information har forelagt de udtalelser fra Stiig Markager, som Bæredygtigt Landbrugs advokater nævner i deres brev, for tre jurister med ekspertise i straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser. De vurderer samstemmende, at Bæredygtigt Landbrug ser ud til at have en dårlig sag.

»Jeg har meget svært ved at se, at det skulle være ærekrænkende,« siger professor ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller.

Han bakkes op af Vibeke Borberg, der er advokat med speciale i sager om beskyttelse af ære og omdømme.

»Der er ikke noget ærekrænkende i det. Stiig Markager giver udtryk for sin faglige vurdering, og den kan man være uenig i, men det har ikke noget med injurier at gøre,« siger hun.

Også Asger Thylstrup, der er advokat og forfatter til bogen ’Injuriesager – Bagvaskelse, ærekrænkelser og ytringsfrihed’, tvivler stærkt på, at sagen holder i retten.

»Jeg kan ikke forstå, at nogen kan finde på at rejse den sag, for så vidt jeg kan vurdere, har den ingen gang på jord,« siger han.

For det første er en ærekrænkelse som hovedregel en beskyldning mod en person om at have begået noget strafbart, og det ser ikke ud til at være tilfældet her, forklarer Asger Thylstrup. For det andet er domstolene generelt »meget tilbageholdende«, når det handler om forskningsforhold. Og for det tredje handler udtalelserne om spørgsmål, som er af stor politisk interesse, hvilket giver meget vide rammer for, hvad man kan tillade sig at sige, påpeger Asger Thylstrup.

Sagen illustrerer et principielt problem ved den måde, det danske retssystem er indrettet på i forhold til injuriesager, mener han. Selv om bestemmelserne om ærekrænkelser hører til i straffeloven, bliver sagerne ført som private søgsmål. Det vil sige, at den anklagede part selv skal betale for sin advokat. Og det er et problem for ytringsfriheden, mener Asger Thylstrup.

»En stor organisation har jo råd til at lægge sag an mod en forsker, og måske kan de have held til at lukke munden på ham, fordi han risikerer at blive ruineret, hvis han skal føre sagen,« siger han.

Faglig strid

Sagen drejer sig om tre konkrete udsagn, Stiig Markager er kommet med i pressen i februar og marts i år.

Det første stammer fra en kronik i Ingeniøren med overskriften »Farvande oversvømmes af alger – og Landbrugspakken vil kun gøre ondt værre«. Her skrev professoren, at udledningen af kvælstof siden 2010 er »steget med cirka 700 ton per år«, når man tager højde for variation i nedbør.

»Denne stigning er signifikant. Sandsynligheden for, at den er tilfældig, er 0,06 procent,« skrev Stiig Markager og opfordrede til at reducere landbrugsarealet og starte en omlægning af landbrugsdriften, så den holder sig inden for de rammer, naturen kan tåle.

Det andet udsagn er fra et læserbrev i Berlingske fra slutningen af marts, som var en del af en længere diskussion mellem forskere i avisens debatspalter om landbrugspakken. Først havde Stiig Markagers kollega på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen skrevet en kronik sammen med direktøren for videncenteret SEGES, der er en del af interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, hvor de konkluderede, at landbrugspakken vil få udledningerne af kvælstof til at falde.

Det affødte et svar fra lektor Jens Borum fra Københavns Universitet, der mente, at de undervurderede udvaskningen af kvælstof fra afgrøder, og at den mængde kvælstof, der kommer til havet, har været stigende siden 2010.

Jørgen E. Olesen og SEGES’ direktør svarede igen med beskyldninger om, at Jens Borum regnede forkert og ikke forstod mekanismerne om udvaskning af kvælstof. Udvaskningen, det vil sige mængden af kvælstofgødningen, som ender i miljøet, var ifølge dem mellem ti og 20 procent, og ikke mellem 30 og 40 procent, sådan som Jens Borum lagde til grund.

Det fik Stiig Markager til at skrive et læserbrev, hvor han påpegede, at landbruget siden 2010 år for år har tabt mere kvælstof, og bakkede op om Jens Borum i den faglige diskussion.

»Det er ikke redeligt at udelade det kvælstof, som bindes i jordens muld. Det vil på et tidspunkt frigøres, når bakterier og svampe nedbryder mulden – sådan er det i alle økosystemer. Det kvælstof, som tabes til luften, er ammoniak, som i høj grad skader miljøet, og kvælstofgasser fra nitratånding. Det korrekte kvælstoftab er derfor mellem 30 og 40 procent, som anført af Jens Borum,« skrev Stiig Markager.

Skader landbruget

Det tredje udsagn stammer fra en journalistisk artikel i Berlingske, hvor avisen skrev, at landbruget langtfra har indfriet landbrugspakkens mål om at reducere kvælstofudledning med frivillige kollektive tiltag såsom plantning af skov eller omlægning af landbrugsjord til vådområder. Indtil videre er det kun lykkedes at realisere virkemidler svarende til en reduktion på 12 ton kvælstof per år ud af de planlagte 1.451 ton.

Allerede i 2016 var flere eksperter skeptiske over for, om de kollektive virkemidler ville være med til at reducere kvælstofudledningen, når landmændene selv måtte bestemme, om de ville bidrage, og nu følte de sig bekræftet i deres antagelser. I den forbindelse citerede Berlingske Stiig Markager for at sige, at:

»Den enkelte landmand, der skal lave et minivådområde eller tage noget jord ud af drift og lave et vådområde, mister penge på det, fordi han omlægger produktionsjord til ikkeproduktionsjord. Derfor har vi aldrig troet på det her.«

Det er disse tre udsagn, Bæredygtigt Landbrug mener er i strid med straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser.

»Deres udtalelser fremkalder, efter vor klients opfattelse, ikke blot et billede af dansk landbrugs miljøbelastning, som efter det oplyste ikke er fagligt korrekt. Deres udsagn udtrykker tillige en beskyldning om omfanget, herunder at det er egnet til at skade vor klients omdømme såvel over for de politiske beslutningstagere som offentligheden,« skriver organisationens advokater i brevet til Stiig Markager.

Som at slå i en dyne

Over for Information fastholder Stiig Markager sine udsagn. Han henviser til de årlige NOVANA-rapporter fra Aarhus Universitet og mere specifikt rapporten ’Vandløb 2017’, der udkom i februar i år. Sidstnævnte var også eksplicit nævnt som kilde i Markagers læserbrev i Berlingske.

Markager medgiver dog, at citatet i Berlingskes journalistiske artikel om, at den enkelte landmand mister penge på at tage jord ud af drift, var upræcist formuleret. Landmanden kan nemlig både få et tilskud og beholde sin hektarstøtte i en periode.

Sagen er bare, at det er uklart, hvor længe støtten vil fortsætte, og derfor er mange landmænd tilbageholdende med at tage jord ud af drift, fordi de er bange for at miste penge på lidt længere sigt, forklarer Stiig Markager.

»Og virkeligheden dokumenterer jo den skepsis, jeg og andre havde, og stadig har, til kollektive virkemidler. Når man har nået 12 ton ud ad de planlagte 1.451 ton, så er der reelt intet sket,« siger han.

»Men det centrale i den her sag er sådan set ikke, om mine udsagn er rigtige eller forkerte. Det relevante er, at man truer med at gå rettens vej på grund af nogle udtalelser i den offentlige debat.«

– Hvorfor sender du ikke bare et brev til Bæredygtigt Landbrug med dokumentationen for dine udtalelser, sådan som de beder om?

»Af flere grunde,« siger Stig Markager.

For det første er det hans erfaring, at det er »som at slå i en dyne« at diskutere med Bæredygtigt Landbrug. For det andet mener han, at udtalelserne er dokumenteret, og at landbrugsorganisationen »udmærket« kender til de pågældende rapporter. For det tredje sidder Bæredygtigt Landbrug med til alle følgegruppemøder om vandplansarbejdet, hvor de kan »fremføre deres synspunkter«. 

»Og så synes jeg ikke, det er min opgave at stille op, hver gang de vil have det – specielt ikke, når de opfører sig truende. Vi har jævnligt møder med organisationer af alle typer, hvor vi udveksler faglige synspunkter, men det forudsætter en gensidig respekt og en ordentlig debatkultur,« siger Stiig Markager.

Fra Aarhus Universitets side bakker man op om Stiig Markager, siger institutleder for Bioscience Peter Henriksen. Sagen er »fuldstændig uhørt«, mener han.

»Jeg tolker det som en interesseorganisations forsøg på at stække vores forskeres bidrag til den offentlige debat. Det kan vi selvfølgelig på ingen måde acceptere,« siger han.

Skulle det komme til en retssag, er institutlederen indstillet på, at universitetetet skal hjælpe medarbejderen, hvis der er behov for det.

»Jeg har ikke fantasi til forestille mig, at vi ender der, men skulle det ske, så vil vi da gå hele vejen for at forsvare forskernes ytringsfrihed«, siger Peter Henriksen.

Ikke for sjov

Hans Aarestrup, direktør i Bæredygtigt Landbrug, afviser, at organisationen forsøger at intimidere Stiig Markager.

»Han må udtale sig fuldstændig lige så voldsomt, han vil, om alt det, han har forstand på. Men vi synes jo, han misbruger sin professortitel til at udtale sig om nogle ting, han ikke har forstand på,« siger Hans Aarestrup.

Han fortæller, at man i Bæredygtigt Landbrug længe har været irriterede over, at Stiig Markager udtaler sig om forhold på landjorden, selv om han er marinebiolog.

»Det går langt tilbage. Nu blev vi bare tilstrækkeligt irriterede,« siger Hans Aarestrup, der betegner Stiig Markagers udtalelser som »sludder og vrøvl«.

»Når der kommer sådan nogle skæve udsagn ud i luften, må folk enten kunne dokumentere det eller holde deres mund,« siger han.

– Men én ting er, at I synes, det er noget sludder. Noget andet er, om det er ulovligt. Hvori består det ærekrænkende?

»Det er en juridisk sprogbrug. Det er ikke sådan, at jeg føler, at min ære bliver krænket over, at han har sagt det. Jeg tror bare, det er ord, der er taget fra lovgivningen, for at man kan få det over i den retning.«

– Men jeg har talt med nogle juridiske eksperter, der ikke kan se det ærekrænkende i de udtalelser. Så jeg tænker, det er lidt vigtigt at få afklaret?

»Vores jurister har en anden vurdering. For os er det et spørgsmål om at få Stiig Markager til at forstå, at det har betydning for os, hvad han går og siger – også på de områder, han ikke har forstand på – fordi han bliver betragtet som en kapacitet på miljøområdet. Han er velkommen til at udtale sig om alt det, han har forstand på, men så snart det handler om et område, hvor vi kravler ind over strandkanten, så må han sige til journalisterne, at de skal tale med nogle af hans kolleger i stedet.«

Adspurgt om, hvorvidt Bæredygtigt Landbrug nu vil gøre alvor af truslen om at lægge sag an mod Stiig Markager, svarer Hans Aarestrup:

»Det er ikke for sjov, at vi skriver sådan. Men hvornår det bliver, kan jeg ikke sige.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Matthias Smed Larsen

»En stor organisation har jo råd til at lægge sag an mod en forsker, og måske kan de have held til at lukke munden på ham, fordi han risikerer at blive ruineret, hvis han skal føre sagen.«

Det er humlen i det hele. Det handler ikke om at vinde i retten, men om intimidering. Ofte vil et brev med nørklede juridiske vendinger der _lyder_ overbevisende få folk til at trække sig tilbage eller punge ud, uanset om argumenterne holder i virkeligheden. Modtrækket er selvfølgelig at afsløre deres bluff og rent faktisk føre sagen, men det er lettere sagt end gjort, omkostningerne taget i betragtning. Positivt at AU bakker op om Markager.

Lars F. Jensen, Erik Nissen, Jørgen Dahlgaard, Thomas Tanghus, Poul Erik Pedersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Niels Duus Nielsen, Erik Bresler, Søs Jensen, Bjarne Jensen, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Robert Grandt, Torben Lindegaard, Karsten Lundsby, Bjørn Ringgaard, Pietro Cini, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, Arne Lund, Troels Ken Pedersen, Birgitte Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Christian Mondrup, Lars Jørgensen, P.G. Olsen, Tue Romanow, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, Mogens Holme, Kjeld Jensen, Werner Gass, Viggo Okholm, Jakob Dahl, Torkil Forman, John Andersen, Steen K Petersen, Marianne Stockmarr, Dorte Sørensen, Jan Fritsbøger, Henrik Leffers, Klaus Lundahl Engelholt, Peter Gløde, Trond Meiring, Bjarne Andersen, Anders Reinholdt, søren ploug, Liselotte Paulsen, Kim Houmøller, Søren Bro og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo et eklatant forsøg på, hvordan kapitalismen reelt tager livet af os, fordi det er vigtigere at tjene penge end at gøre det rigtige.
Jørgen E. Olesen gør sig aldeles uheldigt bemærket for tiden, gad vide om vi kommer til at se ham som kandidat for Stram Kurs ved et valg, ligesom Helmuth Nyborg...

Olav Bo Hessellund, Erik Nissen, Søs Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Robert Grandt, Karsten Lundsby, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, Troels Ken Pedersen, Carsten Munk, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, Mogens Holme, Kjeld Jensen, Werner Gass, John Andersen, Steen K Petersen, Carsten Mortensen, Marianne Stockmarr, Jan Fritsbøger, Trond Meiring, Bjarne Andersen, Torben Skov, Anders Reinholdt, Thomas Tanghus, søren ploug, ingemaje lange, Liselotte Paulsen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Palle Jensen

BL er kendt for at hænge sammen med LA som ærtehalm, de lægger sag an mod gud og hvermand.
De taber vist de fleste.

Lars F. Jensen, Niels Duus Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Robert Grandt, Anne Ehlers, Karsten Lundsby, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, Arne Lund, Susanne Kaspersen, Mogens Holme, John Andersen, Steen K Petersen, Marianne Stockmarr, Jan Fritsbøger, Benta Victoria Gunnlögsson, Trond Meiring, Bjarne Andersen, Anders Reinholdt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Daniel Joelsen

BL’s aggressive fornægtelse ligger næsten i klasse med mesterlige Chernobyl, så mon ikke Netflix snart burde øjne muligheden for en miljø thrillerserie med dansk landbrug i hovedrollen?

Olav Bo Hessellund, Lars F. Jensen, Niels Duus Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Robert Grandt, Anders Reinholdt, Karsten Lundsby, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, Mogens Holme, Werner Gass, Steffen Gliese, Carsten Mortensen, Marianne Stockmarr, Benta Victoria Gunnlögsson, Peter Gløde og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

vi skal have skåret landbruget ned til, at vi er selvforsynende og kun eksporterer til Nordeuropa, det er da hul i hovedet at et erhverv skal svine vores rede til for at indtjene en ganske lille smule, der jo bliver til negative tal, hvis man modregner alle tilskuddene og prisen for at rydde op i miljøsvineriet og MRSA osv.

Morten Lind, Steen Meyer, Palle Yndal-Olsen, Thomas Tanghus, Per Torbensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Elisabeth Christiani, Bjarne Jensen, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Anders Reinholdt, Karsten Lundsby, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, Birgitte Olsen, Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, P.G. Olsen, Susanne Kaspersen, Mogens Holme, Morten Larsen, Werner Gass, John Andersen, Marianne Stockmarr, Carsten Munk, Hans Larsen og Asger Reinhardt Goth anbefalede denne kommentar

I sådanne tilfælde syntes jeg, at samfundet skal hjælpe til.

Lad ststsadvokaten sagsøge disse samfundsskadelige foreninger og især deres medlemmer. Og læg den indkomne erstatning i en pulje til fremtidige sagsanlæg.

Jeg er ret sikker på, at hvis medlemmer af interesseorganisationen, Bæredygtigt Landbrug, skal til lommerne med erstatninger og modpartens sagsomkostninger, vil denne form for kommunikation stoppe.

Men sagen er jo desvære også, at både Bæredygtigt Landbrug og dens medlemmer fuldud kan sammenlignes med en erhvervsvirksomheder, der jo kan trække alle omkostninger fra i skat. Og dermed lader skatteborgerne betale.

Lars F. Jensen, Erik Nissen, Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz, Benta Victoria Gunnlögsson, Niels Duus Nielsen, Søs Jensen, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Søren Munck, Anders Reinholdt, Karsten Lundsby, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Jørgensen, Susanne Kaspersen, Mogens Holme, Hans Larsen, Werner Gass, Steffen Gliese, Søren Bro, Poul Simonsen, John Andersen, Carsten Mortensen, Marianne Stockmarr, Egon Stich og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Gitte Loeyche

En fodnote: Stiig Markager er MARINBIOLOG - og ikke ansat i søværnet!

Trond Meiring, Erik Fuglsang, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Werner Gass og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og - om de kan lide det eller ej, er marinbiologi ikke kun et spørgsmål om havmiljø, men også i høj grad ferskvand.

Morten Lind, Lars F. Jensen, Poul Erik Pedersen, Peter Beck-Lauritzen, Søren Munck, Anders Reinholdt, Kim Houmøller, Karsten Lundsby, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Britta Hansen, Susanne Kaspersen og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Det er tankevækkende at Hans Aarestrup ikke med egne ord kan forklare hvori Stiig Markagers skriftlige indlæg er ærekrænkende. "Det er juridisk sprog."

Poul Erik Pedersen, Niels Duus Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Søren Munck, Robert Grandt, Kim Houmøller, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, Arne Lund, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er jo den hage ved det for Markager, at sandhedsbevis ikke er gældende for en afvisning. Derfor kunne Pia Kjærsgaard have været tilkendt erstatning, selvom vurderingen ville være, at hun rent udtalte sig racistisk. Hvis hun var blevet kaldt racist, ville dommen derfor sikket være faldet anderledes ud - hvis man havde opfattet 'racist' som nedsættende i alment omdømme.

For nylig kom det frem, at det tysk oliefirma truer medlemmer af Teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune med økonomiske sanktioner fordi de afviser firmaets planer om at bygge et benzindepot på Prøvestenen. Sker det, vil det forhindre bygningen af 15.000 boliger i nærheden. De to systembærende partier, Soc.dem og EL har ellers sagt ja til at oliefirmaet godt kan få sit depot - uanset at det derved åbnes op for et betydeligt antal lastbiltransporter gennem boligområder. Det havde klædt EL, at stille sig på beboernes side, i stedet for lammefront, at rette sig efter "juraen". Og det havde klædt EL; at gå i krig med virksomheder, der forsøger at true sig til afgørelser der er i deres favør.
Den stigende parlamentsfiksering i EL har fået partiet til at glemme, hvorfor det er sat i verden, nemlig at bekæmpe kapitalen og alle dens håndlangere.
Gælder det stadig?

Niels østergård, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Karsten Lundsby og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Jeg både håber og forventer, at Information følger og følger op på sagen.

Lars F. Jensen, Erik Nissen, Poul Erik Pedersen, Bjørn Pedersen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Robert Grandt og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

F CK Bæredygtigt landbrug! Sagsøg dem for klimabelastende adfærd :)

Lars F. Jensen, Erik Nissen, Niels Duus Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Er der ikke et juridisk problem i at BL undlader at nævne, eller nærmest skjuler, at det er økonomien de tænker bæredygtig?
Der er sikkert noget juridisk, da det må forventes, det udelades i ond tro.

Morten Lind, Steffen Gliese, Arne Lund, Niels Duus Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Søren Munck og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Fuld opbakning til Stiig, absolut ingen til de utroværdige i Bæredygtig Landbrug. BL har kun kortsigtede interesser og de omfatter ikke naturen. Godt at Uni. bakker op. Her har venstre politikere været på banen, med at reducere Unis forskningsbevillinger, når Unis resultater peger på belastning af miljøet. Tag retssagen, Stiig. Få statsadvokaten til at betale.
Marinebiolog! Ja, alt vand er jo marint. Burde omfatte vort drikkevand også, gerne med alt det svineri som bl.a. landbruget forårsagede 30-40 år tilbage=vort daglige drikkevand idag.

Steffen Gliese, Lars F. Jensen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Søren Bro og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Elisabeth Christiani

Direktør Hans Aarestrup er irriteret på de resultater. Men Alle ved at vand o.l. løber nedad — i jord, vandløb og hav. “Det er ikke en juridisk sprogbrug...for at få det over i den retning” Må vi få et sagligt resultat fra BL?
Direktørens BæreDygtige medlemmer har præsteret 12 ton// ud af 1440 ton, så måske skulle Hans Holde rent i eget Hus, så vi kan se resultaterne. Ps Ramsar2000 Gamborg fjord er siden 2009 blevet lodden/ fyldt af alger før St Hans. og sivenebreder sig kraftigt.

Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Morten Bøttzauw

Jeg mener at man altid skal sætte BL's navn i citationstegn. Ellers vildleder det:

"Bæredygtigt" Landbrug.

venlig hilsen

Troels Brøgger, Olav Bo Hessellund, Steffen Gliese, Lars F. Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Daniel Joelsen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

For øvrigt er BL de eneste der kan få vand til at løbe opad. De kræver, at kommunerne - det er skatteyderne - skal uddybe og ensrette alle vandløb, så vandet hurtigt kan løbe af markerne. Problemet er, at det er skatteyderne der så "hænger" på vandet, når det løber ud til kysten. På grund af de skatteyderbetalte oprensninger løber vandet nemlig så hurtigt ud til kysten, at kystbyerne bliver oversvømmet når der kommer meget vand. P.g.a. oprensningerne er åerne dybe og det tager nu den tid det tager for åvandet at løbe op i havet. Endnu har vi ikke set BL kræve, at havet bliver renset op og gravet dybere, men det formodentlig kun et spørgsmål om tid.

Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Evald Mehlsen

Kære Bæredygtigt Landbrug

Jeg læser i pressen at Bæredygtigt Landbrug overvejer at stævne professor Stig Markager for injurier En trussel der ifølge jurister skulle være aldeles ubegrundet.

Af hensyn til ikke mindst den frie forskning men også med respekt for offentligheden vil jeg opfordre Bæredygtigt Landbrug til at præcisere sin anklage.

Mvh
NN

Nogenledes sådan formuleret vil man måske bedst støtte forskeren. Det er det internettet kan. Brug det konstruktivt!

Steffen Gliese, Lars F. Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Poul Erik Pedersen og Helle Winum anbefalede denne kommentar
Evald Mehlsen

Nåh ja!

Meningen er god nok. Skriv på deres mailbox: info@baeredygtigtlandbrug.dk.

Sådan lidt a la Amnesty.

Steffen Gliese, Lars F. Jensen, Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

Det er ikke alene bæredygtigt landbrug, der opfører sig intimiderende over for kritikere. Det samme gør sig gældende for et par af landsbrugslobbyens mikrofonholdere, der tilmed er medlemmer af dansk journalistforbund. Læs:
http://www.landmisbrug.dk/2016/06/24/lars-attrup-jette-aagaard-og-jakob-...

Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Wienholtz, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg tror at jeg vil sagsøge "Bæredygtigt Landbrug", for at kalde sig "Bæredygtigt Landbrug"!!!!

Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen, John Damm Sørensen, Søren Bro, Carsten Wienholtz, Herdis Weins, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Advokatfirmaet burde ikke være hoppet på den limpind. De tror de er så satans kloge, men de har åbenbart jord fra Bæredygtigt Landbrug i hovedet, og det hindrer deres forståelse af situationens alvor. Men når de nu er så kloge, så er det jo mærkeligt, at de ikke kan se, hvad der er på spil her.

Lars F. Jensen

"Nitrat består af en kvælstofmolekyle og tre iltmolekyler (NO3)"https://baeredygtigtlandbrug.dk/2018/03/den-sande-historie-om-kvaelstof/

Bortset fra, at en ordentlig kemiker normalt vil kalde det ET molekyle, men her ganske sikkert sige en nitrat-ion og angive, at denne ion består af et kvælstof-atom og tre ilt-atomer, så er det ilt i en fri form - typisk som iltmolekyler O2 , der kan optage og 'forbrændes' i organismer og frigive energi, der er tale om, når man taler om ilt niveauet.

NO3 er jo netop udtryk for, at ilten er fast bundet til kvælstofatomet - meget på samme måde som ilten er bundet til et kulstofatom i CO2. I begge tilfælde er der allerede frigivet energi og ilten kan kun frigives igen ved at tilføre den tidligere frigivne energi. Man kan sige at ilten er 'indkapslet' i en lavenergi tilstand.
Man kan bare slet IKKE ånde eller afbrænde fx træ i en CO2 atmosfære.

For CO2 sker frigivelsen af ilt fra CO2 i første række via sollys og fotosyntesen. For NO3 ioner typisk ved at kvælstoffet med energiforbrug indbygges i levende organismers celler - planter alger mmm.
Det er bla. det let tilgængelige kvælstof, der giver de store tilvækster og et ekstra stort forbrug af ilt med efterfølgende iltsvind i vandløb, kystnært og i sø-/havbunden.

NO3 tilfører IKKE fri ilt, men kvælstof, der giver alt for stor og ukontrolleret vækst.
(eller ender i grundvandet)

Lars :)