Læsetid: 4 min.

Dansk Folkeparti kan ikke længere stikke Dannebrog i en lort uden at ødelægge begge dele

Dansk Folkeparti fik onsdag det største symbolske tilbageslag i dansk politik, siden Fremskridtspartiet stormede ind ved jordskredsvalget og knuste de gamle magtpartier. Nu bindes sløjfen: Kristian Thulesen Dahl risikerer at have gjort sit parti overflødigt
Valgkampen her i 2019 er blevet tabt af Kristian Thuelsen Dahl snarere end vundet af Mette Frederiksen, og dermed lakker eventyrfortællingen om det lille frække parti, der voksede sig stort og mægtigt, nu mod enden.

Valgkampen her i 2019 er blevet tabt af Kristian Thuelsen Dahl snarere end vundet af Mette Frederiksen, og dermed lakker eventyrfortællingen om det lille frække parti, der voksede sig stort og mægtigt, nu mod enden.

Henning Bagger

6. juni 2019

Kollapset for Dansk Folkeparti er en dramatisk hændelse af et omfang, der kun sker hvert 10-15 år.

Fra triumfen i 2015 med opbakning fra 21,1 pct. af vælgerne er Dansk Folkeparti nu noget nær kollapset med mere end en halvering af stemmetallet. Resultatet ved dette valg er markant under samtlige valg, siden DF blev definerende for dansk politik ved valget i 2001. 18 år senere ser denne position ud til at være tabt.

Årsagerne til sammenbruddet og ikke mindst de videre konsekvenser for dansk politik kan dog vise sig at blive endnu vildere: Dansk Folkeparti har mistet magien, for ingen frygter længere, at Kristian Thulesen Dahl & Co. vil vokse sig større, hvis de ikke føjes.

Grebet om magten er sluppet op. Den lange valgkamp har afsløret, at Dansk Folkeparti ikke længere kan gøre sig forhåbninger om at være et folkeparti. Det viste det monumentale nederlag ved europaparlamentsvalget. Det cementerede valget til Folketinget onsdag.

Umiddelbart er det mest nærliggende at forklare fiaskoen med øget konkurrence udefra med nu i alt 13 partier på stemmesedlen: Fra den ene side har først Nye Borgerlige og senere Stram Kurs lokket indvandringsskeptiske vælgere i tusindtal væk fra Dansk Folkeparti, og på den anden side har Socialdemokratiet trukket langt over 100.000 velfærdsglade vælgere tilbage hen over midten.

Men tilbageslaget for Dansk Folkeparti, der om noget definerer årets folketingsvalgkamp, er ikke kun en udefrakommende naturkatastrofe, som tilfældigt har ramt Kristian Thulesen Dahl. Tværtimod. Opløsningen af Dansk Folkeparti er sket indefra.

Partiledelsen, der tidligere havde en næsten troldomsagtig evne til at tryllebinde folkemasserne og de andre politikere, har ikke længere kunnet stikke et dannebrogsflag i en lort uden at ødelægge begge dele.

Tungen på vægtskålen

Kristian Thulesen Dahl havde en vidtløftig drøm. Han ville forvandle Dansk Folkeparti til den nye kongemager i dansk politik. De gamle udbrydere fra Fremskridtspartiet skulle overtage den afgørende rolle, som De Radikale historisk har haft.

Derfor begyndte Thulesen Dahl systematisk at ydmyge Liberal Alliance i regeringen – for derved at signalere en midtersøgende kurs – og rykkede samtidig tættere på Socialdemokratiets nye formand Mette Frederiksen – for derved at skabe flere udgange efter valget.

Indtil efteråret 2018 gik alt efter planen, og det begyndte faktisk at se ud til, at DF’erne ville komme til at bestemme, hvem der fremover skulle blive statsminister i Danmark. Det lå i kortene, at Kristian Thulesen Dahl kunne gå hen og blive en ny Niels Helveg Petersen, der i begyndelsen af 1980’erne skiftede fra den borgerlige blok over til Socialdemokratiet. Men drømmen har op til valget udviklet sig til et mareridt.

Paradoksalt nok begyndte nedturen med en sejr: Med vedtagelsen af det såkaldte ’paradigmeskift’ i februar mistede Dansk Folkeparti med ét slag sit største trumfnummer siden 2001, nemlig kravet om yderligere stramninger i udlændingepolitikken. Ved at indgå aftalen, der officielt gik ud til grænserne af det tilladte, afsvor Kristian Thulesen Dahl sig mulighederne for at skrue bissen yderligere på.

Pludselig var DF’erne reduceret til kustoder, der forsvarede det bestående, og sivningen ud mod højre begyndte for alvor: Først ud til Nye Borgerlige og senere kun forstærket med Rasmus Paludans spektakulære entré.

Flirten med Socialdemokratiet har kun gjort ondt værre. Hver gang topfolk hos Dansk Folkeparti har sagt og gentaget, at de stoler på Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen i udlændingepolitikken, har de skubbet hundredvis af vælgere tilbage til det gamle arbejderparti.

Kristian Thulesen Dahl har selv legitimeret sossernes højredrejning og dermed gjort det let for de mange ekssocialdemokratiske vælgere, som i en periode har stemt på DF på grund af netop udlændingepolitikken, nu at vende hjem.

Når Socialdemokratiet står til at generobre regeringsmagten, skyldes det således, at Kristian Thulesen Dahl har skubbet egne vælgerne væk. Men DF’erne er ikke blevet presset til noget. Partiledelsen har selv valgt at gamble på, at de ville vinde mest på en alliance med Socialdemokratiet. De har gamblet højt – og tabt med et brag.

Indflydelsen smuldrer

Valgkampen har været en rodebutik for Dansk Folkeparti. I takt med faldet i meningsmålingerne er partiet gået mere og mere i panik: Først droppede Kristian Thulesen Dahl sin årelange strategi om at blive midterparti for i stedet at omfavne den upopulære Løkke-regering og lægge afstand til Mette Frederiksen, her lige inden hun står til at blive statsminister. Timingen kunne næppe være dårligere.

Og dog. For lige inden valget inviterede Dansk Folkeparti så også Nye Borgerlige og Stram Kurs til samarbejde og gentog dermed på bizar vis floppet med Socialdemokratiet. Ved at sige at Dansk Folkeparti gerne vil samarbejde med de to nye højrefløjspartier, har det i forvejen traumatiserede parti legitimeret, at deres egne vælgere har kunnet søge endnu længere ud på højrefløjen.

Fra toppen og ned skræmmes vælgerne væk i alle retninger. Valgets tragiske drama er dog kun lige begyndt: Med halvt så mange mandater og endnu et nederlag i bagagen vil Dansk Folkeparti ikke længere kunne true sig til indflydelse på Christiansborg. Kristian Thulesen Dahls drøm om at forvandle sig til et nyt midterparti synes definitivt at være massakreret.

Dansk Folkepartis færre mandater vil ikke engang længere være nødvendige for at videreføre den stramme udlændingepolitik, som Socialdemokratiet og Venstre vil kunne stå som garanter for. Efter at have sat integrationsproblemer på dagsordenen i 90’erne, fået strammet lovgivningen i 00’erne og have tilført milliarder til ældreområdet i 10’erne har Dansk Folkeparti sejret ad helvede til. Kun forvirring står tilbage.

Valgkampen i 2019 har udstillet, at ingen ved, hvad de skal bruge Kristian Thulesen Dahl til, og at han heller ikke selv aner det. Eventyrfortællingen om det lille frække parti, der voksede sig stort og mægtigt, lakker nu mod enden: Valgkampen her i 2019 er blevet tabt af Kristian Thuelsen Dahl snarere end vundet af Mette Frederiksen.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton

De Radikale fik med deres mere lempelige udlændingepolitik og grønne profil stor fremgang til folketingsvalget Grundlovsdag.
Læs også
Danmark skal gå forrest i kampen for grøn omstilling, men hvis vi igen skal være grønt foregangsland, skal tempoet op. For at hjælpe en ny regering under Mette Frederiksen med at blive grøn har Information samlet en række borgere og eksperters krav til, hvor den skal tage fat, så vi hurtigt og effektivt får vendt udviklingen
Læs også
Mette Frederiksen på sin første dag i Folketinget i 2001, hvor hun blev valgt ind for første gang.
Læs også
Valgkampen har været den grønneste nogensinde, og nu skal de røde partier vise, at de også er klar til den svære del: Nemlig at føre de grønne visioner ud i livet
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Alvin Jensen
  • Søren Veje
  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
  • Jakob Trägårdh
  • Frede Jørgensen
  • Hans Larsen
  • Carsten Mortensen
Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen, Søren Veje, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Jakob Trägårdh, Frede Jørgensen, Hans Larsen og Carsten Mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dennis Tomsen

Nu er det vel ikke værre for DF end at træde til med samme antal mandater som RV såfremt de gøre sig kropumulig ved i sejrsrus og tilhørende storhedsvanvid at forsøge en gentagelse af Det Sorte Tårn.

Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby, Espen Bøgh og christian christensen anbefalede denne kommentar
christian christensen

Østergaard har lige her kl.14.27 foran Amalienborg krævet en skriftlig forpligtende aftale af Frederiksen.

Jeppe Lindholm

Mens store dele af Europa er på vej mod en mere nationalistisk autoritær højre tone har gåes dagens folketingsvælg sendt Danmark tilbage mod en mere dansk normal politisk tilstand. Altså lige bortset fra Nye Borgerlige beklageligt kom ind på tinge. Men de holder såmen ikke længere end til næste valg.

Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Rikke Nielsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Martin Bæksgaard Jakobsen

Jeg er nu mere bange for, at danskerne er lige så xenofobiske som ved sidste valg, og forskellen er, at Socialdemokratiet har kapret vælgere fra DF ved at love xenofobi og velfærd frem for xenofobi og nedskæringer. Vi har stadig en voldsom nationalistisk tone og politik - den er bare ikke kun længere på højrefløjen, men er nu krøbet helt ind på centrum-venstre.

Heidi Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Trond Meiring, Katrine Damm, Alvin Jensen, Christel Gruner-Olesen, Thomas Tanghus, Carsten Nørgaard, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Til lykke med valgresultatet Tulle!

En meget interessant ting omkring valgresultatet er, at man på den blå side er trådt sammen omkring de gamle kendte blå partier, Venstre og Konservative, der begge har styrket deres mandattal.

Både DF og LA betalte prisen for denne styrkelse, - men set i lyset af deres politiske præstationer igennem årene er det vel ikke så mærkeligt, for ensidigheden har været ganske enestående for begge partiers vedkommende.

LA står vel for den mest politiske absurditet i Danmarks politiske historie, og navnet der skal sættes på er; "Thyra"!(og det er ikke gasfeltet ude i Nordsøen)

LAs eneste programpunkt var lavere skatter - primært for de havende i forvejen, men eller uden mål for resten af befolkningen, velstanden eller velfærden.

DF har så til gengæld et par politiske "ommere" på skjorten, henholdsvis en motoromfartsvej til 380 mio., rasio24syv, hævntogtet mod DR samt adskillige andre tosserier, hvor man ikke vidste hvad man egentlig stemte for.

DF har da også taget sig af sit magt(mis)brug såvel overfor Eva Kjær Hansen, der måtte forlade sin ministerpost, og omvendt har de accepteret Inger Støjberg "uorden" omkring de fremmede, hvis lovlighed kan forfægtet, men blev beskyttet af DFs afvisning af en ministersag imod Inger Støjberg.

Kim Christiansen stod alene for den største omgang fjolleri såvel med sin motorvej, og sin holdning til borgerne og deres hverdag, større nedladenhed er ikke set længe.

DFs opfattelse af sig selv som et arbejderparti, var og blev kun et sølle pust i vinden helt uden realiteter.

Nye borgerlige skal nok ikke regne med den store indflydelse, de frafaldne fra DF der kræver endnu hårdere handling mod de fremmede, som DF ikke leverede er politisk gået tabt.

MEd valgresultatet kan DFs 8 mandater udmærket kommer til at spille en meget vigtig rolle for en fremtidig socialdemokratisk regering, - ikke mindst fordi DFs 9 mandater kan opveje de radikales 8 mandater, så de radikale skal vist ikke overspille deres hånd denne gang, men må gå med og på listefødder overfor en socialdemokratisk regering.

Peter Beck-Lauritzen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis vi får rettet op på skolen og DR i løbet af den næste valgperiode, kommer DF ikke tilbage, selvom vi igen får en ordentlig flygtninge- og integrationspolitik.
Alt for mange unge og yngre har nu ikke en referenceramme til 'det gamle Danmark', og de fleste andre er faktisk også helst fri for lukketheden, der virkede smart, men som tiden i en verden, hvor afstandene ikke længere afskærer fra kontakt, er løbet fra: samfundene er simpelthen blevet for ens.

Peter Beck-Lauritzen, Carsten Munk, Trond Meiring og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

DF og Pia: integritet, husk det, for ellers er I ikke noget! For megen nepotisme og person angreb er no go (omfartsvej, DR, Greta etc)!