Læsetid: 6 min.

Debattør: De borgerlige glemmer, at vi står på det gode. Hænderne er varmere i det private

Blå blok er død. Sådan har den hårdtslående dom lydt fra flere kommentatorer siden folketingsvalget. Det skyldes dels, at der er skabt en fortælling om, at højrefløjen er ond, mens de borgerlige selv har glemt, hvad godhed er for dem, siger den liberale debattør Mia Amalie Holstein i ny serie om, hvordan det borgerlige Danmark rejser sig igen
Blå blok er død. Sådan har den hårdtslående dom lydt fra flere kommentatorer siden folketingsvalget. Det skyldes dels, at der er skabt en fortælling om, at højrefløjen er ond, mens de borgerlige selv har glemt, hvad godhed er for dem, siger den liberale debattør Mia Amalie Holstein i ny serie om, hvordan det borgerlige Danmark rejser sig igen

Ivan Boll

15. juni 2019

De borgerlige har fået rollen som de onde i dansk politik. Og den rolle har det borgerlige Danmark taget på sig. Det mener den liberale debattør Mia Amalie Holstein, der arbejder som velfærdspolitisk chef i CEPOS.

»Lidt karikeret plejer man at sige, at er man venstreorienteret, er man dum, og er man højreorienteret, er man ond. Og jeg synes, at alt for mange partisoldater rundt om i blå blok har taget til sig, at vi er de onde, der bare vil mele vores egen kage,« siger hun.

Men det er ifølge hende misforstået.

Når borgerlige refererer til den liberale økonom Adam Smith, er det ofte med udgangspunkt i hans værk Nationernes Velstand. Her handler borgerlighed og liberalisme om markedet, og at alle borgere vinder, hvis individet handler af egeninteresse, for da går markedet og fællesskabet også frem.

Ifølge Mia Amalie Holstein er der for mange borgerlige-liberale, der kun har fokus på den del. Og i det fokus har de overset den andel del af Adam Smiths forfatterskab, Teorien om de moralske følelser, som er et moralsk-filosofisk værk om, hvad godhed er.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Frode Sørensen
Frode Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

David Engelby

Udelukker frihed og tryghed hinanden? Måske kan man endda sige, at den rene og skære frihed som princip skaber det knap så gode (onde ligefrem?), borgerlige menneske, Holstein kritiserer, fordi den personlige frihed går forud for vores næste? Og man kan altså ikke bare sidde og vente på at det borgerlige menneske igen får bare lidt af den kristne etos, noget af den sammenhængskraft, Holstein taler om, som man åbenbart havde i “de gode gamle borgerlige dage”. Fogh skabte et borgerligt paradigmeskifte i 2001, hvor han legede ven med både velfærd og nationalkonservatisme. Nu skulle den personlige frihed stå over alt andet. Da troede vælgersegmentet “blå Bjarne” sig sikker og ville gerne sætte lidt, bare lidt, tryghed over styr, til fordel for lidt frihed, som det blev tegnet af minimalstatsarkitekten. Det blev som bekendt “friheden”, der skabte en ny hidtil uset individualistisk kultur i Danmark, parret med en nationalkonservatisme, der i disse dage har smidt masken (selv om det var en dårlig maske) og er gået all in på identitær politik, som i sine mest radikaliserede proselytter ligefrem er blevet til et “min frihed og min demokratiske danske stemme er vigtigere i MIT land end din stemme, du, der er muslim eller venstreorienteret og landsforrædder”. Ja, den slags må gøre ondt på selv den mest drevne CEPOS-fan, for det slider på selve fundamentet i vores demokratiske selvopfattelse. Der er bare den hage ved det, at det er en del af den arv, de borgerlige har ansvar for i deres mangeårige higen efter at bevare magten. Hvad nu hvis Venstre sammen med nogle andre klassiske borgerlige havde sagt til DF efter valget i 2015: “ok, det er fint I peger på os, men I fik så mange flere stemmer end os, og vi vil ikke være skyggeregering for jeres identitære projekt. Vi tror på frihed for alle og ikke på jeres narrativ om patriotisme som værende frihed”? Man kan kun gisne. Set i et større perspektiv, så er denne frihed bestående af lave skatter og det nationalkonservative projekt ikke kun skadeligt for den enkelte borgeliges etos, men kan også sætte langt mere over styr: når fx Storbritanien forlader EU for at være “fri” (de borgerlige siger: fri for EUs regulering - og de nationalkonservative siger: fri for mere indvandring), så er det dermed på bekostning af den fred og tryghed, man kan opnå ved at være i et fælles netværk med andre.
Mia Holsteins udtalelser er et slet skjult forsøg på forsøg på at sminke en humanisme på det borgerlige projekt, som åbenbart er frihed over tryghed. Er der ikke også frihed i tryghed?

Poul Erik Pedersen, Katrine Damm, Karsten Lundsby, Hans Houmøller, Steffen Gliese, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Susanne Kaspersen, Søren Fosberg, Thorbjørn Gram, Lise Lotte Rahbek, Emil Månsson, Esther Needham, Steen K Petersen, Carsten Mortensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Johnny Werngreen

Det handler jo ikke om at være det ene eller det andet - offentlig eller privat, rød eller blå, liberal, borgerlig eller social, men om at få livet sammen og livet hver for sig til at spille sammen. Skal alting være privat, hvad skal vi så med et samfund, og skal alting være fælles, hvad skal vi så med os selv? Prøv at tænke nye tanker i jeres holdningstank, der gør op med den anakronistiske og reaktionære dikotomi privat/offentlig. Det er ørkesløst, uproduktivt, konfliktskabende og, ja undskyld, ret ensporet og ubegavet.

Rikke Nielsen, Poul Erik Pedersen, Emil Andersen, Katrine Damm, Gitte Runge, Jens Hovmand, Kristian Spangsbo, Karsten Lundsby, Olav Bo Hessellund, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Susanne Kaspersen, Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek, Leo Nygaard, Emil Månsson, Peter Knap, Sven Elming, Steffen Gliese og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Jeg syntes, det er en interessant udlægning af "sandheden".

Jeg kan acceptere holdningen om, at der ligger noget dybt naturligt og menneskeligt i, at enhver søger at opnå mest mulig vinding til sig selv.

Men - der er altså også helt utrolig mange eksempler på, at private aktører på det sociale område først og fremmest agere til egen fordel og ikke til fortdel for deres mere eller mindre påtvungme klienter.

Dette gælder i høj grad skoler, plejesektoren, børnepasning men også vedligehold af jernbaner, lufthavne og så videre. Og på alle disse områder forsøger private lykkejægere at rage kunstigt opnået overskud til sig uden at have foretaget nogen særlig investering.

Det kan være, at den dynamiske udvikling vil gå lidt langsommere uden disse private fribyttere, der helt ansvarsløst stopper i utide, hvis overskudet ikke er stort nok. Men penge som samfundet yder til bl.a. sociale aktiviteter, skal bruges fuld ud til dette formål, og ikke havne i private lommer hos aktører, der sparer på alt, og bruger besparelser, underbetalt og underuddannet personale for at øge eget overskud.

Poul Erik Pedersen, Katrine Damm, Michael Christensen, Kristian Spangsbo, Karsten Lundsby, Hans Houmøller, Michael Waterstradt, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, P.G. Olsen, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, Per Torbensen, Søren Fosberg, Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek, Karen Grue, Steen K Petersen, Egon Stich, Carsten Mortensen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Frederik Groth Nordstrøm

Held og lykke med det borgerlige projekt. Jeg håber at flertallet er kloge nok til at huske konsekvenserne af den borgerlige politik: Mere ulighed, fattigdom og en jordklode der er ved at bukke under.

John Hansen, Poul Erik Pedersen, Katrine Damm, Michael Christensen, Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby, Liselotte Paulsen, Hans Houmøller, Hanne Ribens, Olav Bo Hessellund, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Torben Skov, Mogens Holme, Susanne Kaspersen, Søren Fosberg, Lise Lotte Rahbek, Anne Schøtt, Karen Grue, Peter Knap, Esther Needham, Steen K Petersen, Egon Stich og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Ja, med de borgerlig fik vi hverken tryghed, sikkerhed eller frihed .....ikke fordi jeg nogensinde har været i tvivl ☺
Og sjovt at stille dem op som modsætninger. Frihed tror jeg de sultne i alle slumbyer har rigeligt af ☺
Det er nu forbudt for både fattig & rig at sove i trappeopgange og på banegårde ;-)

Katrine Damm, Michael Christensen, Estermarie Mandelquist, Jens Hovmand, Christel Gruner-Olesen, Karsten Lundsby, Hans Houmøller, Hanne Ribens, Ivan Mortensen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Munk, Torben Skov, Mogens Holme, Susanne Kaspersen, Søren Fosberg, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Karen Grue, Steffen Gliese, Steen K Petersen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

"Markedet" er Gud. I hvert fald for de ordentlige og velbjergede for hvem penge er den eneste ene sandhed. Det er derfor Kristen Demokraterne har så svært ved at komme over spærregrænsen.

Karsten Lundsby, Kurt Nielsen, Mogens Holme, Susanne Kaspersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Jeg vil ALTID foretrække anstændighed frem for ordenlighed. Hver gang.

Karsten Lundsby, Hanne Ribens, Kurt Nielsen, Carsten Munk, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men, Gert Romme, det gør folk jo ikke! Folk ved, hvad de selv kan nøjes med, de forsøger at opnå for 'den anden', som kan være familien, vennerne, arbejdspladsen eller samfundet.
Det bliver tydeligere og tydeligere, at liberalismen er en parasit på menneskets iboende gode sider - en dyrkelse af alt det, som vi lærer er syndigt, og som man også under liberalismen kommer til at forstå den store fornuft i at sky som pesten.
Alle vil anerkendes, men kapitalismen tror, at man kan anerkende med adgang til merforbrug. Hvad vi har ud af det, kan man se på væksten i psykisk sygdom og stress! Kapitalismen er i bund og grund troen på, at man også kan massedistribuere 'anerkendelse' i form af gavekuponer. Uden virkelige omkostninger for dem, der ejer.
Den største svinestreg er dog den korrumpering, der sker af arbejdet, når det udføres for penge - den lige relation henover arbejdet imellem arbejdsGIVER og arbejdsTAGER bliver til en udbytning af sidstnævntes arbejdsKRAFT for penge; men det er om arbejdet, der reelt foregår en udveksling, pengene er blot en forudsætning for, sådan som vi har indrettet os, at der kan afsættes tid til opgaven.

Steen K Petersen, Jens Hovmand, Karsten Lundsby, Olav Bo Hessellund, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Susanne Kaspersen, Karen Grue og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Uden frihed ingen lighed, uden lighed ingen solidaritet, uden solidaritet ingen frihed.

Steen K Petersen, Olaf Tehrani, Poul Erik Pedersen, Karsten Lundsby, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Carsten Munk og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Hvis man ser på de private "varme hænder" jeg kender til, så er de i høj grad gridske. Husk f eks flere af de firmaer, der varetog handicapordninger. De malkede skamløst statskassen og betalte de ansatte dårligt og uden overenskomst. Desuden fik de handicappede ikke det, de var berettiget til. Sådan kan man gennemgå rigtigt mange "private varme hænder". Der har også være skandaler i botilbud til unge.
Og sandt er det, at de borgerlige partier har haft en del skandaler, der handler om at rage til sig og ikke følge reglerne.
Så ja, der trænger til en grundig oprydning, før de borgerlige/liberale kan nyde anseelse.
Og her er så en gammel tekst fra Solvognens teaterstykke: Købmandsliv, som handlede om den lille købmand mod de store kapitalinteresser:
Frihed og lykke det skal du få
Men der er noget, du først må forstå
Friheden finder du ikke når du er alene
Drømmen om frihed og fællesskab må du forene

Ensomhed er det trangeste fængsel
Friheden vokser ud af din længsel
Kun gennem sammenhold er der en verden at vinde
Fællesskab hedder nøglen som du skal finde

det er jo en myte, at initiativer ikke kan finde sted i det offentligt. At alt går i stå, hvis man er ansat i det offentlige.
at: " At hænderne for eksempel nemt isner og bliver kolde i en offentlig ansættelse, hvor der er mange rigide regler, mens hænderne generelt er mere varme i den private sektor.«

Det passer ikke. Der er godt nok mange dårlige historier om både hospitaler og ældrepleje og børnehaver. Men der er endnu flere, som bare ikke bliver fortalt, men som folk jo oplever, når de pludselig selv skal bruge det offentliges varme hænder. De er der jo i langt de fleste tilfælde. Flot og stolt.

Steen K Petersen, Poul Erik Pedersen, Katrine Damm, Karsten Lundsby, Espen Bøgh, Hans Houmøller, Hanne Ribens, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Munk, Carsten Wienholtz, Lars Løfgren, Torben Skov, Susanne Kaspersen, Martin Rønnow Klarlund, Troels Holm, Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Desuden er den offentlige sektor blvet bundet ind i enorme mængder af regler, ligegyldig dokumentation og bureaukrati under de borgerlige. Hvor er friheden i dét?
Gør op med det, nu du har den fremme, Amalie.

Poul Erik Pedersen, Katrine Damm, Lillian Larsen, Jens Hovmand, Karsten Lundsby, Hans Houmøller, Hanne Ribens, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz, Lars Løfgren, Susanne Kaspersen, Mogens Holme, Troels Holm, Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek, Leo Nygaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Politisk set er det eet fedt. Alle på den store midte er socialdemokratiske i ordets bogstavelige betydning. Valgkamp er ikke ideologisk, men en kamp om personlig magt.
Ude på fløjene stå partier uden indflydelse.

Lise Lotte Rahbek

Frihed er et stort begreb. Og nej, det er bestemt ikke et begreb, som liberalister kan sætte sig på og kalde for deres ! Frihed er et begreb som alle drømmer om, men har svært ved at sætte på ord. Det lykkes heller ikke i ovenståede interview at få hold på friheden.

Det interessante er netop, hvad den frihed skal bruges til.
Frihed fra hvad - og frihed til at gøre.. hvad?

Poul Erik Pedersen, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Hans Houmøller, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Karen Grue, Carsten Munk, Jørgen Larsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Rød/Blå, det de samme mennesker som bare har stemt forskelligt.

Jeg syntes den her opdeling i rød/blå pressen ynder at benytte forvrænger billedet.
Som om dem der kaldes Røde, i fællesskab har et mål og dem der kaldes Blå, et andet.

Hvis man kigger lidt ud i historien kan man få interessante ting at se.
F.eks har Danmark i dag mere til fælles med Sovjetunionen-ala-1945 og mindre med Danmark-ala-
1945.
Omvendt har Rusland i dag mere til fælles med Danmark-ala-1945 og mindre med Sovjet. (ret så finurligt).
Gad vide om vi i fremtiden skal slås imod kapitalisterne fra Rusland for at kunne bibeholde vores socialistiske samfund. (ha-ha)

Michael Friis, Jens Hovmand og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg prøver at sætte ord på :
Total lighed er ufrihed. Ret til frihed uden at forhindre andres tilsvarende frihed.
Også frihed til ikke at ville udnytte friheden.

Steffen Gliese

Lighed er ikke enshed, Leo Nygaard, tværtimod. Hvis alle var ENS, var de ufrie og ulige - ligheden indebærer retten til i sin frihed at være fuldt ud anerkendt som lige med alle andre.

Katrine Damm, Hans Houmøller, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Mon ikke de fleste, der ønsker lighed, mener økonomisk enshed.
Ikke at alle skal gå ens klædt og at folketinget ikke skal ha`en formand ;-)

Lise Lotte Rahbek

Kunne man så tale om frihed FRA at skulle være ens,
men frihed TIL at stræbe efter trivsel for individet?

Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Karen Grue og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Næ, det tror jeg ikke. De fleste har jo vidt forskellige ønsker og forventninger i livet og indretter sig derefter, når de vælger beskæftigelse.

Frode Sørensen

I min tid har de borgerlige sammen med arbejdsgiverne altid stået som en reel garant for et dårligt arbejdsmiljø, selvom retorikken har været det modsatte.
F.eks. ville den konservative regering i 80-erne ikke forbyde det kræftfremkaldende krystallinsk kvartssand til sandblæsning, som i mange år havde været forbudt i nabolande.
Eller venstreregeringer har nedlagt Bedriftssundhedstjenesten og har beskåret Arbejdstilsynet kraftigt.
2 tusinde døde årligt af snigende sygdomme, især arbejdsbetinget kræft, betyder åbenbart ingenting.

Steen K Petersen, Poul Erik Pedersen, Katrine Damm, Jens Hovmand, Niels Duus Nielsen, Torben Siersbæk, Hans Houmøller, Hanne Ribens, Jens Kofoed, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen, Karen Grue og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

En brugt autocamper der er ved at falde fra hinanden i DK koster ca. 360.000 kr:):Er der noget som et samfundsstruktur ikke er interesseret i så er det, at folk kommer på gode ideer-:)

En kæphest for mig er jo friheden TIL at gå på UBI-Basisindkomst - friheden FRA statens magtudøvelse overfor befolkningen, som endda er sundhedsskadelig.
Men det vil liberale ikke - altså gammelpartierne og endda LA.
Her bliver frihed sat over for pligt.
Kun Alternativet toner rent flag for UBI.

Altså Amalie. Sådan en som mig anser det offentlige for at VÆRE vores allesammens fællesskab. Det er ikke perfekt. men det er faktisk godt nok for det meste.
Jeg betaler min skat med glæde. Også selvom den går til flere motorveje, destruktive krige i mellemøsten, dovne Didrik og---desværre---mange skattekroner ender i skattely, fordi kommunerne er forpligtet via EU til at tage de billigste tilbud.
Alligevel: for mig er der ikke en modsætning mellem mig og det offentlige. Det offentlige er noget, vi har bestemt i fællesskab via den demokratiske proces.

Steen K Petersen, Rikke Nielsen, Lars Løfgren, Katrine Damm, Gitte Runge, Marie Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Spørgsmålet kan være hvad man overhovedet skal bruge friheden til?
Vi mennesker er så dybt forankret i hinanden, at det burde være langt vigtigere et spørgsmål, om fællesskabet har det godt. Det bliver i hver tilfælde forudsætningen for, hvor langt friheden for den enkelte skal række.

Espen Bøgh, Jan Weber Fritsbøger, Liselotte Paulsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Når borgerlige refererer til den liberale økonom Adam Smith, er det ofte med udgangspunkt i hans værk Nationernes Velstand. Her handler borgerlighed og liberalisme om markedet, og at alle borgere vinder, hvis individet handler af egeninteresse, for da går markedet og fællesskabet også frem."

Måske har de borgerlige - eller resterne af det, der engang var borgerlige - sejret ad helvede til?
De har jo vendt etik og moral ryggen, og kaldt anstændighed og værdig behandling af svage mennesker for pladderhumanisme i lang tid..

De er gået fuldstændig på kompromis med retfærdighed, og har lavet love der forskelsbehandler de der intet ejer, og de der er flygtet fra krig, vold og ufred, så vi har fået et voksende udenforskab i Danmark.

De har med åbne øjne skabt et nyt pjalteproletariat i et af verdens rigeste lande, hvor syge og arbejdsløse løber spidsrod i årelange, uværdige og sundhedsskadelige forløb, der åbenlyst er skabt for at fornedre folk i nød.

Altimens topchefens løn stiger med raketfart, er den almindelige lønudvikling stagneret. Gælden vokser ildevarslende, og bankerne tjener styrtende formuer på hvidvask, skattely og spekulation.

De borgerlige har ladet sig opsluge af neoliberalistiske fantasmer, og ladet sig styre af de nationalkonservative kræfter.

Som David Engelby så rammende siger:

"Det blev som bekendt “friheden”, der skabte en ny hidtil uset individualistisk kultur i Danmark, parret med en nationalkonservatisme, der i disse dage har smidt masken (selv om det var en dårlig maske) og er gået all in på identitær politik, som i sine mest radikaliserede proselytter ligefrem er blevet til et “min frihed og min demokratiske danske stemme er vigtigere i MIT land end din stemme, du, der er muslim eller venstreorienteret og landsforrædder”.

Det bliver en meget lang kamp, hvis borgerligheden skal genvinde sit image som blot tilnærmelsesvis anstændig.

Steen K Petersen, Olaf Tehrani, Poul Erik Pedersen, Katrine Damm, Martin Rønnow Klarlund, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Espen Bøgh, Ole Frank, nils valla, Jan Weber Fritsbøger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Nu har den kære Mia Amalie Holstein så været rundt i økonomen Adam Smidts forfatterskabs have, og plukket en lille sød buket, her og der, om liberalismens godhed , og vil med den overbevise os om, som der står i overskriften; "Hænderne er varmere i det private", og som mange liberale åbenbart har glemt i hendes perspektiv.

Jo.., Adam Smidt har såmænd filosoferet over fordelingen af goderne, men set i datidens lys var der ikke plads til mange andre tanker end adelens og deres naturlige ret til og andel af udbyttet.

Hertil skal også omtales Adam Smidt ændrede opfattelse af den moralske og etiske del i hans filosoferen om økonomien i samfundet, og den ændring han senere giver udtryk for med ordene om det moralske forfald hos liberalisterne / kapitalen i forhold til det omgivende samfund.

Der sygner sammenfaldet mellem den filosofiske godhed hen til noget nær intetheden, med det moralske og etiske skred som han åbenbart har fået øje på hos kapitalen, og hvor alene egennyttigheden står over på bekostning af samfundet og dets øvrige borgere.

Det sidste genfinder vi til overmål igennem hele den og de liberale regeringsperioder, - der respektløst ligegyldigt har satset alt på den brutale liberalismes forståelse, og dens ret hertil - for samfundets bedste!

Ens umiddelbare tankeforbindelse i den anledning er en gentagelse af den amerikanske skuespiller og senere præsident Ronald Reagan og hans "Reaganomics"(trickel.down oeconomics), hvor alle i højhuset bliver rigere når dem på øverste etage får mange flere penge, eller som vi siger på dansk; "Når det regner på præsten så drypper det på degnen"!

Hvis nogen eller husker det, så gik det slet ikke sådan i virkeligheden!

Regeringsperioden i 00erne, først med AFR var så fantastisk, at nogen vovede den påstand; "At vi snart kunne købe hele verden", - men det blev som bekendt ikke til noget, for krisen i 2007-8 satte en stopper for alle de flyvske tanker, - ledigheden steg og steg, og besparelser på de ledige fik hånd i hånd med bankpakkekerne til 500 mia. stykket, seks stykker blev det til i alt, og dertil skal lægges det samfundstab som blev skabt ved krisen på omkring 400 mia.- minimum!

Jo..., AFR eksperimenterende økonomi fra hans skrift; "fra socialstat til minimalstat" havde lidt et knæk, ganske det også sket for Milton Friedmann og hans "Chicago-boys", der skulle hjælpe Chiles militærdiktatur med økonomien, men som efter noget tid blev smidt ud af militærjuntaen, fordi deres liberalistiske økonomis teser ikke fungerede i det virkelige liv.

AFRs "minimalstat" byggede på næsten de samme teser som Milton Friedmann og hans "Chicago-boys" teser, - om at overlade statens opgaver i videst muligt omfang til "den godhed" som markedet ville give i stedet for, og som var så meget bedre end statens forvaltning af skattekronerne.

Som omtalt ovenfor ved Adam Smidt havde han observeret et moralsk skred hos kapitalen allerede dengang, var det i nutiden blevet endnu større, og tjente kun sig selv, og afviste de samfundsopgaver som AFR med sin "minimalstat" var målet.

Der har været udliciteringer i tiden løb, - men der har sandeligt ikke alle opfyldt målet om, - "at være bedre og billigere", "eller hænder der var varmere", - nej de var bare grådigere!

Med overgivelsen af samfundsopgaverne til det private, forsvinder også styringen af samfundets opgaver med vejbygning, broer, trafik, politi, sygehuse, uddannelse, rent drikkevand, affaldsbehandling osv., osv., og perspektivet heri genfinder vi det amerikanske samfund, hvor markedet styrer dette, sker det alene på kapitalens præmisser, - staten ska betale for arbejdet som kapitalen udfører, og har staten ikke penge nok hertil, må den låne enten indenlands eller udenlands.

Underskuddet er statens og alene statens, - kapitalen vil ikke have noget ansvar herfor(!), og da slet ikke betale underskuddet!

Alle borgere kan ikke være absolut lige, - der findes intet samfund hvor dette er tilfældet, - selv ikke engang under kommunismen!

Ser vi tilbage på de liberale regeringstid i det 21.ende århundrede, så er det ikke velstand og velfærd der er blevet lagt vægt på, - selv ikke dengang "vi snart kunne købe hele verden", derimod har vi oplevet hovedløs fantasiøkonomi baseret på tomme teser af utopisk karakter, tilsat ligegyldighed i administration der ødelagde Skat totalt, og efterfulgt af besparelser på alle væsentlige samfundsområder, og selvfølgelig på velstand og velfærd overalt hvor det kunne lade sige gøre, og dertil maskret som; " omprioriteringsbidrag" samt lidt taskenspilleri, hvor besparelserne kun blev delt ud som almisser og som helt friske penge, men var et simpelt bedrag, eller som vor folkekære Professor Tribini på Bakken udtrykte det til kunderne foran hans teltstade med ordene; "nu tror de mine damer og herrer, at det er det rene fup og svindel, med det kan jeg forsikre dem om det ikke er, - det er nemlig det rene humbug"!

Steen K Petersen, Poul Erik Pedersen, Lars Løfgren, Katrine Damm, arne tørsleff, Martin Rønnow Klarlund, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Jørgen Larsen, Lise Lotte Rahbek, Hanne Ribens, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, nils valla og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar

Et frit samfund vil altid blive misbrugt af enkeltpersoner.
Nå så politikerne og deres hjælpere ikke har evnen, modet og viljen til at kalde banditterne til orden, ødelægges friheden og griskheden går ud over alle. Retfærdigheden lider nød.

Helt slemt bliver det over grænserne, hvor flere landes regler skal spille sammen.
Næsten som med klimaet. Vi kan anstrenge os så meget vi vil - nytteløst, hvis alle ikke spiller med på samme melodi.
Klima og økonomi er global.

Her ved gensynet og yderligere læsning af indlæg, kommer jeg i tanke om en anden side af liberalismens stærke sider, som jeg ikke fik med i ovenstående indlæg.

Hvis ikke jeg husker meget forkert, så var der et TV-indslag for kort tid siden om en ny aftale regeringen havde indgået med NETS om udviklingen af en ny e-mail postkasse til det private.

I dag har vi allerede "e-Boks.dk og Borger.dk" adgang via 2 e-mail bokse til det offentlige, så hvorfor skal NETS så udvikle atter en e-mail til danskerne, virker det ret uforståeligt.

Da regeringen har indgået en kontrakt med NETS herom, skal alle danskeres tilmeldes denne, selv om de allerede har 2 indgange til det offentlige som nævnt ovenfor?

Nu står det jo altid det private frit for i et frit marked, selv at udvikle en e-mail til danskerne og tilbyde den mod betaling til de borgere der gerne vil have yderligere en e-mail, men sådan forholder det sig ikke med den model her.

Her er det staten der betaler for udviklingen af denne e-mail til borgerne, og ikke det private selv der lægger penge på bordet til udviklingen, - men så er det heller ikke det private der skaber arbejdspladser, men derimod staten der via skattekronerne betaler for de arbejdspladser som der skabes i den forbindelse.

- Nå.., ja, det fejrede man da også i NETS med bonusser næsten i mia. klassen, som man kunne læse i medierne.

Steen K Petersen, nils valla, Leo Nygaard, Lars Løfgren, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Martin Rønnow Klarlund, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"...er man venstreorienteret, er man dum, og er man højreorienteret, er man ond..."

Overdrivelser og ublu generaliseringer fremmer forståelsen. Selvfølgelig er ikke alle borgerlige mennesker onde, faktisk er de fleste bare ignorante. De kan ikke se, at en "nødvendig" (for dem) økonomisk politik rammer de mere fattige iblandt os hårdere, end den rammer de velhavende. Det kan de venstreorienterede derimod se.

Og da et borgerligt menneske har en (ufrivillig?) tendens til at se på sine medmennesker som et nummer i et regneark, er der ikke tale om bevidst villet ondskab, men derimod om en afart af den "banale ondskab", som Hannah Arendt talte om. Derfor er det naturligt at mene, at de borgerlige er onde, mens det ikke rigtigt giver mening for andre end de borgerlige selv at kalde de venstreorienterede for naive og dumme.

Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Espen Bøgh, Lars Løfgren, Jan Weber Fritsbøger, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Palle Jensen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

At være borgerlig er at betragte verden simpel uden nuancer. Enten er andre som os eller også er de ikke med. Der findes kun ordenlighed og straf ligesom værdier kun opgøres i penge. En fin ukompliceret glansbillede Walt Disney verden.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Espen Bøgh, Jan Weber Fritsbøger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

"De borgerlige hænder er varmere". Ha, de har vi fx lige set med det privatdrevne Bisidderhjælpen, der i stedet for at yde faktisk socialhjælp, tog røven på svage borgere - og nu heldigvis konkurs-lukket. Det er sjældent jeg har lyst til at være skadefro og man kan sige meget om det offentlige, med den slags havde bare ikke fundet sted - så længe, trods alt.