Dansk våbensalg til Saudi-Arabien får lov at fortsætte trods regeringens eksportstop

Selv om regeringen i november sidste år indførte et stop for eksport af våben og militært udstyr til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, kan danske virksomheder fortsætte med at levere til de to lande i flere måneder fremover.

Det står klart, efter at Rigspolitiet har afvist at tilbagekalde de eksisterende tilladelser til eksport af militært udstyr til de to lande, der er dybt involverede i krigen i Yemen.

»Efter en samlet vurdering har Rigspolitiet fundet det betænkeligt at tilbagekalde de midlertidige tilladelser til at udføre militært udstyr til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, som fortsat er gyldige,« skrev Rigspolitiet den 29. marts i et brev til Udenrigsministeriet, som politiet nu har givet Information indsigt i.

Dermed kan virksomhederne fortsætte med at levere militært udstyr til de to lande frem til tilladelsernes udløbsdato. Der er ifølge Rigspolitiets brev tale om ni tilladelser til eksport af militært udstyr, som er udstedt, inden regeringen besluttede sit eksportstop, og som udløber inden for en periode frem til januar næste år.

Det fremgår ikke, hvilke virksomheder tilladelserne tilhører. Det fremgår heller ikke, hvilke typer militært udstyr der er tale om, og adspurgt svarer Rigspolitiet, at det ikke umiddelbart kan udlevere den type oplysninger.

Afgørelsen kommer, efter at Udenrigsministeriet tidligere i år anbefalede Rigspolitiet at tilbagekalde eksporttilladelserne, »såfremt det er muligt«. Det skete med henvisning til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emiraters involvering i krigen i Yemen.

Ministeriet refererede til en rapport fra FN’s højkommissær for Menneskerettigheder fra august 2018, der konkluderede, at de to lande er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser, der kan udgøre krigsforbrydelser, og rapporten anbefalede, at det internationale samfund afholdt sig fra at eksportere våben, som kan anvendes i konflikten.

»Eksport af våben og militært udstyr til Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater vurderes at kunne anvendes ifm. konflikten,« skrev Udenrigsministeriet til Rigspolitiet i slutningen af januar og tilføjede, at EU’s medlemslande i ministerrådet var blevet enige om at anbefale »en stram fortolkning« af de fælles EU-regler for kontrol med våbeneksport.

200 millioner på spil

Den danske våbenlov fastslår, at en eksporttilladelse »til enhver tid« kan tilbagekaldes. Men ifølge Rigspolitiet er muligheden for at gøre det i praksis underlagt forvaltningsretlige principper. Om tilladelserne kan tilbagekaldes afhænger derfor af »en helhedsvurdering af en række forhold«.

Mere konkret betyder det en afvejning af på den ene side virksomhedernes »berettigede forventning til, at den oprindelige tilladelse står ved magt«, og på den anden side »de offentlige interesser, der måtte være i at tilbagekalde en gyldig tilladelse«.

Over for Rigspolitiet har de berørte virksomheder indvendt, at det ville få »store økonomiske konsekvenser«, hvis tilladelserne blev tilbagekaldt, både »i forhold til allerede indgåede kontrakter, der ikke kan opfyldes, og i forhold til fremtidige kontrakter«.

Også Dansk Industri (DI) har blandet sig i sagen. I en mail til Rigspolitiet i januar anslog interesseorganisationen, at »den umiddelbare effekt« af at tilbagekalde eksporttilladelserne »vil være tab af ordrer på ca. 200 mio. kr.«.

»Hvad værre er, vil et sådant skridt underminere tilliden i markedet til Danmark som en troværdig leverandør af forsvarsmateriel. Effekten af dette kan være langt mere vidtrækkende,« skrev DI til Rigspolitiet.

På baggrund af høringssvarene har Rigspolitiet vurderet, at en tilbagekaldelse af tilladelserne vil være »et væsentligt indgreb over for de berørte virksomheder, idet den enkelte virksomhed har disponeret i tillid til indholdet af den meddelte tilladelse«.

I den forbindelse har Rigspolitiet »særligt lagt vægt på«, at der ikke står i eksporttilladelserne, at de kan tilbagekaldes, og at virksomhederne har tilrettelagt deres produktion og eksport i tiltro til, at tilladelserne var gyldige i hele perioden.

På det grundlag er de hensyn, som Udenrigsministeriet henviser til, ikke tungtvejende nok, til at tilladelserne skal tilbagekaldes, konkluderer Rigspolitiet. Fremover vil Rigspolitiet dog sikre, at virksomheder, der får bevilget en eksporttilladelse, bliver orienteret om våbenlovens bestemmelse om, at den til enhver tid kan tilbagekaldes, fremgår det af brevet.

Ensidig afgørelse

Sagen vækker undren hos bl.a. Amnesty International Danmarks juridiske konsulent Claus Juul.

Med forbehold for, at han ikke ved, hvilke typer militært udstyr der er tale om, finder han Rigspolitiets afgørelse »meget ensidig«.

»Hvis der er en begrundet mistanke om, at De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien vil bruge udstyret i forbindelse med krigsforbrydelser, sådan som Udenrigsministeriet synes at mene, så er der behov for en aktiv stillingtagen fra Danmarks side. I det lys er det beklageligt, at Rigspolitiet ene og alene ser på de berørte virksomheders muligheder for at tjene penge,« siger Claus Juul.

Han undrer sig særligt over Rigspolitiets betragtninger om, at det ikke ser ud til, at virksomhederne var orienteret om, at tilladelserne kan blive tilbagekaldt. For muligheden for tilbagekaldelse fremgår klart af våbenloven, og den må virksomhederne formodes at være bekendt med, mener Claus Juul.

»Det er jo store industriforetagender, og så skal vi tro på, at de ikke har jurister ansat, der kender indholdet af våbenloven? Der må man sige, at Rigspolitiet går meget langt for at bygge et forsvar for virksomhedernes interesser,« siger han og understreger, at »en tilbagekaldelse vel må være særligt aktuel ved risiko for krigsforbrydelser«.

Også Frederik Harhoff, der er professor emeritus ved Syddansk Universitet og forhenværende dommer ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien, undrer sig over afgørelsen.

»Jeg vil mene, at når der kommer en henstilling fra Udenrigsministeriet, bør Rigspolitiet have ret stærke grunde til ikke at ville efterkomme det. Og det synes jeg ikke, jeg kan se, at de har i denne sag,« siger han. 

Et politisk spørgsmål

Frederik Waage, der er lektor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, har forståelse for Rigspolitiets afgørelse.

I princippet kan udenrigspolitiske hensyn godt begrunde en tilbagekaldelse, understreger han. Men generelt skal der ifølge retspraksis meget tungtvejende grunde til, før en myndighed kan tilbagekalde en allerede udstedt tilladelse. Og Udenrigsministeriet fremhæver ikke sådanne tungtvejende grunde i sit brev til Rigspolitiet, vurderer han.

Som han læser Udenrigsministeriets argumentation, nøjes ministeriet med at opfordre Rigspolitiet til at trække tilladelserne tilbage, hvis det kan ske inden for de almindelige forvaltningsretlige rammer for tilbagekaldelse. Derimod argumenterer ministeriet ikke for, at det skulle have afgørende udenrigspolitisk betydning, at tilladelserne bliver trukket tilbage.

»Der er ingen tvivl om, at Udenrigsministeriet betragter sagen her som meget vigtig. Men brevet efterlader tvivl om, præcis hvor afgørende en tilbagekaldelse af igangværende tilladelser er for dansk udenrigspolitik,« siger Frederik Waage.

»Som man umiddelbart må læse brevet, har tilbagekaldelsen af de eksisterende tilladelser ikke vital udenrigspolitisk betydning,« siger han.

Det kan imidlertid ændre sig, hvis en ny regering vælger at give sagen en større politisk prioritet, pointerer Frederik Waage.

»Får vi en ny udenrigsminister, kan vedkommende vælge at anlægge en udenrigspolitisk linje med endnu mere pres på Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og de danske leverandører. I så fald må Udenrigsministeriet udtrykkeligt fremhæve over for Rigspolitiet, at virksomhedernes fortsatte levering er i strid med Danmarks udenrigspolitiske interesser,« siger han.

I en skriftlig kommentar til Information fremhæver Rigspolitiet, at de har indhentet bemærkninger fra både de involverede virksomheder og Udenrigsministeriet.

Forelagt Claus Juuls kritik af, at afgørelsen lægger vægt på, at virksomhederne ikke var orienteret om, at tilladelserne kan blive tilbagekaldt, selv om de må formodes at kende til våbenlovens bestemmelser, svarer Rigspolitiet:

»Den vejledningspligt, vi som forvaltningsmyndighed er underlagt, gælder, uanset om den enkelte virksomhed måtte have mulighed for at indhente juridisk bistand til forståelse af det pågældende regelsæt.«

Information har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Udenrigsministeriet. Fra ministeriet er svaret blot, at regeringen er trådt tilbage, og at det derfor ikke er muligt at få en kommentar.