Læsetid: 8 min.

Christopher Arzrouni: »De borgerliges krise skyldes ikke ideerne, men dårligt samarbejde«​​​​​​​

Et liberalt magtparti som Venstre har brug for systemkritiske partier, som kan hjælpe det med at føre borgerlig-liberal politik. Og det har Venstre ikke haft, siden Liberal Alliance gik i regering i 2015. Krisen i det borgerlige Danmark skyldes derfor kludder i magtforholdene mellem partierne og ikke en værdikrise, lyder det fra finansminister Kristian Jensens (V) spindoktor Christopher Arzrouni
Christopher Arzrouni mener, at de borgerlige har været for dårlige til at reformere den offentlige sektor.

Christopher Arzrouni mener, at de borgerlige har været for dårlige til at reformere den offentlige sektor.

22. juni 2019

Det blå Danmark har det fremragende på alt, hvad der handler om analyse, idéer og stærke personer, som kan føre ideerne frem.

Det valgnederlag, som det borgerlige Danmark har lidt, skyldes altså ikke en idépolitisk krise. Det skyldes i høj grad uafklarede magtforhold mellem partierne. Det mener Christopher Arzrouni, der de seneste fire år har været spindoktor for finansminister Kristian Jensen (V) og i mange år har været en borgerlig stemme i den offentlige debat.

»Der gik kuk i rollefordelingen, da Liberal Alliance gik i regering. Det skete, fordi Venstre ikke kunne få en fornuftig samarbejdsform med Dansk Folkeparti. Det kunne Venstre ikke, fordi Dansk Folkeparti var blevet større end Venstre,« siger han.

Det betød ifølge Arzrouni, at autoritetsforholdene mellem partierne ændrede sig til skade for den samlede blå blok.

»Det største parti må pr. definition påtage sig mere ansvar, ligesom de mindre må acceptere at give sig mere. Sådan bør det være.«

I besvarelsen af spørgsmålet om, hvordan det borgerlige Danmark rejser sig efter det historiske valgnederlag den 5. juni, er det ifølge Arzrouni vigtigt at sondre mellem partier og mellem ideologier. For et parti er som udgangspunkt en konspiration om at tage magten, mener han, og det er hér, det er gået galt for blå blok.

»Formålet for et parti er at opnå stemmer og opnå magt. Et parti kan så nogle gange være så heldig at trække på nogle åndelige strømninger eller nogle ideologier eller nogle gode analyser. Men det er en anden sag.«

Når Venstre mister magten, vil det første, ledelsen tænker på, være, hvordan partiet kan genvinde den. Og her er der som bekendt to muligheder for det største parti i den borgerlige blok, fremfører Christopher Arzrouni.

»Det ene er at tilbyde sig i en regering over midten. Det andet er at samle de såkaldte blå partier til et regeringsalternativ.«

Det er i hans optik altid sundest for et demokrati at have et stærkt alternativ til en siddende regering, fordi man således kan skifte magthavere på fredelig vis.

Hvis man danner en regering, hvor alle de såkaldt »ansvarlige, magtbærende partier« deltager, bliver der reelt mindre konkurrence om magten.

»Og det er skidt. Det vil kun gavne yderfløjene.«

Derfor mener den afgående spindoktor, at det nu gælder for blå blok at glæde sig over at være i opposition »og arbejde på det udmærkede grundlag, der er for de borgerligt-liberale idéer«.

Vilkårlig magtudøvelse

Spørgsmålet er så, hvad Christopher Arzrouni anskuer for gode, borgerligt-liberale ideer. Den borgerligt-liberale dagsorden er først og fremmest at begrænse vilkårlig politisk magtudøvelse, lyder svaret.

Vilkårlig magtudøvelse er blandt andet at tildele nogle grupper privilegier over andre grupper, forklarer han. Hvorfor gælder konkurrenceloven for eksempel kun for private virksomheder og ikke det offentlige? Og hvorfor er der ikke konkurrence om at levere service inden for det, der er skattefinansieret?

»Nogle sektorer i Danmark er skærmet af for brugerpåvirkning. Hvis jeg modtager en dårlig behandling fra et lufthavnsselskab, så kan jeg klage og få erstatning. Men hvis mit barn modtager dårlig behandling i en daginstitution, så er det bare sådan, det er,« siger han.

»Det har vi vænnet os til, og det skal vi vænne os af med.«

Det har vi også vænnet os til i en lang periode, hvor de borgerlige har haft magten. Hvordan kan det være, hvis det er en borgerlig værdi?

»Det er, fordi de borgerlige ikke har været stærke nok til at få reformeret den offentlige sektor,« siger han.

Hvis man ser på de succeser, som borgerlige – og for den sags skyld socialdemokratiske – regeringer har haft på den liberale dagsorden, så er det ifølge Arzrouni primært, at overførselsindkomster såsom efterløn, dagpenge og kontanthjælp er blevet reduceret.

»Når det kommer til overførsler af penge, har vi opnået meget stor succes med borgerligt-liberale reformer. Men når det handler om offentlig serviceproduktion, foregår det stadig i et semiplanøkonomisk system. Der har man ikke været i stand til at tage fat.«

– Det er ikke, fordi der også er en erkendelse af, at en stor offentlig sektor og de offentlige institutioner er gode?

»Vi vil rigtig gerne have, at vores børn går i skole, bliver passet, og at vi kan komme til læge. Men læg lige mærke til en ting: Der er faktisk et betydeligt privat element mange steder. Der er også mange selvejende institutioner. Den måde, vi har organiseret det på er ikke særlig smart. Og det har vi været for tilbageholdende med at gøre noget ved.«

Der er mange grunde til, at de borgerlige partier ikke har turdet gøre noget ved det, mener Christopher Arzrouni. Han nævner problemerne omkring daginstitutionerne i København, som TV 2 satte fokus på med en dokumentar under valgkampen.

»Burde den ikke have givet anledning til en eller anden form for overvejelse om, hvorvidt daginstitutionsområdet var organiseret rigtigt? Blev det til noget? Næh, det blev ikke til noget som helst. Men hvor er de højeste normeringer, de højeste udgifter til daginstitutionsområdet i Danmark? De er i København.«

Alligevel har svaret på skandalen for mange politikere og vælgere været, at der skal indføres minimumsnormeringer, og at daginstitutionerne skal tilføres flere penge.

»Jeg synes, at det er en fiasko, og jeg synes også, at det er en fiasko for det blå Danmark, at man ikke har kunnet bringe de røde i defensiven på det.«

Det er her, »de blå bliver bange for at reformere den offentlige service«, siger han.

»For så får de at vide af de røde, at de hader offentlig service. Der er svaret, at prøv at høre her – vi kan godt lide service, vi vil bare sikre, at den bliver leveret ordentligt.«

– Hvorfor har det borgerlige Danmark så ikke svaret det?

Det er, fordi mange borgerlige politikere burde være bedre rustet intellektuelt. Og det kræver en rimelig begavelse at forklare komplicerede problemstillinger. Det er nemmere at være rød, for så kan man altid være populist.«

At være blå kræver ifølge Arzrouni »en større opfindsomhed«.

»Så skal man ud og sige, hør her: Vi har et skoleområde, hvor der er friskoler. Det fungerer fremragende. De får færre penge pr. elev end kommuneskolerne. Og systemet fungerer fremragende. Vi kan sagtens have private leverandører, som opnår betaling efter det, de leverer til borgerne. Det kan du også gøre endnu nemmere på daginstitutionsområdet.«

Det samme kunne man sige på hospitalerne, hvor regeringen fremlagde en sundhedsreform, der ikke handler nævneværdigt om brugerindflydelse, konkurrence og privatisering. Her er det igen, fordi »de blå er så utroligt bange for deres egen skygge,« siger Arzrouni. De vil hellere vælge de teknokratiske løsninger end at tage en principiel diskussion af sundhedsvæsenets indretning, lyder hans analyse.

»Et af de steder, man kunne have taget fat i den her sundhedsreform, hvor man ikke tog ordentligt fat, var på det, der handler om privatpraktiserende læger. Danmark er præget af private leverandører – området er bare ekstremt reguleret. Det er så reguleret, at læger ikke konkurrerer med hinanden. Hvorfor tog man ikke fat der? Blandt andet fordi man ville få mange læger på nakken.«

– Det er vel også en smule populistisk så?

»Du kan i hvert fald sige, at det ikke er særligt ambitiøst.«

V bør blive mindre systembevarende

– Skal Venstre være mere systemforandrende?

Ja, det mener jeg helt bestemt, at Venstre bør være. Venstre bør være et reformparti og har også erklæret sig for at være et reformparti. Men Venstre er også et magtparti. Liberal Alliance er udelukkende et reformparti, og derfor gik det galt, da de kom med i regering,« siger han.

Og så er vi tilbage ved begyndelsen af dette interview: Partier har forskellige roller. Venstre er et liberalt magtparti, mens Liberal Alliance er et liberalt systemkritikerparti, påpeger han. Det er kort fortalt Venstres rolle at forvalte magten, mens det er systemkritiske partier som Liberal Alliances rolle at udfordre den.

Fordi forholdet mellem Venstre og DF ikke kunne omsættes til regeringssamarbejde, måtte Liberal Alliance og De Konservative ind i regeringen, forklarer Christopher Arzrouni. Som han ser det, fungerede det fint for De Konservatives vedkommende, men ikke for Liberal Alliances. De måtte nemlig give køb på deres rolle, som er at kritisere de øvrige blå, når de bliver for kompromissøgende.

»LA skal være med til at spille banen bred. Siden 2015 har der stort set ikke været organiserede kræfter, der spillede banen bred til højre. Og det gør det faktisk svært at gennemføre borgerlig-liberal politik, for et liberalt magtparti har brug for kritikere fra højre for at kunne manøvrere,« siger han.

– Der er vel også noget i, at der er meget store forskelle på eksempelvis LA og DF? Meget liberale kræfter og meget nationalkonservative, som ikke har kunnet forenes?

»Ja, men de er ikke større end som så. Der er gode relationer i begge partier. Lad mig prøve at illustrere: Hvem var Merete Riisagers faste makker? Det var Alex Ahrendtsen. Politisk set var det ham, der bakkede Merete Riisager mest op.«

– Så det ser du ikke som et problem?

»Nej. Det er først og fremmest, hvorvidt man er i stand til at få en ordentlig rollefordeling mellem partierne.«

– Har man så ikke fået det nu her efter valget i din optik?

»Faktisk fik man det et år før, valget blev udskrevet. Her begyndte samarbejdet og rollefordelingen mellem de blå partier at falde bedre i hak. Der var mindre sabotage, obstruktion end tidligere. Der var stadig kuk i rollefordelingen, for Liberal Alliance burde aldrig have været i regering. Men samarbejdet mellem de blå partier det seneste år har fungeret godt.«

– Men alligevel vælger Lars Løkke at vende sit samarbejde ryggen et par dage inden valget?

»Ja, det er også udtryk for en krise. Men spørgsmålet er, hvor det er en krise henne.«

– Om det er hos partiet eller ham?

»Det skal jeg ikke gøre mig klog på.«

– Er det nødvendigt for det borgerlige Danmark, at han dropper den idé?

»Hvis det er sådan, at Lars Løkke kan få socialdemokraterne til at føre borgerlig-liberal politik ved at gå i regering med dem, så er Lars Løkke genial.«

– Er det realistisk?

»Mette Frederiksen vil tydeligvis ikke.«

Serie

Det borgerlige Danmarks genrejsning

Blå bloks valgnederlag er historisk. Ikke siden 1960 har blokken været så lille, og så er den mere splittet end nogensinde før. Venstres formand vil samarbejde med Socialdemokratiet. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er kollapset, og ingen vil lege med det nye parti i blokken, Nye Borgerlige. Hvad er gået galt? Og hvordan skal det borgerlige-liberale Danmark samle sig om et fælles projekt de næste fire år? Det spørger Information om i denne artikelserie. 

Seneste artikler

  • Det borgerlige Danmark befinder sig i en identitetskrise

    2. august 2019
    Mens regeringen og dens støttepartier fremstår historisk samlet, kan ingen kan længere svare meningsfuldt på, hvad der forener de partier, som kalder sig borgerlige
  • Morten Messerschmidt: »Dansk Folkeparti er det borgerlige Danmark«

    25. juli 2019
    Selv om flere partier har købt ind på en stram udlændingepolitik, adskiller Dansk Folkeparti sig fra de andre ved, at de ønsker den stramme linje af kærlighed til fædrelandet og ikke af ’nødvendighed’, siger Morten Messerschmidt. I sidste artikel om det borgerlige Danmarks genrejsning stiller DF’eren sig tvivlende over for, om der overhovedet er noget, der samler de blå partier
  • Redaktør: Uden nye ideer vil den borgerlige mainstream stille og roligt forsvinde

    22. juli 2019
    Hvis ikke de borgerlige begynder at skrive debatbøger og formulere visioner for et nyt borgerligt projekt, vil den brede borgerlighed forsvinde, mener historiker Christian E. Skov. Selv mener han, at det centrale må være, hvordan Danmark bliver rigere, uden at sammenhængskraften forsvinder. Projektet kræver lederskab, og det bør ikke være Lars Løkke Rasmussen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

De borgerliges krise skyldes forsøget på at løse fortidens problemer med oldtidens løsninger.

Flemming Berger, Alvin Jensen, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Birte Pedersen, Peter Ole Kvint, Kirsten Lindemark, Anne Mette Jørgensen, Anders Reinholdt, Carsten Munk, Mogens Holme, David Joelsen, Trond Meiring, Jens Kofoed og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Nå han er Kristian Jensens spindoktor... hehe!

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Birte Pedersen, Hanne Ribens, Kirsten Lindemark, Anne Mette Jørgensen, Trond Meiring, Steen Piper og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er ikke kun muslimer, der har svært ved at blive integrerede.

Liselotte Paulsen, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Peter Ole Kvint, Birte Pedersen, Hans Larsen, Anne Mette Jørgensen, Steen K Petersen, Frede Jørgensen, Carsten Munk, David Joelsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Når værdierne primært drejer sig om magten, sekundært om Danmark, så ser vi resultatet. Og, mon ikke Christian Jensen`s spindoktor snart skal finde sig en anden at spinne for.

Alvin Jensen, Elisabeth Andersen, Peter Knap, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Karsten Lundsby, Birte Pedersen, Hanne Ribens, Jørgen Tryggestad, Kirsten Lindemark, Anne Mette Jørgensen, Trond Meiring, Per Torbensen, Susanne Kaspersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Arzrouni skrev Fogh Rasmussens (nytårs)taler og var en årrække Eva Kjer Hansens ideologiske (for)fører. At han nu omtales som Kristian Jensens spindoktor, hvis opgave det sandsynligvis er at drage omsorg for, at det borgerlige Danmark holder kursen, er klart for enhver, der har fulgt Arzrouni bane. Han afstikker den liberalistiske kurs, der skal sikre, at Danmark ikke længere er Danmark, men et lydigt medlem af det europæiske markeds-mareridt.

Alvin Jensen, Elisabeth Andersen, Søren Fosberg, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Knud Chr. Pedersen, Peter Ole Kvint, Steen K Petersen, Mogens Holme og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Steffen Gliese, er det et indlæg, som burde stemples som "Stødende kommentar" - eller vil du redegøre for det reelle indhold af din korte kommentar?

Steffen Gliese

Jep, Jens Winther.

Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Steen K Petersen, Frede Jørgensen, Carsten Munk og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Nej "det skyldes ikke ideerne", men hvorfor ikke? Selvom nok kun et mindretal af borgerlige her i landet har tilknytning til den romersk-katolske kirke har de måske én ting til fælles - et ufejlbarligheddogme? Bortset fra at det i den katolske kirke kun er Paven der udtaler sig ufejlbarligt.

Alvin Jensen, Ole Frank, Karsten Lundsby, Birte Pedersen, Kirsten Lindemark og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar
Stig Bang-Mortensen

Jeg blev lidt overrasket over at se populistbolden blive spillet over på rød bane, for hvis nogen har populistet den de seneste 18 år. En kommentar til det fuldblodsvås jeg netop har tygget igennem er vanskelig for hvor skal jeg starte. Det stritter i alle retninger undtagen indad. CA har dog ret at det ikke var smart at lukke LA ind i regering, da de så mistede deres rolle.

Alvin Jensen, Søren Fosberg, Eva Schwanenflügel, Ole Frank og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Steffen Gliese: "De borgerliges krise skyldes forsøget på at løse fortidens problemer med oldtidens løsninger."

At være borgerlig er at ønske samfundet som en udvidet familie ligesom besætningen på en borg.
At være borgerlig er at støtte alle former for uddannelse og kultur som del af en fælles arv.
Hvordan hænger dette sammen med skattelettelser og billigere luksusbiler?

Kristian Spangsbo

Den blinde tro på liberalisering af alt, er lige præsis det, den er - blind...

Mogens Holme, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Christopher Arzrouni er en underlig fisk. Han mener ikke det er ideerne som er problemet, hvor de manglende ideer netop er problemet, Han er opportunist som MetteFrederiksen er, og det er problemet. Vi har ikke nogen troværdige leder skikkelser.

Søren Fosberg

Det er svært at kommentere på CAs tirader som klog mand. Han er vel blevet arbejdsløs og søger en arbejdsgiver. Her er ingen hjælp fra samfundet med mindre han skvatter og brækker benet.

Brian W. Andersen

@ Peter Ole Kvint

Jeg ved ikke hvad Steffen Gliese vil svare på det spørgsmål, men hvis jeg skal følge din udlægning af hvad borgerlighed er, så er den borgerlige udvidede samfundsfamilie et ret dysfunktionelt patriarkalsk hierarki, der ofte er urimeligt brutalt imod sine svageste medlemmer. Hvordan det hænger sammen med skattelettelser og billigere luksusbiler kan være svært at sige, men den nuværende borgerlige familie har vist en udpræget tendens til at gøre dem, der mest søger egen vinding lig med dem, som gør mest for den udvidede familie, og anvender dette som begrundelse for at præcis disse fortjener at beholde flere penge i egne lommer. Noget af sammenhængen kan nok findes i heri.

Dette lighedstegn har helt sikkert også en del med at gøre hvordan den udvidede families svageste medlemmer behandles, fordi det overlader det til familiens mest egoistiske medlemmer at være dem som skal vise solidaritet og altruisme til de svageste medlemmer. Det er ret skidt for de medlemmer, som har problemer, der ikke kan løses med uddannelse og kultur.

Jeg vil da håbe at Steffen Gliese kan og vil komme med et bedre svar end dette, men da skattelettelser og billigere luksusbiler bevisligt er et projekt fra de partier, der selv kalder sig borgerlige, så er det faktisk dem som skal besvare dit spørgsmål.

Eva Schwanenflügel, Mogens Holme og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar