Dagen efter valget kan det sagtens være lidt mistrøstigt at anskue de rygende stumper, der ligger tilbage efter Liberal Alliance. Men nekrologen skal ikke skrives endnu, mener direktør i Cepos Martin Ågerup, der forventer, at Liberal Alliance på trods af de dybe skrammer vil komme ud af valget med en styrket, liberal stemme i Folketinget.
»Jeg forestiller mig, at Liberal Alliance bliver en mere klar profil nu. Ganske vist med færre medlemmer af Folketinget, end partiet har været i de sidste par år, hvor de har siddet i regering,« siger Martin Ågerup.
»I forhold til hvordan det har været de sidste par år, så bliver den liberale stemme i Folketinget fra Liberal Alliance styrket. Selvfølgelig er det et stort tab at miste Joachim B. Olsen, og der er ingen tvivl om, at det er sørgeligt at miste Christina Egelund og Laura Lindahl. Men til gengæld er Alex Vanopslagh kommet ind, en ny ung profil, og det bliver spændende at følge.«
Martin Ågerup forventer, at Liberal Alliance vender tilbage til at være et klart, liberalt parti, der taler for frie valg, personlig frihed, privat initiativ og det frie marked.
»Det vil sige, at man kritiserer, hvad en ny regering vil komme frem med af forslag ud fra et grundlag af liberale ideer og dermed får forklaret og formidlet liberale ideer til befolkningen via den platform man har på Christiansborg.«
Det kostede dyrt for Liberal Alliance at gå med i regeringen, vurderer Martin Ågerup.
»Da Liberal Alliance gik i regering mistede de evnen til at formidle liberale ideer og liberal politik. De havde den evne, da de var en del af den borgerlige opposition, og da de var en del af støttegrundlaget, men de havde den ikke, da de blev en del af regeringen.«
Ministerposterne betød, at forskellene mellem Liberal Alliance og Venstre blev utydelige:
»Det er ikke uforeneligt at være et liberalt parti og at have magten. Men sådan et parti har vi allerede. Hvis Liberal Alliance går i regering med Venstre, så bliver det lidt uklart, hvad vi egentlig skal med Liberal Alliance. Og hvis partiet ovenikøbet spiller deres kort dårligt i løbet af valgperioden, sådan som de har gjort med deres taktiske brølere med ultimative krav, så bliver det endnu mindre klart for vælgerne, hvad man egentlig skal med Liberal Alliance,« siger Martin Ågerup, der mener, at det var et mærkeligt fejlskøn, at partiet gjorde spørgsmål om topskat til et ultimativt krav, og at partiets valgkampagne »ikke var vildt inspirerende«.
Martin Ågerup mener, at Liberal Alliance skal droppe ideen om at være regeringsbærende.
»Jeg mener helt klart, at de lektier, Liberal Alliance skal gøre sig, er, at partiets rolle ikke er at være i regering, det er at være støtteparti. Men det er vi langt fra. Der skal mindst et valg til, før de kan komme i den position,« siger Martin Ågerup.
– Hvis vi løfter blikket lidt, hvordan ser det politiske billede så i det hele taget ud lige nu – set med liberale øjne?
»Det er ikke kun Liberal Alliance, der er problemet i forhold til den liberale dagsorden. Venstre har trukket meget voldsomt væk fra en liberal identitet,« siger Martin Ågerup.
»Man kan håbe, at partiet vil bevæge sig tilbage til en klassisk, midtsøgende liberal position med fokus på at effektivisere den offentlige sektor og fokus på at sænke nogle skatter i bunden.«
Et træk væk
Ifølge Martin Ågerup viser valgresultatet et generelt træk væk fra en liberal dagsorden i dansk politi. Det gælder også Det Radikale Venstre, der med deres økonomiske plan er rykket meget klart væk fra en liberal reformdagsorden.
»Ikke desto mindre er De Radikale blevet styrket og dermed kan de blive en stopklods, som forhindrer nogle af de ting, som venstrefløjen vil prøve at få gennemført i forhold til Socialdemokratiets position,« siger Martin Ågerup, der betegner De Radikale lige nu som »det lyse håb, set fra et liberalt perspektiv«.
– Hvad er vigtigst lige nu?
»Det ene er, at Stram Kurs ikke kom ind. Det er fantastisk godt for liberalismen og for det liberale i ordets bredeste forstand – også favnende en meget stor del af Dagbladet Informations læsere. Det ville ikke have gjort noget som helst godt for Danmark, så det, synes jeg, er glædeligt for det liberale i ordets bredeste forstand,« siger Martin Ågerup.
»Det andet er, at det bliver meget interessant at følge, hvad der sker med det borgerligt liberale Danmark. Der er nogle utrolige muligheder i sådan en nedtur – set i et perspektiv som vores – for at udvikle nye tanker og ny politik, få nye folk ind, nye kræfter, og se tingene på en anden måde.«
»En tredje ting: Det er nok sådan, at det parlamentariske, borgerligt liberale Danmark har kunnet læne sig en lille smule tilbage og være lidt for dovne i deres politikudvikling, fordi man altid i en snæver vending har kunnet trække flygtningekortet og vifte lidt med det. Man har været for dårlig til at fremme andre liberale mærkesager. Når det kort forsvinder, så er man meget sårbar. Det er det, Mette Frederiksen har demonstreret. Det svækker liberalismen på lidt kort sigt, men på længere sigt vil det være en styrkelse, hvis liberalismen kan få bredt paletten ud og slippe ud af flygtninge- og indvandrerpolitikkens … snæversyn. De har haft det for let. Det har været unødvendigt at argumentere for grundlæggende, liberale mærkesager, fordi man har haft det kort, man kunne trække,« siger Martin Ågerup.
– Hvad med Nye Borgerlige?
»De er spændende set fra et liberalt perspektiv, hvis de ønsker at markere sig på deres liberale, økonomiske politik. Det synes jeg ikke, de har gjort i det omfang, man som liberal godt kunne tænke sig indtil nu,« siger Martin Ågerup.
»Hvis de ønsker og formår at profilere sig på at være et liberalt reformorienteret parti på det økonomiske område, så kan det trække Dansk Folkeparti i retning af en mere blå økonomisk politik for at lukke den flanke. Det kan gøre det svært for Dansk Folkeparti at gå i retning af Socialdemokratiet. Nye Borgerlige vil lugte blod hver gang, det sker, og se en mulighed for at trække en procent af Dansk Folkepartis vælgere over til sig.«
Og et rødt flertal kan afskaffe offentlig støtte til propagandacentraler.
@Martin Ågerup
Mogens lykketoft sagde.
Lad de små komme med, så kan vi æde dem
Når man ikke får sin politik i gemmen bliver man spist
nu er det anden gang at en forman ville være udenrigsminister
hvor det ikke gik godt.
Stop din religiøse tro på at neoliberalismen, der findes ikke noget bevis på
At den skulle virke. det er kun en religiøse tro, med mantraet på bedre og billiger.
som skaber stor ulighed
Forstå FV19 viser
At den tro har danskerne droppet. Vi vil have lighed til og for alle!
Cepos/LA har haft en bragende succes i DK! :o(
https://www.a4nu.dk/artikel/analyse-de-rigeste-danskere-er-blevet-rigere
Den bedste identitet for L.A. er U.F. (udenfor folketinget) :-)
Leo, Anders Samuelsen gik ikke i skuffelse, han fik bare ikke nok stemmer.
Hvis LA var blevet oppe i træet og ikke indgået i regeringen, havde vi i stedet fået et folketingsvalg og det havde LA heller ikke fået noget ud af.
Man kan håbe, at en tid i opposition og uden afhængighed af at skulle stikke "godbidder" til Dansk Folkeparti som betaling for deres støtte, vil betyde, at Venstre skærper sin liberale profil. Det er der behov for.
Der er ingen som helst grund til at have medfølelse med Anders Samuelsen og hans CEPOS-filal. AS har voldt rigtig mange mennesker fortræd qua sin støtte til forringelser i dagpenge, efterløn, kontanthjælp, og talrige andre "reformer" på arbejdsmarkedet og i socialpolitikken. Selvom han godt vidste hvilke konsekvenser de mange nedskæringer ville få for de der blev berørt af dem, så fremturede han, og forlangte endnu mere.
Han grundlagde sit parti på "nok er nok" - som en klar borgerlig reaktion på DF's fremmedhad, og VK' medløb. Det gik ikke mange år inden han rettede ind til højre, og glemte alt om sin modvilje mod xenofoberne i Frikadellepartiet.
I starten var han tillige EU-modstander, men den modstand fordampede i takt med at han og Labil Alliance nærmede sig magtens centrum.
Der skal mere end medfølelse på egne vegne til at fjerne indtrykket af den opportunist han er.
Der var måske i virkeligheden få, der troede på partiets slogan om 'lavere skatter OG bedre velfærd'.
.. Og nu skal det fire medlemmer store parti vælge mellem Alex Vanopschlag og Ammitzbøl Bille som ny formand.
(Alex Vanopschlag er superliberalist, og har kaldt sin søn Milton, til ære for et af LA's ikoner Milton Friedmann, grundlægger af Chicago-skolen.
Mon han også har en datter opkaldt efter chefideologen Ayn Rand?)
Eva Schwanenflügel Du har ret - og datter nr. to efter Maggie Thatcher
Valgresultatet er faktisk et udtryk for, at vi ikke altid ligger i USAs kølvand: Objektivismen er i fremgang i USA, hvor der i disse år er flere libertarianere end nogensinde før i historien, men noget tyder på, at objektivismen i Danmark er vigende.
Det kan selvfølgelig skyldes, at repræsentanterne for den danske libertarianisme, altså LA, har demonstreret, at deres ideologiske principper er til salg for et par ministertaburetter. Og da libertarianere som gruppe betragtet er lige så puristiske, som venstrefløjen var, da jeg var ung, koster det selvfølgelig stemmer.
Men Cepos er ikke på valg, så vi slipper nok ikke for Martin Ågerup. Desværre!
Hvorfor skal den mand nu igen hærge i Inf?